mandag den 27. februar 2012

Hej nye uge

Øglen er lige blevet afleveret i børnehaven med en kasse blå kager. Ordren 'blå kager med øjne' er eksekveret efter bedste evne, og Øglen var begejstret. Og har tilsyneladende glemt, at de kager, hun havde med til sidste dag i vuggestuen, mindede enormt meget om de her. Nogle fordele er der da ved guldfiskehukommelse...


Nu sidder jeg og skuer ud over de slush ice-befængte søer med en kop kaffe og en sovende Varan. Forsøger at tømme hovedet lidt ovenpå fantastisk, men travl, weekend, der ud over Børnenes Museum har budt på familierykind og (mere) fejring af Øglen. Og kage. Masser af kage.




Forsøger også at slippe den virkelig shitty aflevering af Øglen, som jeg oplevede (igen) i dag og krydser fingre for, at det primært skyldes, at hun er kommet ind i en 'vane' med at være ked af det ved aflevering. Og at det ændrer sig, når hun lurer, at hun kan høre noget igen. Jo. Lad os sige, at det er sådan, det hænger sammen. (Og hvis ikke, så skal hun jo heldigvis kun afleveres i børnehave 2-3 år endnu. Små 1000 shitty afleveringer - og afhentninger - det er jo ikke noget at tale om...!)



Øglen med en af sine gaver - skibriller - da festivitasen i går havde lagt sig. Har jeg i øvrigt fortalt, at vi skal på skitur? Nåmmen, det skal vi. Og vi glæder os. Ikke mindst Øglen, der virkelig taler meget om 'at stå på skib'. Så dumme morgener til trods, så skal det nok blive en god uge, det her...

- Postet fra mini-Padden

6 kommentarer:

  1. De skibriller matcher da bare helt fint med sutten. Hvor heldig kan man være :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun bliver totalt for sej og matchende, når hun suser af sted på løjperne... ;-)

      Slet
  2. Jeg er vild med kagerne - du er for sej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sødt sagt. Tak! Der er nu ikke meget sejhed over det - muffins med blå glasur og øjne bestående af hvide chokoladeknapper med påtegnet chokolade-pupil, og vupti!

      Slet
  3. Totalt seje - og lidt uhyggelige - kager. Skal hun selv stå på ski? Vi skal også snart afsted, men det er vidst lige groft nok at forvente at en et-årig skal have brædder spændt på fødderne, så det bliver i pulk. (Hvilket jeg måske godt kan værelidt misundelig over...)

    SvarSlet
  4. Ja, de stirrer pænt meget, de kager :)

    Altså, tanken er, at Øglen selv skal (prøve at) stå på ski. Så må vi se, om hun tør, når det kommer til stykket. Indtil videre glæder hun sig meget, men hun ved selvfølgelig heller ikke, hvad ski egentlig er :)

    Læste engang, at når man er gammel nok til at hoppe, så er man også gammel nok til at prøve at stå på ski selv. Men et år er vist lige tidligt nok :) Og ørj, jeg gad godt blive proppet i en pulk og skiet af sted - det ser så hyggeligt ud. Hvornår skal I af sted?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...