fredag den 3. februar 2012

En racerbil,

en prinsesse, en faaaarlig ulv og en roulade-kage. Så mange personaer nåede Øglen igennem i dag på de omtrent 100 meter, der er hjem fra børneren. Humøret var højt (efter kort nedsmeltning over, at det ikke var i dag, vi skulle til 'Slogisk Have og se på 'kænguraer' og elefanter), og humøret blev ikke dårligere af, at Øglemutti lavede varm kakao med vanilleflødeskum (til Øglen, naturligvis. Projekt Smid Fødepøllen forsvinder jo desværre ikke af den slags udskejelser). Undertegnedes humør var til gengæld lige ved at lide overlast, da jeg fuld af multitasking-gåpåmod skulle skrue ned for kakaoen, samtidig med, at jeg stavblender-piskede flødeskum. Og måtte lære på den hårde måde, at det bør man lade være med. Hvis altså man ikke er interesseret i halvpisket fløde over hele køkkenet. H E L E køkkenet, I tell you. Inklusive ens egen utroligt uldne sweater, der - selvfølgelig - skal håndvaskes. Joy! Men roen blev genoprettet, og Varanen lod sig allernådigst placere i sin skråstol, hvor han havde det kølige overblik, mens mutti tørrede fløde op fra samtlige flader, og Øglen skiftevis spillede et eller andet Toca Boca-halløj på Padden og sagde "Dét var fjollet, mor! Hvorfor gjorde du det?"

Apropos ingenting, så er Varanens dåbsgave fra Mårmor og Mårfar nu komplet. Maria og "det lille Josobarn" ankom til matriklen med PostDK i dag, så selv om der går en rum tid, før Juleevangeliet igen bliver aktuelt, så er vi nu parate...

Efterfølgende så vi lidt Rosa fra Rouladegade, Varanen hyggede i sansegyngen, og jeg fik en ordentlig krammer af søde-Øglen sammen med et "Jeg ELSKER dig, mor. Fordi du er den bedste i hele verdenen". Awwww. (Og jeg ved godt, jeg har skrevet noget lignende tidligere. Men jeg bliver adrig træt af det, så hvis ellers Øglen bliver ved med at være så kærlig, hun er for tiden, kan jeg ikke love, at jeg kommer til at skrive om det igen. Og igen. Og så lige igen...)

Og nu er det så weekend. Ungerne sover, og jeg burde meget sidde og rette i min forskudsopgzzzzzzzz. Eller sætte mig ind i reglerne for supplerende dagpengeZZZZZ. Eller - og nu bliver det vildt og cwazy - finde ud af, om min nuværende A-kasse fortsat skal være min A-kasse, når jeg er færdig med at barsle den. Åh, alle disse spændende valgmuligheder her på en fredag aften. Faktisk er det hele SÅ spændende, at jeg har besluttet mig for at udsætte det hele til i morgen. Og i stedet nyde, at det er fredag, og at begge unger sover. Og så måske komme bare lidt videre med det projekt, jeg har sat HDD i gang med, men som også kræver, at jeg kaster temmelig mange timer ind i kampen. Men først: en kop te!

Rigtig god weekend til jer alle!

8 kommentarer:

  1. Ja, de kære børn, man smelter helt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt og aldeles. De kan være ret så søde... :)

      Slet
  2. Nårrhhh, hvor er hun sød. Og hvor har hun ret!
    Rigtig god aften med to sovende unger og med afslapning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Taktak? Glæder mig til vi snart ses. Og glæder mig til at fortælle til Øglen, at du kommer på besøg. Hun bliver ellevild (og holder måske/måske ikke op med at fortælle røverhistorier om, at hvis HDD falder i søvn i badet, så kommer Mårmor og slår ham og sætter sig på Øglens hoved. "så det må man ikke, far". Øh - klartklart :))

      Slet
  3. Forskuzzzzzz:-) haha:)
    Lader til at V er glad ved gyngen? ( ja, jeg er i jylland igen)

    SvarSlet
    Svar
    1. V er totalt glad ved gyngen(man må også godt sige det, selv om man er i Kbh, har jeg lige bestemt). Altså, han bliver næppe nogensinde sådan en baby, der gider ligge og dimse for sig selv i timevis, men lidt har bestemt også ret. Og gyngen har allerede tjent sig så rigeligt ind på antal minutter med frie hænder ;)

      Slet
  4. Når Kröte bliver lidt større, skal han også have sådan nogle Ostheimer (hedder de ikke det?) figurer at lege med, de er så fine... Men jeg frygter lidt, at han meget hellere vil lege med de der lamaze-ting, som vi har fået en masse af, og som jeg synes er frygtelig grimme- men som børn åbenbart elsker...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, de hedder Ostheimer. Og er så fine, så fine. Men for det utrænede babyøje kan håndmalet naturgøgl godt gå hjem og lægge sig - hvad skal man med dét, når man kan få Lamaze?! Varanen elsker også sit Lamaze, men jeg satser på, at Ostheimer har en noget længere levetid end psykedelisk mønstrede tøjdyr. Når han først opdager det, altså. Men tror alligevel, at Ostheimer-tingene bliver lidt bøvlede at hænge op i barnevognen, så vi holder fast ved Lamaze lidt endnu... :)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...