Den Falske Fødselar

Vi har fejret Øglen i dag - godt nok en dag for sent, men når man er 3, så er man rimelig ligeglad (eller en usædvanligt god skuespiller, der holder gode miner til slet spil). I går ved sengetid fik vi virkelig hypet, at "når du står op i morgen, Øgle - så er du TRE ÅR GAMMEL!", så det var en glad og forventningsfuld lille pige, der lagde hovedet på puden og lagde sig til at sove.

Til morgen begyndte Operation Falsk Forskubbet Fødselsdag så. Med balloner på køkkendøren, fødselsdagstoget kørt i stilling på bordet, flag og pakker. Og Øglen var glad. Syntes, ballonerne var the shizzle. At det var hyggeligt, at hospitalsbamserne sad på hendes skammel og krammede, da hun stod op. At stearinlysene var fine. Og så var hun naturligvis helt med på gaverne. Oh, the presents! Såeh - jeg tror, at hun købte den. Den der med, at det er i dag, hun har fødselsdag.

 

Fødselsdagsbord (før lysene i toget blev tændt. Nåede det lige, inden Øglen stod op)

Vi har været lidt idéfattige mht. hvad vi skulle give hende i fødselsdagsgave. Umiddelbart synes vi nemlig ikke, at hun mangler noget (og jeg har fået forbud af HDD mod at købe de psykodyre klodser, jeg har udset mig), og når vi spurgte til hendes ønsker, har hun i lang tid sagt "Thomas Tog. En blå fuglebamse (huh?). En morgenkåbe. Og så ikke mere!" Thomas Tog it was. Og da vi i sidste måned købte en ladning brugt TT på dba (som vi egentlig ville have givet hende i forbindelse med Varanens dåb, men aldrig fik det gjort), fik hun dét i fødselsdagsgave. Ét stk. station, en bro, der kan hejses op og ned og så nogle af togene med de uhyggelige ansigter. Succes! (Også selv om jeg ikke lige havde en fin æske at pakke de der tog ind i og i desperation havde kylet dem ned i en tom Neutral Opvasketabs-æske. Som så godt nok var pakket pænt ind, men allywl).

 

Øglen i gang med gaverne. Varanen ser nysgerrigt (sultent?) til fra sin plads i baggrunden 

Vi havde en knaldhyggelig formiddag med leg med togbane og racerbiler og en ny leg som med det samme er blevet en favorit hos mig gik ud på, at Øglen og jeg lå sammen i sofaen, Masterchef kørte i baggrunden (det er vi så begyndt at optage, fordi Øglen så fem minutter af det forleden og siden nærmest ikke har talt om andet end "det der, hvor de laver pizzaer. Det var sjovt!"), og Øglen gentagende gange sagde "Læg dig ned og luk øjnene, mor. Bare slap heeelt af". Og senere tog vi så på Børnenes Museum. Hvis I ikke har været der, så er det bare om at tage af sted. Med det samme. Det er fantastisk, og Øglen var som en øko-ko, når de bliver lukket på græs.

 

Varanen i museumsklapper

 

Børnenes Museum. (Og ja. Nogen har fået iPhone. Og Nogen er ikke blevet helt god til at styre sig mht. at bruge Hipstamatic. Men Nogen er vild med, at man kan tage mega-shitty billeder, og så får app'en dem bare til at se så'n lidt retrocool ud)

 

Despoten taler til sine undersåtter på Nationalmuseet

Efter nogle timers leg tog vi hjem og bagte boller til familie-rykind i morgen, lagde nyt puslespil købt i et svagt øjeblik i museumsbutikken og spiste pandekager til aftensmad. Sådan en ville Varanen i øvrigt m.e.g.e.t gerne have nallerne i. Han gad i hvert fald overhovedet ikke sin kartoffel-/gulerodsmos med svesker (kan jeg egentlig godt forstå), da han fik øje på pandekagerne. Og efter et bad for at skrubbe mel, syltetøj og andre spændende ting af Øglen var det sengetid. Dejlig dejlig dag med god tid, masser af nærvær og en virkelig glad Øgle. Som nu er tre år og 1 dag gammel. Og som kan høre noget igen.

 

Bagermester Øgle med fingrene i melkrukken

 

Mmmm - mel (!)

 

Tak for hjælpen. Eller noget... 

  

Pandekager til aftensmad - Øglen spiste 6 (!)

I øvrigt gik dræn-lægningen supergodt i går. Øglen var i højt humør hele vejen - lige bortset fra det afgørende tidspunkt, hvor hun skulle lægge sig ned og have bedøvelsesmasken på. Så jeg blev nødt til at holde hende fast sammen med en sygeplejerske, og det var faktisk ikke spor sjovt. Eneste formildende omstændighed var, at den der narkosegas virker temmelig hurtigt... Efter operationen (som det vel reelt er?) var Øglen noget groggy, men efter at have sundet sig på bilturen hjem sammen med de to hospitalsbamser, hun scorede, og et par Rasmus Klump"kiks" til blodsukkeret, var hun totalt i hopla. Så meget, at hun insisterede på at gå med HDD ned for at hente den lyserøde is, vi havde lovet hende, og senere med mig ned for at handle.

 

Theo og Thea - hospitalsbamserne fra ørelægen

 

Vores lille Hercule Poirot - nu med hørelse. Og en smule energi til at gøgle lidt

Og nu ved jeg selvfølgelig godt, at det er early days, og at både i går og i dag i øvrigt har været fyldt med ekstra omsorg og opmærksomhed og - ikke at forglemme - is og kage, men Øglens humør er virkelig ændret radikalt siden de der dræn kom i. Til det positive, altså. Hvor hun før var opfarende og virkelig irritabel, er hun nu meget mere lattermild og "nånå"-agtig, hvis tingene ikke lige går efter hendes hoved. Hun gøgler rundt og synger i vilden sky; også 'nye' sange, som jeg ikke har hørt hende synge før. Det er fantastisk, og jeg håber virkelig, at det varer ved. Tænk, hvis det 'bare' har været ørerne, der gjorde hende så sur og frustreret, som hun har været den seneste tid...