mandag den 9. april 2012

Hej hverdag

Altså, sådan næsten hverdag, ing'?! Hverdag-hverdag for HDD og Øglen i morgen, barselshverdag for mit og Varanens vedkommende. Så længe det varer, altså. Prøver at lade være med at tænke alt for meget på, at min barsel slutter lige om lidt, og at jeg så skal ud på gyngende arbejdsgrund. Uden buttede babykinder og skraldgrinende Varan ad libitum. (Og uden endeløse traveture med barnevogn, konstante måltidsforberedelser og frustrerede naive forsøg på at putte Varanen indenfor, når jeg simpelthen ikke orker at gå mere med barnevognen. Der i reglen starter optimistisk ud og slutter med mundvigshvislende "sov nu for helved'er". Ved ikke, hvorfor jeg stadig prøver fra tid til anden...)

Chiller til morgentv...

Det har været en dejlig "ferie". På trods af uendelig træthed, utålmodighed og brud på rutinen, der af og til gav mig lyst til at hamre hovedet hårdt ind i et eller andet. Eller sætte mig og stirre på en hvid væg. En vaskemaskine, der centrifugerer. DK4 i båndsløjfe. Hvadsomhelst. Så længe, jeg bare lige i to minutter kunne slippe for at tørre saftevand, grød eller smattet brød op. Hoppehoppehoppe med 10 kgs knægt, der synes, at det mest nederen i verden er at ligge på ryggen. Næstefter at ligge på maven, altså. Eller sidde op. Hive snotservietter op af lommen. Svare på 10 milliarder spørgsmål og konstant forholde mig til en malstrøm af tale varierende fra "Når vi kommer ned i gården, vil jeg gerne køre på min cykel, mor" til "Moarrr? Der er robotter ude i opgangen, tror jeg nok. Fordi det er der bare. Mor-Robot og Far-Robot og LILLEBITTE ØGLE-ROBOT! Og så kom de, og så sagde de HEJHEJHEJ, og så var der en rutschebane, som de rutsjede ned af og råbte WHEEEEEE, og så GRINEDE den LILLEBITTE Øgle-Robot. Sådan her; HAHAHA! ... Og så skinnede solen, og DET REGNEDE SLET IKKE MERE? For det gjorde det bare ikke...".

Kan være, at vi skal skrue lidt ned for det der Toca Boca Robot-halløj, Øglen lige har fået på Padden. Hun ser robotter de mærkeligste steder, efter hun er begyndt at spille det

Men selv om det har været hårdt, så har det også været skønt at have begge unger lige inden for rækkevidde. Snakke med Øglen, lege med hende og til stadighed undres over, hvor hurtigt min lille pige er blevet stor. Ikke mindst inden for det seneste halve år, hvor hun både er blevet storesøster og er begyndt i børnehave. Ikke meget baby over hende mere. Og se hende og Varanen sammen. Han forguder sin søster og finder sig i hvadsomhelst fra hende - at hun napser legetøj fra ham, tjatter til ham, møfler ham temmelig hårdhændet, osv. Han griner bare og synes, at det er fantastisk, at hun er der. Og så har det naturligvis været skønt, at HDD har været så meget hjemme, og at vi har haft tid sammen som familie. Ud over turen til Mårmor og Mårfar, så har den stået på massevis af legepladsbesøg, playdate med N, Frilandsmuseet med Husmoder & co., græskarplantning i vores Urbane Have (så er vi i gang!), leg i gården, kage, masser af tid til historier, klodser og puslespil, lange gåture og god kaffe. Og så videre.

Varanen og Skrubben i nærkontakt på Frilandsmuseet. Søde unger, der syntes, hinanden var en fest
 
Øglen i gang med at sortere brikker fra hendes to nye puslespil, som besluttede sig for at kaste alle brikkerne af sig under transporten fra Mårmor og Mårfar og hjem


Øglen i bilen med små græskarplanter 

Vores Urbane Have, som måske ikke ser ud af så meget lige nu, men det skal nok komme! 

Hej græskar(plante)!

Og nu kalder hverdagen så. Øglen glæder sig til at komme i børner og har insisteret på, at jeg pakker to hjemmebagte kiks (det har vi nemlig også haft tid til) i madpakken i morgen. "For N skal også have en, mor!" Nååååhhhrr. Smeltesmelte. Hun har tilsyneladende - heldigvis - helt glemt, at N svirpede Øglen i hovedet med en pind på legepladsen forleden, og at ham og Øglen skreg af hinanden som et gammelt ægtepar. Den man tugter, elsker man, right?! Jeg påbegynder mine daglige traveture for at give Varanen mest mulig søvn, og HDD går i gang med at tælle ned, til det er hans tur til at gå på barsel.

Og hverdagen er jo i virkeligheden heller ikke så tosset. Den er bare anderledes end ferie. Og det er egentlig heller ikke så ringe endda... (som Minna og Gunnar ville have sagt)

8 kommentarer:

  1. Hvor sejt med have og hjemmebagte kiks! Jeg bliver helt forpustet af al jeres aktivitet.

    Det er jo fuldstændig uforståeligt, at din barsel er ved at være slut. Varanen er jo kun et lille bitte spædbarn og slet ikke en knægt på 10 kg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ork, der er ingen grund til at blive forpustet. Alle de opremsede aktiviteter er jo sket hen over 10 dage, så SÅ actionpacked har dagene heller ikke været... :-)

      Er i øvrigt enig i, at Varanen kun er et lillebitte spædbarn. Men på en eller anden måde lykkedes det lige for 7 måneder at drøne af sted. I don't get it.

      Slet
  2. Det er så spændende med den der have. Glæder mig til at høre mere. Og ja, jeg er lidt have-kulleret i øjeblikket. Det er bare fordi, man jo kan gro de SØDESTE små robotter!:-) (what? Vi MÅ have en passe - nu!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig også til at kunne fortælle lidt mere om haven. Ud over "nu har vi plantet 3 forkølede græskarplanter". Det skal bare lige holde op med at regne hele tiden. SÅ skal vi rigtigt i gang derude.

      God idé at gro robotter, i øvrigt. Det må vi prøve :-)

      Slet
  3. Hverdagen styrer! Jeg har helt glædet mig i smug til ikke at bruge min dag på at tømme opvasker, lave morgenmad/frokost/pandekager/boller/aftensmad, finde tøj, vaske tøj, skille børn ad når de er i totterne på hinanden, finde på aktiviteter, læse højt osv. Altså, jeg nyder ferien med børn, men også at jeg i morges kunne få min kaffe allerede kl. 8,15 uden afbrydelser (ahh... arbejde)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det er fuldstændig ligesom jeg har haft det. For selv om man (jeg) indimellem oplevede de der totalt zen-agtige øjeblikke, hvor alle var tilstede her og nu, og det bare var knaldhyggeligt, så var det langt oftere, som du har beskrevet ovenfor. Hyggeligt - men benhårdt arbejde :-)

      Slet
  4. Kender godt det der med, at de små begynder at snakke non-stop om det de har set på computeren/padden/fjernsynet, og synes også det er en smule skræmmende. Hjemme hos os, oppe i Norge, ser vi Landet for længe siden (indtil mac'en i forgårs døde med en ond lyd, og ikke har villet lade sig genoplive siden), og Julle ser "skarptænder" alle vejne. "Pas på - skarptand!"
    Hm. Måske meget godt vi lige tager en kold tyrker med de DVD'er der..

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...