søndag den 29. maj 2011

Brok og brunch

I går havde HDD fået udgangstilladelse. Han skulle drikke kaffe med en veninde, og så skulle han til drengeaften med pølser på grillen og Champions League på storskærm. Ikke, at han overhovedet interesserer sig for fodbold, men grillpølser og mandehørm kan han godt lide, så af sted med ham.

Jeg var så hjemme med Øglen. Som var MEGAsur. Måske fordi jeg havde nappet hendes sut. (Projekt Sutten er kun til at sove med har desværre lidt et knæk på det seneste, og der er nogen, der ikke har været så hurtige til at konfiskere sutten, som man kunne have været. Ahem). Nå, men der blev skreget en del. Smidt med nogle ting. Pylret godt og grundigt igennem. Og totalt og aldeles nægtet at sove (selv om sutten - og dermed Øglens gode humør - blev tryllet frem ved puttetid). Så jeg brugte alt for lang tid på at putte. Og min tålmodighed blev sat på en alvorlig prøve, eftersom både massiv graviditetstræthed (hvad sker der for, at den bare kan komme akut?!) og halsbrand valgte at komme på besøg samtidig. Blev så heller ikke bedre af, at HDD ringede hjem, LIGE da Øglen var døset hen, og jeg var listet hen til døren for at kigge til hende. Og hun vågnede ved, at min telefon ringede. Grrr.

Men. Hun faldt i søvn. Og det er de gode ting, man skal hænge sig i, 'ing? Så jeg havde en dejlig aften i selskab med en pakke Oreos (de tolvethalvtkilo gled lige ud af erindringen for en stund), virkelig dårlig film i tv og en hæklenål. I et anfald af panik over, at Varanen nok ikke har brug for flere tæpper, end dem jeg allerede har hæklet, kastede jeg mig over Karens kugler (det lød forkert, men klik på linket) og forsøgte at omdanne dem til noget uro-noget (også til Varanen, som kommer til at leve sit liv i eller omkring et eller andet hæklet). Så - I give you det første spæde forsøg på et par Kuglefugle:

Det er så meningen, at de skal hænge på noget uro-halløj, mkay? Og stirre den stakkels Varan lige ned i krydderen. I øvrigt er jeg med på, at den hvide mangler et næb. Og at maskerne er blevet lidt forstrakte. Men jeg har heller aldrig kaldt mig selv for krea...

Men det, det her indlæg egentlig skulle handle om var, at det i dag var min tur til at være ude og føjte lidt. Så efter en noget blæsende omgang på legepladsen, stak jeg af ind til Kbh K for at spise brånsj med kollega, der havde været så sød at foreslå forleden, at vi hang lidt ud. Gerne for mig. Hun havde spottet noget af det der tilbuds-noget (Downtown eller Spotdeal eller Dagens Bedste eller hvad dælen de allesammen hedder) og købt 2xbrunch på Skt. Petri. Ja tak! 
 
Altså, efterhånden er jeg blevet lidt småtræt af brunch. Ikke konceptet, som jeg holder meget af, men maden! Synes i dén grad, at den er den samme, uanset hvor man kommer hen, og så synes jeg, at caféerne er blevet lige lovlig friske med priserne. De hapser rask væk 150 kroner af ens surt sammensparede penge, og så er der i øvrigt ikke drikkevarer med. Men jeg kommer tydeligvis bare de forkerte steder, for jeg skal da lige love for, at jeg blev glædeligt overrasket i dag. Magen til brunch skal man altså lede længe efter (og nej - jeg har ingen aktier overhovedet i Skt. Petri, som jeg i øvrigt synes er et temmelig uinteressant sted med både hotelværelser og drinks til overpris). Der var alt, hvad hjertet maven kunne begære, og der var et helt bord kun med kage. Jeg siger det bare. Og ja - tanken om de tolvethalvtkilo smuttede lige endnu engang for en kort bemærkning.

Vi fik spist en hel del. Og sludret. Og spist lidt mere. Og jeg strøg direkte hjem og købte et par værdibeviser mere, for de kan bruges hele sommeren, og jeg synes da egentlig ikke, at HDD skal snydes for sådan en overdådighed. Hvis I bor i eller omkring Kbh, kan I også nå det - frem til midnat - det er virkelig alle 149,- værd.

Øglen og hendes nyeste allerbedste ven

Det var dejligt med en børnefri brunch (altså for mit vedkommende - der var masser af andre børn derinde, men ingen af dem i min varetægt, så jeg kunne koncentrere mig om at spise), og da jeg kom hjem, var jeg ladet op til en dosis Øgle, der var lidt befippet efter at have været en tur på Bakken med HDD, farmor, faster og sine fætre (forstår hende egentlig godt - ville selv have haft det nogenlunde ligesådan, tror jeg). Hun havde hygget sig, men ikke turdet forlade sin klapvogn, fortalte HDD, og hun havde ikke været imponeret over det store opbud af mennesker. Den softice hun fik, havde dog hjulpet lidt, og dagens helt store hit var den ballon, hun fik charmet ud af sin farmor. Hun har holdt den i hånden snoren hele eftermiddagen, og nu svæver den gigantiske Barbablå inde ved Øglens seng og passer på hende, mens hun sover. Det er som om, at de 85 kr. sådan en svend (femogFIRS?! Godt, jyde-mor her ikke var med) koster, føles som knap så meget, når glæden er så stor...

fredag den 27. maj 2011

Virkelighedsfjern?

Mon man handler for meget på nettet og for lidt i rigtige supermarkeder, når Øglen med spænding i stemmen udbrød "Det er AFTENSmad, moar!", da det ringede på døren for lidt siden?!

Det var nu ikke aftensmad, men svigerinden. Som kom på besøg med en gigantisk buket blomster, der nu står på vores sofabord. Dikteret af Øglen. "IKKE stå i vinduet, mor. Stå dér. Nu! Tak, mor".

Det er ret hyggeligt, at hun ævler løs. Men det var nu lidt nemmere, før hun fik en mening om alting (eller i det mindste bare ikke kunne udtrykke den)...

Rigtig god weekend til jer alle!
"Dén er lilla, og dén er lilla, og dén er oss' lilla, mor"

torsdag den 26. maj 2011

Tykke mor

Nå, så er det officielt. Nu er det ikke længere kun en joke mellem HDD og jeg (mest HDD), at jeg er for tyk til at gynge, for jeg er  nemlig blevet vejet som et andet kreatur hos min læge. Til den der 24 ugers-undersøgelse man skal til "hos egen læge". Overvejede et splitsekund at sige "ORK ja, og jeg har kun taget 37 gram på", da lægen spurgte mig, om jeg havde vejet mig derhjemme, men efter at have opsparet små 33 års livserfaring ved jeg jo godt, at det ikke er lægen, jeg snyder, men mig selv. Så jeg krøb til korset og sagde i stedet for noget i retning af "absolut nej - holder mig helst så langt væk fra vægte som overhovedet muligt". Kan være, at jeg skal lære middelvejens kunst; lad være med at lyve, men lad også være med at være hudløst ærligt omkring sådan noget som vejning, for min myndeslanke læge spidsede jo straks ører, og jeg er ret sikker på, at jeg - hvis jeg havde kigget rigtig godt efter - kunne have set et par røde alarmer blinke på hende.

Min læge er skøn, men der er ikke meget kære mor over hende - således er hun kvinden, der til selvsamme 2. graviditetsundersøgelse, da jeg ventede Øglen, tørt konstaterede, at jeg egentlig godt måtte stoppe med at spise sådan i al almindelighed, da jeg havde været på vægten. Så jeg kastede mig ikke ligefrem jublende over hendes lille skrøbelige glasvægt i dag.

Det positive ved vejeseancen var, at mit gravide korpus ikke splintrede og ødelagde hendes vægt.

Det knap så positive var, at jeg på nuværende tidspunkt har taget ligeså meget på som ved føromtalte graviditetsundersøgelse - den der udløste den let spydige kommentar. Eller - jeg har taget 0,5 kg. mindre på. Og når vi er oppe i den størrelsesorden, så tæller selv de mindste marginaler med. Således vejer jeg nu 12,5 kg mere, end jeg gjorde, da jeg blev gravid.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

12,5 kg. Tolv komma fem kilo. TOLVKOMMAFEMKILO! 12500 gram. 62,5 plader Marabou. 125 poser Haribo. 8,3 halvandenliters colaer. Ogsåvidere.

24+0 - nu officielt way wayyyy over før-graviditetsvægt. Havde det jo godt nok på fornemmelsen, men håbet har man jo lov at have. Beklager lille snip af pose (som - til bonusinfo - indeholder en brugt ble). Skal nok rydde op.

Armen, hvad sker der, mand? No wonder, at jeg føler mig som en hval. Men overraskende nok havde min læge ingen spydige kommentarer denne gang. Hun spurgte bare, om jeg tilfædigvis sidder og spiser flødekager hele tiden, og det kunne jeg svare benægtende på. Og tilføje, at flødekager er en af de eneste typer kage, jeg ikke kan lide, og at det muligvis kan have noget med dét at gøre. Herefter fik jeg en lille lektion i, at hun jo egentlig er ligeglad med, hvor meget jeg tager på, men at retningslinjerne jo er sat for den gravides egen skyld (tænkte jeg det ikke nok!) - og at det kan være farligt at føde, hvis man vejer alt for meget.

Jaja. Jeg ved det jo godt. Hun sagde det også sidste gang, og så længe siden er det jo heller ikke. Men når nu kage bare smager så godt?!? Lægen trøstede mig (måske hun i virkeligheden ikke er min rigtige læge - hun gør sig nemlig ikke rigtigt i trøst - men bare en empatisk klon?) med, at vægtstigningen hos gravide også kan hænge sammen med genetik (joh, meeeeen...), men at jeg naturligvis kan rykke på de helt åbenlyse ting. Som at lade være med at kædespise sukkerholdige ting (moi?!) og ellers bare have som målsætning, at jeg ikke tager mere på i hele graviditeten, end jeg gjorde, da jeg ventede Øglen - 16-17 kg i alt endte jeg vist på. Og hun nikkede (omend lidt fraværende), da jeg håbefuldt spurgte, om jeg mon ikke bare kunne være en af de der typer, der tager det hele på i starten af graviditeten og så 'flader ud'.

Da jeg skulle lige til at gå, sagde hun noget, jeg vist aldrig har fået at vide af nogen før; at hun ikke ville anbefale mig at dyrke mere motion, end jeg gør nu. Huh? troede nærmest ikke, at man kunne dyrke for meget motion. Og jeg laver jo reelt ikke andet end at cykle frem og tilbage til job og at futte rundt med Øglen. Men det er åbenbart rigeligt. Jamen SÅ vil jeg da bare læne mig tilbage og nappe en kage gulerod...

Men bortset fra vægtens himmelflugt gik lægebesøget rigtig fint uden de meget seriøse løftede pegefingre. Maven blev målt, og jeg hørte tydelig hjertelyd. Det er nu så hyggeligt. Og så roste lægesekretæren min urinprøve. Now that's a first.

Lægesekretær (med undren i stemmen): "Den var helt blank. Jeg tror aldrig, jeg har set så blank en prøve hos en andengangs gravid. Den var HELT blank og fin".

Mig (med flakkende blik over at høre ordet 'blank' så mange gange i en sætning, der havde noget med mig at gøre): "Ehm... Ok... Fint nok. Tror jeg nok... Hejhejjjjjj..."

Femkorns-/havregrød med kanel (og lidt sukker - shoot me!), latte, kiwi, mini-banan og appelsinjuice. Og min elskede trafikske...

Og nu er jeg så hjemme. Længe leve hjemmearbejdspladser. Har lige spist sen morgenmad - som egentlig var planlagt til at være en kanelsnegl fra Emmery's (Mille lokkede totalt meget med Emmerys ovre hos sig selv i går), men med sætninger som "12,5 kg mere end din før-graviditetsvægt" og "farligt at føde" rungende i ørerne, undlod jeg dén lille sukkersnas og tog i stedet hjem og lavede sund(ere) morgenmad. Som nu også smagte glimrende. Men det VAR jo ikke ligefrem en kanelsnegl...

onsdag den 25. maj 2011

HR? Borgerservice? A-kassen? Julemanden?

Det er så småt ved at gå op for mig, at jeg snart skal på barsel (eller, altså - til august, ikke? Så ikke snart-snart. Men alligevel lidt snart). Ikke kun fordi min lænd er begyndt at gøre ondt på den der psykopat-agtige måde, som den også gjorde, da jeg ventede Øglen. Heller ikke kun fordi Varanen danser jitterbug indeni maven. Lidt - men ikke kun - fordi jeg efterhånden er på størrelse med en sækkestol (og har cirka samme facon). Men primært fordi mine arbejdsopgaver så småt bliver færre og færre.

Jeg er jo ansat i et barselsvikariat. Og hende, jeg vikarierede for, er lige kommet tilbage. Nu overlapper vi så et par måneder (fordi min chef er sød og forlængede mig et par måneder, da hun hørte, at jeg var gravid og IKKE lige følte for at skulle melde mig ledig som højgravid), og det betyder, at der er god tid til at få min kollega sat ind i tingene igen og lige så god tid for mig til at komme ud af dem.

Efter en sindssyg periode på jobbet, hvor jeg nærmest ikke kunne huske, hvad jeg selv hed pga. travlhed, er det slet ikke så tosset at være to om at dele tjansen. Men omvendt er det lidt mystisk ikke at se sin to do-liste blive fyldt hurtigere end en ble fra et barn med rotavirus, når der grundet afsluttede opgaver bliver lidt plads. Derfor sidder jeg nu med en liste, der nok er lang, men ikke specielt omfattende. Og har den der 'gad vide, hvad jeg nu skal lave'-følelse (at det så er blevet til bordfodbold med kollegerne og lidt snusen rundt i Blogland, lader jeg være med at tale alt for højt om).

Og dén følelse har fået mig til at tænke på, hvor kort tid, der egentlig er til 1. august. Hvor min kontrakt stopper, og jeg er on my own efter 4 år i biksen. Godt nok kun 1½ år i min nuværende afdeling, men SÅ stor er virksomheden heller ikke, så jeg kender efterhånden folk ret godt. Det bliver mærkeligt at stoppe. Lidt vemodigt, men også lidt spændende. Både fordi jeg skal på barsel og lære et lillebitte væsen at kende, og også fordi 4 år i den samme virksomhed er en hel del, når man kun har været færdiguddannet i 4 år. Derfor kunne det måske være meget sjovt at prøve kræfter med noget nyt *trygheds-agtig smiley, der griner hysterisk*

Menaltså. Farvel-talen kan jeg skrive senere. Når jeg stopper, fx. Indtil da er der RIGEligt at se til med forskellige offentlige instanser. Fordi jeg jo pludselig er 'sådan en', der ikke har andre end staten til at betale min barsel. Det skal jeg lige vænne mig til, kan jeg godt mærke. Det generer mig lidt (og ikke kun fordi jeg har et unaturligt forhold til shopping). Også selv om det ikke har været nogen overilet beslutning, det her med, at jeg blev gravid igen. Og at vi vidste, at jeg udelukkende skulle leve af dagpenge på min barsel. Nooooo problems. I hvert fald ikke, da der var længe til jeg skulle på barsel. Nu er der ikke så længe til, og praktiske spørgsmål som "hvordan får man overhovedet dagpenge?" begynder at presse sig på.

Derfor har jeg i de sidste par dage snakket med og mailet med hhv. a-kassen, borgerservice, jobcenteret og noget, der hedder 'Barselsteamet'. Og vores interne HR-dame. Er blevet lidt klogere på nogle punkter, men temmelig meget mere forvirret på andre.

Vidste I fx godt, at man først kan gå på barsel(sdagpenge) præCIS 4 uger før sin barsel? Hvilket betyder, at jeg får nogle temmelig fattige dage fra 1.-18. august, fordi jeg ikke længere har noget arbejde, og fordi jeg ikke kan gå på barsel? Jeg kan så vælge at melde mig ledig i de 17 dage, fortalte a-kasse-damen (som i øvrigt var rigtig sød og relativt nem at forstå), "men det kan jo nærmest ikke betale sig". Fandt aldrig lige ud af hvorfor, det ikke kan betale sig, men måden jeg skulle melde mig ledig på, lød alligevel som noget, der krævede en Ph.D., og sådan en har jeg ikke, såeh...

Alternativt kan jeg holde ferie. Ja tak. Ferie vil vi gerne have! Det kræver så bare et feriekort fra mit arbejde - som jeg tidligst kan få sendt 10. august, sagde HR-damen, da jeg havde trykket mig gennem voice-responses absurd mange valgmuligheder. Så jeg har hørt noget om, at jeg nok ikke lige skal shoppe det store i DE to uger...

Derudover ved jeg nu, at jeg ikke kan melde barsel på forhånd hos kommunen. Fordi jeg skal være i opsagt stilling, før de kan gøre noget. Og at jeg i øvrigt skal være opmærksom på, at de nok forlanger en blanket fra a-kassen, så hvis de vil have den, skal jeg bare ringe igen. Adspurgt, om jeg ikke bare kunne anskaffe den med det samme, fik jeg svaret, at det jo ikke var sikkert, at de ville have den - fordi det, den der blanket DP-97436259K kan, åbenbart er noget, som kommunen selv burde kunne klare, når nu jeg ikke melder mig ledig. "Men de vil nok gerne have den alligevel". Nå. Jeg synes allerede, at de der Kommunen lyder som nogle rigtige skrappeduller, så jeg er lidt bange på forhånd.

Men altså - man kan godt nok bruge meget tid på først at finde ud af, hvem man skal ringe til, og dernæst på rent faktisk at begynde at ringe rundt. Det er jo en JUNGLE, og den er på ingen måde indrettet sådan, at den skal være bare sådan nogenlunde ligetil at finde ud af. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke rigtigt mere, end at jeg ikke kan/skal gøre noget endnu. Men omvendt venter jeg stadig på at høre fra 'Barselsteamet', og det kan jo være, at de er af en anden mening...

Og for at det ikke skal være løgn, så skal jeg snart have fat i Pladsanvisningen. For at høre, om man mon kan skrive Øglen op til børnehavedelen af en bestemt integreret insitution (og rent faktisk have et håb i helvede om at få en plads til hende), eller om jeg bare skal droppe den idé straks med det samme. De har tidligere slået mine små, spæde håb i jorden, så jeg nærer ikke de store forhåbninger. Heldigvis er klokken blevet for mange til, at jeg kan nå at ringe til dem i dag, så det må blive i morgen. Eller i overmorgen. Kan næsten ikke vente på at foretage endnu Et Spændende Opkald, kan I nok høre. Måske jeg bare skulle skrive et brev til julemanden i stedet. Tror faktisk, at oddsene er bedre dér...

mandag den 23. maj 2011

Sssschhhh!

HDD vandt puttetjansen i dag, mens jeg handlede (nemlig.com, I ved) og vaskede op. Gnæggede lidt i skægget over dén arbejdsfordeling, eftersom jeg i går brugte den bedste del af en time på at synge samtlige børnesange fra Øglens Shufflebook, læse historier og forsikre hende om, at "mor står lige uden for døren" sådan ca. 58.000 gange.

Og fordi jeg er et dårligt menneske, så synes jeg, at det er mest rimeligt, hvis Øglen så giver HDD samme behandling, når det er ham, der putter. Men der gik lige nøjagtigt 4 minutter (arj, ok - det kan også være, der gik 5), og så var HDD tilbage. Gæt selv, hvor meget af opvasken jeg havde nået at tage på dét tidspunkt. Ikke én sang havde han fået lov at synge. Til gengæld havde Øglen overtalt ham til at få sit elskede (temmelig u-steinerske) klaver med i seng. Så nu - tre kvarter efter puttetid - er der et sandt potpourri af buttede barnehænders klaverklimpren, dyrelyde (oh yes - det kan det nemlig også sige) og Bjældeklang-medleys.

Det er sådan en svend, vi snakker om. Køn, ikke? Hapset herfra.

Altså, det er da selvfølgelig dejligt for både HDD og jeg, at vi ikke behøver at rende ind og ud af hendes værelse hele tiden, fordi hun kalder (i går "tabte" hun meget belejligt alle sine Shufflebook-kort ud af sengen omkring 4.900 gange, og fordi hun ikke er så kvik er så umanerligt godt opdraget, stod hun ikke ud af sin seng og hentede dem selv. Men så kaldte hun jo bare på mig i stedet. Suuuuk).

Nu kalder hun overhovedet ikke. Hun klimprer bare. I stor stil. Og hver gang, der så småt er ved at blive ro derinde, så gør klaveret lige opmærksom på, at det jo altså ligger lige dér og er tændt (skod-funktion - opfinderen har tydeligvis ikke børn selv). Og SÅ går det løs igen.

Egentlig er det ret sjovt. Og temmelig gakket. Men der kommer et tidspunkt i enhver mors liv, hvor man bare ikke KAN holde til at høre mere Bjældeklang. Jeg tror, det tidspunkt er ved at være oprandt for mit vedkommende.

søndag den 22. maj 2011

Mig-tid

I formiddags cyklede jeg et smut til Vesterbronx for at mødes med sød veninde, som jeg ikke har set alt alt for længe. Vi drak kaffe, heppede på marathonløbere (tænk, at jeg rent faktisk havde et startnummer til Cph Marathon... Gad vide, om det rent faktisk var endt med, at jeg stillede op, hvis jeg ikke var blevet gravid?) og fik hyggesnakket en masse.

Så hjem igen (lang omvej - tak, marathon-rute-planlægger-typer) til en tom lejlighed. HDD og Øglen er taget på tur til farmor, så dér bød lejligheden sig (desværre) lige til, at jeg kunne gå i gang med rengøringen. Vi har lige opsagt vores ikke så effektive rengøringshjælp, så nu skal vi jo til at gøre det selv. Daaaaamn, det er kedeligt. Det havde jeg lige glemt. Men to timers skrubben, skuren og tørren af hjalp kraftigt på lejlighedens lidt nussede tilstand. At det så medførte lændesmerter fra en anden verden, må vel være noget, man skal tage med. Eller se det som et tegn på, at det er HDD, der bliver nødt til at tage rengøringstjansen frem til engang efter fødslen... Hm. Et eller andet sted tvivler jeg på, at han køber dén, men man kan jo have lov at håbe...

Frokost på taget. Er det bare mig, eller smager rugbrødsmadder bedre, når man spiser dem under åben himmel?

Efter rengøringen syntes jeg, at jeg havde fortjent at sidde lidt ned, så jeg har netop brugt en lille time på tagterrassen med næste bog til Bogklubben og lidt sen frokost. Det er første gang i år, jeg har brugt tagterrassen, da den først lige er blevet 'åbnet' (noget med nogle møbler, der lige skulle olieres og samles og så'n), men det er helt sikkert ikke den sidste. Blev dog drevet ned af en dystert udseende regnsky og en hel del blæst, så nu sidder jeg solidt plantet i sofaen. Og bliver losset i mellemgulvet af Varanen, der tilsyneladende øver sig i karatespark. Eller også prøver han bare at give udtryk for, at Thomas Dybdahl ikke er his kind of music.

Øglen og uglen på legeren

Hm. Hvorom alting er, så har det været skønt med venindehygge, marathonhepning, rengøring (eller i hvert fald, at rengøringen er overstået) og alene-tid på taget, men nu må HDD og Øglen egentlig godt komme hjem. Jeg mener; klokken er næsten 17, og jeg har haft mig-tid siden klokken 11. Og nok synes jeg, at jeg er vældig interessant at hænge ud med, men man kan jo også få for meget af det gode...

fredag den 20. maj 2011

Shoppe-trang!

Nå, men siden jeg nu ikke må købe noget til Krummen (som jeg vist lige så godt kan omdøbe Kamæleonen til - HDD kalder ham det konsekvent, og jeg staver alligevel Kamæleon forkert hele tiden), så kan jeg vel gå på udkig efter noget til mig selv?! For jeg craver at bruge penge. Som jeg godt nok ikke har, men altså - det er en craving, og jeg er gravid, så jeg må godt. Basta.

Udfordringen er bare, at jeg tilsyneladende ikke kan begrænse mig. Jeg har netop brugt en h***** masse penge hos Hø&Møg - toppe, barselsbukser og andet mave-venligt tøj (og sikkert også noget mave-uvenligt tøj - glemmer stadig dunken engang imellem. Utroligt nok). Jeg har bare ikke modtaget noget af det endnu, så det er ret nemt at bilde mig selv ind, at jeg overhovedet ikke har shoppet. Så jeg har kigget lidt mere på nettet og har fundet nogle ting, som jeg jo helt sikkert ikke kan leve uden:

*Klassiske sølv-hoops fra Julie Sandlau, fx. Det er jo ikke muligt at blive ved med at eksistere, hvis jeg ikke får sådan et par. Vel? Især ikke fordi jeg kun har ét par sølv-øreringe, og det er jo sletter ikke nok. Vel? Så det eneste, der adskiller mig og øreringene udover en slunken konto er spørgsmålet om, hvorvidt det skal være de små eller de store hoops. (Jep, jeg har store problemer...)
 Billede lånt her

*Underskøn Diane von Fürstenberg-kjole, som jeg tilfældigvis faldt over på Trendsales. Jeg har et eller andet med hende DvF og har meget svært ved at lade en smuk kjole glide mig af hænde. Også selv om den i virkeligheden er for dyr og for elegant i forhold til, hvad jeg har brug for lige nu. Står nemlig desværre ikke liiiige og skal til en fest, hvor så elegant beklædningsgenstand er påkrævet (det er så her, en af jer lige smider en invitation til et eller andet min vej - om ikke andet, så bare proforma, så jeg kan overbevise mig selv (og HDD, selvfølgelig) om, at købet er helt berettiget). Så selv om man godt kan være gravid i kjolen (siger sælger), så nytter det jo ikke noget, hvis den ikke bliver brugt. Og det der med at sige, at det jo bare er den kjole, jeg skal bruge til Krummens barnedåb, det ved vi jo godt allesammen ikke holder en meter. For når den barnedåb engang kommer, er jeg enten for tyk, for ammende (selv om den faktisk ser ok ammevenlig ud på måske-falder-brysterne-alligevel-ud-af-sig-selv-måden) eller for jeg-craver-nyt-tøj-agtig til overhovedet at gide at kigge i skabet efter noget, jeg har i forvejen.


Billede lånt hos thisnext.com

*Ny pusletaske. Fordi jeg ikke rigtig orker at se mere på den Gaia & Ko jeg havde sidst. Desuden er den blevet temmelig træt i betrækket efter flittig brug, så farvel med den. Har længe cirklet om en Storksak Elizabeth - det gjorde jeg allerede, da jeg ventede Øglen, og min lyst til at eje tasken er ikke blevet mindre af, at jeg har set Ann-Christine flashe den på legepladsen fra tid til anden. Men nu er det bare sådan, at HDD skal have en hel del barsel i denne ombæring. Det havde han ikke med Øglen, så derfor havde jeg mere eller mindre frit slag til at vælge pusletaske (og så valgte jeg en sort Gaia & Ko?! Vorherre bevares!), men denne gang vil han gerne have noget, han magter at blive set med igen og igen og igen. Så jeg har lagt hovedet i blød. Og faldt egentlig først for en lækker sag fra Liebeskind, som Cecilie viste for et stykke tid siden. HDD var dog ikke overbevist (nok egentlig med rette), så nu har jeg bestemt mig for, at sidste nye fund skal overbevise ham helt og aldeles. Har nemlig lige fået øjnene op for Ally Cappelino, og mere unisex bliver det altså ikke. Vel, HDD?!

Billede lånt herfra 
Skal så bare lige overbevise mig selv om, at det er ok at give det samme for en taske i noget oilskin-lignende halløj med ca. 5 kvadratcentimeter læder på, som for en taske lavet nærmest udelukkende i kernelæder. Men man kan vel vænne sig til meget...

Og så er der alle småtingene. Alle de der nice to have-ting (fordi ovenstående, som tidligere beskrevet, jo er intet mindre end livsnødvendige). Måske man skulle spørge TDC, om ikke de er søde at kappe internetforbindelsen herhjemme. Så kan jeg nemlig ikke netshoppe, og det ville hjælpe en hel del, eftersom jeg nærmest aldrig shopper i fysiske butikker. Alternativt kunne jeg ringe til Nye Bankrådgiver og spørge, om hun ikke kan inddrage mit Dankort. Eller bare spærre det (kan nemlig kortnummer og udløbsdato og alt det jazz udenad). For noget bliver der nødt til at ske.

Og oveni alle de der livsnødvendigheder skal der så også være penge tilovers til Krummen. Som måske/måske ikke må tage på sin kappe, at vi skal have en søskendevogn. Hvad har I andre af erfaringer med sådan en svend? Er det nødvendigt, når der er 2,5 år mellem poderne? Nogle veninder siger nej. Andre kigger på mig, som om jeg er gal, når jeg end ikke havde overvejet det. Men når der er 3 km til vuggestuen, og det nok bliver mig (og baby), der skal hente Øglen hver dag, så er det måske meget rart. Eller hvad? Argh!

Nu er jeg forvirret. Men forvirret er godt. For jeg shopper sjældent, når jeg er forvirret. Og nu er jeg også blevet i tvivl om, hvorvidt DvF-kjolen i virkeligheden er for udringet (selv med en top under), når man som jeg render rundt og ligner hende her. Argh. Tror bare, jeg går i seng. Godnat. Blev der sagt.

torsdag den 19. maj 2011

Indoktrinering

Ikke så langt fra, hvor vi bor, er der sådan et slags mødelokale i en stuelejlighed. At dømme efter plakaterne udenfor, er det hhv. SF og Socialdemokraterne, der slår sine folder i lokalerne (hvorfor jeg så har set en hel hær af folk med violiner derinde engang, skal jeg lade være usagt. Men SF'ere og Socialdemokrater spiller sikkert også violin. Og måske endda i flok?).

Uden at sige for meget om, hvordan vi stemmer hjemme hos familien Øgle, så kan jeg godt løfte sløret for, at hverken HDD eller jeg planlægger at sætte vores kryds (hvis det der valg ellers nogensinde bliver udskrevet) ved Helle Thorning eller Anne Grete Holmsgaard, som er dem, der lige nu pryder vinduerne til mødelokalet. Men hvis Øglen gerne vil stemme på dem (eller deres efterfølgere), når hun engang bliver 18, så skal hun da være så hjerteligt velkommen. Synes jeg. Er dog ikke sikker på, at HDD er helt enig.

Ihvertfald er Øglen, de sidste par gange, vi er gået forbi vinduerne, begyndt at sige ting som "Adddr!", "Farlig dame" og "Øglen bange". HDD ser vældig uskyldig ud, når jeg spørger, om det er ham, der har været i gang med propagandaen (eller mangel på samme), så måske det bare ligger i generne. Eller måske HDD lyver. Det gør han sq nok...

onsdag den 18. maj 2011

Redebyggeri

HDD siger, at det er for tidligt at begynde at købe de (i virkeligheden relativt få) ting, vi skal bruge, når Kamæleonen kommer. Aner ikke, hvad han snakker om, for der er jo kun... fire måneder... Som indeholder alverdens fri- og feriedage. Og noget med noget barselshalløj nogle uger inden fødslen. Så der er jo SLET ikke tid til at købe ind.

...

Hrmpf. Hader, når han har ret.

Så jeg er naturligvis blevet nødt til at anskaffe mig et eller andet til mini-Øglen. Noget, som ikke rigtigt kunne gå under betegnelsen køb. Tænketænke. Noget, som er så længe undervejs, at HDD nærmest har glemt en tid, hvor det ikke eksisterede. Tænketænke videre.

Aha!

Hækling. Af en masse garnrester, jeg alligevel havde liggende (så er det vel nærmest genbrug?). Som HDD ovenikøbet længe har være mega-træt af. Totalt win-win. Jeg rydder op i garn-kurv (der godt nok havde brækket sig ud over meget af sofaen), HDD bliver mindre ond i sulet over selvsamme garn-kurv, og jeg får noget dims til mini.

Stribet zig-zag-tæppe. Med lige rigeligt med 'pige-farver' til HDD's smag. Men come on - Kamæleonen skal vokse op i 2100 Libertystof, så jeg tænker, at han overlever en lilla nuance eller to.

Øglen (nu uden overkrop?) indvier tæppet med en lille regndans

Desværre er det jo sådan, som jeg vist også har nævnt før, at jeg kun kan hækle ligeud. Så Kamæleonen ender med at blive Barnet Med Alle Tæpperne. Det er lidt synd for ham. Men alternativet er, at han bliver Barnet Uden Nogle Ting Overhovedet, og så tænker jeg, at tæpperne må være at foretrække. Eller hvad? Hvorom alting er, så har jeg nu ikke rigtig noget garn tilbage, så hæklerierne stopper her. Så ikke mere wannabe krea-blog herfra. Pwomise!

****


Og nej - der er ikke nyt fra Nye Bankrådgiver. Eller, dvs., at hun ringede og undskyldte mange gange. Og sagde, at hun ville sende et eller andet, vi skal underskrive (de Helt. Vildt. Spændende. Ting?) med posten. Kan jo slet ikke sove for bare spændingzzzzzZZZZZ...

tirsdag den 17. maj 2011

Plus på kontoen

HDD og jeg gik begge to tidligt fra arbejde i dag. Fordi jeg for et par uger siden var blevet ringet op af uTROlig glad bank-type, der præsenterede sig som vores nye bankrådgiver (huh?), og som var SÅ glad for "sådan nogen som os" (Poul Krebs-fan?). Så derfor havde hun en million milliard spændende ting, hun gerne ville tale med os om. Jaså? Jeg havde tålmodig-hatten på den pågældende dag, så jeg opfordrede hende til at fortælle løs. Og det gjorde hun så. Men jeg glemte lidt at høre efter og kan desværre kun huske, at en af de Helt. Vildt. Spændende. Ting var, at vi nu kan hæve i 'fremmede pengeautomater' (lyder så racistisk) uden gebyrer.

SCORE!

Nå, men jeg spurgte så Nye Bankrådgiver, om ikke hun kunne være så sød at sende os noget skriftligt på alle de der Spændende Ting. (Så kunne jeg nemlig genfortælle det til HDD (som interesserer sig noget mere for det der bank-noget, end jeg gør) uden at behøve at sige, at jeg lissom havde glemt at høre efter). Men nej, det kunne hun ikke. For hun ville SÅ gerne mødes med os. Og sige hej og byde os ordentligt velkommen og sådan noget.

Ehm. Okaaaaay...? Altså, jeg vil da medgive hende, at vi nok ikke er de værste kunder at have indenfor dørene, men med mindre det går rigtig dårligt for banken, så kan vi umuligt være de bedste heller. Men ok, da - vi kunne godt mødes med hende, når nu det tilsyneladende betød så meget. Tjekkede kalender. Aftalte et tidspunkt for et møde (i dag). Var ude i en mini "you hang up. No - YOU hang up"-situation i vores gensidige forsøg på at være søde og høflige. Og bagefter modtog jeg så pr. email en tak for vores behagelige samtale og en bekræftelse på, at vi skulle mødes i dag. Kl. 15.30. I filial på Østerbro. Med Nye Bankrådgiver.

 Hvem ved - måske Nye Bankrådgiver også er en alf? Billede herfra

Så HDD og jeg gik tidligt fra arbejde. For at nå ud på Østerbro til møde om de der Helt. Vildt. Spændende. Ting. Farmor var rykket ud for at hente Øglen og passe hende, til vi var hjemme igen, og i det hele taget var der styr på det hele.

Eneste problem var så bare, da vi ankom til Nye Bankrådgivers filial. Hvor Anden (meget ung) bankrådgiver-type tog imod os med et stort smil. Som i dén grad falmede, da hun hørte, hvem vi skulle tale med. For hun var lige gået. Til noget med noget kursus. Og om vi var helt sikre på, at det var i dag. Det var vi helt sikre på, men vi sagde til Unge Bankrådgiver (der så lidt ud som om, hun var bange for, at vi ville begynde at slå), at det ikke gjorde så meget. At der nok bare var gået et eller andet galt i det dersens edb-system. Og at hun ikke skulle tage det så tungt - hvis de bare kunne skrue renterne på vores boliglån ned på 0%, så skulle de ikke høre mere fra os. Og så lo vi. Og chit-chattede om vandhaner som installationskunst (man skulle nok have været der) og lo lidt mere. Og var i det hele taget sært overskuds-agtige. Måske fordi solen skinnede lidt lige dér. Og fordi vi havde taget tidligt fri fra arbejde. Og der var nogen, der tog sig af Øglen. Og fordi ingen af os i virkeligheden gad til det der møde.

 - få en ny bankrådgiver. Billede lånt her

Unge Bankrådgiver syntes vi tog det forbavsende godt. Og begyndte efterhånden at ligne en, der ikke længere var bange for at få tæv. Grinede endda lidt. Og tjekkede mit sygesikringskort - "bare for lige at se, hvad det var, samtalen drejede sig om". Da hun kom tilbage, tror jeg, hun havde haft Nye Bankrådgiver i røret. Hun lovede i hvert fald højt og helligt, at hun nok skulle ringe til mig i morgen for at aftale tid til et nyt møde. Ama'r Halshug. Og vi forlod banken med ordene "det er noget RIGTIG spændende og godt, hun vil tale med jer om. Så I kan GODT glæde jer!" klingende i ørerne.

Jowjow. En bank-cliffhanger. That's a first.

Men så var det jo, at vi lige pludselig havde en times tid til overs, HDD og jeg. Bevares - vi kunne da godt tage hjem til Øglen og farmor, men dels ælllsker farmor at have lidt alene-Øgle-tid, dels havde vi lige fyret i omegnen af 30 kr. i parkometeret (man er vel jyde?!). Så vi stjal os til en times kærestetid. På Kafferiet. Som jeg elsker, men hvor jeg kommer alt for sjældent. Hvor vi fik en kæmpe-kop kaffe og en cookie. Hver. Læste i blade, snakkede og grinede. Slappede af, holdt i hånden og skrællede de sidste ugers alt for massive travlhed af.

 Ser det ikke bare ud som sådan ca. verdens hyggeligste sted? Billede herfra

Det var bare en time, men det føltes som meget længere. På den rigtig gode måde. Og da vi kom hjem, var vi begge ladet helt op. Og kunne faktisk godt overskue, at Øglen humør-vendte på en tallerken og gik fra skraldgrinende (mens farmor var på besøg) til stortrampende, surmulende og snotsprøjtende, fordi hun ikke fik lov til at spille "Raz Krum" (Rasmus Klump-vendespil for dem, der ikke taler Øglsk) på iPad'en a) med ketchuphænder, b) i badekarret. Det blev bare mødt med en konspiratorisk "hvad har hun sving i"-skuldertrækning HDD og jeg imellem, og på magisk vis lykkedes det at dysse hende ned, proppe hende i bad og få hende til at glemme ham der Raz Krum. Nærmest samtidig med, at vi nåede at vaske op, lege med Øglen og få handlet (på det der internet, I ved). Som la grande finale gik Øglen i seng uden de store sværdslag, og hun sov 15 minutter efter, hun var blevet puttet.

Og alt det pga. vores Nye Bankrådgiver og hendes ikke så opdaterede kalender. Det er da egentlig meget godt. Glæder mig allerede til næste gang, hun glemmer en aftale med os. Det giver nemlig plus på overskudskontoen, lader det til...

mandag den 16. maj 2011

Og denne her går ud til...

... veninder, der er næsten lige så madglade som jeg selv. I aften skal jeg ud med tøserne, og HDD skal være hjemme hos Øglen. HDD og Øglen skal spise rester fra i går, og selv om rester af chili con carne da ikke sådan er at kimse af, så er det jo ikke "steak frites", som jeg har planer om at mæske mig i, når jeg skal kamphygge med veninderne på Pastis.

Vi er 4 stks kvindfolk, der er kommet ind i en ret god vane (hvis man spørger mig) med at sætte hinanden stævne på en restaurant et par gange eller 4 om året. Typisk Pastis, faktisk, fordi den ligger så praktisk lige midt i det hele, og fordi de laver darjlig mad. Så spiser vi os tykke(re) og mætte og vender verdenssituationen - og glemmer for en stund mand og barn/børn derhjemme. Vi slutter som regel af med at hænge liiiidt for længe (efter tjenerens smag) over en kop kaffe og måske en bette chokolademousse, og til sidst triller vi propmætte hjem, hver til sit.

Billede fra aok

Sidst vi sås på restaurant-måden, var vi på Fishmarket. Som bestemt også er et besøg værd, meeeen - når man er så madglad, som vi er, så er det svært at stille sig tilfreds med en fisk (hvor lækker og veltilberedt den så end er). Så da vi holdt rådslagning udenfor restauranten efter middagen, blev vi enige om, at maden var god, men at der i dén grad manglede bearnaise. Og en steak. Og måske også nogle pomfritter (må man egentlig gerne stave sådan til pommes frites nutildags, eller bliver man så dyppet i tjære og rullet i fjer af Dansk Sprognævn?). Ergo blev vi enige om fremover at holde os til den 'rigtige' Pastis (Fishmarket er nemlig med i familien, de laver bare mad med... ja... fisk...). If it works, don't fix it, right?

Så nu glæder jeg mig bare til om nogle timer, hvor jeg skal mæske mig i mad og venindesludder. Og lige nå hjem omkring og kysse på Øglen og suge al det hyggelige ud af eftermiddagen - og så stikke af lige idet ulvetimen sætter ind, og HDD får armene fulde af madlavning (arj, ok - så hårdt er det heller ikke at opvarme rester), karbad og putning. Nogle gange holder mandage altså meget godt...

søndag den 15. maj 2011

Jordbær med fløde

- flødeskum, that is. Og lidt kagecreme, marcipanfyld og mørdejsbund. Så kan det ustadige vejr bare komme an, kan det...
Published with Blogger-droid v1.6.5

fredag den 13. maj 2011

Meget kan jeg klare

- men når Øglen hvine-råbe-skriger "NEGER NEGER NEGER", når vi tumler og kilder, så kommer jeg alligevel til kort. For ret meget blegere end mig, bliver man næppe. Jeg håber, at hun bare er lidt m-/n-forvirret, og at hun ikke er ude på at skifte sin moar ud. Alternativt er hun ret farveblind.

Men på den anden side er det meget rart, at hun allerede fra en tidlig alder anerkender forskellighed. Så kan det være, at vi slipper for, at hun vokser op og synger denne her hele tiden:


Disclaimer: Nej, jeg er ikke racist, og hvis nogen føler sig stødt, beklager jeg dybt. Det var ikke min hensigt. Men Øgle-barnet har vitterligt gjaldet 'neger neger neger' gentagne gange her til aften. Og så vidt vides er hun heller ikke racist.

torsdag den 12. maj 2011

Deeeet er HAVregrød

- nammenammenam *nynnes på melodien "Det er risengrød" fra Nissebanden*

Siden i søndags, hvor jeg læste det her indlæg ovre hos Therese, har jeg sukket efter havregrød med kanel. Vores hverdagsmorgener levner dog ikke plads til havregrøds-kogning (eller - det gør de måske nok, hvis jeg virkelig ligger mig i selen, men det er jeg sjældent i humør til kl. tidligt. Slet ikke fordi Øglen skyer havregrød som pesten), og jeg er ikke fan af havregrød til aftensmad, så det måtte jo vente.

Men så er det jo sådan, at jeg er gået hen og er blevet mega-slatten. Har raget en massiv forårsforkølelse (blandet med en lille pollen-buffet, tænker jeg) til mig, så jeg hoster, nyser og har hovedet fyldt med snot. Blev ovenikøbet nødt til at gå hjem fra arbejde i går, fordi jeg var så træt og ufokuseret, at det ikke gav meget mening, at jeg sad derude og var stakkels. I dag er jeg så om muligt endnu mere stakkels (jeg er i hvert fald træt som en gammel mand), så det er ikke meget, jeg får fra hånden.

Dog kunne jeg godt svinge mig op til at smide lidt havregryn i en gryde med lidt vand. Og koge det. Jeg kunne også godt lige overskue at åbne fryseren og hive noget frossen frugt (som jeg i et anfald af kækhed på et eller andet tidspunkt har husket at fryse, før det blev for gammelt) frem, og stavblende det til ukendelighed. Og en kop te hører sig jo til, når man er syg, så kunne godt overkomme at hælde vand i kedlen også.

Te, havregrød med kanelsukker og smoothie med pære, mango, banan, hindbær og appelsin. Og en bog, som egentlig var pensum til bogklubben i mandags, men jeg er ikke så hurtig...

Så morgenen er blevet brugt på nærende mad (og så ikke et ord om de kiks med Nutella, jeg spiste lidt senere, men meget belejligt glemte at tage billeder af) og en god bog. Og en hel del internet. Nu har jeg kastet mig over eftermiddags-tv (som er nøjagtigt lige så dårligt, som jeg husker det, fra da jeg var på barsel), og før jeg får set mig om, er det tid til at hente Øglen. Hun skal jo hentes - slatten eller ej - og da HDD er på konference til sent i aften, er det mig, der vinder hentetjansen. For den sociale døgnvagt bringer ikke ud, vel? Ah well - jeg napper bare Christianiacyklen. Det går alligevel så langsomt på sådan en, at jeg næppe overanstrenger mig.

Håber, at jeg er fit for fight i morgen. For jeg er ret dårlig til det her sygdoms-noget. Bliver rastløs af det, og desuden kan jeg ikke lade være med at have dårlig samvittighed over det, jeg ikke får lavet på arbejdet, mens jeg ligger draperet på sofaen og laver en Maude. Men det kan man jo ikke bruge til noget, så der er ikke andet for end at håbe på raskhed, men ellers bare tage det, som det kommer. Og hvis jeg er syg igen i morgen, kan det være, at jeg kan få havregrød igen. Der er som bekendt næsten ingenting, der er så skidt, at det ikke er godt for noget...

onsdag den 11. maj 2011

Red en hval

Ovre hos Superheltemor kan en heldig læser vinde en bObles-hval (med lad lige være med at deltage, for så er mine chancer større, mkay?!). Jeg kan godt lide hvaler. Når de svømmer i vandet, eller når de er lavet af hårdt skum - hvadenten de så er i farver eller Steiner-træ-agtige. De er så søde og store - kluntede og yndefulde på én gang. Når de er nede i vandet. Ellers strander de, og så ryger det yndefulde. Så er de bare store...

Hvalen, der gik på grund i Vejle sidste sommer. Billede herfra

Gæt, hvem der også bare er stor. Uden yndefuld. Og uden vand (eller altså - indvendigt er der vist rigeligt. Det er udvendigt, det mangler. Mon mit arbejde gider stille et stort kar til rådighed, hvor jeg kan arbejde fra - så kan det være, at jeg kunne bevæge mig lidt hurtigere?!)

21+6 og allerede stor som en - ja, en hval. Og 18 uger tilbage at vokse i. Kan godt blive lidt bekymret for, hvor stor jeg når at blive...

Jowjow. Det bliver en stor sommer, vi går i møde...

tirsdag den 10. maj 2011

Slap af!

Mens jeg var ved at lægge sidste hånd på 'værket' (mit ansigt / ground zero / kald det, hvad I vil) i morges for at se bare nogenlunde menneskelig ud, før jeg skulle på arbejde, overhørte jeg følgende samtale mellem Øglen og HDD:

HDD (overtalende): Øgggg-le. Du skal ud og have ny ble på
Øglen (bestemt): Nej!
HDD (overtalende, men ikke overbevisende): Jo, det skal du altså. Du kan jo ikke komme i vugger uden tøj på.
Øglen (bestemt): Nej!
HDD (insisterende): Kom nu, Bølle (ja, det kalder vi hende (også). Vi er nu officielt 'sådan nogle forældre', der kalder deres børn svært irriterende ting). Når du har fået ble og tøj på, tager vi over i vuggestuen, hvor du skal lege med alle de andre.
Øglen (meget overbevisende): Jeg sidder lige her og slapper af, far.

'Nuff said.

Øglens til dato længste sætning - og så var den endda ganske velvalgt, hvis man spørger mig. Man kan tids nok få travlt. Vi når det nok, det hele ...

Gammelt billede, fordi jeg ikke var så snarrådig at tage et i morges, da Øglen sad og slappede af. Nu er man en stor pige, der kører på femtedagen uden sut, mm. man sover *prale prale*  (og lidt ærgerlig over, at vi ikke bare tog springet for længe siden, nu hvor det går så fint)

lørdag den 7. maj 2011

For tyk til at gynge

Så skete det. I dag er dagen, hvor Øglen turde at blive sat op i babygyngen (I ved - den slags man ikke kan falde ud af) på vores lokale legeplads. Uden at vride sig og lyde som om, hun bliver udsat for mishandling af værste skuffe. Hun gik endda med til at blive skubbet en lille smule, og sør'me om der ikke også var et enkelt smil at spore.

Nogen (arj, ok - alle!) vil sikkert tænke, at der ikke er det store at juble over, nu hvor Øglen er to år og en sjat. Langt størstedelen af alle børn er jo vilde med at gynge fra en meget tidlig alder, så big deal. Men det er en ret big deal hjemme hos os. Dels fordi Øglen er den vildeste Forsigtigfrans (især på legepladsen), dels fordi hun altid - A.L.T.I.D. har været skrækslagen for at gynge.

Dengang hun var spæd, var jeg konstant bange for at understimulere hende / ikke lege nok med hende, så jeg tyede til en eller anden "Leg med dit barn"-bog, der - udover at have et væld af billeder af sekt-agtige voksne klædt udelukkende i hvidt, i fuld gang med leg med smållinger, også indeholdt masser af idéer (nogle af dem bedre end andre) til at lege med sin baby.

Det var denne her bog. Og det er ikke helt retvisende, at den er så farverig på omslaget, for som sagt emmer det af kridhvidt tøj indeni bogen. Billede lånt herovre

En af idéerne gik på, at man lagde baby i et tæppe / lagen / lignende, tog fat i hver sin ende af stoffet og svingede baby blidt, hængekøje-style. Det skulle efter sigende stimulere balance / motorik / andet, man kan få brug for senere hen i livet, så det skulle vi da naturligvis prøve.

Ikke nogen succes.

Øglen skreg som en stukket gris, og til trods for min stædighed (hun skulle jo nok bare vænne sig til det, så vi prøvede gentagne gange), blev hun ved med at skrige, når hun blev gynget på den måde. Måske var det fordi, vi ikke var klædt udelukkende i hvidt, da vi prøvede det. Eller fordi vi ikke er med i en sekt. Jeg ved det ikke. Men når man tænker på, hvilket postyr hun også lavede, når hun blev proppet i en slynge (som hurtigt blev leveret tilbage til den glade udlåner), og når Sunderen kom for at veje hende i en stofble, så var der jo nok lige nogle balance-issues, der skulle udfordres.

Det blev de så til noget babyrytmik, vi gik til. Hvor "svinge i stof"-legen blev brugt flittigt. Mens de nybagte mødre sang "Sov sødt barnlille" og "Jeg sidder i min gynge", og alle babyer lå i sin stof-puppe og plirrede lykkeligt op i loftet på smuk Østerbro-kirke. Alle andre babyer end Øglen, altså. Som altid græd så heftigt, at legen måtte stoppe før tid. Og mig, der - efter et par gange (jeg er åbenbart ikke så hurtig) - sagde, at Øglen og jeg nok blev nødt til at springe lige netop dén del af rytmikken over. Vores lærer var dog temmelig ihærdig. Hun skulle nok få Øglen til at holde af svingeriet, men til sidst måtte selv hun give op og konstatere, at Øglen nok "bare ikke var sådan en, der brød sig om at gynge".



Apropos ingenting, så er græsset i vindueskarmen blevet til det rene vildnis, hvor man kan møde faldne heste, hvis man er heldig

Og nu er Øglen så over to. Og vi har vænnet os til, at hun haderhaderHADER at gynge. Har naturligvis prøvet at give hende interesse for gyngeriet i ny og næ (gynge med mig, gynge med far, gynge på gyngehest, gynge på ben, gynge på et eller andet). Uden nogen form for succes overhovedet. Og så vigtigt er det da heller ikke, at hun ikke vil gynge, men når andre hører det, kigger de som regel på Øglen, som om, hun lige er drattet ned fra det ydre rum. "Men… men… ALLE børn kan da lide at gynge", siger de. Eller noget i den stil.

Igen - det har ikke været en mærkesag for os at få Øglen til at gynge, men indrømmet; jeg har da kastet misundelige blikke på de Meget. Engagerede. Forældre, der har gynget deres afkom, der - som belønning - har hvinet af fryd. Mens jeg har forsøgt at lyde über-entusiastisk, når Øglen igen-igen bygger sandslotte i sandkassen (tips til variationer over temaet "det er vel nok et flot sandslot, skat" modtages gerne).

Øglen elsker at være på legepladsen, men når man er en Forsigtigfrans, der hverken tør gynge, rutsche (dét er hun så kommet over, thank g**), bruge sansegyngen, hoppe på mini-trampolinen eller bruge vippedyrene, så er det sq lidt op ad bakke, når man ovenikøbet er sådan en slags mor, der ikke jerner rundt for at sætte gang i legen og i farten lige inddrage en ekstra øgle eller 17.

Jeg tusser lidt rundt, smiler til de mødre, der ser mindst intimiderende ud, og snakker med Øglen. Og Øglen tusser lidt rundt, graver i sandet, rutscher lidt og kigger ellers på de "store, vilde børns" leg. Generelt fungerer det ret godt, synes jeg. Men det er bare som om, vi er mere eller mindre de eneste, der har den arbejdsfordeling på legeren. Alle mødre, jeg ser (for med fædrene forholder det sig ofte ganske anderledes - måske jeg i virkeligheden ville egne mig bedre til at være far?!), kaster sig rundt og leger, rutscher, gynger og gør ved med deres børn. Bygger sandslotte, der kunne deltage i konkurrencer (arhh, ok. Overdrivelse fremmer forståelsen, ved I nok), og er generelt bare enormt engagerede. Og de er gerne i flok. Eventuelt med økologiske madpakker, der ligner noget, der burde have en Michelinstjerne eller to. Vi er heldige, hvis vi har husket vådservietterne og noget, der tilnærmelsesvis er til at spise.


Øglen og HDD (som har et ansigt i virkeligheden) på en gynge, der åbenbart er lidt mere gavmild med pladsen til hofterne

Nå. Det blev en lang historie. Humlen var jo i virkeligheden bare, at Øglen har debuteret på gyngerne i dag. Siden påske har hun gynget (frivilligt, vil jeg gerne lige understrege) på skødet af HDD eller jeg, men i dag var så dagen, hvor hun gyngede alene. Mere af nød end af lyst, er jeg bange for, men sådan går det, når legepladsens gynger ikke er lavet til gravide hofter. Vil faktisk vove den påstand, at de er lavet til barnenumser (hvilket jo egentlig er rimeligt nok på en legeplads, men alligevel…)*. Prøvede at kile mig ned mellem jernkæderne, men hårdt metal, der borer sig mod utrænet flæsk er en ulige kamp. Av. Og selv om HDD heller ikke kunne være der, syntes han af en eller anden grund, at det er rimeligt nok at mobbe mig med graviditetskiloene. Og var endda så frisk lige at foreslå, at vi (vi?!?!?) laver et program, der hedder "For tyk til at gynge". Det lå bare lissom i luften, at hovedpersonen skulle være mig og ikke ham, så jeg takkede pænt nej.

Og sådan kan man så bruge en lørdag formiddag. På at få hamret selvtillidsbarometret i bund, men moderstoltheden over modig Forsigtigfrans helt i top. Og når solen skinner, Øglen klarer første dag i Projekt En Sut Er Kun Til At Sove Med til topkarakter, så er det da slet ikke så ringe endda.

*Og hvis nogen af jer, som af og til frekventerer legepladsen på Silkeborggade absolut INGEN problemer har med at være på gyngen, og mener, at det bare er mig, der er tyk, så behøver I ikke at dele det...

fredag den 6. maj 2011

Praktisk vs. pæn, 1-1

Det er snart sommer - kan I mærke det?! Det er skønt med varme, og jeg nyder virkelig, at jeg i almindelighed og Øglen i særdeleshed ikke skal pakkes ind i 4.000 lag tøj, inden vi begiver os udenfor i permafrosten.

Men.

Nu er det jo sådan, at jeg er gravid. Og erfaringen viser, at jeg er sådan en, der godt kan lide (eller - lide og lide - det er måske lige at overdrive det en kende) at ophobe vand i kroppen, når jeg er sådan noget. Da jeg ventede Øglen, var det ret slemt de sidste par måneder. Og da var det endda vinter. Denne gang vil det være højsommer, og jeg må tilstå, at jeg nærmest forventer et opkald fra Lalandia, som kræver deres vand tilbage.

Så da Therese flashede sit nyindkøb til gravide fødder, kunne jeg ligefrem mærke mine snart vandfyldte plader crave sådan et par. Så efter lidt (ok, meget!) research fandt jeg den farve Birkenstocker, jeg gerne ville have (der er sygt mange forskellige farver - og modeller - at vælge imellem. Og så er der temmelig mange penge at spare ved at købe dem i Tyskland. Bare så I lige ved det, hvis I også planlægger hævede fødder her til sommer).

Indrømmet - de er sq lidt pædagog-agtige (som Therese også er inde på i titlen på sit indlæg), men der er god plads i dem, og jeg tror, vi bliver gode venner. Derudover tror jeg, at de falder glimrende ind i gadebilledet i 2100 Spelt, så hvis jeg også lige finder et par spraglede, løse barselsbukser, så er der jo ikke et øje tørt.

Men ret skal være ret - mit hjerte banker højere for smukke sko end for praktiske sko, så da jeg fik muligheden for at deltage i noget sko-release-halløj i går, hvor man kunne få et par skønne stilletter, sushi ad libitum og champagne (eller hyldeblomst-halløj for os stakler, der ikke må drikke alkohol), slog jeg til. Kommende vand i fødder eller ej.

Man kan sige, hvad man vil, men lækkerhedsfaktoren i indpakningen er liiiidt forskellig

Nye sko. Ved godt hvaffor nogen, jeg kommer til at gå mest i. Men det betyder jo ikke, at det er dem, der er pænest...

På vej hjem fra sko-halløj kunne jeg lige slå et smut forbi døgnposten, hvor Postmand Per havde været så venlig at smide mine pædagogfødder af (servicetip: bid mærke i hvilken døgnpost, din pakke er leveret til. Så slipper du for at udspy helt så mange eder og forbandelser, som jeg gjorde i går, da jeg opdagede - efter gentagne forgæves scanninger af stregkode - at jeg stod ved den forkerte). Og så kunne jeg komme hjem med maven fyldt med sushi og Kamæleon og TO par sko i posen. Luksus. Sådan nogle dage burde der være flere af.

Og så taler vi i øvrigt ikke et ord om den trodsalder, der har ramt os med en forhammer lige i krydderen derhjemme i kraft af to-årig Øgle, der STOR-flipper, når hun får noget, der bare minder om et nej. På en måde så alle urte-Erna-agtige forsøg på at dæmpe hende ned som "jeg kan gå forstå, at du bliver vred nu, for is smager også godt, men blablablahhhh" bliver slået til jorden med et skingrende skrig, der kan få blod til at fryse til is. Indtil videre klarer vi os med en tilgang, der hedder, at hun er velkommen til at blive ked af det, men hvis hun vil svælge i nej'et, må det blive uden os. Så må vi se, hvor længe hun accepterer dén. Indtil da vil jeg bare nyde mine nye sko og lade som om, at jeg aldrig har hørt om trodsalderen.

*Det er bare en fase det er bare en fase det er bare en fase*

torsdag den 5. maj 2011

Udfordringen

Det går jo helt amok med tagning for tiden. Det er hyggeligt. I går fik jeg endelig svaret på den tagning, jeg fik for nogen tid siden af GG - se mit enormt interessante svar her - og sør'me om jeg så ikke også er blevet tagget af Konen. Spørgsmålene er helt venindebogs-agtige, og jeg sidder nærmest og savner at kunne bruge farvede tuscher til at lave små tegninger og understregninger og sådan noget med. Men stay tuned - det bliver spændende læsning det her!

Hvorfor startede du med at blogge?
Det var det herrens år 2005 - jeg var lige blevet single, trængte til noget at lave om aftenen (når jeg ikke var ude eller havde gæster), som ikke nødvendigvis involverede hjernedøde serier på tv, og så savnede jeg at skrive. Blogmediet virkede tilgængeligt, og det var attraktivt, at man kunne være så heldig at få respons på noget af det, man skrev. Det var en lidt anden oplevelse end at skrive til skuffen, som jeg havde gjort i mange år.

Jeg havde min gamle blog i nogle år (den var også anonym)- indtil jeg mødte HDD, og behovet for at skrive blev overskygget af behovet for at være sammen med ham. Og behovet for at blive færdig med et genstridigt speciale.

Da jeg var blevet mor til Øglen, fik jeg trangen til at skrive (frivilligt) tilbage. Til at hælde ud, brokke mig, glædes, græmmes, undres og alt muligt andet over det lille vidunder, der havde boet i min mave - og over mit liv, som nu pludselig var noget ganske ganske andet, end det havde været hidtil.

Min gamle blog var ikke egnet til formålet - den var totalt selvdød på det tidspunkt og tålte næppe kunstigt åndedræt i form af mor-palaver. Den var blevet oprettet i æraen, hvor jeg var single, studerende og stavrende på usikre ben udi det, der på dét tidspunkt var mit nye liv. Og Øgle-æraen lå (og ligger) så langt fra den æra, at en fusion syntes umulig...

Hvilke bloggere følger du?
En hel del, synes jeg. Og ja - det er primært mor-bloggere. Ikke udelukkende, men primært. Fordi det er det, der fylder hos mig lige nu. Dem, der ligger ude i blogrollen er nogle af dem (og mange af dem er sådan nogen, der ikke har en "fast læser"-funktion på deres blogs). Er fast læser på en hel del blogs, og jeg forsøger at komme forbi, hver gang der er opdateringer. Det er nemmere ladsiggørligt på visse tidspunkter end andre, men jeg gør mit bedste (og hvis du er muggen over, at du ikke ligger ude i blogrollen, selv om du ikke har en fast læser-funktion på dit site, må du ikke tage det personligt; jeg er bare en hat til at få opdateret...)

Favorit makeupmærke?
Uåh, det ved jeg ikke. Jane Iredale, måske? Når vi taler øjenskygge, altså. (Mascaraen sååååcks. Der er Estée Lauder langt at foretrække, hvis man spørger mig, men den er pricey, så den har jeg kun, når jeg lige har haft fødselsdag...)

Favorit tøjmærke?
Som i "det gad jeg godt have meget af" eller som i "det har jeg klart mest af i skabet"? Kjolemæssigt må det næsten være Diane von Fürstenberg, men prisen gør, at jeg kun har et par stykker af dem. Generelt har jeg vist ingen favoritmærker, men jeg går mest i high streeet-tøj. Er vist lidt nærig, når det kommer til tøj, forstået på den måde, at jeg har meget svært ved at betale omkring 1.500,- for fx en enkelt cardigan, når jeg ved, at jeg kan få min. 5 stykker tøj fra H&M/Vero Moda/indsæt selv andet brand til de samme penge. OG tilmed skifte det ud med god samvittighed, når jeg bliver træt af det. Det gør jeg nemlig rimelig hurtigt...

Dit must have makeupprodukt?
Concealer fra Biotherm. Sikkert med en milliard forskellige parabener, phtalater, asbest og stryknin i. Har ikke tjekket, for kan ikke tåle at høre sandheden. Hvis jeg ikke har den concealer ligner jeg en panda. Og ikke på den søde, lådne måde. På den der "er du sunshine nogle vilde, sorte ringe du har rundt om øjnene"-måden. Ikke fedt.

Og så kan jeg ikke undvære en mascara...

Din favoritfarve?
At kigge på: Gul.
At klæde mig i: Grå, sort, navy. Med spraglede tørklæder, hvis det går vildt for sig (oh yes - jeg er helt crazy)

Parfume?
Bruger ikke parfume. Har ikke gjort det, siden jeg blev gravid med Øglen. Kom aldrig rigtigt i gang efter graviditeten, og nu er jeg jo gravid igen. Bruger Tromborgs aroma therapy body mist (hedder den vist) med ingefær, når jeg har lyst til at dufte lidt, men generelt er jeg ikke til stærke dufte overhovedet. Min shampoo indeholde noget med noget pebermynte og rosmarin (tror jeg nok), og det går lige. Men ellers er alting hjemme hos os uparfumeret. (Kæft, jeg lyder øko-kedelig).

Favoritfilm?
Arjjamen, det ved jeg virkelig ikke. Hvorfor er det overhovedet interessant? Jeg elsker film, men jeg ser alt for få af dem, så jeg kan desværre ikke lige hive en sej, ny film op af hatten. Men Das Leben Des Anderen var jeg ret vild med. Om den ligefrem er Den Bedste Film Jeg Nogensinde Har Set ved jeg ikke lige, men den er tihvertifald god.

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Så'n hvis der var frit valg på alle hylder? Sydafrika, no doubt. Måske med en afstikker til Namibia. Elsker Sydafrika (har boet i Cape Town i ½ år), men har desværre ikke været der i snart 11 år (gisp, jeg er ved at være gammel!). Nogen, der giver en billet? Og passer I lige Øglen? Så skrider HDD og jeg nemlig hånd i hånd til regnbuelandet, hvor smukt og usselt på fascinerende facon formår at blandes på en måde, så det suger i maven. På den gode måde.

Hvad glæder du dig mest til i den nærmeste fremtid?
Må man sige mere end én ting? På den HELT korte bane glæder jeg mig, til jeg skal til noget halløj i eftermiddag, hvor man får nye sko, sushi og champagne (ingen champagne til mig, øv) til en yderst rimelig penge.

Og på den lidt længere bane - i kronologisk rækkefølge - glæder jeg mig RIMElig meget til vi skal på ferie til juni. (To uger i Ligurien, hvis nogen er interesserede). Og til midten af august, hvor jeg går på barsel. Og så tænker jeg, at efterårets helt store begivenhed bliver ankomsten af Kamæleonen/lillebror. Burde egentlig slå det stort op og tjene lidt penge, nu hvor jeg skal på dagpenge. Lidt à la X Faktor. Med røg og rockmusik og entré og gæsteoptræden. Og sådan noget. Kan jo evt. høre jordemoderen om hun gider danse lidt, når jeg ligger der på briksen…

Jeg tror nok, at meningen med de her tagninger er, at de taggede skal tagge videre, men jeg har på ingen måde overblik over, hvem der har svaret på ting om dem selv, så skal vi ikke bare sige, at hvis du gerne vil have stafetten, så napper du den bare? Og smid meget gerne et link i kommentarfeltet, så jeg kan se, hvad du har svaret. Jeg er ret nysgerrig, nemlig...

onsdag den 4. maj 2011

Nem, hurtig hverdagsmad - svar på blogleg

Jeg er blevet tagget af Konen. Og så kom jeg i tanker om, at GravidGrahvad faktisk også taggede mig forleden, så den napper jeg lige først. Fordi det ikke er pænt at lade folk vente alt for længe - slet ikke, når man har skrevet i kommentaren, at man bare lige skal et smut i tænkeboks. Der er vist ingen, der tror på, at mine madplaner indeholder dén slags langvarige overvejelser, så jeg kryber til korset og indrømmer, at jeg havde glemt det, nå.

Men NU er jeg her. Og totalt parat til at kaste min lynhurtig-mad-i-en-fart opskrift ud i cyberspace (for det var det, tagningen gik ud på, bare så I ved det).

Pasta-halløj
Kogekoge pasta (mængde efter behov/sult).
Stegestege bacon på pande - tag det af og lad det dryptørre på køkkenrulle
Svits løg i tern og champignoner i skiver på bacon-panden. Evt. også squash, hvis der alligevel ligger sådan en svend i køleren
Tilsæt flødeost - med eller uden smag, du bestemmer - ½ pakke passer nok meget godt, hvis man er 2 voksne og en Øgle
Splat lidt mælk i panden, så flødeosten smelter
Rør rundt og opløs flødeosten
Tilsæt mælk til passende sovse-konsistens opnås
Hæld majs i sovsen, hvis du gider og godt kan lide sådan nogen
Rør sovs, pasta og afdryppet bacon sammen
Råb VI SKAL SPISE helt vildt højt
Spis

Den opmærksomme læser vil se, at det der med mængdeangivelse ikke er det, der er mest af i ovenstående opskrift. Men det er det, der er så genialt - når det hele er på slump, går det psykohurtigt… Og ja - jeg er klar over, at der mangler noget grønt i retten. Og den smager da også glimrende med en grøn salat til. Men så indgår der lige pludselig en del flere ingredienser, ligesom tilberedningstiden øges lidt. Og hvis man har vranten Øgle ved siden af sig, der vil have mad NU, er det ikke altid (læs: aldrig), man gider øge tilberedningstiden med så meget som et nanosekund. Grøntsager eller ej.

Der kan blive en hel del pastaretter ud af det her køleskab. Eller... mæælkesaucer, om ikke andet...

Derudover er jeg for nylig stødt på en anden skøn hverdagsret som smager rætti godt (bortset fra, at jeg så har fået totalt antipati for varm tomat, men det går forhåbentlig over igen, når jeg er færdig med at være gravid). Det er fra en af Nigella Lawsons kogebøger, og den er temmelig nem at lave.

Minut-minestrone
1 dåse blandede bønner
3 dl. grøntsagsbouillon
1 glas pastasauce
100-150 g suppehorn (eller så mange du nu tror, I kan spise)

Hæld væden fra bønnerne og put dem i en gryde sammen med pastasauce og bouillon. Når skidtet koger, tilsætter du suppehornene og koger dem efter anvisning på pakken. Når pastaen er færdig, tager du gryden af blusset og lader 'minestronen' stå og trække 5-10 minutter. Server evt. med lidt brød ved siden af og/eller en klat creme fraiche oveni suppen. Nam!

Bon appetit. Jeg vil elske at høre fra jer, hvis I også har nogle nemme foolproof opskrifter derude. Bare så der er noget at skifte imellem herhjemme. Og så går jeg ellers i tænkeboks (det GØR jeg, jeg lover) mht. min nyeste tagning.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...