onsdag den 31. august 2011

Av (for fanden)!

Ja, pardon my French, men prøliåhør - det er ikke mig, der siger sådan. Det er Øglen. Wtf?!

Jeg bander næsten ikke. Har faktisk aldrig gjort det. Af og til - når noget VIRkelig irriterer mig / gør ondt / andet i samme boldgade - kan jeg lade et kraftudtryk slippe ud, men generelt prøver jeg at tale nogenlunde pænt. Jeg skal ikke kunne afvise, at jeg engang i Øglens påhør har ytret et "Av for fanden" over et eller andet (formentlig noget, der har gjort ondt), men det er altså ikke hverdagskost. Overhovedet.

Og så var det, at jeg kom til at klemme Øglens fingre i guf-skuffen forleden (ehm... hov...). Godt nok opdagede hun ikke, at det var mig, der kom til at lukke skuffen lige hurtigt nok, og større traume var det vist heller ikke, for der var ikke skyggen af tårer. Men til gengæld kiggede hun overrasket på sin klemte hånd, skulede til skuffen og sagde så med høj, klar barnerøst: "Av. For fann"

Mig: Ehm... Hvad sagde du, lille skat?
Øglen: Av!
Mig: Ja, det hørte jeg, men hvad sagde du mere?
Øglen: Gjorde ondt på hånden. Hånden nede i skuffarna (vi kører med noget nasal a-lyd i substantivers bestemte form. Åbenbart).
Mig: Ja, men hvad var det, du sagde lige før.
Øglen: Mig siger AV, mor!

Jaså. Besluttede at blive enig med mig selv om, at jeg nok havde hørt forkert, så jeg glemte det lidt igen - lige indtil jeg skulle skifte Øglens ble (nogen idéer til pottetræning af tumling, som kun har foragt tilovers for både potte og toilet?) senere. Mens hun stod og gøglede rundt, væltede hun. Ikke, at der skete den store skade, eftersom vi skifter hende på gulvet, men hun mente åbenbart, at hun slog sig. Sprang op, kiggede anklagende på både mig og gulvet og råbte "AV. For fann!"

Og da jeg efterfølgende spurgte hende, hvad det var hun sagde, trykkede jeg åbenbart på en eller anden gentag-knap, for pludselig havde jeg en Duracell-Øgle spankulerende rundt, mens hun råbe-sang "for fann, for fann, for fann".

Suk, altså! Hvor lærer de det, de små krapyl? Og - vigtigst - hvordan afprogrammerer man dem?

---
PS: HDD bander heller ikke særlig meget. Og efter, Øglen er begyndt at gentage stort set ALT, vi siger, passer vi særligt på med ikke at tale grimt. Så det er altså heller ikke HDD, der er synderen...

tirsdag den 30. august 2011

Er det mon nu? Eller nu? Eller NU?

Eller skal jeg mon bare acceptere, at der er 16 dage, til jeg har termin? (I øvrigt et stort tak til Lille-Lars for at have udskrevet valg på min terminsdato - så kan jeg bare gå ind på fx politiken.dk, hvis jeg bliver i tvivl om, hvor længe der er til termin. De har nemlig været så søde at sætte en nedtælling til valget (og min termin) øverst).

Egentlig har jeg ikke travlt med, at Varanen kommer ud. Jeg har det meget godt (bortset fra, at jeg bliver større og større, og jeg pruster som en flodhest, når jeg får forvildet mig ned på gulvet for at lægge puslespil med Øglen), og jeg må tilstå, at jeg nyder at have så meget tid til Øglen (og mig selv), som jeg har lige nu. Jeg bliver godt nok temmelig hurtigt træt - fx skulle der ikke mere end en tur til byen med tilhørende børnehavefremvisning og oseri på Købmagergade i går til at slå mig ud resten af dagen. Sørgeligt. Bliver lidt bekymret for, om jeg nogensinde kommer i gang med at løbe igen, når nu jeg ikke engang kan gå et par kilometer. Men ok - planen er selvfølgelig at smide langt størsteparten (og gerne lidt mere) end de vel omkring 18 kg (argh!), jeg er ved at have akkumuleret på nuværende tidspunkt. Og som en mental start på løberiet tror jeg, at jeg vil slæbe Øglen med i Fælledparken i aften for at se HDD løbe til DHL-halløj. Der er ikke noget som at se andre svede...

 37+1. Færdigbagt Varan, der må ligge på yderst underlig måde. Så spids synes jeg nemlig ikke min mave ellers er...

Har i øvrigt en naiv forestilling om, at jeg måske bliver lidt mindre træt, når Varanen først er her, men når jeg rigtig husker efter, ved jeg jo godt, at masser af søvn til moar er lidt af en illusion, når man kyler et spædbarn ind i ligningen. Og Øglens nye fimmel (som min mor ville sige) med at komme stolprende ind i 'Mors og Fars Seng' kl. ret præcist 03 om natten, bidrager ikke ligefrem til den uafbrudte nattesøvn. Bortset fra det, så er det meeega-hyggeligt med sådan en lille blød varmedunk, der slår de buttede arme om min hals, aer mig på hovedet og hvisker "såså, lille skat. Bare sov". For derefter at sparke mig i maven, på lårene eller hive mig i håret, når hun selv er faldet i søvn...

Øglen, der vist også selv kunne trænge til uafbrudt nattesøvn, chiller - Mary Poppins-style - i klapvognen med en "parafly"

Og her i undertegnedes jakke. Fordi "Det blæser og er majet koldt, mor!" Nånå, lille inde-Øgle

Men altså. Lang historie. For at fortælle, at jeg egentlig ikke har travlt med, at Varanen kommer ud. Det betyder imidlertid ikke, at jeg ikke gerne ville vide, hvornår han har tænkt sig at komme. Bliver det om dagen? Om aftenen? Midt i opvasken? Mens Øglen er i vugger? Mens jeg er i Netto? I S-toget? På cyklen? Går vandet, ligesom sidst? Bliver det en lynfødsel? En marathon-fødsel? Hvem skal se efter Øglen, mens jeg er på hospitalet? Hvornår er det nu lige, jeg skal ringe til hospitalet? Var dét en ve? Eller eller eller, og og og...

Spørgsmål er der altså nok af. Desværre er det eneste spørgsmål, der med sikkerhed kan besvares sandfærdigt, nok "Kommer det til at gøre ondt?". Affirmative! Det klarer jeg dog nok - det er trods alt (forhåbentlig) bare en afgrænset periode. Det er mere alle de ubekendte, jeg ikke har det så godt med. Sidste gang var jeg også nysgerrig omkring alt det ovenstående. Men kodeordet var netop 'nysgerrig'. Og 'spændt'. Denne gang er der også et pænt drys 'bekymret' inde over. For denne gang er Øglen der jo. Og skal passes af en eller anden - det være sig underbo, Farmor, mødregruppe-veninde eller tilfældig forbipasserende. HDD har lovet, at han nok skal tage sig af Øgle-overlevering, og at jeg bare skal lade være med at spekulere, men jeg har ikke rigtig held med at finde tankespinds-sluk-knappen. Så måske det i virkeligheden er meget godt, hvis Varanen kommer snart.

Flagranker en masse. Endnu engang tak til Karen Klarbæk for opskriften

(N)øglesnor. Som husets yngste beboer nu betragter helt og holdent som sin ejendom. Og gemmer alle mulige og især umlige steder. MED mine nøgler i. Suuuper...

Jeg skal bare liiiiiige have styr på de sidste ting. Købe de absolutte must-haves, uden hvilke en baby jo, som vi alle ved, ikke kan få en gelinde start på tilværelsen(!) En ugle-bamse, fx. En rangle i træ. Og zinksalve. Og så skal jeg også lige have afsluttet alle mine halve kreastive projekter. Flagrankerne er endelig blevet helt færdige, ligesom Fru Madsens fine nøglekæde, så det er da et par ting mindre, der ligger og flyder. Så skal jeg bare lige have gjort noget ved den hæklede bold, der i virkeligheden kun er hæklede femkanter på nuværende tidspunkt. Og de pulsvarmere, jeg er i gang med. Derudover måtte pakkeposten egentlig godt begynde at overveje at dukke op. Så jeg kan få flyttet ordentligt ind i vores nye (brugte) væghængte puslebord. Og få ro i sjælen.

Redebygger? Moi?!


(Og hey - kan det være tegn på snarlig fødsel, at man lige pludselig synes, at den der sang 'Sjus' med Kato egentlig er ok? Når man vel og mærke afskyer den slags musik til daglig?!)

fredag den 26. august 2011

Man kan tage Øglemor ud af Jylland

... men man kan ikke tage Jylland ud af Øglemor. Jeg er jyde, og selv om jeg har boet over ti år (10 år, mand!) i Kbh, så tror jeg aldrig, at jeg slipper af med min indre krejler. Og det er egentlig meget rart, for den indre krejler kan man faktisk tjene penge på i ny og næ.

Kan I huske, at HDD og jeg var mega-dårlige forældre i starten af august og sendte Øglen i institution, mens vi selv var effektive derhjemme? Vi fik bl.a. ryddet op og ud på loftet, og vi fandt RET mange mærkelige ting, som vi ikke liiiige kunne huske, hvorfor vi havde gemt, endsige hvad vi skulle bruge til fremover. Så vi satte meget af det til salg på dba.dk. Vi er langt fra i bund (der står stadig to flyttekasser med underlige ting inde i soveværelset, og det bliver jeg snart en lille smule vanvittig over), men nogle af tingene er om ikke gået som varmt brød, så i hvert fald blevet solgt. Og derfor har vi nu en lille plasticbøtte i et af  skabene med små 3000 kr i. Som vi har tjent på at rydde op på loftet, kan man vel godt sige. Det er da ikke helt skidt.

Nogle af tingene har selvsagt været dyrere end andre. Min gamle pusletaske (jeg har købt en ny. Hurra!) kostede fx en brøkdel af, hvad vi tog for den fine skænk fra IKEA. Og Le Klint-lamperne. Men et eller andet sted, så betyder prisen ikke alverden - jovist er det rart at have sparet lidt op til ny vaskemaskine (booooring!), nyt køkkengrej (også lidt kedeligt, men trods alt sjovere end vaskemaskine) eller ting til Varanen (now we're talking), men jeg synes egentlig bare, det er fedt at kunne give fuldt funktionsdygtige ting et hjem i stedet for at kyle dem til storskrald. Og jeg er sikker på, at ham, der var gået i stå i sin bil et sted på Østerbro i går, også var glad for, at vi havde et sæt startkabler billigt til salg (og var hjemme), så han slap for at betale 400 kr. for de samme på en tankstation. Så genbrug / gensalg holder begge veje...

Ny pusletaske. Som ikke er købt brugt, og hvis pris ikke er specielt krejler-agtig, men lad nu det ligge...

Min indre jyde var i øvrigt også en kende træt af, at den (og jeg) igen ikke havde fået spist alle vores bananer (sådan går det, når man tager en pause fra hverdagen - uden bananer), så jeg fik brugt de meget brune stakler til et bananbrød. Som jeg genopdagede ovre hos Frk. Struds forleden. Havde fuldstændig glemt, at det eksisterede, men jeg dykkede ned i mine håndskrevne opskrifter (ved nærmere eftertanke kunne jeg jo så bare have brugt opskriften ovre hos Frk. Struds, men altså...) og fandt den gamle glemte kending frem. Og vupti, var de trætte bananer omdannet til noget, der vist bedst kan beskrives som kage, men som hedder noget med brød, og sådan noget er jo sundt, som vi alle ved...

Noget af opskriften. Skrevet med ung, håbefuld hånskrift i meget gammel opskriftbog, som er utrolig grim, men vældig nyttig.

Det færdige bananbrød. Nu med mørk chokolade, à la Frk. Struds. Og det kan godt være, at det ikke ser så spændende ud, men det smager fortrinligt...

Så det er altså det, jeg har fået min barsels-fredag til at gå med; lege krejler (i dag til/med/for nogen, som akut manglede lys (?!) i deres lejlighed), bage (og spise) bananbrød og skrive blogindlæg. Og nå ja - drikke kaffe med ligeledes højgravid mødregruppe-kollega. Så det kan godt være, at jeg er tilbage i byen efter min hverdags-pause, men det er nu også lige til at holde til...

onsdag den 24. august 2011

Pause-Poul

Mig og Øglen holder pause. Fra den der hverdag (som i virkeligheden ikke er så hård, hvis man er mig og på barsel, men som straks er lidt mere actionpacked, hvis man er Øglen og går på stue med 12 andre hårdkogte Hobbitter). I går morges pakkede vi Familie-slæden (som jeg kører alt alt for lidt i, og som jeg derfor er ved at udvikle en bil-fobi overfor) og drog vestover til Mormor og Morfar (Øglens, altså).

Selv om jeg næppe nogensinde bliver perlevenner med morgentrafikken og vejarbejdet i København, så gik turen glimrende, og Øglen brillerede ved at sidde på bagsædet og synge 'Lille Peter Edderkop', kommentere landskabet og bekymre sig over, hvorvidt 'mindvøllerne' mon var i stykker, når de ikke drejede rundt. Når hun altså ikke kom med små besserwisser-udbrud som "Du kører ALT for hurtigt, mor". Hvilket jeg faktisk ikke gjorde *pudse-pudse glorie*, men jeg blev nødt til at smække bremserne i, fordi ham, der kørte foran mig, lavede en ualmindeligt underlig manøvre.

Øglen havde glædet sig som en lille dreng til at komme over til Mårmor og Mårfar, så hun har faktisk ikke været synderligt øglet, siden vi ankom. Tværtimod. Hun snakker, griner, uddeler krammere, som stillede hun op til valg på det, og har spurtet Mårfar i møde, når han er kommet hjem fra arbejde, sprunget op på skødet af ham og krammet til på "Awwww-måden". Lutter idyl, og vi mangler sådan set bare underlægningsmusikken til Det Lille Hus På Prærien (eller måske endda 7th Heaven?) for at gøre idyllen komplet. Det er meget muligt, at vi ikke ses til dagligt, men det bliver tilknytningsforholdet generationerne imellem tydeligvis ikke mindre af, og det synes jeg egentlig er temmelig priviligeret.

My preciousssss... Brombær-rov med Mårfar

Jeg får lov til at crashe på sofaen, læse dameblade og spise kage. Masser af kage. Bl.a. min mors f a n t a s t i s k e cheesecake. Med brombær plukket af Øglen og Mårfar, da de var ude at gå i går. Uden klapvogn, men på de buttede Øgle-ben, skam. Den var ikke gået (tøhø) hjemme i Kbh, men når man hænger ud med Mårfar, er man åbenbart lidt mere street, end man er sammen med mor og far. Jeg fik da også strenge formaninger om ikke at komme med: "NEJ, mor. Dig skal ikke med. Øglen og MÅRfar går tur!" Nånå. Bevares. Og skål i kage og sofa-crashning!

Nu er Øglen og Mårfar ude at plukke flere bær. Mårmor har tålmodigt forsøgt at forklare mig strikkekunstens mysterier, og jeg tror nok, at jeg kan strikke retstrik nu. Måske ikke noget, der vinder mig nogle krea-præmier, men man skal jo starte et sted. Og alene det, at jeg kan jonglere med to pinde ad gangen uden at stikke nogen ned, er succes nok for mig.

Cheesecaken før...

Det er altså ikke aktivitetsniveauet, der udmatter mig, her i Pauseland. Selv om jeg da må indrømme, at jeg er en anelse stolt af mig selv over i dag at have ringet og lavet aftaler med ikke bare en eller to, men hele TRE børnehaver, jeg skal ud og inspicere i næste uge. Så må vi se, hvor fresh jeg er, når jeg rent faktisk skal dukke op til aftalerne og rende rundt og stille spørgsmål til frokostordninger, pædagogiske visioner og lukkedage. Velvidende, at chancen for, at Øglen får en plads i en af de pågældende børnehaver, er cirka lige så stor, som at jeg smider alle mine graviditetskilo 10 minutter efter fødslen og bliver tyndere end nogensinde.

Cheesecaken efter...

Men som en af børnehave-damerne var så opmuntrende at sige til mig, da jeg ringede i formiddags: "Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Vi har allertidligst pladser til sommer igen, men det er jo selvfølgelig ikke forbudt at håbe på mirakler". Nix. Det er det nemlig ikke. Så det vil jeg gøre. Og mens jeg gør det, tror jeg da lige, at jeg lægger mig på sofaen sammen med cheesecaken et dameblad...

mandag den 22. august 2011

Hvad er barnets navn?

På nuværende tidspunkt i min sidste graviditet var vi ved at have nogenlunde styr på, hvad Øglen skulle hedde. Vi havde været vidt omkring i diverse navnestammer, men var altså endt op med to muligheder (som i øvrigt var temmelig forskellige). Så der var ok ro på, hvad navn angik.

Denne gang er historien lidt anderledes. Altså, vi har naturligvis talt navne mere eller mindre lige siden, vi fandt ud af, at den tykke mave gemmer på en dreng (og faktisk også før, så derfor ved vi godt, hvad Varanen skal hedde, hvis det bliver en pige), men vi kan simpelthen ikke finde det helt rigtige navn.

Vi har haft rætti rætti mange navne-kandidater og har naturligvis indsnævret feltet en anelse, men det helt rigtige navn, dét, der giver en "ja, han kan da ikke hedde andet"-fornemmelse i maven, lader vente på sig. Tænker jeg virkelig godt efter, så havde vi vist heller ikke den fornemmelse i maven, da vi besluttede os for Øglens navn, og jeg kan da huske, at det længe efter fødslen føltes underligt at kalde hende ved navn. Så det er måske bare sådan, det er - lidt underligt at skulle bestemme, hvad et andet menneske skal hedde. For det der med navn er jo temmelig vigtigt. Det er som regel, det første, folk får at forholde sig til, når man mødes (eller inden man mødes, for den sags skyld), så derfor er det nødvendigvis en ret stor del af ens personlighed.

Yndlingsmennesker

Normalt taler vi navne så'n lidt "on the fly"; i bilen, på trilletur med barnevognen, over en kop kaffe, osv., men i går satte vi os simpelthen ned og snakkede navne lidt mere systematisk. Og endte op med at være præcis lige så kloge, som da vi startede. Så status er, at vi har to navne på bedding (og nej, mor - vi siger ikke, hvad det er for nogle :-)), men er samtidig lidt i tvivl om, der skal lukkes flere navne ind i det fine selskab, så der er lidt mere at vælge imellem. Jeg kan dog afsløre så meget, at ingen af dem er på nogen top 10-lister (eller top-20 for den sags skyld) og formentlig ikke kommer det foreløbig. Til gengæld er det ene et mørkt hårs-navn, og det andet et lyst hårs-navn. Bare for at gøre det vanskeligt for os selv. Øglen var nemlig mørk, da hun blev født og endte op med at blive helt gennemsigtig lys (som sin mor). Så det er lidt svært at sige, hvad Varanen bliver...

Det blege barn i ZOO. Med øko-agtig, bæredygtig is, lavet af spelt. Eller noget...

Øglen er - modsat hvad mange måske tror - ikke opkaldt efter nogen, selv om hun tilfældigvis hedder det samme som HDD's bedstemor. Indrømmet; vi var nok ikke kommet på navnet, hvis ikke bedstemoderen havde heddet det, men ligefrem 'opkaldt' vil jeg ikke sige. Alligevel ville det jo være oplagt at blive i bedsteforældregenerationen, når vi nu skal finde et navn til Varanen. For navnene må jo gerne passe sammen. Omvendt gider jeg heller ikke vælge et navn fra en relativt lille palette, hvis det ikke føles rigtigt - bare fordi en af vores bedsteforældre tilfældigvis hed det. Så bedsteforældrenavnene er indtil videre dømt ude.

Men måske er det bare sådan, det er - at det er sværere at finde på et navn til barn nr. 2? Fordi det umiddelbart virker som en håbløs opgave at finde et navn, der er lige så 'spot on', som det navn, den førstefødte render rundt med? Eller også ER det bare sværere at finde på et drengenavn? Hm... Nå, der er heldigvis nogle uger til termin, så der er masser af tid til at finde på et navn. Så inspiration, kom hid!

Og så kunne indlægget jo egentlig godt stoppe her, men da jeg har problemer med at fatte mig i korthed, tænkte jeg da lige, at jeg ville dele mine navnetanker med jer. Så:

I øvrigt er jeg ret fascineret af, hvor stor interesse, der er fra omverdenen, for at finde ud af, hvad Varanen - og alle mulige andre kommende babyer - skal hedde. Bevares, som skrevet ovenfor, så er et navn da en ret vigtig ting i en persons liv, men så længe forældrene ved, hvad afkommet skal hedde (og det skal de nok finde ud af. På et tidspunkt), så må det da være godt nok. Eller hvad?

Lille hjælper

Hvis man rent faktisk vover sig ud i at vende navneforslag med (nogle, langtfra alle!) folk, er det som om, at al pli forsvinder fra jordens overflade. Oplevede det et hav af gange, da jeg ventede Øglen, og konsekvensen er blevet, at vi ikke gider afsløre vores foretrukne navne længere. For hvis folk får at vide, at "det her skal afkommet hedde", så træder plien i kraft igen, og selv om de ikke er enige, tør de ikke at være helt så bramfri. Misforstå mig ikke - folk må meget gerne have en mening om det/de navne vi vælger, og det er helt ok, at de ikke kan lide det/dem. Men man overvejer jo gerne et navn, fordi man selv godt kan lide det, og så kan det godt føles en anelse... overrumplende... at have følgende samtale (for eksemplets skyld bruger jeg Varanen som case):

Ven/familie/kollega/andet: Nå, har I så et navn parat til den lille?
Mig: Njahh. Ikke rigtigt. Men vi overvejer da lidt.
Ven/familie/kollega/andet: Hvad for eksempel?
Mig: Tjah, vi har snakket lidt om Melvin (det har vi faktisk, men det bliver ikke til noget).
Ven/familie/kollega/andet: ... Altså. Som i MELVIN?
Mig: Ja.
Ven/familie/kollega/andet: Arrrjjjj! Det MENER du ikke.
Mig: Joeh, det gør jeg faktisk.
Ven/familie/kollega/andet: Jamen, det kan man da ikke HEDDE!
Mig: ...
Ven/familie/kollega/andet: Det bryder jeg mig VIRKELIG ikke om. Ja, det er faktisk nærmest SYND for barnet. LOV mig, at I ikke kalder ham dét.
Mig: ...

Osv. Lad os nu sige, bare for eksperimentets skyld, at vi vælger at kalde Varanen Melvin alligevel. Så vil vi - og ven/familie/kollega/andet - stadig godt kunne huske foregående samtale. Ven/familie/kollega/andet vil formentlig stadig synes, at det er det rene børneplageri, at vi har kaldt et barn for Melvin. Og vil måske endda være en anelse fornærmet over, at vi ikke lyttede til ven/familie/kollega/andets velmenende råd.

Havde ven/familie/kollega/andet ikke fået lov til at give sit besyv med, fordi vi ikke havde nævnt nogen mulige navne, ville vedkommende sikkert stadig synes, at det var et rædselsfuldt navn, men efterhånden som personen kom til at lære Varan-Melvin at kende, ville han jo pludselig ikke kunne hedde andet. Win-win, hvis man spørger mig.

Jeg tænker nok for meget over det. Eller. Jeg tænker HELT sikkert for meget over det. Men det er bare min kæphest, det her med navne. Og bare rolig - vi skal nok finde på et fint navn til Varanen. Skal bare liiiige indsnævre lidt mere. Er fx kommet i tanker om to fine navne, mens jeg har skrevet det her indlæg. Så med den fart er der jo masssser af navne at vælge imellem, når vi når frem til termin...

lørdag den 20. august 2011

... og øndig ser hun ud

Inspireret af gårsdagens indlæg hos Camp Chaos, kom jeg til at tænke på dengang, jeg var gravid med Øglen, og HDD og jeg ikke anede, hvad vi gik ind til mht. børn. Ligesom Rikke skriver, så var vi også ude i alt sådan noget med, at "så meget behøver vi jo heller ikke ændre vores vaner", "vores barn skal være sådan et, der kan sove hvorsomhelst", "man behøver jo heller ikke overholde spise- og sovetider hver dag - det er, hvad man gør det til", osv.
Hihi. Fnis. Sådan gik det så ikke. Men det er en anden historie.

Ud over ovennævnte utopiske forestillinger om Livet Med Børn, talte vi (selvfølgelig) også om, hvordan mon det lille kræ ville se ud. Og jeg kan huske, at jeg tænkte en del over, om vi ikke selv ville kunne se det, hvis nu vi fik et barn, der ikke var så kønt. Og i stedet insistere på, at vi havde produceret en Miss Universe-kandidat. Til trods for snot-ellevetaller, grød i hele hovedet og ubestemmelige røde knopper. For det syndrom er jo set hos forældre, hvis afkom måske ikke ligefrem er klassiske skønheder. Jeg aftalte endda med en af mine veninder (omend hun vist aldrig samtykkede helt, men trods alt var klog nok til at gå med på en gravid kvindes luner), at hun skulle sige det, hvis nu Øglen så lidt sjov ud. Så jeg i det mindste vidste det og kunne forvalte den viden efter bedste evne.

Men det blev heldigvis aldrig relevant. For Øglen viste sig jo selvfølgelig at være det smukkeste barn i hele verden (med de forældre ville det have været et under andet. Tøhø). Slet ikke trykket, alien-agtig, med Gary Sinise-agtige puffede øjne eller andre ting, man af og til ser hos nyfødte. Syntes jeg og min tydeligt endorfin-ramte hjerne. Men billederne fra de spæde dage/uger fortæller noget lidt andet. Altså, ingen tvivl om, at jeg stadig synes, at hun både er og var smuk. Men HELT så lydefri (må man godt bruge det ord, når man er yngre end 367 år gammel?!), som jeg/vi først syntes, var hun altså ikke.

Det er hun derimod nu, hvor hun er vokset fra det trykkede, har fået hår i stedet for skimmel, øjnene er blevet mindre puffede og alt muligt andet. Faktisk kan jeg slet ikke komme i tanker om nogen børn, der er ligeså yndige som Øglen. Indtil jeg lige gennemgik et par snapshots fra i går. Og nok engang må erkende, at min hjerne stadig er fyldt med endorfiner, og jeg dermed er faldet direkte i "forælder, der er blind over for afkoms... udfordringer..."-fælden. Og min veninde har ikke sagt noget. Shame on her! Se her - og bedøm selv...

Det begyndte ellers meget godt - Kilkenny-style - da Øglen nægtede at stå ud af ladcyklen, fordi det blæste meget. Stadig yndig. Synes moderen.

Og så gik det ellers ned ad bakke derfra...

Og endnu længere ned.

Hele vejen til rock bottom...

Bliver spændende at se, om Varanen slægter sin søster på, hvad angår udseende. I givet fald håber vi, at han får en vindende personlighed. Helt ligesom Øglen. Og under alle omstændigheder vil HDD og jeg i hvert fald næsten altid synes, at han er smukkere end smuk...

(Og ret skal være ret - har taget nogle ret fine billeder af Øglen i ZOO i dag. Eller. De var i hvert fald fine, da jeg tog dem. Kan være, at det ser helt anderledes ud, når de kommer over på computeren. Man ved aldrig med sådan noget...)

fredag den 19. august 2011

Hej barsel!

Ja, altså - man kunne jo mene, at jeg efterhånden har været på barsel nogle uger efterhånden. Men næh nej - jeg har nemlig været fuldgyldigt medlem af Ledighedsland (besluttede jo efter en del parlamenteren frem og tilbage med A-kasse, Barselsteam og andre muntre instanser, at det var smartere at melde mig ledig end at holde ferie) med alt, hvad dertil hører af breve, pinkoder, indkaldelser til samtaler, og jeg skal komme efter dig.

Men nu! NU er jeg på barsel. Så hej barsel! Og hej-hej Ledighedsland. Vi ses på den anden side, når jeg er helt grålig af søvnmangel og har glemt al faglighed what so ever. Jojo, jeg skal nok blive et aktiv på arbejdsmarkedet.

Fejrede første rigtige barselsdag med at brunche med Husmoderen og hendes lille Skrubbe. Så kunne jeg jo også lige få en forsmag på, hvor små og nuttede sådan nogle babyer egentlig er (for I skal ikke tro, at jeg kan huske noget som helst, fra dengang Øglen var baby).

Og i dag har jeg så været til jordemoder. Stadig helt ude på Frederiksberg. Og stadig lige... omsonst... (må man godt kalde det dét?!). Altså, min jordemoder er rætti flink, men oddsene for, at det lige er hende, der er der, når jeg engang skal føde, er jo lig nul. Desuden - hvis den kommende fødsel ellers på nogen måde kommer til at ligne den foregående (og det gør den jo nok, sådan rent smerte-wise og alt det der), så vil jeg være rystende ligeglad med, om det er min jordemoder, E.T. eller Pia Kjærsgaard, der er tilstede på stuen, bare vedkommende får babyen ud...

Nå, men alt så stadig fint ud; blodtryk fint, urin blank, Varanen vender rigtigt, men står overhovedet ikke fast. Ligger til gengæld direkte på skambenet, kunne jordemoderen fortælle, men det kunne jeg næsten have gættet mig til med de stød, det giver i tide og utide. "Han fylder godt derinde", konstaterede hun og sjussede ham først til 3000 gram, men nedjusterede til 2800. Så rimelig standard, lader det til. Og standard kan vi godt lide, når det kommer til størrelse på sådan nogle smållinger. I hvert fald hvis alternativet er "godt over gennemsnittet". Av av.

Nu er jeg lige kommet hjem, og jeg prøver at tage mig sammen til at lave noget konstruktivt, inden jeg skal ud af døren og hente Øglen. Indtil videre bliver det dog ikke til så meget andet end at spise Nutella-cookies (opskrift ovre fra NYBH - totalt oplagt, når nu jeg fik verdens største glas Nutella som afskedsgave af det der arbejde) og hækle Karen Klarbæks flagranker.

Mmmm... De blev RET gode, de der cookies. Og slet ikke så klamme og "Nutella'ede", som man kunne forestille sig med den temmelig store mængde Nutella, der skal i...

Varan-flag

Indtil videre har jeg færdiggjort én flagranke, men har flag liggende til tre mere. Meget godt billede på, at jeg er mere en igangsætter end en afslutter, men jeg skal nok blive færdig. Blev der sagt. Planen er nemlig, at Varanen skal have to (den, jeg er blevet færdig med + en mere. Identisk) og Øglen skal have en lang eller også to mindre - bare i "pigefarver" (Øglen så overlykkelig ud i går over, at hun måtte få lyserøde flag. "Nøjjj mor! Ser dejligt ud. Så flot. Tak!"). Så er der fast inventar til børnefødselsdagene - med mindre jeg (som sædvanlig) gemmer dem et så sikkert sted, at de forsvinder ud i glemslen for evigt, eller ved et uheld kommer til at smide dem ud...

Senere er der playdate med AC og tvillingerne. Øglen glæder sig helt vildt til at se især 'Juli' igen, så det der plet-regn må godt lige smutte, så mødrene kan sludre i nogenlunde tørvejr. Tak. Og så er det weekend. Hvor det vildeste vi skal, er at spise brunch på Skt. Petri på søndag. Lige til at holde til. Rigtig god weekend til jer!

tirsdag den 16. august 2011

Puslespil på den nye måde

Øglen elsker puslespil. Og har gjort det lige siden, hun var ganske lille. Først dem med knopper, siden de 'rigtige' puslespil. Og, hvis fremskridtet fortsætter, ender hun måske med at sidde og bande over temaet "skovsø med 5000 brikker" engang.

Desværre er det ikke alle steder, det er lige praktisk at have et puslespil med. I bilen, fx. Og så er det jo heldigt, at vi Øglen har Padden. For ikke nok med, at den kan vise film og underholde, til man Øglen segner; den kan også klare et puslespil eller to.

Da vi Øglen fik Padden, gik vi straks på jagt efter apps, som var sjove og samtidig bare en my lærerige. Der er RÆTTI mange apps derude, og mange af dem er også ganske udmærkede - langt størstedelen er bare på engelsk, og hvor ambitiøs jeg end gerne vil være på Øglens vegne, synes jeg alligevel, at det er skudt lidt over målet at lære hende engelsk i en alder af 2,5. Jeg blev lidt irriteret over det ringe danske udvalg, men lod den ligge dér - hvad kan en Øglemor gøre afterall?! Men HDD nøjedes ikke med at blive irriteret - han blev inspireret. Og i og med, at han er lidt af et kode-hoved *host nørd host* satte han sig for, at han ville gøre noget ved det.



Siden er det blevet til mange timer foran (bagved?!) computeren med kryptiske tegn og programmer på skærmen. Og ved I hvad?! Nu er det, der bare var ideer og kryptiske tegn, blevet til en rigtig iPad-app. Sådan en, man kan købe i AppStore, hvis man har 6 kr., man ikke lige ved, hvad man skal bruge til. (Håhr, kan I huske dengang, 6 kr. var en formue, hvis man var på visit i slikbutikken?! Man kunne jo få herremeget slik; især hvis man holdt sig til 10 øres-tingene...) Navnet på den lille ny er (det gode danske) Lift-out puzzles. Og er, som navnet antyder, en elektronisk pendant til de analoge knop-puslespil...

Hvis der er nogen af jer derude, der har en iPad og en tumling, der godt kunne tænke sig at prøve det dersens puslespil, så smid lige en kommentar og/eller en mail - så kan det være, at jeg HDD giver en voucher og sparer jer for hele 6 kr. Så kan I jo se, om det er noget, eller om jeres tumling vender tommelen nedad. Og samtidig kan I høre min sprøde røst, for det er nemlig mig, der helt forkølet og lettere dorsk (som vi ville sige i Jylland) udtaler navnene på alle dyrene / tingene i spillet. Uuuh - dét var lokkemad, der var til at tage og føle på, hva'?! Øglemors stemme direkte hjem i stuen. Waouw...

- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 14. august 2011

Stop mig, en eller anden

Hej, jeg hedder Øglemor. Og jeg hækler. Desværre kan jeg kun hækle ligeud, så det eneste, jeg efterhånden er blevet rimelig ferm til at hækle, er tæpper. Men dem hækler jeg til gengæld også mange af. Nu er det bare sådan, at der er en grænse for, HVOR mange hæklede tæpper, man egentlig kan bruge. Derfor er jeg da også begyndt at dele lidt ud af beholdningen. Sidst belemrede jeg en veninde med et grønt alfabet-tæppe. (Men det syntes jeg blev ret fint, så sådan et skulle Varanen da også have. Så jeg hæklede et sennepsfarvet alfabet-tæppe til Varanen. Ikke ligefrem den rigtige metode til at holde beholdningen af tæpper i skabet på et minimum).

Sennepsfarvet alfabet (genbrugsbillede - har altså kun hæklet ét sennepsfarvet alfabet...)

For hundrede år siden fik en anden veninde et 'bølge-tæppe' i barselsgave, og for endnu flere hundrede år siden, fik min lille niece et vældigt farverigt tæppe. For nylig hæklede jeg så endnu et bølge-tæppe - egentlig til Varanen, men HDD bliver ved med at insistere på, at det er for tøset i farverne, så nu ryger det sq nok snart også af sted som noget barsels-hækleri (stakkels veninder - her gik de sikkert og håbede på noget kært Småfolk-tøj eller en lækker barselskurv, men de fik skæve hæklerier, gjorde de).

Men det stopper jo ikke her. For da vi var i Pastaland i sommer (suuuuk - "i sommer"... så ved man, at det er ved at være efterår), havde jeg jo en milliard garnnøgler med. Når man skal transportere sig så længe i bil og tog, som vi gjorde, skal man i hvert fald ikke gå ned på garn. Så der blev hæklet igennem - i drengefarver (iggå, HDD!) Så Varanen ikke kun skal være svøbt i sennepsgult og/eller tøsefarvet.

Da vi kom hjem fra Pastaland, valsede jeg endnu engang ind i garnbutikken - uden helt at vide, hvad jeg skulle have (skal jeg vist bare til at lade være med) - og sør'me om ikke jeg endte op med garn til endnu et tæppe. Som jeg nu e n d e l i g er blevet færdig med. Så jeg kan gå i gang med at bruge alt det garn, jeg købte, sidst jeg var på raid i garnbutikken. Kan sige så meget, at dét ikke skal bruges til et tæppe. Eller - det er i hvert fald ikke planen, men der er et eller andet, der tyder på, at det alligevel altid er det, jeg ender med, så man skal aldrig sige aldrig. (Men hvis det ender med et tæppe, må vi aldrig fortælle det til garndamen, for hun mener, helt ligesom jeg, at der må være grænser for, hvor mange tæpper, man kan og skal bruge...)

Pastalands-tæppet i drengefarver
 
Det nyeste tæppe-skud på stammen
 
Og NU tror jeg så også, at Varanen har tæpper nok. Der er et til sengen og et til barnevognen - og så endda et ekstra til at glemme i S-toget / mødregruppen / til rytmik (hvis vi skal gå til sådan noget) / andet mystisk sted. 

Kan man mon lide af compulsive hæklet tæppe-disorder? Eller garn-misbrug? Under alle omstændigheder er der godt nogen, der må stoppe mig. Ender jo med, at jeg står og kaster hæklede tæpper i grams fra fjerde sal, mens sagesløse mennesker forsøger at slippe forbi nede på gaden uden at blive ramt.

Må vist hellere gå i seng. Og krydse fingre for ikke at drømme om løbske hæklenåle og andre krea-skrækscenarier. Vil gerne have en rolig nats søvn, for jeg skal nemlig tidligt op og til Fyn i morgen og mødes med skønne skønne damer. Bl.a. hende her. Hurra! Goodnight all!

lørdag den 13. august 2011

Tak for dansen

Er tilbage i din favn
Står ved døren med dit navn
Ånd i ånd og kigger op
Ser forbi stråleglansen
Hvisker.. "Tak for dansen"

HDD og jeg har været ude og være kærester. Bare ham og jeg sammen med først skønne tapas på Adendum, dernæst med en hel del andre mennesker i Den Grå Hal. Blandt andre Søren Huss og Love Shop. Det holder 100 sådan at have tid til at spise lækker mad og lytte til god musik, men håhr mand. Rimelig tough aften. Altså - jeg vidste jo godt, at det ikke ville blive nogen munter koncert. Har jo tidligere lyttet en del til Søren Huss' 'Troen og Ingen' og blev faktisk nødt til at stoppe med at høre det på arbejde, fordi jeg ikke kunne lade være med at græde lidt.

Søren Huss

 Søren Huss

 Love Shop - Copenhagen Dreaming...

Det kunne jeg så heller ikke i går. For nu at sige det mildt. Ud af de 11 numre på albummet (som han spillede fra ende til anden, thank you vewy much!), græd jeg nok til de 8. Eller 9. Og det var ikke noget med en elegant lille tåre ned ad den ene kind. Nænæ - vi taler full-on tudefjæs. Virkelig klædeligt at sidde (for jeg fandt en siddeplads, hæ!) med våde kinder og røde øjne under en hel koncert. Men jeg trøster mig med, at jeg bestemt ikke var den eneste, der havde våde øjne. OG at jeg er gravid. Så jeg må gerne.

Men altså. Fabelagtig koncert med smukkesmukke numre. Troppede gerne op igen, hvis ikke det havde været fordi, gårsdagens koncert var den sidste på turnéen. Og dermed den sidste, hvor 'Troen og Ingen' blev spillet i sin fulde længde. Glad for, at jeg nåede at opleve det.

Love Shop var også gode, men jeg er nok bare mere en Jens Unmack-kinda girl. Forstået på den måde, at jeg bedre kan lide hans solo-numre end Love Shops materiale. Desuden var jeg lidt mærket af dels at være oppe til langt over min sædvnlige sengetid (jep - er blevet endnu mere totalt mormor-agtig her i graviditetens sidste fase), dels af den milliard ekstra kilo jeg render rundt med, så kl. 23.30 kunne jeg og min ryg ikke mere. Så vi fik ikke afslutningen på koncerten med, men hvis I lover ikke at sige det til nogen, kan jeg lige så godt sige, at vi primært var kommet pga. Søren Huss. Og føler, at vi fik fuld valuta for pengene.

Ud over den fulde valuta for pengene, fik jeg også en alkoholfri øl (wohooo!) til mine tapas, OG Varanen fik glæden af dunsten fra en joint indtaget af et par lige foran os. Man er vel ikke på Staden for ingenting....

Mens HDD og jeg holdt i hånd over tapas og melankolsk musik, fik Øglen femstjernet behandling hjemme hos sine små kusiner. Der blev trakteret med kage, tegnefilm og masser af leg, og hun havde efter sigende været sød og medgørlig (gad vide, om nogen ville sige det, hvis nu hun var totalt håbløs at passe?!).

Det er vi jo altid glade for at høre, for så kan det være, at vi kan nå at få endnu en kæresteaften, inden Varanen melder sin ankomst. Men ellers gør det ikke så meget - i går aftes var fuldt gyldig som Den Sidste Aften Uden Børn I Meget Lang Tid!

torsdag den 11. august 2011

Älskling

Jeg er ikke meget for det, men jeg bliver nødt til at indrømme, at vi, ud over Øglen, Øglens rigtige navn, Bølle og omkring et dusin andre lettere imbecile kælenavne, også kalder Øglen for Älskling. Eller; jeg gør i hvert fald. Ved ikke lige, hvad der sker for det svenske islæt (jeg kender ingen, der er dårligere til svensk, end jeg er), men under alle omstændigheder har jeg brugt det en del på det sidste.

Med det resultat, at papegøje-Øglen nu også bruger det. På ret velvalgte tidspunkter. Fx i går, hvor Øglen havde hoppet op og ned fra sin bObles-elefant omkring 80 gange. Og landet med et kæmpe bump, sjovt nok også omkring de 80 gange.

Mig: Skat, stop med det der hopperi og kom og spis i stedet for.
Øglen: *Hopper videre*
Mig: Ska-aaat ... !
Øglen (forurettet): Vil GERNE hoppe, mor!
Mig: Kan godt forstå, det er sjovt, men du skal komme og spise nu.
Øglen: *Hopper videre*
Mig (faretruende): Kom så op og sæt dig!
Øglen: *Hopper videre*
Mig (med hævet stemme): Sæt dig. Nu!
Øglen: *Hopper videre*
Mig: Jamen, så skal du da bare lige se, hvor nemt vi kan fjerne den elefant ... (fjerner elefant)
Øglen: Nejnejj, mor! Vil gerne hoppe!
Mig: Sæt. Dig. Ned!
Øglen (hulkende og liggende på gulvet): Vi-hil ho-ho-hoppe!
Mig: Senere, skat. Men ikke lige nu. (Vores underbos navn) vil også gerne spise i fred.
Øglen: Op til mo-ahhhhhr! Krammer.
Mig: Ja, kom op til mor, skat. Det er ikke noget at blive så ked af.
Øglen (krammer og aer og kigger dybt i øjnene): Awwww. Krammm, moar.
Mig (med smeltende rygrad): Krammm, lille Øgle.
Øglen (med lusket blik og hovedet på skrå): Hejjj, lille moar.
Mig: Hej, prinsesse (hov, der var endnu et imbecilt kælenavn).
Øglen (aer mig på kinden): Kom medddd, lille ven.
Mig: Hvor skal vi hen?
Øglen: Kom NU, lille älsking (bemærk, at der mangler et l, så der ER faktisk nogen, der er dårligere til svensk end mig)
Mig (nu med helt og aldeles smeltet rygrad): Ok, så går vi. (Ind for at hoppe / finde elefanten / lægge puslespil / se Barbapapa / andet, jeg med garanti ikke ville være gået med til før kram og dårligt svensk...)

Jeg er så nem. Og Øglen er så lusket. Men nuåhr, hvor er hun altså kær, når hun charmer med hovedet på skrå og fyrer vores mine kælenavne lige tilbage i synet på mig. Lusket eller ej ...
Published with Blogger-droid v1.7.4

Man skulle jo synes...

... at når det eneste, man havde lavet i dag, var at spise nybagt brød og nyindkøbte kanelsnegle med halvdelen af ens mødregruppe (som enten netop er gået på barsel eller skal til at stoppe med at være på barsel), så liiiige kunne mønstre nok energi til at hoppe i et par gummistøvler og traske over til toget. For at transportere korpus over efter Øglen. (Faktisk skulle man synes, at kanelsnegle-formiddag burde mønstre ekstra energi til ligefrem at cykle - på trods af øsregnvejr - over til vuggestuen, men den diskussion gider jeg ikke engang gå ind i på nuværende tidspunkt).

Man kunne også mene, at der burde være overskud nok til lige at slå et smut omkring perlebutik, boghandler og diverse andre små-indkøbssteder, men nej.

Energien udebliver, jeg sidder limet fast til sofaen og kunnne godt blive en kende irriteret over, at vi kun har Grundpakken, som udelukkende sender crap og har mest af alt lyst til at sove. Bare en times tid. Eller fire. Nogen, der gider hente Øglen for mig? Skal nok give en latte og et håndklæde, når den frivillige får slæbt sig gennem regnen...

35+0 og tunnnng! Billede er taget præ-kanelsnegl, så maven er større nu...

tirsdag den 9. august 2011

Den, som bider

- en ny serie fra TV2. Eller nåwet.

Øglen blev bidt ovre i vuggeren i går. Det var en af pædagogerne, der lige nævnte det, da jeg hentede, "men hun fortæller sikkert selv, hvem der gjorde det, såeh..." Fik dog vristet ud af hende, hvem synderen var - ikke fordi jeg nu vil kaste fordømmende blikke på barnet og dets forældre, men fordi det er blevet sværere og sværere at skelne imellem, hvad der er røverhistorier (eller historier fra en anden dag), og hvad der rent faktisk passer. Øglens fantasi fejler nemlig ingenting...

Pædagogen vidste ikke rigtigt, hvad der var sket, men det var åbenbart en eller anden uoverensstemmelse på badeværelset, der havde fået bedsteveninden til at sætte tænderne i Øglen. Og hun havde da også stadig mærkerne af et ca. 2,5-årigt tandsæt i sin marcipanbløde overarm, da jeg hentede hende, så der var blevet lagt kræfter i, lod det til. Efter pædagogens udsagn havde Øglen dog ikke skreget helt så højt, som hun kunne have gjort under omstændighederne, så hun mente, at bedsteveninden nok havde fået 'heldigt' fat i noget hvalpefedt eller andet. (Eller også kunne man mistænke, at Øglen måske selv bar noget af skylden, men det fik jeg ikke lige sagt).

Jeg ved ikke lige, hvordan det funker, det der med at bide og blive bidt, eftersom vi har været lykkeligt forskånede for det indtil videre. Jeg ved ikke, om der skal råbes vagt i gevær, laves indsatsplaner og sættes elektrisk hegn rundt om de børn, der bider. Umiddelbart tænker jeg nej. Og kan ikke lade være med at tænke, at det vel et eller andet sted er det, der kan ske, når mange børn er sammen på begrænset plads flere timer om dagen. Yderligere ville jeg være mere bekymret, hvis det var Øglen, der var den, der som bed. Altså, hvis det var noget tilbagevendende. Ved jo ikke engang, om pædagogerne siger til 'biderens' forældre, at hun har bidt nogen. Men mon ikke?

Nå, men Øglen virker på ingen måde traumatiseret. Jeg spurgte til biddet et par gange i går, men nedenstående var det meste, jeg kunne få ud af hende:

Mig: Var det en god dag i vuggestuen, skat?
Øglen: JA!
Mig: Legede du med S? (ledende spørgsmål kan være anvendt)
Øglen: JA!
Mig: Er S sød? (jaja, jeg ved det - skal arbejde lidt på min interview-teknik)
Øglen: S er meget sød.
Mig: (pædagogens navn) siger, at S bed?
Øglen (med bekymret panderynke): Ja, S bider Øglen, mor!
Mig: Nåda, det var ikke så godt. Hvad gjorde du så?
Øglen: Øglen siger LA VÆR!
Mig: Ved du, hvorfor S bed?
Øglen: *Stirrer med tomt blik, sikkert pga. langt forhør*
Mig: Var S sur, siden hun bed?
Øglen: Ja.
Mig: Nå for søren (ahhh - det er dér, Øglen har sit "nå for søren" fra). Hvorfor var S sur?
Øglen (med lumsk blik): Fordi Øglen driller...

Det anede mig. Ikke, at det overhovedet er i orden at bide. Men Øglen er vist ikke et lille uskyldigt offerlam i den her sag. Og hun har da overhovedet heller ikke gidet at bruge tid på at tale mere om det, end jeg tvang ansporede hende til. Hun ville til gengæld gerne have plaster på bidemærket. Det hjalp, påstod hun.

Plasteret faldt af i nat, så der var lidt krise i morges. men så var det jo heldigt, at vi havde mere plaster. Som hun gerne ville have på benet i dag. Så hun kunne vise det til S i vuggeren i dag.

Tænk, hvis voksne uvenskaber ikke stak dybere - så ville verden da være et fredeligere sted...

Den forbidte Øgle lægger puslespil i dyyyb koncentration. Og vi kunne konstatere, at hun stadig har begge armes fulde brug til trods for tandmærker... :-)

mandag den 8. august 2011

The storskraldsrum strikes again!

Vi har tidligere været ret heldige med vores storskraldsrum her i firmaet. Engang fandt vi en barnevogn (den døde så godt nok en skimlet og muggen død efter skybruddet, men så kan vi lære at placere krejlerfund andre steder end i skybrudstruet kælder) og en anden gang en stort set ny Le Creuset-kogekedel (som vi bruger h e l e tiden). Og nu har vi så været heldige med rummet endnu engang. For se lige, hvad vi fandt, da vi stak næsen derind den anden dag (døren stod åben, så det var endda ikke, fordi vi var på klunser-jagt):

Hej 7'er med armlæn

Altså, den er lidt træt i malingen, men det er til at få af, så planen er at slibe den og give den lidt lak. Og så stille den et eller andet sted, hvor den kan pynte. Ikke, at vi har plads overhovedet, men hellere et lidt overfyldt hjem end en smuk stol til storskrald, nicht wahr?!

Øglen er helt med på det nye firbenede familiemedlem og kravler rundt på den, så det er da en god start. Lad os se, om hun er helt lige så forstående, hvis det bliver noget af hendes legetøj, vi bliver nødt til at ofre for at få plads. Hm... Now that's a thought! Har da lige et legekøkken og noget pangfarvet halløj, der gerne måtte vige pladsen for en ægte kla-siker...

Når en Øglemor hun bager

♫ ... bager Römertopfe-kager, ta'r hun først en mægtig gryde og et kilo smør omtrent. Og hvis gryden ikke vælter, blandes smørret mens det smelter, med et kilo puddersukker, til det lugter brunt og brændt ... ♫

Eller nåwet. Jeg er ikke madblogger, men nu er der hele to, der har spurgt efter opskriften på de brød, jeg ikke kan lade være med at bage for tiden, så for at tækkes masserne (ahem), poster jeg altså lige opskriften her. Har alligevel ikke andet at lave (eller jo, men jeg gider ikke rigtigt lave andet), for jeg har første alene-dag på barsel i dag - HDD er tilbage på pinden, og jeg tuller rundt i en umanérligt hyggelig boble herhjemme. Burde jo egentlig gøre rent, sortere babytøj og rydde op, men som sagt, så gider jeg ikke. I stedet har jeg snydt mig til en halv time ekstra i sengen med iPad'en efter at have sendt HDD og Øgle af sted, og nu spiser jeg 5-grynsgrød med æblemos og drikker te, mens jeg stener på computeren. Sådan noget barsel (evt. uden baby) rawks!

Dagens brød - med rugmel, hvedemel og 5-gryn, men uden øl

Nåmn, det der brød. Det er altså virkelig lækkert og tager ingen tid at lave (hvis man fraregner hæve-tiden, men det er ikke et krav, at man står og kigger på, at dejen hæver). Jeg må dog lige skynde mig at indskyde, at  opskriften (desværre) ikke er min, men derimod Jim Laheys (er det nørdet gerne at ville møde en bager, bare fordi han er sej?!). Jeg har efterhånden bagt brødet 10 gange, tror jeg, med forskellige typer mel og væske, men jeg skal nok lade jer slippe for alle 10 varianter og i stedet nøjes med en enkelt opskrift, hvor det så er op til jeres eget temperament, hvad I vil putte i.
  • 2 dl vand
  • 1-1,5 dl øl (jeg brugte IPA, fordi det lige var det, vi havde, men en mørk øl tror jeg vil være fantastisk)
  • Økologisk gær, mængde svarende til en ært
  • 400 g mel (fx 150 g hvedemel, 100 g speltmel, 150 g rugmel og en sjat 5-gryn)
  • 10-15 g salt (alt efter smag. Den oprindelige opskrift siger 8 g, men det synes jeg personligt er for lidt)
  • Römertopf eller ovnfast gryde med låg
Gæren røres ud i vandet, og mel og salt kommes i. Det hele vendes sammen med en ske - der skal ikke æltes; bare sørg for, at al mel er blevet vådt. Skålen overdækkes med plasticfilm og efterlades på køkkenbordet i min. 12 timer.

 Brødet fra forleden med øl, rugmel og 5-gryn

1-2 timer før brødet skal bages, rører jeg dejen sammen med en anelse mel. Jeg lader den bare blive nede i skålen (mest fordi jeg er doven og ikke gider have dej på fingrene, hvis jeg kan undgå det) og nærmest 'folder' den sammen om lidt mel med en ske.

Ovnen varmes op til 250 grader med en Römertopf eller ovnfast gryde indeni. Når ovn og Römertopf/gryde er varme, hældes dejen i (skal formentlig skrabes ud af skålen med ske eller dejskraber), låget kommer på, og brødet bages i 30 minutter. Jeg plejer at drysse med lidt mel eller gryn, inden jeg hælder dejen i, men det er mest for synets og smagens skyld. Efter de 30 minutter i ovnen, skal låget tages af Römertopfen/gryden, ovnen skrues ned til 230 grader, og brødet bages yderligere 15 minutter. Herefter vendes det ud på en rist, og når det er kølet nok af til at holde på det/skære i det, er det bare om at gå i gang med at spise. Velbekomme :-)

PS: Fik jeg nævnt, at vi er begyndt at spise alt alt for meget brød herhjemme, efter jeg har opdaget den her opskrift? Det har taget totalt overhånd, men der ER bare ikke meget, der er lækrere end nybagt brød. Og da slet ikke, når det nybagte brød tager omkring 2 minutter at klaske sammen...

søndag den 7. august 2011

Gør-Det-Sella is in da house

Øglen elsker modellervoks. Eller 'vokser', som hun vældig street-agtigt kalder det. Hun fik sådan noget totalt Øko-Erna-noget fra Stockmar til jul, men desværre skal man være stærkere end Hulken for at ælte det sammen, så det er blevet henlagt til skuffen. Måske får det en renæssance den dag, jeg opdager, at jeg lige står og mangler en kastestjerne eller et par ølbrikker, men som modellervoks er det altså ikke meget bevendt.

Nå, men Øglen fik så noget mere æltevenligt modellervoks. Som er fint og blødt og ovenikøbet også ugiftigt. Det er dog en anelse dyrt, så det kan hurtigt blive lidt af en udskrivning, hvis man gerne vil skifte det ud efterhånden som det får den der ubestemmelige grå-grumsede nuance, der formentlig kommer af, at farvesortering ikke ligefrem er den 2-åriges allerstærkeste side. Og så var det, at jeg erindrede, at min svigerinde engang har sagt - som det naturligste i verden - at man da bare kan lave sin modellervoks selv. "Yeah right", ville være min sædvanlige reaktion, men da jeg nu er a) sådan en på dagpenge, b) sådan en på barsel og c) sådan en, der ikke lige havde fået købt ny modellervoks til regnfuld søndag, besluttede jeg mig for, at i dag var dagen, hvor min kogekunst inden for legetøjsgenren skulle udfordres.

Ingredienserne røres sammen. Ser ikke videre appetitligt ud...

Og ved I hvad?! Det virkede! Mel, salt, olie, lidt citronsyre og noget kogende vand. Røre-røre. Ælte-ælte (kan anbefales ikke at være helt så ivrig som jeg, når man smækker hænderne ned i voks-massen. Sådan noget kogende vand er pudsigt nok stadig ret varmt de der 3 minutter efter, det er blevet blandet med de øvrige ingredienser). Dele-dele portionen. Farve-farve med frugtfarve, pastafarve, eller hvad man nu lige ligger inde med.

Færdigrørt - nu tilsættes farve efter eget valg (eller valgmuligheder)

Færdiiiig! Farverne drillede i øvrigt lidt - det var meningen, at den kødfarvede skulle være rød, at den røde skulle være lyserød, og at den sortblå skulle være lilla, men lad nu det ligge...

Øglen var ganske tilfreds med resultatet og kommenterede ikke de mislykkede farver. Hun æltede og byggede med stor entusiasme, og der gik da heller ikke lang tid, før jeg kunne konstatere, at også hjemmelavet modellervoks er i fare for at få ubestemmelig grå-grumset nuance, hvis man ikke er nazi med at holde farverne adskilt. Og det er man ikke med en Øgle i huset, så jeg skal vist snart i gang med en ny portion...
 
Voks og Øgle in action

Den nye voks omkring et nanosekund efter, at Øglen havde haft fingrene i det

Nu står de sørgelige rester i køleskabet og venter på at blive leget med igen engang. Efter sigende skulle det kunne holde sig i ganske lang tid, hvis det bliver opbevaret i lufttæt beholder i køleskabet. Bliver spændende at se. Men selv om det kun skulle kunne holde sig i et par uger, så er det egentlig stadig en vældig god deal at lave det selv. Det er nemt (og faktisk ret sjovt, selv om jeg bandede en anelse over, hvor meget sådan noget pastafarve kan sidde fast på hænderne), og så koster det ikke mange kroner. Desuden er det så ugiftigt som noget, så selv om jeg tvivler på, at det smager specielt godt, ville der ikke ske det store ved at tage en bid. Såøh - kom ikke her. Man bor vel ikke på Østerbro for ingenting, vel... 

fredag den 5. august 2011

Last mover

Som nok sådan cirka den sidste i landet er jeg nu kommet med på Mad Men-bølgen. HDD skulle lige et hemmeligt ærinde i går, og da han kom tilbage (mens jeg var i gang med at plyndre en garnbutik), havde han første sæson af Mad Men og hele Collector's edition af Six Feet Under (yessss!) med. Barsels-fordriv til mig, sagde han - ham har jeg sq været ret heldig med, synes jeg! I øvrigt falder boksene på et tørt sted, eftersom de der YouSee lukkede for vores overdrevet mange kanaler i går og degraderede os til Grundpakken. Farligt, at sådan noget først sker omkring en måned efter, man har været totalt frelst og 'vi kan sagtens klare os uden tv'-agtige. Nu er vi jo nærmest tilbage til normalen - lige bortset fra kødspiseriet - men sket er sket, og så er det jo godt, at man har et bokssæt eller to til de kolde psykopatvarme aftener...

Mmmmad Men (jeg er allerede totalt solgt, så lur mig om sæson 2-4 ikke også sniger sig ind på matriklen i løbet af min barsel...)

Resultat af raid i garnbutik. Har tilsyneladende lidt svært ved at begrænse mig, men når der er 25% på alting, kan man jo lige så godt købe lidt ind til koldere tider...

Nu sidder jeg så i sofaen i 100 graders varme (hvorfor skal det være så lummervarmt udenfor?!) med mega-hævede fødder og prøver at overbevise dem om, at de skal gå mig ind i seng. Efter jeg først lige har flyttet Øglen, som gik kold derinde efter hård eftermiddag med legen sin mor uendeligt træt, køren tur i Christianiacyklen i øsregnvejr uden låg, fordi det ikke behager damen at have kalechen på, og gåen i noget nær panik, fordi jeg snublede ude i køkkenet og faldt (i totalt slow-mo, og der skete ikke noget med hverken mig, maven eller den træbondegård, jeg hev med mig i faldet. Virkelig elegant...).Dét blev hun dæleme forskrækket over, og det tog ret lang tid at overbevise hende om, at alt virkelig var ok. Jeg tænker, at hun er meget empatisk. HDD er sikker på, at hun er traumatiseret over, at hun for et år siden så mig dejse om på åben gade. Men under alle omstændigheder endte et glas sødmælk og en historie om 'Peter Bodahls' fødselsdagsfest med at gøre humøret godt igen. ('Kæft, hvor er det i øvrigt hyggeligt, at man kan læse historier for hende nu. Altså, tålmodigheden er ikke i top, og man skal ikke dvæle alt for længe ved de forskellige sider, men koncentrationen rækker til en hel - kort - historie efterhånden. Det er RART for en bognørd som jeg).

Øglens værelse er så småt blevet helt klart til at kunne tage imod ét stks Varan. Vi mangler godt nok lige en seng, men Varanen skal jo sove inde hos os de første måneder, så det haster ikke. Og det er nok meget godt at tage det hele lidt i etaper - ingen grund til at give Øglen grund til at synes, Lillebror er mere irriterende, end hun formentlig kommer til i forvejen...

En Øgle-side og en Varan-side. Sidstnævnte er så godt som tom. Men kommer tid kommer tøj. Eller babyting. Eller noget... (Og i øvrigt: Tiger-butikken, be aware. Jeg kommer måske tilbage efter ENDNU flere kurve)

onsdag den 3. august 2011

Dagens latte

... blev til en smoothie. Fordi Riccos kaffemaskine var i stykker, lige da vi cravede vores nu efterhånden sædvanelige skud morgenkaffe. Krise! Men smoothien - som er fundet, købt og betalt på Kaffeladen - var nu også god.

Mmm... jordbær/hindbær. Med lidt banan, appelsin og vanille, så det ud til, da den blev mikset. Mmm...

Og dagens livsnødvendige, helt uopsættelige, opgave var et smut i biffen. Noget med noget Harry Potter, der sluttede. Jeg kan seriøst ikke huske, hvornår jeg sidst har været i biffen. Men det er så længe siden, at jeg uden problemer guffede alle mine 2 L popcorn. Og godt kunne have spist flere, hvis der ellers var nogen, der havde gidet at hente midt i filmen. Fantastisk sådan at sidde i næsten tomt Imperial og holde i hånd med Ham Den Dejlige. Også selv om (måske faktisk fordi) det var 10.000 grader udenfor.

Ét stk. bif-billet og ét stk. indløst 'guf-billet'. Fik 2xbiobilletter og 2xguf-billetter i julegave, men fik dem så altså først brugt i dag. Bedre sent end aldrig, ikke? Og i det mindste nåede vi det, inden de nåede udløbsdatoen...

Vi hentede Øglen tidligt, og efter et smut på legepladsen gik turen til Forstæderne og Farmor. Hvor nogen har spist massive mængder af ost, 'bodeller' (som vist nok betyder 'frikadeller', men det var nu hakkebøf) og is. Og kastet med nedfalds-æbler. Det var hverken HDD, Farmor eller mig. Så må I selv gætte på, hvem det kan være.

Hov, og på vej til Forstæderne hentede vi lige den søskendevogn, jeg købte forleden. Hos Flügger, af alle steder. Som må have noget kørende med GLS. Og uanset hvordan man vender og drejer den, så er der sjældent bare halvt så meget kø hos Flügger, som der er på posthuset.

Fik ikke lige taget et billede af vognen, men af en klapvogn at være, synes jeg, den er pæn! Og Øglen har mere end godkendt den. Den blev prøvekørt i Farmors have (HDD og jeg er nu officielt sådan nogen, der får optur over børnekøretøjer og det faktum, at lige netop denne vogn ikke bare har ét, men hele TO små 'vinduer', man kan lure ind til ungerne ad. Sørgeligt), og ikke længe efter prøvekørslen, forlangte Øglen at komme op i 'Nye Barnevogn' og sove. At hun så selvfølgelig ikke faldt i søvn, men lå og ævlede og kævlede, kommer ikke sagen ved. For hun hyggede sig. Og da vi skulle hjem, forlangte hun at blive kørt ud til bilen i 'Nye Barnevogn'. En tur på vel omkring 50 meter, hvis vi tog den lange vej. Og det gjorde vi så...

Nu sover hun sødt i 'mors og fars seng'. Et i øvrigt yndet sted at falde i søvn om aftenen for tiden - forleden listede hun ovenikøbet derind selv, og da HDD skulle kigge til hende senere, var hendes seng helt tom. Det var vores så ikke... Og i morgen går det løs igen med projekter i lejligheden. Noget med nogle hylder, der hverken samler sig selv eller sætter sig selv op. Og noget tøj, der skal sorteres. Og noget loft-skrammel, der skal slæbes ned. Og og og.

Måske vi snart skulle se at finde ud af at stoppe med projekterne og komme af sted til Sverige. Hm. Now that's a thought.

tirsdag den 2. august 2011

Effektivität på andendagen...

... der blev stadig lavet noget, men ingenlunde lige så meget som i går. Latten og chokoladecroissanten nåede vi dog, og så kan det jo aldrig gå helt galt. Nu vil jeg i seng. Mine fødder er runde som hjul (tak til 80 graders varme), og Varanen sparker løs. Håber, I har haft en dejlig dag...

Øhm, hov. Kom først i tanker om at tage et billede, efter jeg havde taget en bid...

Vi fik ryddet op på loftet. Og fundet en masse babyting, jeg helt havde glemt, vi havde. Najjjjs. Og helt zen-agtigt at få rydet ud i bunkerne. Nu skal det hele bare bæres ned. Suk.

 Sjovt, som man kan få akkumuleret en frygtelig masse skrammel oppe på sådan et loft. Fandt en del, der var for godt til at smide ud, så nu er jeg gået annonce-amok på dba...

Fik bagt et langtidshævet brød (med øl, rugmel og 5-korns gryn. Uhm!), men det passer jo mestendels sig selv, sådan et, så det er ikke ligefrem en større bedrift

Og så fik jeg en pakke fra den søde Kone. For et par uger siden udviste jeg nemlig en underlig evne til at oversætte babysprog ovre hos hende, og det udløste altså både film og chokolade. Tak for det!!!

mandag den 1. august 2011

Effektivität

En eller anden klog type har engang sagt noget om, at ingen er så effektiv som en småbørnsmor, der er børnefri et par timer. Det har jeg ikke rigtig tænkt så meget over før, men efter i dag er jeg tilbøjelig til at give den kloge type ret.

Øglen har været i vugger i dag. Det havde hun dæleme glædet sig til. Og at dømme efter de mængder sand, hun havde på samtlige kvadratcentimeter bar hud, da hun blev hentet, så havde hun hygget sig RET så meget. Hun kunne dog alligevel nedlade sig til at give mig en stor krammer og være helt 'det er min mooooor'-agtig til pædagogen, men derudover var hun helt væk i vuggestueland. Dejligt.

I fuldt firspring inde under et eller andet kunst-noget på Louisiana

Nu er det jo sådan, at jeg har barsel. Og HDD har ferie. Egentlig skulle vi have været i Sverige hele denne uge, men det er pludselig gået op for os, at de der ting, vi gerne vil have styr på i lejligheden, ikke laver sig selv, så et par dage herhjemme, hvor vi begge har fri, ville kunne gøre noget seriøst ved dén sag. Så Sverige er udsat et par dage - ødegården render jo ingen vegne...

Men altså. Regnestykket lyder således:

Mig på barsel + HDD på ferie (+/- Øglen i vugger) = Voksentid. Og effektivitet. Og det er faktisk slet ikke så tosset.

Måske ikke det fineste trick i bogen at sende afkommet i institution, mens mor og far ikke ligefrem laver livsnødvendige ting, men på den anden side slap Øglen for en tur i IKEA og et sæt forældre i projektmode.

Og jeg må sige, at jeg synes, at vi har nået en hel del i dag. Selv om der også har været tid til at hygge og nyde, at vi kun behøvede at tage vare på os selv og ikke også en balstyrisk 2,5-årig, der kan løbe hurtigere end Kipketer, når det lige stikker hende.

Lagde ud med fælles cykeltur ind til vuggestuen, og da Øglen var blevet deponeret, satte HDD og jeg os på Riccos med en dobbelt latte og en nybagt, varm chokoladecroissant. Mmmmm. HDD kastede sig over avisen, jeg over det nye eksemplar af Fit Living (oh the irony at sidde med den slags lekture sammen med en overvægt på 15-20 kg og et 'måltid', hvis kalorieindhold vel ret beset ville kunne holde mig kørende resten af dagen ugen).

Da vi ikke gad sidde på Riccos længere (fik I dén?! Da vi ikke GAD sidde der mere! Ikke noget med, at vi blev nødt til at gå, fordi Øglen væltede et bord / bed en kunde / smagte på interiøret / andet?!) cyklede vi hjem. Og blev ret effektive. Jeg nævner i flæng:

- Oprydning i genstridigt køkkenskab #1
- Brødbagning (langtidshævet)
- Leverance af friskbagt brød til venner i Forstæderne med feber-baby
- Besøg i IKEA
- Milkshake i McD drive through (dog uden medfølgende læsning af Fit Living)
- Opslæbning af IKEA-ting til lejlighed (mest HDD)
- Mere brødbagning (kom i tanker om, at det nok egentlig var en dårlig idé at have givet alt det nybagte brød væk, så prøvede igen med mystifystisk sodabrød)
- Oprydning i genstridigt køkkenskab #2 (nu med IKEA-ting)
- Indkøb af søskendevogn til Øglen og Varanen (på nættøt, iggå?!). Den var ikke spor billig, så lad os håbe, at vi får lige så meget brug for den, som jeg har overbevist både mig selv og HDD om...
- Generel oprydning af køkken

Sodabrød med Indian Pale Ale (nøjjj, jeg havde lyst til at drikke dén øl i stedet for at smide den i dejen). Lidt blegt i betrækket, og jeg havde også fået det æltet lige længe nok, men smagen fejlede ingenting...

Sam-cyklede ind til vuggeren efter ét stk. glad Øgle ('kæft, det er hyggeligt og par-agtigt sådan at cykle side om side og have masssser af tid til at hente), og så hjem igen efter en smuttur i Tiger, der bød på nogle kurve til mig og nogle opbevaringsdimser (som i øvrigt er vældig gode til at have vitaminpiller eller andet småtterei i, hvis hun på et tidspunkt skulle blive træt af at dreje dem fra hinanden og sætte dem sammen igen) til insisterende Øgle.

Hjemme igen fik jeg på bedste krejler-manér solgt en skænk til en dame, der havde fundet den/mig på dba.dk. Så nu har vi dels plads til en Varan-seng på Øglens værelse, dels råd til at finansiere omkring en fjerdedel af den søskendevogn, jeg købte tidligere på dagen. (Såøh... hvis der er nogen, der har lyst til at købe en Chair One eller et fint Chatboard - eller alt muligt andet dims og dut, som jeg ikke lige har overblikket over endnu, så sig lige til, ikke?! Pengene går ubeskåret til Varanen - og allerhøjst til en enkelt café latte eller to...)

The naked chef i dyb koncentration

Majs-massakren (og nej - Øglen fik ikke lov til at betjene kniven)

Efter et bad til Øglen stoppede arbejdsomheden også for i dag (for mit vedkommende - HDD fes stadig rundt og skruede, savede og borede alle vegne i lejligheden). Øglen blev sat i hårdt arbejde med at pille majs ("jeg ka-ha-haan i-hi-ikke, mor!" og "majs DRILLER"), mens jeg superviserede og coachede på mest irriterende bedste vis. Det lykkedes da også til sidst, og Tykke Mor med de nu meget runde fødder kunne sætte sig ned og smække tænderne i kogt majs.

Intentionen var egentlig at lave modellervoks her til aften, men næh nej. Jeg er plantet solidt i sofaen og kan allerhøjst overskue at hækle videre på Projekt Tæppe #4.569. Og en enkelt suttekæde ovre fra hende her. Modellervoksen må blive en anden dag. Der skal jo også være noget at gå i gang med, når jeg går sådan rigtig på barsel, ikke...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...