Nå. Men jeg er ikke bager. Og det er også fint nok. Bl.a. fordi jeg aldrig ville kunne administrere store mængder kage samlet på ét sted og derfor ville ende med at ligne Jabba the Hut efter et lille års tid. Der er også nogle tålmodighedsissues, jeg skulle have en seriøs sludder med - særdeles konditor-vejen ville nok ikke være tjent med hoppe-over-hvor-gærdet-er-lavest- / det-opdager-de-aldrig-Øglemor. Og så er der jo det der med mødetiderne. Jeg er glad for min nattesøvn. Rigtig glad for min nattesøvn.
Billede lånt herfra
Jeg ville faktisk ønske, at jeg ikke var helt så glad for den, som tilfældet er. Og/eller at jeg rent faktisk var bager. Lige nu, i hvert fald. For så kunne det være, at det ikke føltes helt så urimeligt, når Varanen igen (igen-igen-igen) beslutter sig for, at det da er morgen kl. 04. Gaaaaaab, altså! Det hjælper ikke at amme. Det hjælper ikke at svøbe. Det hjælper nogle gange at sidde i utrolig akavet position og hvisketiske søde, beroligende ting (selv om
Det eneste, der hjælper sådan nooooogenlunde er, hvis jeg står op med Varanen, tager ham med ind i stuen, hyggesnakker (så meget som det nu lader sig gøre, når ens tunge er ved at falde ud af træthed) og ender med at amme ham i søvn - siddende i sofaen - blot for at vågne en lille times tid senere med nakke i absurd vinkel, fordi ryglænet på sofaen ikke er designet til at amme på/ved/i. Men søvn er selvfølgelig søvn - uanset vinkler.
Det var til at holde til, da det bare var en gang om ugen eller i dén dur. Men nu, hvor det er hver nat, og hvor kravet om at blive pillet op af tremmesengen (haha, who am I kidding; han sover sqda i vores seng) ikke bliver stillet med et spagt "a-ghghrrrryhhz", men snarere med et øredøvende "QHRGARRRRQHXH!", så synes jeg faktisk, det er ved at blive en kende træls. For nu at sige det på godt jysk.
I nat var muligvis den mest trælse hidtil, og det lykkedes endda Varanen at vække HDD. I en grad, så det endte med, at HDD kl. 05 var nybadet og klar til at tage på arbejde - bortset altså lige fra, at det kunne han jo ikke, eftersom der var en brølende Varan at tage sig af, en rimelig pissy kæreste (moi) og en sødt slumrende Øgle. Jeg vil ikke lade det være nogen hemmelighed, at brølende Varaner kl. sindssygt tidligt ikke er befordrede for kærlige ord og opbakkende gestusser (gesti?) Varanmor og -far imellem, men der var engang, hvor vi aftalte, at det, man siger til hinanden mellem kl. midnat og kl. 05/06-stykker, ikke tæller næste dag. Altså mm. man er til fest i det tidsrum, men det er man så aldrig, hvis man er os...

Så derfor er de spydige ord glemt nu. Det hjalp også pænt meget på humøret (mit), at Varanen nappede små 3 timer til formiddag. I barnevognen altså, og dermed udenfor, men igen; søvn er søvn. Også selv om jeg så lige skal have ringet til hittegodskontoret for at høre, om de har set mine forfrosne fingre ligge og flyde et sted. Jeg nåede endda at sidde i hele 15 minutter på Pixie med en kop skoldhed kaffe og en croissant (det er som om, den der fødepølle bliver trumfet lidt af søvnunderskuddet). Og jeg blev sært beroliget af at trisse rundt i det tyste og meget stemningsfyldte snevejr. På et tidspunkt rendte jeg endda rundt og smilede for mig selv, men jeg VAR (er!) også meget træt...

Ud over kaffen og et par ærinder, nåede jeg også at få en god sludder med min egen sundhedsplejerske, som jeg i et anfald af desperation havde lagt en besked hos i morges. Hun havde desværre ikke De Vises Sten, men hun var sød, lyttende og forstående - og i øvrigt mere end enig med mig i, at jeg bare skulle fylde på med grød. Modsat visse andre sundere, men hende behøver jeg heldigvis ikke at se igen. Nåmn, min sunder foreslog, at vi prøver at give Varanen en flaske i aften, når han vågner første gang. En ordentlig portion, så vi kan se, om han reelt er sulten, eller om der bare er tale om en uhensigtsmæssig vane. Derudover foreslog hun, at vi forsøger os med op/ned-metoden (som jeg ikke kender, men det lyder umiddelbart som en metode, hvor man skal tage barnet op - hvis det er ked? - og så lægge det igen). Und so weiter. Fint med mig, så længe det ikke er sådan noget 'Lad dit barn skrige sig i søvn'-metode. Samtidig understregede sunderen, at Varanen jo stadig er meget lille, så vi skal gå langsomt frem og i øvrigt ikke forvente mirakler fra dag 1.
Det er ok, at jeg ikke bliver stillet mirakler i udsigt. Men en morgen, der begynder bare lidt senere end kl. 04, ville nu være skønt. Første skridt på vejen dertil er derfor en flaske i aften. Så kryds lige fingre for, at det funker, mkay? For selvfølgelig er det synd for HDD, Øglen og mig, at Varanen sover elendigt, men det er faktisk allermest synd for Varanen, synes jeg. Han er så træt, men han kan ikke finde ro, og jeg har endnu ikke fået ham lært at berolige sig selv. Det håber jeg kan lade sig gøre inden så længe, så både han og vi får lidt mere overskud.
Men apropos overskud, så blev Øglen bragt lige til døren, frisk fra børnehaven, af Farmor i dag. Da vi havde drukket te, brugte Farmor lige en halv times penge på at lulle Varanen i søvn, mens jeg så Rosa fra Rouladegade med en Øgle, der i høj grad havde brug for sin moar. Og lidt senere dukkede Mårmor op. Hun bliver et par dage, og Øglen er ellevild. Lige nu læser de Pippi i hulen under Øglens storpigeseng, og lur mig om ikke også Øglen får overbevist Mårmor om, at det er hende, der skal putte. Måske man også skulle få hende til at give Varanen flaske, når han vågner første gang? Og gå op og ned ad gulvet med ham, når han vågner de der 40.456 gange i nat? Eller ville det være at stramme den, mon?!
Under alle omstændigheder, så holder bedsteforældre max. Og søde sundhedsplejersker og fint fint snevejr (når nu det skal være). Og husk så lige at krydse fingre for lidt mere søvn i det reptilske hjem i nat, ikke?
... med fare for at jinxe noget, så kan jeg i øvrigt berette, at Øglen sover fortræffeligt (thank G*d, for ellers var jeg da blevet galopperende vanvittig), og at hun ovenikøbet har sovet alene - i sin egen seng uden at komme ind til os - i en hel uge nu. En hel uge; dét er stort. Og er nærmest ikke sket siden i sommer, tror jeg...
Jeg kan dælme godt forstå, at du er træt! Thomas vil gerne op klokken 5.20, og jeg har nu i 4½ måned forsøgt at forklare ham, at det først er morgen efter klokken 6! Her hjælper det (lidt) at lægge ham på min mave med hans hoved i hulen mellem min hals og skulder - så sover han gerne en time mere. Jeg sover ikke så meget, men der er ro.
SvarSletÅrh mand - 05.20 er også tidligt! Men altid noget, at du kan få lidt mere ro ved at nusse/putte med ham. Her flipper Varanen skråt, hvis han bliver lagt mave mod mave hos mig og dermed ikke kan kigge rundt. Øv :)
SletDen der metode har vi brugt. Med succes. Man kan evt krydre med små klap på blemåsen så baby hopper lidt. Azzå når baby ligger nede i sengen og skal sove.
SvarSletDet lyder smadderdejligt med bedstebesøg. Ærligt talt lyder det som noget i har lidt brug for..
Yay for Øglen, forresten! Og kæmpe store kram og ønsker om søvn til dig - og HDD. Og krapylet.. ;-)
Den der med klap i blemåsen virkede også rigtig godt på min nevø. Når jeg nævner det som en mulighed i dag, griner folk af mig og spørger hvordan man skal gøre det, når børn skal sove på ryggen. Så jeg troede faktisk metoden var forsvundet fra jordens overflade, da børn ikke længere måtte ligge på maven eller siden.
SletMan kan sagtens klappe, når de ligger på siden. Og også til dels når de ligger på maven:)
SletDet der klapperi skal da så meget prøves! Og tak for gode ønsker om søvn. Hvis I har noget i overskud, sender I det bare. Husmoder - du ved, hvor jeg bor :)
SletSådan seje Øgle, sådan at sove i egen seng.
SvarSletOg så krydser jeg ALT!
Det er SÅ skønt, at Øglen er begyndt at sove hele natten i sin egen seng igen. Synes, det er alt rigeligt med ét natterodende barn. Hvordan går pustningen hjemme hos jer?
SletPutning, skulle der stå!
SletJeg synes altså, du fortjener både respekt og to croissanter til kaffen med de lange gåture du tager. ;.)
SvarSletYay! Så napper jeg to til kaffen i morgen :)
SletXXXX! Må den flaske virke, så I alle kan sove lige så godt og sødt som Øglen.
SvarSletTaaark :)
SletHov, var det mig der havde skrevet det indlæg? - det kunne det vist godt ha' været. Især det med nat, og det man siger ikke gælder ...
SvarSletMen altså, jeg er SÅ spændt på hvordan det dér op/ned, virker for jer (her virker det ikke), så måske jeg gør noget forkert?...
Søvn og fødepølle, hænger sammen. Forestil dig, mig i fjæset, efter at ha' brugt alt for mange penge hos Lotte Arndal, og hun så fortæller mig at nøglen til at tabe sig, er at fokusere på søvn, søvn og søvn (!!!!) Havde seriøst lyst til at kvæle hende i kildevand..... - så, jeg har ikke tabt et gram, andet end 1/5 af mine barselsdagpenge for en måned.... Lort.
Nu går jeg snart i seng (med Spunken i midten), når jeg er færdig med den chokoladekage og varme kakao som jeg patter i mig.
Nat nat, og forresten HURRA for den seje øgle :-) Hun ka jo godt. Dejligt!
Nuårhh, jeg tror, jeg havde klappet hende Lotte-damen en, hvis jeg havde været dig. Hvor provo er det lige at sige sådan noget - mm hun har en barnepige inkluderet i den der spa-/bliv slank-pakke, så skulle hun bare flette næbbet, skal hun...
SletLyder ellers hyggeligt med kakao, kage og Spunken i smørhullet. Men ved jo af egen erfaring, at en baby i sengen ikke altid er helt lige så hyggeligt, som det lyder. Særligt, når de ikke sover...
Jeg krydser også alt, hvad krydses kan på at den der flaske har effekt! Her havde Troldetøsen også en periode fra hun var ca. 4 mdr. til 6/7 mdr. hvor dagen startede v. 4-tiden, og vi endte vist nok bare med at stå det igennem, så vidt jeg husker. Der var ikke rigtig nogen mirakelløsning, der virkede. Men det er der selvfølgelig for jer! Og jeg krydser som sagt fingre for at det er flasken, der er miraklet, I har ventet på. :)
SvarSletÅrh mand, det lyder hårdt med de par måneder, du har haft med Trolden. Jeg krydser virkelig fingre for, at det ikke bare er et flip, Varanen har fået, og at flasken kommer til at virke fantastisk. Dt skal den. Basta!
SletHåber flasken virker for jer. Svesken sover i hvertfald monsterdårligt når hun er sulten. Af samme årsag står jeg stadig op om natten, og giver hende grød, hvis ikke hun kan finde ro. det hjælper 99% af gangene.
SvarSletZzzzzz - lave grød midt om natten! Det lyder alt andet lige lidt mere omstændeligt end en flaske...
SletUh, gru! Manglende nattesøvn/ufattelige tidlige morgener er alligevel noget Fanden har skabt.. Jeg kan heller ikke med det - overhovedet.
SvarSletVi brugte op-ned-metoden ved putningen og med succes. Ved ikke, om den virker tidlig morgen. Men du kan være ganske rolig. Det er ikke noget med trøstesløse skrig og den slags. Man tager barnet op og trøster, når det skal trøstes. Men lægger det tilbage i sengen, så snart det er faldet til ro. Om og om og om og om og om og om igen.
Held og lykke med søvnen. Den kan dræbe enhver. Og tillykke med de gode bedster :)
Det lyder som en metode, der er til at gå til - selv om jeg vist roligt kan sige med det samme, at jeg aldrig ville være vågen nok eller tålmodig nok til at praktisere den ved 04-tiden om morgenen... :(
SletOg tak for held og lykke + tillykke :)
Kl. 04 - f*ck, det er tidligt. Jeg håber det bliver bedre, snart. :-)
SvarSletHåber jeg VIRKELIG også!
SletJeg har også brugt op-ned metoden (vidste ikke det var en metode med navn) til i forb. med putning og når de (tvillinger på ca. 6 mdr) efter 1 time vågner skrigende op. Det har virket for det meste, de ender i egen seng bliver trøstet når de er kede af det.
SvarSletDet skal jeg da så meget i gang med, lyder det til!
SletKryds med kryds på for bedre søvn til alle. Og sig lige til, hvis kombinationen af mad og op/ned fungerer til UG med kryds og slange - vi er nogen, der er i gang med mentalt at forberede os på at undvære sammenhængene søvn fra maj, når Bean beslutter sig for at møde verden.
SvarSletJeg lover at sige til. Men hey - selv om det er rockerhårdt med manglende søvn, så er det det hele værd ;)
SletVi har brugt op/ned - dog var vores primære problem at få bavianen til at falde i søvn om aftenen.
SvarSletVi har haft KÆMPE succes. Nu kan hun bare lægges i sengen og så snakker hun lidt og til sidst bliver der stille :-)
Halleluja! Det skal Varanen også lære. Kan man evt booke dig til at komme og lære ham det?så napper jeg en lur imens :)
SletVi brugte op/ned med Malthe - det fungerede meget fint! Men kræver altså lidt tålmodighed.
SvarSlet- som jeg læser du har masser af ;-) Præcis som mig!
Det der med at ord man får sagt, ikke gælder hvis de er sagt midt i en 'barn-skriger-og-vågner-konstant'-nat, har vi også herhjemme! Heldigvis er vi alt for trætte til at huske hvad der blev sagt, og hvad der ikke blev sagt!
Jeg er spændt på at høre når du har fået hans ører tjekket - måske det er dem, eller måske I bare har trukket nitten ;-)
Åh ja, tålmodighed. Jeg har nærmest ikke andet. Eller noget... :)
SletJeg er også spændt på, hvad lægen siger til ørerne. Og det underlige er lidt, at jeg lige nu ikke helt ved, hvad jeg håber på, han siger... :)
Manglende søvn er the mother of all evil. Håber snart det vender med ham. I øvrigt er jeg helt i tråd med dig og "konditordrømmene". Forsøgte mig flere gange under min barsel (http://voresbarsel.blogspot.com/2010/10/sukkerchok.html), men må nok indrømme, at jeg ikke besidder detaljesans nok og ville sikkert ende på www.cakewrecks.com i løbet af nul-komma-dut (i øvrigt en ganske underholdende side). Men jeg giver gerne hjemmebagt kage og god kaffe, skulle du komme forbi forstæderne til Åarhus en gang :)
SvarSletDen side må jeg klart tjekke ud.fx intakt, hvis jeg skal være en masse vågen ;) (Arj, men det skal jeg jo ikke. Jeg skal sove. Og det skal Varanen også!) Kan være, at jeg tager dig på ordet mht kage og kaffe - jeg lader dig det vide, hvis vi skal på de kanter... :)
Slet