søndag den 29. januar 2012

En slags samtale

Mig: "Læg lige sutten ind i sengen, Øgle - du sover jo ikke lige nu"

Øglen: "Jeg GIDER ikke have det!"

Mig: "Hvad gider du ikke have?"

Øglen: "Jeg GIDER ikke høre på det. Du siger det helt vildt mange gange"

Mig: "Hvad siger jeg helt vildt mange gange?"

Øglen: "At jeg SNORKER!"

Mig: "?"

Øglen: "Jeg kan da ikke gøre for, at jeg snorker. Så jeg GIDER ikke høre på det!"

Mig: "Du må gerne snorke! Jeg snorker også. Og far snorker"

Øglen: "Snorker Varanen også?"

Mig: "Jeps - Varanen snorker også"

Øglen: "Prøv og duft til Varanen mor"

Mig: *snus snus*

Øglen: "Han dufter ikke særlig godt. Addddr! Hundelort!"

Det er virkelig sjovt, at man kan samtale mere og mere med Øglen. Men det er ikke ligefrem altid, at samtalen følger de gængse regler for dialog. I hvert fald er det tit temmelig spredt fægtning, men måske det bare er mig, der er blevet for kedelig og forudsigelig i min måde at samtale på? Kan være, at jeg fremover skal til at tale om noget helt helt andet, end det, der egentlig var indledningen på samtalen...

 
Han ligner da ikke en, der lugter af hundelort, gør han vel?

Fessor-Øglen med piberenser-brille. I fuld gang med limstift...

(I øvrigt duftede Varanen glimrende på tidspunktet for samtalen. Han sad lige så stille og velduftende i sin skråstol og var ved at indtage aftenens kartoffelmos. Men "hundelort" er blevet et meget brugt ord herhjemme, når der er et eller andet, Øglen synes er ulækkert. Det være sig alt fra skraldespanden til brugte bleer og nu - åbenbart - også Varanen...)

10 kommentarer:

  1. Øv, mand, havde lige skrevet en kommentar, der forsvandt. Hun er sød, den Øgle. Også selv om hun fører sære samtaler. Det gør vores den yngste i øvrigt også. I går sagde han helt umotiveret følgende to mærkværdige (og usande) ting til stor morskab for Storebror og Barnefar: 1) Jeg elsker din numse, mor, men den lugter af prut, og 2) mit største ønske (til fødselsdag) er, at du ikke slår mig. Lille krapyl, altså. Altid noget, at han ikke sagde det ude i offentligheden. Man ved jo aldrig, hvad folk så ville tænke om mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Lille krapyl indeed. Hvor er han sjov!

      Slet
  2. herhjemme går vi med længsel og venter på sprogets komme og de der pudsige samtaler. PS. Varanen = lækkermås

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kommer lige pludselig! Og efter Øglen er begyndt i børnehave, er der også kommet nye ...spændende... ord til at krydre samtalerne med. Det er vildt sjovt, men engang imellem kunne man godt lige bruge bare et par timer med ro :)

      Slet
  3. Sikke en dejlig samtale! Nøj, hvor jeg glæder mig til Knægten herhjemme begynder at bruge flere ord end 'lampe' og 'ja'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men når man kan sige både Lampe og Ja, behøver man i virkeligheden ikke kunne sige mere?! :)

      Slet
  4. Hahaha. Det er sjovt, det der. Åh jeg elsker de små snakke. Men er det bare mig, eller indeholder de ikke altid en god portion skæld ud?

    SvarSlet
    Svar
    1. De starter i hvert fald som regel med skæld ud, synes jeg. Og tager så en mærkelig drejning. Lige for tiden ynder Øglen at starte sine sætninger med "Jeg har sagt det til dig 100 gange..." Sjovt. Og lidt foruroligende. Hun må jo imitere en eller anden. Gad vide, hvem det kan være... ;)

      Slet
  5. Hvor funny!!! Kan slet ikke forestille mig at min datter nogensinde lærer at tale, men jeg glæder mig hvis det sker..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bliver da megasjovt. De er sjove, sådan nogen smållinger.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...