En krone sparet

... er en krone tjent. Er det ikke sådan man siger? Min bror gik i hvert fald i klasse med en på gymnasiet, der i ramme alvor havde dén sentens skrevet på sit pennalhus (I ved - der hvor alle os andre havde navnet på sidste nye crush stående, eller et sarkastiskironiskdistancerendelizzomforMEGETalzå "Zød tøz"). I ramme alvor. Men det er en anden historie.

For hun havde jo ret, hende med pennalhuset. En krone sparet, ER en krone tjent, og derfor er jeg blevet farligt rig i dag.

Den opmærksomme læser vil vide, at jeg vader rundt i bydelen med barnevognen mere eller mindre hele tiden, og i går var ingen undtagelse. Turen bragte mig forbi OZ, og selv om der var lukket, kunne jeg jo godt vinduesshoppe lidt. (I virkeligheden tør jeg heller ikke rigtig gå derind. Dristede mig til det et par måneder efter, Øglen blev født, og fik - ud over et par ret fede jeans til en billig penge - en god portion spydige bemærkninger med på vejen. Og jaja; jeg var da sikkert heller ikke særlig fiks i mine blomstrede barselsbukser, men allywl...) Og der i vinduet var der nogle reeeet lækre støvler. Som i sin tid havde kostet to arme, men som nu var sat ned til en enkelt. Mentalt bogmærke ved dem, og så ellers videre, før Varanen begyndte at hyle op fra sit Voksiskjul.

Støvlerne rumsterede stadig, da jeg vågnede i morges (altså, da jeg havde været i bad, givet Øglen morgenmad, smurt madpakke, truttet Varanen på maven og vinket farvel til HDD + Øgle og havde en lille amme-pause), så efter det sexy bleindkøb i Aldi og fornødenhederne til aftenens madklub i Netto, trissede fødderne igen ned forbi OZ. De trissede mig endda ind i butikken (med barnevogn og snot i hovedet und alles, sowwy) og over til en ekspedient, der desværre heldigvis desværre kunne fortælle, at de ikke havde flere reeeet lækre støvler i str. 38. Alligevel skulle jeg lige prøve dem i en 37'er, men selv om det var ok bare at stå helt stille i dem, kunne jeg fornemme, at det nok kom til at gøre nas, hvis jeg skulle ud og gå mere end 2 meter i dem (og det var sådan set planen). Også selv om ekspeditricen forsikrede mig om, at de var store i størrelsen. Følte mig meget fornuftig, da jeg satte støvlerne fra mig og igen begav mig ud på Østerbrogade, men også en lille smule snydt. Nu havde jeg jo lige taget mentalt ejerskab over lækkerbidskenerne.

Men. Så var det jo, at jeg kom i tanker om det der "en krone sparet"-halløj. Og jeg havde jo sådan set lige sparet en arm på de der støvler. Så det betød jo, at der lige pludselig var penge at shoppe for. A-hraaa!

Såæh - da Varanen havde fået middagsgrød (shoot me!) og lige skulle have slukket tørsten hos mig, enhånds-onlineshoppede jeg tilbudsgodis hos Saint Tropez på Padden. For en halv arm. Og nu er der en pakke med tøj på vej med posten til mig. Hverken specielt dyrt, fancy eller ammevenligt, for den sags skyld, men når man har så meget snot i hovedet, som jeg (stadig) har, må man godt købe en guldpaillet-blazer, fx. Også selv om den er totalt over the top, og jeg i øvrigt aldrig kommer steder, hvor man kan slippe af sted med at bære sådan en (who am I kidding - jeg kommer aldrig ud mere. Punktum). Men om et par dage har jeg da lidt disco-paillet-tjuhej hængende i skabet. Og en fin kjole, som jeg næppe nogensinde får på. En mega-ammeuvenlig sweater med finefine striber. Plus det løse. Det må man godt (jo, man må så). Da især, når det er for penge, man har tjent alene ved ikke at købe et par støvler...

...  og så skal jeg bare lige have nallerne i en halskæde også. Hmmm... Den eller den?