onsdag den 9. maj 2012

Biblioteket rawks

- især fordi der ikke er nogen, der rynkede på næsen af min medbragte croissant og latte fra yndlings-Kaffen. Fordi her dufter af bøger. Og fordi der ikke er nogen, der ikke fortæller anekdoter fra sine to uplanlagte graviditer i 1900-hvidkål i lydstyrke tinnitus lige ved siden af mig. Som der var forleden på den lille café, jeg havde planlagt at sidde og kloge mig på. Så kan jeg lære det.

Kunne godt savne en noget mere stabil (læs; tilstedeværende) netforbindelse, men det er nok lige forkælet nok at hidse sig voldsomt op over. Det er trods alt et privilegium og ikke en menneskeret, at der overhovedet (angiveligt) plejer at være fri adgang til nettet.

Manglen på net skærer desuden kraftigt i mine overspringshandlinger (som denne), så jeg har rent faktisk fået en del fra hånden allerede. Så nu mangler jeg kun omkring 24.000 punkter på min to do-liste.

Mmmm. Mac, croissant og kaffe. Det er ikke så skidt endda.

Jeg skal bare liiiige spise min croissant og forsøge at forstå, hvorDAN det mon kan være, at jeg har taget 3 kg på, siden jeg holdt op med at amme. For en måned siden. Jeg forstår det simpelthen ikke. Eller... Hey... Wait a minute...

Madpakke fra nu af! Med alt muligt sundt i. For det er én ting at være de evindelige tre kilo fra sin ønskevægt. Det er straks en anden at være hele seks kilo væk. Tror sq, jeg kopierer Karolines post-its. Eller AB's yoga-ambitioner. Noget må der i hvert fald ske. Når jeg har spist denne her croissant, altså...

- Postet fra mini-Padden

6 kommentarer:

  1. Jamen med alt det løberi burde du kunne æde alle de croissanter det skulle være! Har du tjekket at fedtet ikke bare har forvandlet sig til ren muskelmasse?

    SvarSlet
    Svar
    1. I givet fald blævrer pågældende muskelmasse en hel del. Primært på maven. Grrr.

      Håber VIRKElig, at det løberi kommer til at give pote på et tidspunkt - så er det nemlig heller ikke sjovere. Og for nylig læste jeg lige, at det gennemsnitligt tager 2 år (TO ÅR!), før løb bliver sådan en "det gør jeg da bare lige, fordi det er så dejligt"-ting. Såeh... Rundt regnet har jeg 1 år og 11 måneder igen, før det indtræffer hos mig...

      Slet
  2. Haha, mine post-its virker ikke, i hvert fald ikke endnu. De gør mig bare rigtig muggen.. Men chokolade - det gør glad :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mmmm - chokolade... Must eat chocolate... Eller nej. Skrive post-its, mener jeg...

      Slet
  3. Mmmm.. chokolade. eller nårhh nej.. mmm post-it´s...

    Du glemte den ekstra kloge faktor. Når man læser og skriver på biblo, er det fordi man er viiiildt klog og skal bruge nogle rigtig svære bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Chokolade post-its, måske. Den idé må der være penge i...

      Og du har ret. Man er ret klog, når man går på biblioteket!!!

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...