onsdag den 4. april 2012

Hov! Idyllen, der forsvandt.

Nå. Så meget for at skrive et langt indlæg om idyl (inkl. brok). Farvel til det, sagde Blogger. Eller også kom jeg til at trykke på et eller andet. Det er formentlig det, der er sket - simultanredigering af kladde på hhv. computer og Blogpress borger ikke for smertefri udgivelse. Så, at der var nået at komme en kommentar, men jeg er bange for, at den er borte. Det beklager jeg.

Det var i virkeligheden heller ikke så interessant. Altså indlægget. En masse dyller billeder af påskeferie her hos Mårmor og Mårfar, hvor Øglen, Varanen og jeg stadig er. HDD er i byen og arbejde, men kommer i aften. Yay! Og så en del brok meningstilkendegivelser om, hvordan påsken, udover at være totalt zen- og overskudsagtig også kan være liiiiiidt ...udfordrende..., når der er 4 børn i alderen 0-5 samlet på et sted. Særligt, når de allesammen (arj, ok - kun 3; Varanen er endnu ikke med på lege-beatet) gerne vil lege med den samme ting. Eller de to store vil lege noget, hvor den næst-yngste overhovedet ikke må være med. Og angiveligt ødelægger h e l e legen ved sin blotte tilstedeværelse.




De to store legede (ja, det er datid, det her, for Onkel K tog hjemover i går) for det meste fantastisk sammen, og jeg har for første gang oplevet Øglen indgå i 'rigtige' rollelege. Med "Så sagde vi, at du var prinsessen, og at du kom og bankede på" og "Skal vi sige, at det er dig, der er syg nu, og så kom jeg med piller?" og alt det der. Mega-hyggeligt. Og det kan sagtens være, at det er hverdagskost i børnehaven, men der ser jeg hende jo ikke, så det har været fedt at opleve.

Indimellem idyllen skulle der dog også gydes olie på særdeles oprørte vande, fordi føromtalte næst-yngste havde formastet sig til at betræde lege-præmisserne. Fordi den ældste vovede at lege med en grim dims, som Øglen havde leget med tre kvarter i forvejen  og ikke havde værdiget et blik siden. Eller, at Øglen ikke gad lege med den ældste, men hellere ville læse en bog alene. Så gik sirenerne, og der skulle trøstes, mægles, skilles ad og faciliteres. Der skulle også laves frokost og tørres op efter den syndflod af saftevand, som et af skænderierne også resulterede i. Og nåh ja - der skulle selvfølgelig også lige pletfjernes en del, efter Picasso Øglen benyttede sig af et ubevogtet øjeblik til at dekorere meget hvid væg med kuglepen. Derudover skulle der bruges et øjeblik eller to på at fundere over, hvor hurtigt sådan nogle søde smållinger kan blive transmogriffet om til Gremlins.




Varanen har ikke taget del i hverken leg eller skænderier - han har bare ligget på sin Voksi-pose og observeret. Bidt i sin gummi-giraf og spist uhyrlige mængder mad. Han har også brugt dagene på at gro sine to fortænder endnu længere og på at understrege med al tydelighed (læs: skrige, mase og gå i bro), at det der amning, det er han SÅ færdig med! Så nu prøver jeg at få en ny rytme på plads, hvori der indgår flere flasker end den aftenflaske, han har fået indtil nu. Og prøver ikke at tænke alt for meget på, hvor meget nemmere det ville være at amme kl. 04, når han vågner, end at stå op og mikse en flaske. Men hey - så kan jeg nyde en Bailey's med god samvittighed. Og har endnu et incitament til at skrue bare en anelse ned for Marabou'en, eftersom kalorierne ikke længere bliver suget af mig.

Ud over at bevare det kølige overblik, har Varanen faktisk været sød og mild. Undtagen når han blev træt. Og når han vågnede fra sine lure i barnevognen. Som pt. varer en halv time sharp. Hvem gav babyen et æggeur? Det er på minuttet, han vågner, og gæt selv, om en halv time er lang tid nok! Så meget af dagen er gået med at få Varanen til at sove. Pakke ham i Voksien i barnevognen. Rumleskrumle ham rundt, til han overgav sig. Snige ham over perlegruset (grrrr!) og om på den fjernest beliggende terrasse, så de tre destroyere småpiger ikke fandt på at kaste grankogler på ham, skrige ham vågen, trille ham ud over skrænt eller andet kreativt.




Så selv om det er er knaldhyggeligt at gynge, spille frisbee, gå med barnevogn, skifte ble, lave skumbad, lave grød, læse historier, lægge puslespil, male æg, være på påskeægsjagt, vaske tøj, bygge med Lego, finde på prinsessehistorier, *find selv på flere*, så kunne man måske godt tænke sig bare et enkelt minut, hvor aktiviteten At Sidde Ned også indgik. Men man kan sidde ned, når man bliver gammel. Eller når reptilerne sover. Åbenbart. Og når de sover, kan man også drikke førnævnte Bailey's. Spise en påskehare mere (af chokolade, trods alt) og hygge med Mårmor og Mårfar. (Som naturligvis har været hjemme meget af tiden og meget behjælpelige med at se efter afkom og ikke mindst lave mad og servicere. Så det er bare mig, der er forkælet. Og/eller har en lav pyyyyha-tærskel). Og glæde mig over, at jeg a) ikke har 4 børn endnu, b) ikke er alene med de to, jeg har. For pyyyyh, altså.




Man kan også overveje bare at gå tidligt i seng, fordi der jo er noget med, at Varanen stadig synes, at det er fedt at vågne om natten. Og at ungerne jo i øvrigt heller ikke passer sig selv i morgen (dammit). Og sådan gik der endnu en dag.

Men når man vågner klokken 06.45 og helt søvndrukken konstaterer, at Varanen har sovet relativt længe, så kan man lidt igen. Og når Øglen så ovenikøbet kommer klatrende op under dynen og putter sig, mens hun beretter, at hun savner sine kusiner, "fordi jeg elsker dem, mor!", så gør det sjovt nok ikke så meget, at der er endnu en dag uden varm kaffe og sidden ned forude. For ligeså enerverende det kan være at agere konstant serviceorgan, så er de der Gremlins unger bare så søde. Og så pyt med, at jeg ikke når at gå i bad, læse Mårmors stakke af Hendes Verden (det går i øvrigt nok - dem bliver jeg ikke nødvendigvis klogere af) eller er for træt til at tænke en sammenhængende tanke endsige hækle et eller andet, når ungerne er lagt. For vi hygger os. Også selv om der er tidspunkter, hvor man kunne være stærkt fristet til at banke hovedet ind i noget hårdt. Eller tage en laaaaang lur. For som det også var tilfældet, da vi var på skiferie, kan jeg nok engang konstatere, at "ferie med børn" er verdens vildeste paradoks...

9 kommentarer:

  1. Det bliver bedre, når de bliver ældre. Promise! Men selv mine store skal 'serviceres' (bare på et andet niveau), så jeg ser også frem til påskeferie (fra i dag kl. 15) med dem, selv om jeg ved det også bliver nogle lange dage ;-) Skal dog ikke så tidligt op som dig. God påske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lover du det? :-) Det vil jeg glæde mig til, så. Samtidig med, at jeg vil begræde, at de bliver så hurtigt store. Er ikke nødvendigvis helt rationel... :-)

      Rigtig god påske til dig også.

      Slet
  2. Jeg tror, min pyha-tærskel svarer nogenlunde til din. Men jeg er nok også lidt forkælet. I dag ved frokostpåskebordet måtte jeg simpelthen sige ‘TI STILLE – NU!’ til børn. Kunne bare ikke magte mere snak midt i, at jeg åbnede ostehaps, tørrede mælk op, fangede flyvende agurker, fik ‘tsk’-blikke, fordi jeg kom til at servere en gulerod for en, der så åbenbart ikke ville have den, spurgte for tredje gang, hvad NOGEN ville have på sin mad – og prøvede at nyde min egen laksemad bare en lille smule. Shut up, altså, mor her kan ikke mere. Enig, der er for lidt sidden ned – og for lidt STILHED – på sådan en påskeferie med småkrapyler ....

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK fordi, jeg ikke er alene. Og selv om det selvfølgelig ikke er sjovt at nå sin tærskel - og ud over den - så kunne jeg ikke lade være med at grine (lettet) over din kommentar. For det er i sandhed befriende at vide, at jeg ikke er den eneste, der har påskesnerret af mit afkom. Mere end en enkelt gang, må jeg tilstå. Selv om mit "hold nu kææææft!" til Varanen var en enlig svale. Følte mig ikke som det største menneske i verden over at irettesætte (læs: skælde ud) en halvårs baby. Men man når lissom et punkt, iggå...

      Slet
  3. Det lyder altså rart. På trods af skrig, kuglepen og skrål.
    Og det er en smadderfin skrumle-vogn V har. (ja, jeg savner sgu vores lidt. Bare sådan af sentimentale grunde...)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det VAR også rart. Det var det. Men nøjjj, man lærer at sætte pris på stilhed. Om det så bare er i to minutter. På toilettet. Eller i badet. Som jeg i øvrigt ikke nåede hver dag. Eller hveranden. Så klam er jeg...

      Og ja, er vognen ikke fin? Jeg er helt vild med den og måtte bare eje den, da den blev skubbet i hænderne på mig for en 50'er (!) på et loppemarked. Desværre er den 'bare' rumleskrumlevogn hos Mårmor og Mårfar, for HDD synes, den er for skrumlet til at have inde i byen (og det kan der måske være noget om). Men så slipper vi for at pakke egen vogn, når vi skal af sted, og det er nu også meget rart. For guderne må vide, at der er habengut nok i forvejen...

      Slet
  4. Super fin beskrivelse af livet med børn:)
    Har i dag gået og glædet mig til at hente den ældste (som har samme fødselsdag som øglen) i børnehaven, så vi kunne komme hjem og nyde påskeferien. Men efter en scene over at skulle have flyverdragt på hjem og en 15 min gåtur hvor den mindste hylede i barnevognen (fordi han var sulten) og den store havde travlt med alt andet end at komme hjemme... Så tænkte jeg pludselig at påsken egentlig er en alt for lang række helligedag!
    Alt blev dog tilgivet da den store fald i søvn i flyverdragten med hovedet på trappen, mens jeg ammede den lille. Det er hårdt at gå i børnehave!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker, at jeg ikke er alene om at have det, som jeg har/havde det :-)

      Og shit, den ældste må have været træt - hvis man kan falde i søvn på en trappe, så har du ret i, at det meste bliver tilgivet. Men er det ikke sjovt, som det som regel er, når man har tænkt, at NU skal man virkelig hygge sig, at det hele går op i hat og briller?! :-)

      Slet
  5. Shit. Jeg får sved på panden, af at læse om det som jeg muligvis tror blir' min sommer, næste år, når Spunken er større, og mine søstres unger og hele familien, skal i sommerhus... bummelum :-) - tror dog lige jeg venter et ekstra år med at gi' Spunk en lillebror/søster.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...