Nu har vi delt en portion havregrød, men mens Varanens var pimpet med blåbærmos, så prøvede jeg med æbler, mandler og lakridssirup i stedet. Havde jeg haft taget mig sammen til at lave karamel, ville jeg også have haft sådan en klat på, men det må blive en anden dag.
Var lige en kende for gavmild med siruppen, men skruer man lidt ned for mængden, har vi en klar vinder. Den kedelige bløde havresmag går enormt godt sammen med den salte smag af rålakrids og den syrlige smag af æblerne. Nam.
Nu er Varanen godt i gang med at gnave sig gennem sin Sqwish-rangle, mens jeg stjæler mig til lidt tid ved computeren, mens jeg lytter til klassisk musik på en af de millioner milliarder radiokanaler HDD's nye Apple TV-dims kan levere. Så mangler vi bare, at resten af familien står op, og at havgusen udenfor lægger sig, så solen kan komme frem og levere det gode weekendvejr, spåmændene meteorologerne har lovet. God weekeend til jer alle!
Hvor er det godt, at I har fået sovet!
SvarSletOg den grød ser for lækker ud. Send gerne lidt lakridssirup my way!
Ja, søvnen var tiltrængt! Ang. lakridssiruppen, så kan jeg smide noget i en boblekuvert til dig? Det bliver måske en lidt klistret affære, meeen... :-) (Alternativt kan du bare bestille et glas på det hersens internet. Det koster ikke så meget...)
SletUhmm..... Ser lækkert ud!
SvarSletVar det også. Og følte mig et kort øjeblik (meget kort øjeblik) helt hipster- og Nørrebro-der-er-grød-i-Jægersborggade-agtig...
SletVi leger også Nørrbro-hipster-der-er-grød-i-jægerborgsgade-agtige derhjemme ind i mellem. Urtekrams blandinger er faktisk helt hæderlige. Især med en masse guf ovenpå:)
SletDet ser lækkert ud, og med en god smagssammensætning! Grødeksperimenter er det bedste
SvarSletDet smagte virkelig godt, så nu har jeg i dén grad fået lyst til at eksperimentere med smagsvarianter i den ellers så anonyme havregrød.
SletUhmmm... Herhjemme er jeg også stor fan af grød, men lakridsfinten er ny. (Kæreste ser til gengæld altid på mig som om jeg er fra en anden planet, når jeg går i gang med gryde og gryn)
SvarSletHDD gider overhovedet heller ikke grød. Må ogås indrømme, at jeg tit er for doven til at lave grød bare til mig, men nu skal Varanen også have fra tid til anden, og så går det lidt lettere med at få svinget gryde og gryn :-)
SletLakridssirup på havregrød - det må jeg liiige tænke over ;-)
SvarSletVed godt, at det kan lyde lidt underligt, men det var RET så lækkert :-)
SletGOD ide, lakridssirup på grød, det havde jeg slet ikke tænkt på. Nu bliver jeg vist nødt til at lave grød i morgen allerede, for det skal prøves straks :)
SvarSlet