End ikke et pitstop i urte-erna butik for at købe økodøko hirseflagepulvergrød kunne bevilliges. Så gæt hvem, der vadede rundt nonstop i 2,5 timer i går? Og som efterfølgende måtte tage den helt store ja-hat (og det sammenbidte smil) på, da Øglen lavede en seriøs scene ved afhentningen i børnehaven (selvfølgelig umiddelbart efter, Varanen var vågnet i vognen med et vræl - den holdt jo stille!), der gik ud på at sidde på den kolde jord og skrige sine lunger ud. Fordi jeg ikke gad bære Varanen i Voksien hele vejen hjem og overlade klapvognen til hende. Grrrr.
Nå. Og som prikken over i'et besluttede Varanen sig så for, at det var morgen kl. 5 i morges. (Efter at have været vågen omkring 1800 gange inden da). Snikkesnakkepludregrine. Sødt - hvis det altså ikke stadig havde været nat udenfor. Kl. 6 kapitulerede jeg og gik ind i stuen med ham for at agere legetante, og på det tidspunkt var jeg faktisk så træt
Men er det ikke utroligt, at bedst som man synes, det ser allermest håbløst ud, så vender bøtten? For efter 3 kvarters leg og madpakkesmøring - kan jo ligeså godt udnytte tiden fornuftigt (!) - blev Varanen så træt (hvilket vi var nogen, der havde været hele tiden), at han faldt i søvn på mig. Og så nappede vi da lige en 3 kvarters lur i sofaen sammen. Awwww.
Burka-baby i vognen efter sin lange formiddagslur
Og derefter er det faktisk kun gået én vej. Varanen sov lang formiddagslur (og jeg nåede at drikke en kop kaffe - med sødmælk! - på en café), han klarede massevis af boghvedegrød (uden gluten, dame!) og et bad i højt humør, og han faldt ovenikøbet i søvn indenfor og sov i TRE KVARTER i eftermiddag. (Jaja, det krævede en hel del målrettet vuggen, sscchh'en og nussen, men han sov. Indenfor).
Farmor hentede Øglen, der opførte sig som lille dydsmønster, og HDD ringede for at sige, at han syntes, at vi skulle bruge nogle af hans bonuspenge på at tage på en lille forlænget ski-weekend i marts, fordi "det tror jeg, vi trænger til". Jeg
Nåja, og så kom der et bud med en oplevelseskasse fra Den Gamle Fabrik. Som deres PR-bureau for nogen tid siden skrev og spurgte, om jeg var interesseret i. Den kom ikke bare af sig selv... Med mint-te, fleecetæppe, kiks, lommelygte og marmelade en masse. Og en bog om Bærfolket. Er spændt på, om Øglen er gammel nok til den - om ikke andet, så er hun i hvert fald gammel nok til Digestive med marmelade. Og legen hule under tæppet med en lommelygte.
Oplevelseskassen i et uendeligt dårligt lys. Den er meget hyggeligere, end den ser ud her
Hurra, altså. Så kan snot bare være snot. Og søvnmangel være søvnmangel (selv om lidt mere søvn nu ikke ligefrem ville gøre noget). For når man har kiks og marmelade, varm Ribena i glasset, sovende unger i deres respektive senge og den, man elsker ved siden af i sofaen (eller - ok, han er ude og lave kaffe, men I ved, hvad jeg mener), så er det hele jo slet ikke så skidt endda...
Hvor dejligt. Altså at han sov. INDENFOR. Har jeg nævnt de der bed-rockers? Gyngefødder til tremmesengen. Smart.
SvarSletUdover det synes jeg, at din oplevelseskasse er grim....
Nåååh ja, bed-rockers. Dem fortalte du godt om. Så ved jeg, hvad jeg skal bruge mit (Varanens) gavekort til BabySam til...
SletOg grim oplevelseskasse? Tsktsk, aner ikke hvad du snakker om *smører en Digestive med marmelade og putter mig under tæppet*
Livet er nemlig ik' det værste man har... og om lidt er kaffen (eller theen) klar
SvarSletGod weekend :)
Præcis! Også god weekend til dig :-)
SletAh, det skal nok gå det hele, fremad endda ;) god weekend til jer, håber du får sovet lidt mere.
SvarSletJep, fremad er det nye sort :-) Også god weekend til dig. (Og mht søvnen, så går det nooooogenlunde. Nu er det primært min egen forkølelse, der holder mig vågen)
SletHvorfor har du fået en oplevelseskasse ?? Jeg vil også, vi elsker marmelade her i huset.
SvarSletHåber snart du får lidt søvn. Kan HD ikke gå en lang tur med begge børn så du kan få sovet lidt (meget) ?? var da en mulighed.
Kh. Lis
Aner ikke, hvorfor jeg skulle have en oplevelseskasse, men når man bliver budt, siger man (jeg!) ikke nej :-)
SletJo, HDD kan i teorien godt gå en lang tur med ungerne, så jeg kan sove. Jeg er bare en hat til at sove om dagen. Men nu er han stået tidligt op med Varanen både i går og i dag, så jeg har nappet 1 time-halvanden mere, og det gør virkelig underværker.
Kh