tirsdag den 28. juni 2011

Pastaland - fortsættelsen

Ciao ragazzi! En hurtig hilsen fra Padden, som kan finde netværk i hotellets reception. Hotellet er ellers vistnok lavet af bly, for der er ikke skyggen af wifi-signal på værelset, men det er i virkeligheden nok meget godt.

Jeg har skumle planer om at blive her i Pastaland til evig tid. Skal bare lige bruge nogle flere penge og en enormt stor dybfryser, som kan rumme både HDD, Øglen og jeg (og der er ikke blevet mindre af mig hernede, skulle jeg lige hilse og sige; billederne - som I selvfølgelig ikke får at se - taler sit eget ganske tydelige sprog). Skulle der være hjul på fryseren, så vi også kan komme rundt og se noget uden at nedsmelte, ville det bare være fjong. Så... Anyone?!

HDD er ved at putte Øglen efter pizza-mad på stranden og rutscheture på hotellets legeplads. Hun er vild med Pastaland, og sidst jeg spurgte, ville hun ikke med hjem overhovedet. Hun vil til gengæld gerne køre i et rødt tog (?), ud og sejle (!?!) og op til Hobbitterne, så hun skal nok falde til i 2100 Spelt, når vi lander derhjemme om en lille uge. Men inden da vil jeg gerne belemre jer med en status over vores foreløbigt ti dage i "Talien" (som Øglen er gået over til at kalde det):

Antal potte indkøbt: 1
Antal gange tisset på potte: 0
Antal gange tisset på gulv: 479
Antal gange siddet på potte: 3 (heraf HDD 1 gang og undertegnede 1 gang - det har været et ømt syn. Også selvom vi altså beholdt bukserne på)
Antal is spist: 12.326 (Øglen har stået for de 12.319 af dem)
Antal chokoladecroissanter spist: Ahem...
Antal umanerligt runde fødder: 2 (av!)
Antal regnvejrsdage so far: 0
Antal seværdigheder besøgt: 3
Antal besøg på lokal legeplads: 9.144
Antal gange Øglen har vækket os om morgenen: 0
Antal gange vi er vågnet af os selv og har måttet vække Øglen: 10 - and counting

Osv.

Kort sagt, så hygger vi max og nyder livet i fulde drag. Varanen har det vist også glimrende - han holder i hvert fald ofte de vildeste fester inde i maven og har flere gange præsteret at vække mig om natten. Måske et forvarsel om, hvad jeg kan forvente, når han engang er færdigbagt og kommer ud i verden?!

Håber, alt er vel i Blogland. Jeg får overhovedet ikke fulgt med, men skal nok gøre mit til at få læst op, når jeg er retur. Nu vil jeg tøffe tilbage til værelset og en forhåbentlig sovende Øgle og læse sidste kapitel i feriens indtil videre sjette bog. Hvem ved, hvornår jeg nogensinde får tid til at læse så meget på så kort tid igen?!

- Postet via BlogPress fra Padden

Location:Pastaland

torsdag den 16. juni 2011

Pastaland

Ahem. Vil bare lige gøre opmærksom på, at jeg har ferie nu. Det føles VIRKElig rart! Ikke mindst fordi jeg kun har været en halv dag på 'arbejde' i dag - til afdelingsdag i Dyrehaven, hvor noget ondt i ryggen og en aktivitet på hesteryg forkortede min dag væsentligt, men så har jeg da nået at pakke til Italien i stedet. Eller Pastaland, som Øglen kalder det.

Hun glæder sig, lader det til, og har allerede forsikret mig ind til flere gange om, at det bliver sjovt at køre i bil. Håber, at hun holder fast i dén tanke, for det er primært hende - og ikke så meget HDD og jeg - jeg er bekymret for, når vi skal tilbagelægge omkring en milliard kilometer. Mange af dem godt nok med biltog, men alligevel...

Mellemfornøjet Øgle hjemme hos Mormor og Morfar

Øglen på krabbe-jagt i bedste "I know what you did last summer"-stil

 På trods af spændingen - eler måske på grund af spændingen - har vi kæmpet lidt for at få hende til at sove her til aften. Da hun opdagede alle pakkenellikerne, ville hun partout have støvler på, og så befalede hun at komme ned i bilen. Det kom hun så ikke - hun kom i seng i stedet, og det var hun bestemt ikke tilfreds med. Men jeg tog tålmodighedshatten på og forklarede hende - mange gange - at vi alle sammen skal sove én gang, før vi kan tage til Pastaland, og til sidst fes den vist ind.

Øglen: Pastaland, mor!
Mig: I morgen, lille skat. Vi skal lige sove én gang, SÅ skal vi af sted.
Øglen: Pastaland NU, mor!
Mig: Når vi har sovet, skal vi ud og køre bil, og så er vi i Pastaland (udelod meget bekvemt forklaringen om, HVOR længe vi faktisk skal transportere os)
Øglen (hulkende): Pa-ha-hasta-laaaand
Mig (trøstende): I morgen, skat. I morgen.

Og. Så. Videre. Gentag efter behov. I dette tilfælde omkring 700 gange.

Men nu sover hun. Og det håber vi så, at hun bliver ved med, lige til vi skal af sted til Pastaland. I m o r g e n! Det er ret så vildt -- har booket turen for så længe siden, at det føles som et helt andet liv, og nu er det lige pludselig nu.

Ved ikke lige, hvordan Pastaland har det med Wifi, men hvis det spiller, kan det være, at jeg uploader et billede eller to af al den is, jeg har planlagt at spise. Ellers 'ses' vi om et par uger. So long! *vinker*

onsdag den 15. juni 2011

Goddag Hobbitter, farvel Johnny Depp

Prøliågæt, hvem der har første dag i lære som Hobbit i dag? Ja, jeg spørger bare… (Og nej, det er ikke mig, selv om mine fødder efterhånden er så store, at jeg sq næsten selv kommer i tvivl af og til). Lige pludselig var der åbenbart en ledig plads til hende (eller også var de blevet så trætte af at høre mig sige de samme ting), så fra den ene dag til den anden skal Øglen rykke op på 2. sal og blive en stor endnu større pige. Der er en tre-dages 'oplæringsperiode', men eftersom vi drager af sted mod de varme lande på fredag, må hun nøjes med to dage. Men tænker, at N og S også kan hjælpe hende med at finde sig til rette.

Så nu har undertegnede ikke ondt i Moderhjertet mere. Allerhøjst et lille stik ved tanken om noget nær verdens sødeste pædagog, der desværre IKKE skal op til Hobbitterne, men i stedet bliver nede hos mellemste-øglerne. Men ok - det er jo stadig samme hus, så mon ikke vi (og Øglen, som ret beset må være hende, der kommer til at savne hende mest) får set lidt til hende alligevel?!

Kontor-flytningen i morges gik heldigvis nogenlunde glat. Rimelig effektive flyttemænd, kolleger i hopla og strømstik, der for en gangs skyld artede sig, var på menuen, så efter meget kortere tid end frygtet var afdelingen fuldt funktionsdygtig igen. Og vi har allerede fået det helt hjemligt (er man så for meget på arbejde, når man bruger ordet 'hjemligt' om sit kontor?!) - også selv om jeg måtte sige farvel til den larger than life-Johnny Depp-figur, der har stået ved siden af mig i den sidste lange tid. Men alle gode ting får jo en ende, og eftersom jeg, sidst jeg tjekkede, ikke var Vanessa Paradis, så kunne jeg jo heller ikke blive ved med at have min egen personlige Johnny Depp.

Eftermiddagen byder på playdate på legepladsen og besøg af svigermor, og aftenen skal bruges på at pakke hele lejligheden ned ('kæft, man skal have meget med, når man sådan skal på ferie med en Øgle) og kredse om min telefon. En af mine veninder er på hospitalet og skal sættes i gang i dag, og jeg glæææææder mig til beskeden om, at jeg er blevet tante til en lille dreng. Barselsgaven er hæklet for længst og er klar til aflevering - den skal bare lige pakkes ind. Så nu håber jeg, at der bliver tid til at aflevere den, før vi drager sydpå.

tirsdag den 14. juni 2011

Advarsel - her ynkes

Det der med at være gravid, ing'?! Det er lidt sjovt med dét. Dengang jeg ventede Øglen, var det fedt hver uge at kunne gå op i, hvad Baby Inde I Maven nu kunne eller ikke kunne. Hvert eneste besøg hos læge eller jordemoder (og der var mange af dem, erindrer jeg) en milepæl. Og jeg kunne tale stolper op og stolper ned om maven, babyen, forventningerne, frustrationerne, nervøsiteten, mv. Jeg længtes efter at blive større - efter, at både jeg selv og andre kunne se, at jeg bar rundt på et lille mirakel, og at jeg ikke bare var gået amok i buffeten. Og jeg struttede stolt med maven lige så snart det lod sig gøre. Min ændrede form - de bløde(re) kurver, de større bryster, de runde(re) hofter og andet i samme dur - generede mig ikke det fjerneste; faktisk syntes jeg, at det var dejligt at se nogle af de mange ting, der dels foregik inde i hovedet, dels fór rundt i kroppen i form af hormoner, manifesteret som kropslige ændringer.

Denne gang er det anderledes. Helt helt HELT anderledes*! Misforstå mig ikke - jeg glæder mig som en lille dreng til at hilse på Varanen. Til at gøre Øglen til storesøster. Til at blive en familie på fire. Jeg glemmer bare at kigge i den der gravid-bog, som var min bibel i sidste graviditet. Jeg får ikke liiiiige sunget de der sange for maven, som jeg ellers gik højt op i sidst. Får heller ikke lige snakket så meget med maven (som i 'overhovedet ikke'), og er generelt ret irriteret over maven. Som er helt vildt hyggelig, når den sparker derudaf, men som ellers er ret så meget i vejen. Jeg bebrejder fx maven (maven - IKKE Varanen), at der er blevet så langt ned på gulvet (og op igen). At jeg ikke bare lige kan drøne op ad trapperne, som jeg plejer. At jeg har fået temmelig svært ved at bære Øglen op til 4. sal. Osv. Desuden hylder jeg på ingen måder mine runde(re) former denne her gang. Jeg synes, jeg ligner et luftskib i samtlige antræk, jeg kan finde i garderoben, og jeg savner mit 'almindelige' tøj. Når jeg ser billeder af mig selv, ser jeg en stor, firkantet madamme i stedet for en frodig, gravid kvinde. Og jeg giiiiider ikke. Ved godt, at det er mig, der har spist alle de ting, der har fået mig til at tage så meget på, og at maven jo sådan set bare antager den form, maden beder den om, men allywl…

Jeg VILLE virkelig gerne nyde denne her graviditet. Måske fordi det er den sidste graviditet, jeg kommer til at opleve. Og fordi en graviditet på alle måder er fantastisk. Et mirakel, om man vil. Især, når man som jeg, ikke er/har været præget af kvalme og andre handicapperende skavanker. Men når ens fødder hæver op til små kødhjul pga. varme og væske, og man næsten ikke kan overskue at rejse sig for at lege med sit barn (som står og stor-råber og vil "ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅP til mooooooor!"), så er det altså lidt småt med entusiasmen, må jeg tilstå. Jeg ved godt, jeg lyder utaknemmelig. Selv om jeg i virkeligheden ikke er det. For jeg ønsker mig jo brændende det, der kommer UD af graviditeten - jeg gider bare ikke al rugeriet (selv om en af de rigtig gode ting, der er at sige om graviditet nr. 2 er, at den går væsentligt hurtigere end graviditet nr. 1. Meget mærkeligt firma).

Men måske det bare er sjovere at ruge, når det ikke skal foregå på kontoret på ubekvem kontorstol? I kontorflytterod og kontorstress over ikke at kunne nå det hele, før man går på hhv. ferie og barsel? Måske rugeriet bliver bare lidt federe, når man ligger på italiensk strand og ikke behøver tænke på ret meget andet, end hvis tur det er til at hente den næste is? Også selv om kødhjulene nok bare bliver rundere af at komme ned i yderligere varme. Men så kan jeg med god samvittighed vade rundt i flipflops hele dagen. Og løstsiddende tøj. Og ikke spekulere på, om jeg nu har møder, præsentationer eller andet, hvor tøjet ikke behøver ligne noget, jeg har erhvervet mig hos Isabella.

Er det ikke sådan, vi siger, det er? Jo, det synes jeg. Og så vil jeg tage mine lændesmerter (og brokkerier) og pakke dem ned i den flyttekasse, jeg alligevel skal kyle alle mine kontor-necessities ned i. Fordi et eller andet geni har besluttet sig for, at hele afdelingen skal flytte plads i morgen. Som om, der er tid til det… Og så vil jeg skride ned i byen og handle alle de ting, vi stadig ikke lige har fået købt, men som vi skal bruge i Italien. For vi skal nemlig til Italien. Snart. Har jeg sagt det? Glæder mig riiiimelig meget...

*Brok forårsaget af ondt i ryggen, efter-pinse-træthed og almindelig mandags-blues (på en tirsdag) kan forekomme...

mandag den 13. juni 2011

WTF?!

Vi er hjemme igen fra pinseweekend hos mormor og morfar (denne gang uden kø på motorvejen - hurra!) Havde fantastisk dag i går også; dog blev Øglen lidt dvask i det. Måske en anelse feber, måske lidt for meget leg med kusinerne? Anywho, så var hun træt og glad for at komme hjem i sin egen seng i går aftes.

Så glad faktisk, at hun stadig sover. Og klokken nærmer sig 10?! WTF?! Jeg har selvfølgelig været inde og tjekke, om hun trækker vejret og kan godt sætte flueben dér. Eftersom det virkede som den vigtigste ting at få klarlagt, har jeg besluttet mig for at lade være med at tjekke hende yderligere lige nu og er i stedet listet ind i stuen, hvor jeg sidder og forsøger at danne mig et overblik over alt det vasketøj sådan en bette weekend har genereret. Og undrer mig i mit stille sind over, at Øglen ikke er vågnet for ca. 3 timer siden. Som hun plejer. Ja, og så blogger jeg sæføli.

Men jeg klager bestemt ikke! Øglen skal da helt klart have lov at sove længe, når det nu er fridag. Faktisk måtte hun gerne gøre det til en vane, for stille morgener formiddage holder. Det havde jeg bare lige glemt, eftersom hun ikke har sovet så længe siden hun var under et år. Eller måske under et halvt år?! Det glider i hvert fald ud i glemslernes tåger, så længe siden er det. Så nu nyder jeg det bare.

PS: HDD sover også stadig. Men det er der ikke noget specielt nyt i, så hans vejrtrækning har jeg ikke lige været inde og tjekke, siden jeg selv stod op. For tre kvarter siden. Ahem...

lørdag den 11. juni 2011

Pinsesol og slatten rygrad

Ahhhhh, weekend! Dem kan vi godt lide. Og så ovenikøbet endnu en lang en af slagsen. Og når pinsesolen har holdt afdansningsbal, er der lige tre dage på arbejde, og så har jeg hørt noget om, at vi skrider på ferie. Mere ahhhhhh!
Vi er taget hjem til mormor og morfar. For at give Øglen lidt bedsteforældre-loving inden ferie med kedelige HDD og mig. Vi ankom i går aftes efter lang og meget varm køretur (det geni, der har fundet på at lave vejarbejde på "vi lukker da bare alle vejbanerne - det er der sikkert ingen, der opdager"-måden hele vejen mellem Høje Tåstrup og Roskilde, skulle have lov at prøve turen med en 2-årig på bagsædet i bagende sol. Så havde han (for det er med garanTI en han. Uden børn.) nok ikke været så hurtig ved havelågen. Nå!). Som heldigvis gik nogenlunde, men kun fordi vi har rygrade så afstivede som en regnorms og

a) kunne hive iPad'en op af en af rejsetaskerne (havde ellers besluttet os for, at den kun er til køreture på over 3 timers varighed) plus

b) gav efter, da Øglen i alle 12 kilometers kø (ja, 12 km!) besluttede sig for at sætte den hhv. spørgende sætning "købe is, mor?" og den mere kommanderende "købe is, far!" på repeat. Synes jo faktisk ikke, at is-indkøb er det, vi gør os mest i derhjemme, men et eller andet sted må hun jo have samlet det op... Ahem.

Resultatet af den slatne rygrad: Munter Øgle med Filur-is på trøstesløs rasteplads Et Sted på Sjælland

Nu med hestehale. "Har fået 'stik på af Ianne, mor", kunne Øglen berette ved afhentning i vuggestue. Den blev på lige til i morges, hvor Onde Mor 'kom til' at tage den ud, så den lille hovedbund kunne få en lille pause.

Ankomsten hos mormor og morfar blev fejret med høje hurra-råb fra Øglen, og hun var ikke til at slå ud af kurs hele aftenen. Hun tæskede rundt i haven med morfar, legede med klodser med mormor og gik helt amok i kassen med mine gamle legesager. Og insisterede i øvrigt på, at det var mormor, der skulle putte hende. Fiiint med mig.

I dag har den stået på leg hele dagen ('kæft, jeg har lavet mange sandkager). Bortset fra en tiltrængt børnefri time i Kvickly (sjovt, som selv de mest ligegyldige steder kan virke attraktive og fredfyldte, når bare de ikke indeholder ens eget afkom) sammen med mormor og svigerinde (som ligeledes var børnefri, og som sjovt nok også nød det i fulde drag). Øglen har leget med sand, vand, 'bænkebiwere' og andet småkravl, og hun har generelt nydt livet i stor stil. Så meget, at hun har nægtet at sove til middag og derfor gik totalt op i limningen midt i aftensmaden. Og alligevel nægter at sove. Fordi det hele er så spændende.

I skrivende stund kæmper HDD med at få hende til at lukke øjnene, mens Svigerinden prøver at slå sine små poder omkuld. Jeg nyder et øjebliks stilhed og skal så småt i gang med at lave de indledende manøvrer til næste punkt på aftenens program: blunden i sofaen, Barnaby i fjerneren og is i maven. Hele tre gode ting på én gang. Mmmm... Pinse...

onsdag den 8. juni 2011

Av mit morhjerte...

Øglens bedste venner nede i vuggeren, N og S, er blevet flyttet op på 'næste trin'. Hos de større børn. Og Øglen er nu den ældste nede på sin stue. Blandt en masse småkravl, der godt nok er topnuttede, men som ikke kan udfordre hende specielt meget hverken sprogligt eller motorisk. Siger jeg. Som ser hende i interaktion med pågældende smållinger i måske 4 minutter (max) dagligt. Så jeg ved et og andet. Eller noget...

Nå. Men i takt med, at de her venner er blevet flyttet, er Øglen også stoppet med at fortælle, hvor meget hun har leget med N og S i løbet af dagen. Hvad de har lavet, og at N er sød og i øvrigt har kastet med S(?! Lyder som nogle halv-voldsomme lege, de har gang i dér). I stedet for er hun begyndt at fortælle, at hun har leget med sine pædagoger (altså - hun kalder dem ved navn, ing'?! Hun har stadig til gode at udtale ordet "pædagog"). Og hun nævner stort set ikke de andre børn. Hvis vi spørger ind til de forskellige unger, siger hun bare - helt nøgternt - at "N og S oppe hos 'bitterne" (Hobbitterne er de større børn). Og fortsætter med at fortælle om, at hun har leget med sine pædagoger.

Øglen er glad for sin vuggestue. Hun elsker pædagogerne, drøner ind på stuen om morgenen og fortæller glad og gerne om sin dag derovre. Og det burde jeg jo bare være lykkelig for og så ignorere det der med, at hun stort set aldrig ævler om de andre børn mere. Men. Så rationelt er morhjertet desværre ikke. Og for hver gang, Øglen fortæller, at N og S er oppe hos Hobbitterne, gør det en lille smule mere ondt på mig. På Øglens vegne. Fordi jeg synes, at hun skal have små, jævnaldrende venner at lege med, der er på samme udviklingstrin, som hun er.

Så styret af morhjertet har jeg naturligvis talt med Øglens overpædagog (som i øvrigt er hende, Øglen taler mest om). Hun siger, at det er Øglens tur til at rykke op næste gang - der er bare ingen, der ved, hvornår "næste gang" bliver. For som med de fleste andre institutioner i det københavnske, er Øglens vugger underlagt Pladsanvisningens luner. Og før der er plads i en børnehave til en af Hobbitterne, bliver der ikke plads til Øglen hos de store børn.

Nu skal vi snart på ferie i et par uger. Så et par uger hjemme. Så et par lukkeuger i vuggeren (tak for dét, regering slash kommuner slash nedskæringer slash planeternes placering i forhold til hinanden!) Derfor er behovet for en flytning reelt set ikke gigantisk lige nu. Siger den lillebitte rest af hjertet, der på mirakuløs vis har knebet sig uden om moderskabets indtog. Men resten - de der 99,9% - skriger, at det er lige meget. At Øglen skal flyttes NU. Fordi hun keder sig og trænger til barnligt selskab.

Arjmen, er hun ikke sød? Har hun ikke fortjent nogle smållinger at lege med? Eller skal hun udstødes, fordi hun er sådan en, der synes, orange tøjklemmer i ørerne er the shizzle?!

Mit indre øje ser et forhutlet (ved jeg ikke lige, hvordan hun blev) barn, sidde helt ensom i sandkassen, totalt lukket ude fra det gode selskab (i denne sammenhæng "børn, der er over 2,5 år gamle"), fordi hun er hhv. for stor og for lille (*indsæt selv nynnen af Bølle Bob-melodien "vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn, vi er både og og hverken enten eller...*). Og at pædagogerne i hemmelighed synes, at hun er for skrøbelig til at komme op til de store børn, så de vil beholde hende nede ved babyerne a l t i d. Selv om jeg ved, at de mellemste børn og de store børn jævnligt mødes på vuggerens legeplads og kan tosse rundt med hinanden på kryds og tværs lige så tosset de vil. Og at jeg også godt er klar over, at det næppe er i pædagogernes interesse at skjule en evt. teori om skøbelighed for HDD og jeg. (Desuden er de temmelig åbne omkring, at de synes, Øglen både er "sensitiv", "temperamentsfuld" og "tryghedssøgende", så jeg tænker, at "skrøbelig" nok skulle komme på listen, hvis det var det, de tænkte. Ved nærnere eftertanke kan det naturligvis også skyldes de øvrige adjektiver, at hun ikke er rykket op endnu. men burde de så ikke bare sige det?!).

Jeg ved godt, at jeg er lidt af et nut job. Som burde få mig noget andet at gå op i end at spekulere på langt ude "hvad nu hvis"-scenarier i vuggestuen. Men det er temmelig svært at lade være med at spekulere på det, nu jeg først er gået i gang. Og i glad blanding med hormoner og næsten kuglerunde fødder (damn you, fugtige varme, der får mine gravide fødder til at hæve op til triple størrelse), er tanken om en ensom lille Øgle nærmest ikke til at bære.

Derfor - fortæl mig venligst, at jeg er langt ude. At jeg tillægger Øglen liiiige lovlig mange komplekse tanker og følelser. Og at hun nok skal overleve med psyken i behold, selv om Pladsanvisningen ikke lige sørger for at gøre en plads ledig til hende hos Hobbitterne lige med det første. At voksent selskab ikke er det værste, man har (i givet fald er hun temmelig ilde stedt, når hun skal 14 dage til de varme lande med HDD og jeg), og at hun nok skal sørge for at få de barnlige input hun orker... Please?

mandag den 6. juni 2011

Tjener!

Synes egentlig ikke, at jeg er så krævende. Vil bare gerne bestille 4-dages weekender fra nu af og ud i evigheden, tak. Burde faktisk ikke være så svært, vel? Altså, arbejde arbejde arbejde mandag, tirsdag og onsdag, og så holde fri torsdag, fredag, lørdag, søndag. Gerne med strålende vejr. Så skal jeg ikke bede om mere lige med det første.

Og faktisk har jeg jo holdt 5-dages weekend i denne omgang. Brormand og jeg tog en fridag onsdag og satte kursen vestover mod vores ophav for at sige hej, nu de endelig var kommet hjem efter temmelig ufrivilligt 3-ugers Mallorca-ophold.

Torsdag kørte HDD, Øglen og jeg så noget længere vestover (med en sydlig drejning) - hele vejen til det sønderjyske, hvor vi tilbragte nogle afslappede dage i farfars stråtækte idyl. Og var et smut i Flensborg, hvilket i dén grad brød idyllen. Kombination af overophedet Øgle, gigantisk "Réal"-supermarked og absurde mængder (billige) Schleich-dyr er ikke at anbefale. Således måtte vi kæmpe en brav kamp for at få Øglen til at forstå, at det ikke just var nødvendigt at nappe HELE hylden af vandbøfler. Den kamp tabte vi. Stort. Og slap kun for at købe vandbøfler nok til et helt land, fordi vi smuglede dem op af indkøbskurven på strategisk smarte tidspunkter. Så hvis nogen har været i Réal i Förde Park og undret sig over mængden af vandbøfler placeret bekvemt ved siden af ananasserne på dåse, så er det os, der har skylden. Sowwy.


Stråtækt idyl i det sønderjyske

Nåmn, idyllen blev genoprettet ved hjælp af kiks, Capri Sonne (uargh!) og anden bestikkelse, og vi kunne igen lulle os ind i det langsomme tempo i lille, sønderjysk by, hvor det eneste, vi skulle nå, var at slå smut nede ved vandet. Og spise masser af mad, selvfølgelig. Øglen nød i dén grad at kunne være udenfor dagen lang, og eneste skår i glæden var lille, temmelig voldsom, nyanskaffet hundehvalp, der ikke helt havde forstået, at små børn ikke skal bruges til at gnave i. Der gik dog ikke hul på Øglen, og nu er hun blevet helt habil til at sige "NEJ! Foxy må IKKE hapse Øglens fødder!" Så der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget...

Øglen inhalerer en Capri Sonne, mens hun skuer ud over vandet

Beach baby

Vi rundede miniferien/tour de familie af med dagsvisit nordpå hos farmor i går. Hvor der blev plasket med vand (Øglen), tisset på terrassen (også Øglen), sovet under en parasol (Øglen og HDD), læst bøger (mig), og spist stenbiderrogn (de voksne) og jordbær (os allesammen) i stor stil. Omkring kl. 20 sluttede vores familie-eventyr så, og vi vendte næsen mod byen og Øglens egen seng. Hvor hun gik omkuld og sov som en sten lige til i morges. Mens Tykke Mor og HDD spiste Choko Riesen (som af en eller anden grund smagte meget bedre, fordi de havde kostet en brækdel (i Réal) af, hvad de koster herhjemme) og slappet af. Ahhhhh.

Øglen hilser på lillebror. Og Tykke Mor skal slappe af med de der Choko Riesen, kan jeg se....

Så flere lange weekender, tak. Der bliver sat pris på dem. Pwomise.

onsdag den 1. juni 2011

Formulerings-forvirring

Jeg er en heldig kartoffel. For ikke så længe siden vandt jeg en ordentlig skudefuld vitaminer ovre hos Louise, og de ankom med posten i dag. Der er dæleme mange. Så mange, at jeg får helt dårlig samvittighed over, hvor få vitaminer jeg egentlig har spist i denne her graviditet (Med mindre der er oceaner af vitaminer i kage, for så har jeg spist en del...).

Hurra - heldige mig!

Men NU skal jeg i gang. For gevinst-vitaminerne er lige præcis til gravide (også selv om der står på, at de kun må tages efter lægens henvisning, hvis man er gravid), så det kunne jo ikke passe bedre. Og et af glassene er ovenikøbet med "ny forbedret formulering". Det bliver spændende at åbne glasset og se, hvad de har på hjerte, de små piller - og høre, om deres formulering er blevet bedre. Bedre end hvad ved jeg ikke, men det finder jeg vel ud af...

Ny forbedret formulering i det ene glas - en nyhed i det andet...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...