Så kan man lidt igen

Efter alt for mange dage med hjemmegående Øgle (hun er frisk igen og har været i børner både i går og i dag, thank G**!), snot i hele hovedet (vi siger tak til Øglen!) og en Varan, der nu ikke længere kun sover dårligt om natten, så kan man godt blive lidt træt. På den der stirre-ind-i-væg-skråstreg-hoppe-ud-af-vinduet måde. Særligt efter i går, hvor Varanen var sur uanset, hvad jeg gjorde. Og som kun sov 3 kvarters formiddagslur. Til gengæld sov han 2,5 timers eftermiddagslur. Så længe vognen bevægede sig, altså.

End ikke et pitstop i urte-erna butik for at købe økodøko hirseflagepulvergrød kunne bevilliges. Så gæt hvem, der vadede rundt nonstop i 2,5 timer i går? Og som efterfølgende måtte tage den helt store ja-hat (og det sammenbidte smil) på, da Øglen lavede en seriøs scene ved afhentningen i børnehaven (selvfølgelig umiddelbart efter, Varanen var vågnet i vognen med et vræl - den holdt jo stille!), der gik ud på at sidde på den kolde jord og skrige sine lunger ud. Fordi jeg ikke gad bære Varanen i Voksien hele vejen hjem og overlade klapvognen til hende. Grrrr.

Nå. Og som prikken over i'et besluttede Varanen sig så for, at det var morgen kl. 5 i morges. (Efter at have været vågen omkring 1800 gange inden da). Snikkesnakkepludregrine. Sødt - hvis det altså ikke stadig havde været nat udenfor. Kl. 6 kapitulerede jeg og gik ind i stuen med ham for at agere legetante, og på det tidspunkt var jeg faktisk så træt af pis, at jeg slet ikke kunne overskue dagen, der lå forude.

Men er det ikke utroligt, at bedst som man synes, det ser allermest håbløst ud, så vender bøtten? For efter 3 kvarters leg og madpakkesmøring - kan jo ligeså godt udnytte tiden fornuftigt (!) - blev Varanen så træt (hvilket vi var nogen, der havde været hele tiden), at han faldt i søvn på mig. Og så nappede vi da lige en 3 kvarters lur i sofaen sammen. Awwww.

 

Burka-baby i vognen efter sin lange formiddagslur

Og derefter er det faktisk kun gået én vej. Varanen sov lang formiddagslur (og jeg nåede at drikke en kop kaffe - med sødmælk! - på en café), han klarede massevis af boghvedegrød (uden gluten, dame!) og et bad i højt humør, og han faldt ovenikøbet i søvn indenfor og sov i TRE KVARTER i eftermiddag. (Jaja, det krævede en hel del målrettet vuggen, sscchh'en og nussen, men han sov. Indenfor).

Farmor hentede Øglen, der opførte sig som lille dydsmønster, og HDD ringede for at sige, at han syntes, at vi skulle bruge nogle af hans bonuspenge på at tage på en lille forlænget ski-weekend i marts, fordi "det tror jeg, vi trænger til". Jeg havde har flødekarameller ude i køkkenet, HDD hentede takeaway, og begge unger var nemme at lægge (jinx!). Efter Varanen havde taget imod Dagens Nye Smag: kartoffelmos og æblegrød med en begejstring, som havde det været selveste René Redzepi, der havde svunget gryderne, naturligvis. Derudover tæver jeg Mårfar i Wordfeud, og eftersom han er manden, der har lært mig mine moves, så er det da bestemt en fjer i hatten...

Nåja, og så kom der et bud med en oplevelseskasse fra Den Gamle Fabrik. Som deres PR-bureau for nogen tid siden skrev og spurgte, om jeg var interesseret i. Den kom ikke bare af sig selv... Med mint-te, fleecetæppe, kiks, lommelygte og marmelade en masse. Og en bog om Bærfolket. Er spændt på, om Øglen er gammel nok til den - om ikke andet, så er hun i hvert fald gammel nok til Digestive med marmelade. Og legen hule under tæppet med en lommelygte.

 

Oplevelseskassen i et uendeligt dårligt lys. Den er meget hyggeligere, end den ser ud her

Hurra, altså. Så kan snot bare være snot. Og søvnmangel være søvnmangel (selv om lidt mere søvn nu ikke ligefrem ville gøre noget). For når man har kiks og marmelade, varm Ribena i glasset, sovende unger i deres respektive senge og den, man elsker ved siden af i sofaen (eller - ok, han er ude og lave kaffe, men I ved, hvad jeg mener), så er det hele jo slet ikke så skidt endda...