søndag den 11. december 2011

Det skal fejres, #2

Mine jeans er tilbage. Ret præcist 9 måneder efter, jeg pakkede dem væk, fordi jeg var blevet for tyk til at krybe i dem. Jeg er stadig tyk med mere muffintop end nogle af kagerne hos Agnes kan præstere, men jeg kan passe et par af mine jeans. Og trække vejret, mens jeg har dem på. (Og så takker jeg bare de højere magter for, at der er blevet opfundet ammetoppe, der er lange nok til at skjule fødepøllen).

Så nu kan jeg så småt begynde at pakke lidt mere af mit før-graviditetstøj ud. Bliver altså meget rart at have lidt mere end to par bukser, jeg kan være i. Ikke mindst, når man jo lissom er på dagpenge og ikke har råd til at købe en hel masse nyt tøj...

Og hvis I nu vil have mig undskyldt, vil jeg gå ud i køkkenet og spise resterne fra dagens julearrangement. Som gik fortrinligt, mærkeligt nok. Alligevel tror jeg, det er meget godt, at Varanen og jeg bare skal have en stille dag herhjemme i morgen - han har vist fået action nok i denne weekend for de næste mange dage...

8 kommentarer:

  1. Tillykke med dagen -eller sejren, skal man måske kalde det :)

    SvarSlet
  2. Tillykke :-) uhh, det er sgu en dejlig sejr!

    SvarSlet
  3. Misundelse er en grim ting, så jeg siger ikke noget

    SvarSlet
  4. Wow hvor sejt! Noget, du har arbejdet for skulle ske, eller er det ammefedtet, der er røget af? På den front træner du jo dagligt ;)

    SvarSlet
  5. Tillykke med at du kan passe bukserne igen :)

    SvarSlet
  6. Tak for tillykker. Det er rætti rart, og så prøver jeg at se bort fra muffintoppen, der gerne vil springe ud over linningen :-)

    @GG: Jeg har ikke gjort noget som helst aktivt for det. Ud over at amme, altså. Men det gør jeg så også VIRkelig mange gange om dagen. Men jeg spiser også virkelig mange kager. Så min krop har åbenbart bare en foretrukken størrelse, den gerne vil være i. (det siger vi i hvert fald bare - så har jeg også en slags undskyldning for ikke at tabe de evindelige 5 kg... :-))

    SvarSlet
  7. Uh najs - måske forbrænder du også ekstra kalorier ved at spille WF? Ikke at jeg nogensinde kan mærkepulsen i tindingen, når det er lidt for spændende...

    SvarSlet
  8. tillykke! det er en sejr der vil noget!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...