onsdag den 14. marts 2012

Så skal vi til den... Nogen råd?

Øglen har været til tandlægen her til morgen (sammen med HDD - på en eller anden fiffig måde lykkedes det mig at tørre tjansen af på ham). Det var simpelthen gået så fint (typisk - man ved bare, at hvis det var mig, der havde været med, så ville hun have skreget som en stukken gris), og Øglen havde plapret løs om sit plaster på fingeren og de nye løbesko og havde lydigt åbnet gabet og ladet tandlægen rumstere derinde. Verden er af lave! Så alt var gået helt fantastisk, sagde HDD, da han ringede for lidt siden og aflagde rapport.

Men. Udover, at vi skal børste øgletænderne lidt anderledes, end vi gør nu, så sagde tandlægen også, at vi (Øglen) skal stoppe med at bruge sut. Som i NU! Hvis vi altså vil gøre os nogen forhåbninger om, at hendes suttebid skal rette sig. Og det vil vi jo egentlig gerne.

Suk, altså. Vi vidste det jo godt. Men håbede måske lidt, at tandlægen ville sige "Arhhhh, pyt skidt - lad hende bare beholde sin sut til hun er 16-17 år; det tager tænderne ikke skade af". Det gjorde hun så ikke. Forståeligt nok, for selv jeg (som ved grød ikke er tandlæge) kan se, at der ikke bare er tendens til suttebid - der er suttebid. Måske er jeg også en anelse farvet af, at jeg selv har haft det vildeste friluftsgebis som barn. Som skulle rettes ind med togskinner, nakketræk, ganebøjle og the works. Og hvis Øglen kan undgå hele den procedure, så vil jeg da egentlig gerne skåne hende for den. Det kan selvfølgelig også være, at staklen Øglen 'bare' er genetisk disponeret for mærkelige tænder, meeeen...

Det er så der, vi er nu. Øglen skal smide sutten. Helst i går. Og det er her, I kommer ind i billedet - hvordan gør vi det bedst? Nogle råd, fifs, tilbud om pasning, mens det står på? Eller anbefalinger af ørepropper? Jeg forudser nemlig skrig, skrål og pylren, for vi taler om en dame, der er m e g e t vild med sin sut... Det er faktisk særligt belastende, at det kommer lige nu, for det går endelig sk*degodt med putningen. Og humøret. Men det skal vi nok få spoleret.

Bonus-info: Sutten bliver kun brugt, når Øglen sover, eller hvis vi skal på en lang tur med klapvognen, hvor der er risiko (chance?) for en lille middagslur. Og hvis hun er psykotræt efter børnehaven og ligger i sofaen. Men den er ikke til at rende rundt med...

Hun har i øvrigt kun 2 sutter tilbage, fordi hun er meget specifik omkring mærke og udseende. Så det er ikke fordi, de ligger og flyder rundt om i huset. Varanens sutter er hun fx ikke det fjerneste interesseret i.

20 kommentarer:

  1. Kan Påskeharen ikke få sutterne for et mega påskeæg (det kan jo så også være et arbejdsbord til værktøjskassen).
    Vores søn gav vores dyrt betalte julemand sutterne med rystende hænder og fik en stor bil i bytte og han spurgte kun en gang.
    I skal så lige forberede hende på, at der jo så ingen sutter er hjemme mere.

    Åhh hvor jeg føler med dig.
    Pøj pøj med bortskaffelse af sut.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Den ældste af mine drenge havde virkelig suttebid, da han var to år. Tandlægen sagde, at han skulle holde op med at bruge sut. Samme aften var drengen ret overtræt, da han skulle i seng, og vi gav ham sutten som sædvanlig - men nej tak - den lille røver sagde helt forarget: Mogens(tandlægen) siger IKKE SUTTE MER'!"Han nægtede simpelt hen at have mere med den sut at gøre. Aldrig havde vi troet, at noget kunne gå så nemt. Så jeg har desværre ikke noget godt råd :-)
    I øvrigt rettede tænderne sig helt vildt hurtigt. Selv om de havde strittet nærmest lige ud i luften, blev de til det flotteste regelmæssige tandsæt, man kan tænke sig.

    Randi

    SvarSlet
  3. Er I bare automatisk blevet indkaldt til tandlægen?
    For Trutten fyldte jo 3 i januar, og vi har ikke været der siden han var 1 år (måske var det 1,5).

    Nå men vi havde hele tiden besluttet os for, at Trutten skulle af med sutten til jul - og vi havde længe talt med ham om, at den skulle sendes til julemanden.

    Ugen inden, den skulle ryge, fandt han et Briotog i Netto, som han forelskede sig i - og onde mor var hurtig og tilbød ham den i bytte for sutterne.

    Han accepterede vilkårene og drog lykkeligt hjem med sit tog.
    Om aftenen tog det ret lang tid for ham at falde i søvn - og han sagde også selv, at det var svært uden sutterne. Men han var helt med på, at toget havde kostet ham sutterne - og det accepterede han faktisk hele vejen igennem.

    De første 4-5 dage var han længe om at falde i søvn, men derefter gik det uden problemer - og han knuselskede ellers også sine sutter inden da.

    Jeg tror, at han dels kunne mærke, at vi var helt sikre i beslutningen (vi smed dem faktisk alle ud samme aften, så vi ikke kunne fortryde i et svagt øjeblik) - og dels var han gammel nok til at forstå, at sutterne var prisen, hvis han ville have sit tog.

    Så jeg tror, det vigtigste er, at Øglen kan mærke, I er helt sikre beslutningen og at I ikke synes, det er synd for hende.
    Held og lykke med projektet ;)

    SvarSlet
  4. Vi (nok mest jeg) har haft frygtelig svært ved at tage beslutningen om, at nu skal det være slut med sut. Men for efterhånden en hel del uger siden fik vi StoreLille til at skrive et brev til Suttefeen, hvori hun fortalte, hvad hun ønskede sig, når hun skulle aflevere sutterne. Suttefeen har vist haft lidt travlt, for der er ikke sket noget ... før nu, hvor der lige præcis i dag ligger et brev i postkassen, og venter på, at StoreLille skal komme hjem fra børnehave. I brevet står der, at hun skal aflevere sutterne til et suttetræ i løbet af weekenden, og at Suttefeen så vil komme forbi herhjemme med en gave imens. (Løbehjul er bestilt og på vej med posten.) Nu SKAL det simpelt hen være. Og måske kan du også bruge noget, som LilleLilles sundhedsplejerske sagde, da vi snakkede om det. Jeg sammenligner nemlig et suttestop med et rygestop, som jeg ved er færfærdeligt, men den kloge dame sagde: Det er ikke længere et behov - det er en vane. Det vil i hvert fald hjælpe mig med at hjælpe hende, hvis vi kommer ud i noget gråd og suttesavn.

    SvarSlet
  5. Altså vi kører jo stadig med nat-sut plus eventuelt hysteri-sut-i-sengen-sut. Men jeg er meget enig med Lisbeth i, at I er nødt til at være sikre på beslutningen og vide, at I gør det bedste for hende, selvom hun ikke forstår det. Og hvis der går 2-3 uger før I når dertil, så vent med at tage kampen, indtil I er klar. Øglen bliver formentlig hverken mere eller mindre klar på den tid.

    Og hvor er det altså skørt. Jeg havde jo regnet med præcis dén der sutte-opsang fra tandlægen, da vi var der, men fik den overraskende nok ikke. Så vi venter lidt med at tage den helt fra hende. (ja, så kan jeg blære mig lidt med det, når nu du blærer dig med jeres gode forårsvejr hele tiden ;) )

    SvarSlet
  6. Vi satte en slut med sut dato. Så klippede vi en dag af målebåndet hver dag, der hang på Gustavs dør med stor seddel med hans billede på og stjerner. Så kom dagen og vi gjorde os umage med at lave en fin suttekæde og tog til suttetræet i Frederiksberg Have, hvor vi hang sutterne, græd lidt og sagde farvel. Så i Toys r ud og købe en valgfri gave og så hjem og bage lagkage. Det gik så flot og der har ikke været noget. Vi havde tre ugers nedtælling.

    SvarSlet
  7. Tjae...vi har begge gange puttet alle sutterne i en stor kuvert, som den stolte ex-sutte-ejer selv smed i postkassen og sendte til julemandaen (intet mindre!!) (vi sendte dem jo bare hjem til os selv, og har dem liggende endnu i original uåbnet kuvert), og til gengæld ville vi så bytte med en gave.

    Jo jo, - vi tog selv æren for gaven, den skulle julemanden ikke have!

    Ældste barn græd som følger: Aften 1: 15-20 min. Aften 2: 5 min. Aften 3: 2 min.


    Yngste barn: Aften 1: 15-20 min. Aften 2: 0 min.

    Sværere var det faktisk ikke.

    Fordelen ved at smide dem i postkassen er at man ingen sutter HAR, hvis man ved, at man måske kunne finde på at give efter, så på den måde hjælper det også forældrene.

    God fornøjelse!

    SvarSlet
  8. Jeg følger lige med i rådene. For vi fik også at vide, at Krabbe skal af med den inden han fylder 3. Til juni. Såee... Men vi tager den lige med henover børnehavestart. Men så!....

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, jeg synes også det er vældig interessant det her emne. Laurits bliver 3 til juli så det er også snart farvel til sut. Vi venter til efter indkøring i børnehaven (1. maj), men så skal der også ske noget......

      Slet
  9. Sofus har lige smidt sutten endeligt i lørdags efter i en lang periode kun at have brugt den om natten. Det er mod forventning (fordi han elskede den sut) gået skide godt! Ved begge vores børn har vi i en periode før sagt, at "nu er du blevet tre år - på lørdag hænger vi sutterne ud på suttetræet"-agtigt. Så har vi talt en del om det i ugen op til og talt ned, så børnene har været forberedt. Den dag, vi har hængt sutterne på træet, har de så fået en gave, og det var så det. Ved Sofus gav vi ham i øvrigt i ugen op til en bog om en dreng, der netop er stoppet med at bruge sut. Den hedder noget med Lasse-Leif og kan købes hos Legeakademiet. Den er herredårlig og den ender på en måde, som jeg ikke bifalder, men Sofus elsker den og sammenligner sig med Lasse-Leif (f.eks. ved at fremhæve, at han er utroligt meget sejere :-P). I virkeligheden tror jeg nok, at vi begge gange, kunne have stoppet sutteriet en del før, fordi børnene har vist sig overraskende klar i det øjeblik, sutterne endegyldigt var væk. Det var vist mere os, der troede, at man kunne lave noget afvænningshalløj, men det var vist bare at trække pinen for os alle. Pøj pøj med det.

    SvarSlet
  10. Begge gange her hos os,med 10 års mellemrum,har vi haft besøg af suttefeen, dvs. sutten bliver lagt et bestemt sted i huset/lejligheden, og næste morgen var der en gave fra feen. For begges vedkommende var det den første 2 hjulet cykel med støtteben.
    Der var lidt brok den 1. aften, men ellers ikke og de var begge omkring de 3½ år.

    SvarSlet
  11. Vi snakkede længe om at komme af med sutten. Og læste bøger om det. Tror vi startede omkring musens 2 års fødselsdag. Ved tandlægebesøget i efteråret sagde tandlægen til hende at sutterne ikke var gode for tænderne og at det var bedst at stoppe når man blev 3 år. Det forstod hun godt - vi havde jo allerede læst det i bogen 'Anna siger farvel til sin sut'.

    I lang tid var det Mormor der skulle ha' sutterne med hjem, for suttetræet i Frb.have var (er) noget svineri synes musen (og Moren). Efter julemåneden med Nissebanden i Grønland så blev det bestemt at det var julemanden der skulle have sutterne. Vi blev ved med at snakke om det og 1. lørdag i februar blev de 3 slidte sutter puttet i postkassen og sendt til Julemanden (PostDKs adresse til ham). Dagen efter fik musen nogle Hama maxi perler og plader af julemanden.

    Der var intet bøvl med putningen men musen vågnede nogle gange de første 2 nætter og kunne ikke forstå hvor sutten var. Men ellers gik det let som en leg. Hun kan stadig komme i tanke om at det var svært at sige farvel til sutterne, men ellers intet...

    Pøj pøj med afvænningen. Det skal nok gå...

    SvarSlet
  12. Man kan sende sin sut til Bamse og Kylling (og alle de andre fra dt der DR børnefjernsyn, velsagtens) - det gjorde min søster og fik en hilsen retur! (Min bror "sendte også sin sut til Ælling", men der var det bare min mor der senere smed dem ud og købte en ællingbamse til ham) Jeg selv var i evig sut-konflikt med min mor indtil den dag vi begge to blev så hysteriske at jeg i ren trods smed sutterne ud. Men hey, du kan jo altid bruge den der "man bruger ikke sut når man går i børnehave"

    SvarSlet
  13. Jeg bestak også Pigebarnet i sin tid. Først med Yasmin-dukken fra Disneys Aladdin. Det var sove-sutten, der røg først. Ulvetime-sutten kostede mig så Aladdin-dukken lidt senere. Det bedste af det hele var, at jeg gjorde det, mens Gemalen var langt væk på cykel-ferie, så han ikke kunne obstruere mit projekt. Og hurra, det virkede. Pigebarnet lagde sig pænt ned og sov allerede første aften. Uletime-sutten savnede hun lidt. Eller måske var det i virkeligheden især mig, der savnede den, fordi den var så nem at stikke hende, når hun sad og små-pyldrede, mens jeg skulle lave aftensmad.

    Jeg ved virkelig ikke, hvad 'man' gør. Men jeg tror på, at man med 'en handel' og et clean cut kan komme langt. God vind med projektet :-)

    SvarSlet
  14. Mange mange tak for input og råd og det hele. HDD og jeg har holdt sutte-møde (noget mere uskyldigt, end det måske lyder) og er blevet enige om at bruge 1,5 uger på at vænne Øglen til tanken om, at sutten skal væk. Så fra nu af og til næste weekend igen, skal hun forberedes så meget, at hun forhåbentlig til sidst bliver så træt af at høre på os, at hun frivilligt giver os sutterne. Tror, vi ender med en 'sende til julemanden'-model med en efterfølgende gave.

    Uh, altså! Synes, det er lidt synd for den lille Øgle. Men det skal jeg nok få lagt af mig inden om 1,5 uger. For jeg er meget enig med de af jer, der skriver, at det er vigtigt at stå ved sin beslutning og virke som om, det er det mest naturlige i hele verden. De er LYNhurtige til at opfatte vaklen, de små kræ :-)

    SvarSlet
  15. Altså nu har I holdt møde og besluttet, men derfor deler jeg lige min/Johannes' historie alligevel.

    Johannes fik valget mellem Suttefeen, Julemanden eller kaste dem i vandet (I know, miljøsvineri) og han valgte Suttefeen. Vi forberedte ham også i en uges tid eller halvanden, men han traf faktisk selv beslutningen et par dage før. Vi skrev et brev til Suttefeen, lagde alle sutterene i en pose med rødt bånd og brev. Så valgte han en "sidste sut" lagde sig til at sove og næste morgen var alle sutter inkl. den særligt udvalgte væk og i stedet var en gave, som han selv havde sagt at han ønskede sig af Suttefeen.

    Den første aften var han ked af det, det var han også anden aften og de næste par aftener. Men efter en uges tid var det ovre. MEN (og det er et stort men) der gik 3-4 måneder før han igen kunne falde i søvn mere eller mindre med det samme, når han blev lagt. Han har haft utrolig svært ved at finde trygheden og søvnen uanset hvor træt han var. Han har ikke spurgt efter sutten efter de første par dage, men roen og trygheden var forsvundet og den har vi brugt rigtig lang tid på at hjælpe ham med at finde igen. Faktisk er den først kommet, da han begyndte at dele værelse med lillebror for halvanden måneden siden.

    Men sån' bliver det selvfølgelig ikke for jer :-) Og se bare alle de andre historier, det gik så hurtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Se, det er lige præcis sådan noget, jeg frygter kommer til at ske. Fordi Øglen er meget tryghedssøgende, og hendes sut er hendes faste holdepunkt. Når vi er nogle steder, der gør hende lidt beklemt (hos tandlægen, fx), og hendes sut ikke er med, begynder hun med det samme at tygge på hendes ærme eller finger eller et eller andet, så jeg er temmelig overbevist om, at det er en tryghedsting, snarere end en hyggeting.

      Og det der med søvnen har vi jo haft problemer med tidligere, så når sutten er væk, kunne man forestille sig, at det bliver helt hat og briller. Men hun KAN jo ikke beholde den for evigt, så vi bliver vist bare nødt til at ruste os til en lang kamp. (Og så ellers skynde os at få Varanen smidt ind på hendes værelse :-) I øvrigt - hvordan foregår putning i praksis, når der er to på værelset? Enlighten me...)

      Men tak for beretning - det er meget godt at vide, hvad man også kan risikere...

      Slet
  16. Jeg vil også gerne dele vores erfaringer, vi har også brugt bestikkelse. Min datter smed sutten (endeligt efter en periode med kun at bruge den når hun sov) da hun var 3 år og nogen måneder. Hun var meeeeeget glad for den, og jeg frygtede virkelig processen. Men da dagen oprandt - vi havde talt med hende om det i en uges tid, samlede vi alle sutterne sammen, hoppede på cyklen, kørte forbi Fælledparken og hængte sutterne op på suttetræet. Derfra kørte vi til Nørrebro, hvor vi gik på jagt efter bestikkelsesgaven , nemlig en prinsessekjole. Vi var i forskellige invandrertøjbutikkerne som forhandler festkjoler for små piger, og dem er der mange af, og det var rigtig hyggeligt. Vi fandt en guld-prinsesse-kjole og det var det :-) Om aftenene peb hun lidt, men ikke ret meget, og siden da, har hun sovet som en sten. Da hun brugte sut vågnede hun i løbet af natten når hun havde tabt sutten, det stoppede helt da sutten var væk. Så bestikkelse er en god ting :-)

    SvarSlet
  17. Vi har også en 3 årigt, som fik samme beske og han ÆLSKEDE virkelig også sine sutter og det lyder til, at han brugte dem nogle mere end jeres øgle.
    En hel alm. fredag blev de "væk", imens han hoppede inde i vores seng og han fik lov til selv at lede efter dem og det gad han faktisk nærmest ikke bruge tid på. Da han så skulle sove, så blev han mindet om, at de var blevet væk og at han jo bare lige kunne lede efter dem dagen efter... utroligt nok accepterede han det bare....
    Nogle dage efter kom suttemanden forbi med en gave som tak for de sutter, som han havde stjålet....

    Så vores konklusion er: Vi troede det ville være megasvært at vænne ham af med sutterne, men det var MEGET nemmere end forventet.... Men når i gør det, så hold fast! Ingen vej tilbage, når sutterne først er gemt af vejen....

    Vi har valgt ikke at bekymre os for projekt blefri, da det nogle gange blot kræver det rigtige øjeblik, som med sutterne og så går det næsten af sig selv.
    Det tyder på, at vi får ret i det igen. For nu vil han gerne på wc i børnehaven og glæder sig til at må tisse på bedstemors blomster i haven til sommer...hihi...

    Jeg håber, at I får en lige så smertefri sutteafvænning som os!

    knus Krissy

    SvarSlet
  18. Jeg var MEGET bekymret, da min über-sutteglade dreng skulle smide sutten kort før hans 3 års fødselsdag. Jeg var sikker på, at det ville betyde hyl og skrig og konstante opvågninger samt diskussioner med den diskussionslystne næsten-3-årige.
    Vi brugte julemandsmodellen - og forberedte ham grundigt (selv om han nægtede at erkende, at det vi fortalte var rigtigt!)
    På dagen smed han selv sutterne i en kuvert og hjalp med at skrive "Julemanden" udenpå + skrive et brev til julemanden- og så kørte vi ned til postkassen, hvor han selv smed brevet i - og så ville han bare hjem og se om julemanden havde været med en gave! Og det havde han heldigvis - den frække julemand havde været med den længe ønskede mejetærsker - og han havde været så fræk at gemme den bag døren og var så smuttet igen.
    Da han blev puttet om aftenen, sagde han selv, at der jo ingen sut var - og så hørte vi ikke en lyd! Hele den uge havde han været umulig at putte, så vi undrede os meget.
    Midt om natten kom han hulkende ind til os og græd over sutten - jeg nåede at forberede mig på en nat uden nattesøvn (og jeg havde SÅ ondt af ham!) - men knægten kravlede op i vores seng og lagde sig til at sove!

    Siden da har han spurgt efter sutten 2-3 gange - og som regel kommer han selv med svaret. Vi har gjort meget ud af at lade ham fortælle om, hvor dygtig han har været til alle - og han er SÅ stolt!

    Det var vitterligt min største skræk og jeg havde meget ondt af den lille, men det var vist værre for moderen end for sønnen. Dagen efter fik han en spontan tur på café med ynglingskagen og æblemost, fordi jeg var super stolt af ham. Og hele cafeen fik at vide, at sutterne var sendt til julemanden.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...