fredag den 16. december 2011

Zzzzzz

Dengang jeg var lille, skete det ofte fra tid til anden, at min mor døsede hen midt i, at hun var ved at læse en historie for mig. Husker bl.a. tydeligt engang, hvor hun læste Ægget der voksede (zzzzzzz) for os børn på bagsædet på en længere køretur. Pludselig blev ordene snøvlende og usammenhængende, og hun begyndte at lyde som en båndoptager, der mangler batteri.

Nå. Men dengang forstod jeg det ikke. Det oversteg i dén grad min godt nok beskedne, men alligevel... fatteevne, at man kunne falde i søvn, når man var i gang med noget så vigtigt som at hygge med sine børn. Ovenikøbet med spændende (der var vist lidt kludder i min definition af "spændende" dengang) lekture. Så fortørnelsen var naturligvis stor, når det skete, og det udløste ret hurtigt enten et håndkantsslag bestemt prik eller et bebrejdende "Mo-aaaar! Du skal ikke sove!".

Well. Jeg er blevet klogere siden dengang og har fået bedre smag i bøger. Og nu forstår jeg meget bedre, hvordan man kan falde i søvn, mens man tilbringer tid med ens børn. Mine øjne bliver fx ganske tunge, når jeg ser Nissebanden umiddelbart efter helvedesafhentning i børneren. Eller læser Barbapapa-bogen for 700. gang. Gerne samtidig med, at jeg ammer.

I går var jeg også virkelig virkelig træt. Varanen havde sovet snotdårligt om natten, og afhentningen i børnehaven trak tænder ud (tænk skrigende Varan, Øgle der ville vaske sine ben (wtf?) med strømpebukser på, Øgle der kylede sine jeans gennem garderoben indtil flere gange, Varan der skreg endnu vildere, Øgle der kastede sig teatralsk på gulvet, osv.). Så da muggen Øgle endelig var placeret hjemme i sofaen med sut (ja, den har sneget sig tilbage om dagen, eftersom Øglens i øjeblikket ultrakorte lunte bliver en anelse længere, når hun må sidde lidt med sutten efter lang dag i børneren), gigantisk Barbapapa og et tæppe, og Varanen var fodret af og lå glad, mæt og pludrende på legetæppet, så var det som om, der kom lidt grus i mine øjne. Og da Øglen ovenikøbet gav mig lov til at ligge ved siden af hende og ae hende på ryggen, kom jeg muligvis til at falde en lillebitte smule i søvn. I omkring et nanosekund, indtil det gik op for Øglen, hvad der foregik (måske fordi jeg ikke straks kunne svare på hendes Nissebande-relaterede spørgsmål). Og så blev jeg ellers prikket på i én uendelighed og fik et temmelig forarget "MOAARRRRH! Du skal ikke sove!" lige i krydderen.

Det er som om, jeg har oplevet det før. Nu er det bare mig, der bliver prikket på og råbt af. Måske det ligger i generne? Eller også har børn bare en universel aversion mod sovende forældre...

Anywhooo - undskyld for alle prikkene og vækningsråbene, mor. Er nu helt og aldeles med på, hvorfor du kunne få lyst til at falde bare lidt i søvn engang imellem. (Og i øvrigt... "Ægget der voksede"?!! But why?)

...


I øvrigt går det der med nattesøvnen sådan nogenlunde. Så det er ikke (kun) derfor, jeg ikke kunne holde mig vågen til Nissebanden. Og Øglen falder pt. i søvn på max 10 minutter. HDD når derfor nærmest ikke at sætte sig i gyngestolen, før der snorkes lystigt inde fra tremmesengen. (Og ja, der er stadig tremmer på - ingen grund til at ødelægge noget, der virker...)

5 kommentarer:

  1. Bare rolig. Det er helt normalt (håber jeg) for det sker også af og til hjemme hos os.
    Knus

    SvarSlet
  2. De der "morfar'er" kommer også snigende ind på mig herhjemme. Jeg tror at man er unormal hvis man ikke gør det når man er småreptil forældre. Og hva f..... Det gør jo at man overlever de resterende timer hvor de er vågne, og minimerer muligheden for at man snorker resten af aftenen væk! So keep up the good work ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg venter bare på den dag, hvor det er mig, der falder i søvn, mens jeg putter Trolden. Jeg har været tæt på SÅ mange gange. Der er bare ikke noget mere søvndyssende end at synge de godnatsange, man selv er vokset op med.

    SvarSlet
  4. Pyt med prik og vækningsråb. Det havde jeg helt fortrængt. Set i bakspejlet var bogen ikke noget godt valg i den situation. Men velkommen i klubben!

    SvarSlet
  5. HA! Mit liv.

    Jeg har endnu ikke formået at se Cars filmene fra ende til anden i et stræk. Ok, vores dvd er også inde i soveværelset, men jeg bliver bare så frygtelig træt af børnefjernsyn. Og at læse bøger. Og at synge sange. Og...

    Måske skulle jeg bare sove lidt mere? Go'nat.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...