torsdag den 12. januar 2012

Det er en fase, det går over...

Faser og virusser, iggå - det er åbenbart det nye sort. Hvis man ikke lige ved, hvad man skal sige, gøre eller ordinere, så giver man det bare prædikatet virus, hvis det er noget helbredsnoget eller fase, hvis det er noget babynoget.

Heldigvis har vi ikke noget helbredsnoget kørende i den reptilske husholdning for tiden, så vi har næppe virus. Vi har derimod i høj grad noget babynoget kørende og efter et hurtigt visit hos sundhedsplejersken her til morgen kan jeg så konstatere, at der er tale om en - tadaaaah! - fase. "Men bare rolig; det går over igen".

Denne fase handler om mad. Og søvn. Eller mangel på samme. Hvor det før var Øglen, der (med den positive hat) var noget af en egenrådig sjæl (med den negative hat: en sand pestilens) ved puttetid, så er det nu Varanen, vi kæmper med. Og når jeg skriver "vi", så mener jeg i virkeligheden "jeg". For mad indgår i allerhøjeste grad stadig i det regnestykke, der i sidste ende som regel ender ud i Varanens nattesøvn. (Øglens søvn går det så i øvrigt fremragende med - HDD har indført stramt putteregime, der er n ø j a g t i g t det samme hver dag, og vi har nu en Øgle, der om ikke elsker at komme i seng, så i hvert fald sover efter max. 10 minutter, når lyset er blevet slukket).

Nåmn, vores nætter har i et langt stykke tid været til at holde ud. Efter maraton-amning ved 18-19-tiden (en time til halvanden) var Varanen lige til at lægge - eller i hvert fald mæt nok til ikke at brokke sig - og så sov han til omkring 01-02 stykker. Derefter kunne han i reglen godt tage et stræk på 3-4 timer, og så var det jo morgen.

Bemærk datiden!

Nu er der nogen (hostVaranenhosthost), der har besluttet sig for, at rigtig lange søvnstræk er overvurderede. Så nu er der nogen, der kun sover til omkring kl 22, før man vil have første natsnack. Fint nok. I den ideelle verden, hvor jeg rent faktisk gik i seng kl 22, ville det jo passe glimrende med min sengetid. Men nu er der så nogen, der mener, at man skal holde fest efter den første natamning. Sådan seriøs fest. Med headbanging (liggende, godt nok, så det slider lidt på hårpragten), kradsen på dyne, madras og sig selv, høje hvin og generelt bare roterende fis i tremmesengen. Festen varede halvanden time efter amningen i går og stoppede udelukkende, fordi jeg kapitulerede og hapsede festede Varan over i dobbeltsengen og gav ham lidt mere mad. Så var der ro - i omkring en time. Hvor festen eskalerede til hidtil ukendte højder, og hvor jeg er sikker på, der blev sagt et visdomsord eller tusind, hvis man da ellers forstod varansk.

Mere mad hjalp lidt, men da både madmor og sultent reptil faldt i søvn midt i måltidet, gentog seancen sig igen en halv-en hel time senere. Og igen efter endnu en time. Og. Så. Videre. Midt i det hele kunne vi så tilføje en søvndrukken Øgle til cirkusset, og så var vi lige pludselig fire i dobbeltsengen. Varanen mente, at det var morgen ved 6.30-tiden, og Øglen var enig - i hvert fald beordrede hun mig op for at hente vand til sig, og da Varanen alligevel var plingvågen og - som altid - sulten, så jeg ingen grund til at hale HDD ud af fjerene lige med det samme. Så op med Øglemor og børn, ud og give Øglen morgenmad med den ene hånd, smøre madpakker med den anden og skifte bleer med den tredje. Damage control'e, da Øglen gik op i limningen over, at jeg havde fundet en lilla bluse, når nu hun ville HAVE EN RØD PÅ og midt i det hele også selv få lidt tøj på, så jeg ikke havde mælkeplettet nattrøje p. Ikke, at det egentlig gjorde den stort forskel at få ammetop på, eftersom den også blev mælkeplettet efter to sekunder, men you know...

Martyr? Neeeej da. Bare træt. Så da Øglen og HDD var sendt ud af døren, vovede jeg at håbe på en lur sammen med Varanen, der jo ellers ikke gør det i at sove indendørs om dagen. Men det KUNNE jo være... Eller hvad? Nej, det kunne det så ikke, så efter et kvarters powernap (ved brystet) skreg han som om, himlen faldt ned, så der var jo ikke meget andet for end at komme i overtøjet (mens krapylet hylede videre), pakke Voksien og af sted ud i blæsevejret. På jagt efter et drop med koffein til mig og en gedigen omgang søvn til Varanen. På vejen faldt jeg dog over sundhedsplejerskernes åbne hus, så den stadig lysvågne, nu dog ikke længere hylende, Varan blev slæbt med derind til en måling, en vejning og en lille sludder om sovevaner.

Sunderen tog ét kig på Varanens Botticelli-lignende lår og konstaterede, at der da vist ikke var tvivl om, at han får masser af mad og tager på. Men det vidste jeg jo godt. Det er derimod søvn hverken han eller jeg får særlig meget af. Så jeg fik det gode råd, at jeg bare skulle "amme igennem"; dvs. give ham al den mad, han vil have. Især om aftenen.

Mig: "Okay, jamen det gør jeg sådan set allerede. Ammer i lidt over en time hver aften, til der ikke er en dråbe tilbage".

Sunderen: "Men det kan være, at du skal amme endnu mere"

Mig: "Jamen han falder i søvn bagefter jo. Og tager et relativt langt stræk"

Sunderen: "Så skal du endelig bare give ham mad, når han vågner og beder om det"

Mig: "Det gør jeg også" (hell, render jo nærmest konstant rundt med blottet barm)

Sunderen: "Du kan også prøve at give ham en flaske om aftenen, hvis det er dét, vi er ude i"

Mig: "Ja, det kunne være, at vi skulle prøve det"

Sunderen: "Ikke, at jeg tror, det hjælper"

Wtf?

Mig: "?"

Sunderen: "Nej, for det er ret normalt, at babyer på omkring de fire måneder begynder at vågne mere. De bliver opmærksomme på, at de kan kalde på deres mor, og så gør de det ved enhver given lejlighed"

Mig: "Aha. Så det du siger er, at du ikke tror, at en flaske ville gøre nogen forskel"

Sunderen: "Næh. For han tager jo flot på, som det er nu. Ved du hvad - du skal bare tænke på, at det er en fase. Og det går over"

Mig: "Grrrr"

Men det gør jeg så her i mit søvndelirium. Tænker på, at det er en fase. Og at det går over. Engang. Og hvis jeg er rigtig heldig, bliver det afløst af en eller anden mega-nederen fase. Men den tid, den glæde. I mellemtiden vil jeg nyde en stoooor kop kaffe og en morgenmadstallerken hos Café Nordlys og glæde mig over, at Varanen gik omkuld i det sekund, han blev proppet i Voksien efter vejning, måling og sludren.

Han vejer i øvrigt 7,820 kg nu og er 66 cm lang. Store dreng :-)


- Posted using BlogPress from my iPad



18 kommentarer:

  1. Det er så skidehårdt, og jeg ville ønske jeg kunne sige noget der hjalp... Selv har jeg en Spunk, der nu er rundt 6 måneder, og stadig kræver amning 2-3 gange om natten, og i det hele taget max sover 2-3 timer ad gangen. Om dagen, helst kun 30 minutter.... Trallallallalllallaaaaaaa....

    Krammere, kaffe og kærlighed, i din retning!

    SvarSlet
  2. Åh altså, jeg er ked af at sige det, men jeg skraldgrinede, da jeg læste det. Du skriver så hamrende underholdende, at selv det triste emne - manglende søvn - bliver morsomt.
    Og åh, hvor jeg kan huske det. Jeg har selv to små størrelser på hhv. 1½ og 3½ år, så erindringen om den manglende søvn ligger ikke fjernt i min hukommelse. Men det ER heldigvis bare en fase, og før du ser dig om sover de sødeligt begge to. Mine to størrelser small og extra small sover fra 19-06 - måske med en enkelte opvågning (hos str. extra small), hvor tililen og hastig suttefremskaffelse-fra-sengegemmer er nødvendig for videre rolig nattesøvn.
    Nu er ønsket hos os (ja, mer' vil have mer') at de også kunne finde ud af at sove længere end til kl. 6 - bare i weekenderne i hvert fald - suk!

    SvarSlet
  3. Puha, det lyder f..... hårdt. Så fik jeg lige et billede af hvad jeg kan se frem til inden længe. Gid man kunne sove på forskud, så ville jeg sove fra den dag jeg går på barsel indtil lillesøster kommer...og så være frisk de næste tre måneder derefter, det ville sgisme da være smart ;-)
    Jeg sender jer masser af tanker om søde sovende børn og søvnkarma.

    SvarSlet
  4. Så vil jeg da skynde mig at kaste salt i såret og prale med at Rumpenissen sov fra 21-6.30 i nat! Det er dog på ingen måde sædvane, men jeg følte trang til at prale, når det nu er sket. Vildt ondt af mig; jeg ved det :D

    Jeg tror måske, at jeg ville prøve med en flaske alligevel. Bare for at se om det havde en effekt. Men det kommer måske også an på, om han har fået flaske før eller om det er noget helt nyt, for så er det måske ikke lige tidspunktet at introducere mere nyt at forholde sig til, hverken for ham eller dig.

    Anyways, jeg krydser fingre for at fasen snart er ovre!
    - og ja, jeg er også mega bitter over den rådne undskyldning med faser og virus. Det kan man jo ikke bruge til en skid! Grrr

    SvarSlet
  5. Har du overvejet at det kunne være 19-ugers tigerspringet som faktisk kan starte helt fra uge 15?

    L sover også elendigt og spiser og spiser og spiser....

    SvarSlet
  6. Ved du hvad? Flaske. Bare så lageret i mælkebeholderen kan nå at blive fyldt op igen, om ikke andet. Og ja, jeg kan godt huske at der også var rod med Skrubben der, ved den alder der. Men det går snart over. Og så er der grød!
    mange trøste-vågne-krammere herfra!

    SvarSlet
  7. Det lyder en lille smule som det vores den mindste "fejlede" i den alder. Og ikke for at kloge mig...: Men når man bliver omkring 4 mdr. så ændrer man søvnmønster så det ligner voksnes. Det betyder at man cirka en gang i timen vågner. Alle gør det, men de fleste vågner ikke rigtig og sover videre. MEN nogen børn kan ikke finde ud af at sove videre af sig selv og har brug for hjælp. Det vi så gjorde forkert var at jeg forvekslede det med sult. Han bruger nemlig ikke sut så dette kunne ikke trøste ham. I stedet gav jeg ham mad. Hvilket betød at jeg ofte ammede ham en gang i timen aften og natten lang. Oftest betød det bare et par mundfulde og så sov han igen, en eller to gange blev det dog til lidt mere. Da det havde stået på fra han var 4-7 mdr. blev vi enige om sammen med sunderen at han skulle have en kold tyrker. Det betød at min mand to ham hver nat i 8 dage (han er meget stædig og de fleste børn kan nøjes med 4-5 nætter) og hver gang han vågnede og skreg så tilbød han ham vand og ellers lagde ham ned. og med tiden ingen vand, men bare blev lagt. Det hjalp...

    Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget. Varanen er jo stadig kun 4 mdr. og skal jo have noget om natten. Men måske han skulle have flaske om nattet og det var din mand der skulle give ham det. Du lugter jo af mælk. Men jeg ved ikke....

    Håber det snart går over!
    Hilsner fra Maj-Britt

    SvarSlet
  8. Min søn er en uge ældre end varanen, og du kunne have beskrevet mit barn - fra at have sovet som en drøm både dag og nat, sover han nu max. 45 minutter ad gangen om dagen, er svær at putte om aftenen og skal pludselig have mad 3 gange pr. nat mod en gang tidligere. Min sunder siger, at det er tigerspringet, og mange forveksler det med sult og begynder derfor at give grød på det tidspunkt. Så jeg holder ud og satser på, at det MEGET snart vender...
    Kh. Johanne

    SvarSlet
  9. Er glad for johanne også siger tigerspring.
    Ludvig sover aldrig om dagen - aldrig indendørs og ofte kun 40 min af gangen. Om natten sover han mere ustabilt - før mad 1 gang og nu gerne 3. Det er pisse hårdt!

    SvarSlet
  10. Jeg er tvillingepiger på 5 1/2 måned (født 5 uger for tidligt), som er begyndt på det samme. De vågner næsten hver time og vil have lidt at spise. (Før vågnede de hver 3. time). Vi er begyndt på grød og håber på at det hjælper. Og så vil jeg prøve at nøjes med at give dem sutten nogen af gangene. Hvis det nu et tigerspring, søvnmønster eller noget i den stil. Og så håber jeg det er en fase, en meget kort en af slagsen!

    SvarSlet
  11. Nu siger jeg det, som man ikke må sige, hvis ikke man vil have en horde af amme-ekstremister efter sig, men hos mig hjalp det med flaske! Det er da et forsøg værd!

    Vi gik fra 5 nat-amninger til uafbrudt søvn fra 20 - 7.30.! Jeg siger ikke at det er løsningen for dig - men der er grænser for, hvor længe en fase kan vare, før man går helt på i limningen!

    Masser af god søvn-karma fra mig til dig!

    SvarSlet
  12. Hader, hader, hader, når folk siger at det er en fase! Det ved man jo godt. Det er bare ikke særlig relevant, når man står midt i det og synes, at det er smadderhårdt.

    Jeg synes, at det er synd for jer og håber, at varanen snart forstår, at han er alt for lille til at feste hele natten.

    SvarSlet
  13. Vi har vist alle været der - og ja, det går over. Men det er stinkende hårdt, når man står midt i det. Sender kram. :-)

    SvarSlet
  14. Tænk, hvis man var sunder!
    Så ku' man få penge for at sige "det' en fase, det går over", mens man talte u-t-r-o-l-i-g langsomt og tydeligt og mærkede på fede babylår. Og hvis man så havde en dårlig dag, ku' man bare sige noget tvetydigt, så man ku' se, at moren fik en dårligere dag end en selv.

    Øv. Man skal vist også lave underretninger og den slags. Så er det måske ikke så sjovt.

    Men det er det altså heller ikke at være en træt mor!

    SvarSlet
  15. Tusind tak for alle jeres kommentarer. På ond, usympatisk vis hjælper det faktisk, at jeg ikke er den eneste, der har en søvnfornægter derhjemme. På en af de utallige ture med barnevognen i dag mødte jeg en fra min mødregruppe, og hun så næsten lige så træt ud som mig. Hendes søn opfører sig ligesomVaranen, og hun giver ham endda en aftenflaske.

    Hm. Nu giver jeg det lige weekenden med, og hvis det ikke er blevet bedre, prøver jeg alligevel med flaske. For noget må der ske...

    SvarSlet
  16. @Husmoder: Det går marginalt bedre med søvnen nuhvor jeg er begyndt at putte Varanen i vores seng i stedet for i hans egen. Nu har han et par nætter sovet fra 23-24 til 2-3 stykker. Så jeg har fået ét nogenlunde hæderligt stræk et par gange nu. Og så ikke en lyd Omar det efter første amning har været totalt hat og briller - bla pga slatten Øgle, der kommer moslende, tænder lys og græder indigneret, når hun får at vide, at hun skal lægge sig ned og sove.
    Men vi (jeg) bider tænderne sammen og messer "det er en fase" på allerbedste buddhistvis.

    SvarSlet
  17. Hold da op hvor er han stor. Min pige på 10 måneder vejer kun 7,5 og hvor lang hun er ved jeg ikke, men nok lidt længere, hun bruger i hvert fald str. 74 i tøj.
    Kender alt for godt det med søvnmanglen. Min store dreng sov heller aldrig.Det er bare så indsygt hårdt, er bare så glad og taknemlig over at lillepigen sover bedre end ham, men det kunne heller ikke blive meget værre.
    Håber for dig at varanen snart sover bedre om natten!!!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...