mandag den 21. maj 2012

Farlig farlig tegning

Øglen elsker at tegne. Hun kan sidde længe med farvekridt, kuglepenne eller vandfarve (og så gad man godt, at man aldrig havde vist hende, hvordan man kan male sine håndflader og lave et aftryk på papiret med dem. Det sidder godt fast, det trick, selv om hun kun har fået det vist én gang. Men hun kan ikke huske, at hun ikke må slå. Eller vælte Varanen. Selv om hun har fået det at vide omkring en trilliard gange). Jeg synes, det er herre-hyggeligt. Både at iagttage hende, men også selv at male med. Og det er top swag (jeg er SÅ nede med det der teenage-sprog, mand!), at hun endnu ikke har luret, hvor dårlig jeg er til at begå mig på et stykke papir og stadig synes, at mine ubehjælpsomme streger er de flotteste hhv. blomster, heste, julemænd og huse, hun nogensinde har set.

Hendes tegninger har aldrig rigtig lignet noget, selv om hun i lang tid har forklaret, hvad det var, hun tegnede. En dag gik hun fx helt i selvsving og tegnede tegninger til hele familien. En af dem hed "Skorstene. Og et badeværelse". Ren avantgarde. Og hun tegner jævnligt blomster. Åbenbart. Og robotter. Og alt muligt andet. Hun har sorte perioder (proklamerer i hvert fald stolt, at "jeg har brugt alt det sorte vandfarve, jeg har!") og blå perioder. Perioder med jordfarvede kridt (fra dengang mor var dreng og troede, at jeg var kreativ). Og alle mulige andre farver. Modsat i virkeligheden, hvor alt bare skal være lyserødt. Hele tiden. Senest et par "sandaner", som dødpinemig SKAL være lyserøde. Med røde blomster på. Nogen, der ved, hvor man kan få sådan nogle?

Man skal koncentrere sig, så man ikke maler uden for stregerne... 

Men lige pludselig, iggå. Så finder man ud af, at hun kan tegne indenfor stregerne, hvis hun har nogle rammer at forholde sig til. Og at hun også kan tegne ansigter. Eller i hvert fald noget, som bedre kan gå for at være ansigter, end det krimskrams hun hidtil har tegnet. Og så bliver man helt stolt og 'hvor er hun blevet stor'-agtig (igen! Synes, jeg bliver 'hvor er hun stor'-agtig HELE tiden for tiden!). Og lige om lidt, så er hun bedre til at tegne end mig, hvilket ikke skulle være så svært og synes, at mine skilderier er pinlige. Det er de også. Så må jeg ikke være med til at tegne mere, og lige pludselig flytter hun hjemmefra. Ind til en, der hedder Kim, som har huller i ørerne og en tunet knallert. Og som er droppet ud af folkeskolen, er kendt af politiet og ryger for mange smøger. Jeg ved det bare!

Ansigter en masse. Det kan I godt se, ikke? Den spidseste af dem er en ballon. Det kan I også godt se, ikke?

Såeh. Tegning er farligt, folkens. Det gør jeres børn alt for hurtigt store. Og så flytter de. Det var bare det, jeg ville sige. Hej!

15 kommentarer:

  1. Fy føj da! Kan du straks fjerne de farvekridt fra barnet! Du vil da nødigt være knallert-Kims svigermor, vel?!

    Godt at vi stadig tegner Barbapapa'er, der mest af alt bare er nogle streger på kryds og tværs. Eller krokodiller. Men de ligner Barbapapa'erne til forveksling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er jo dét. Knallert-Kim er sikkert rigtig sød, men hans svigermor... Nej, vel?

      Øglen havde også en periode, hvor vi (jeg) skulle tegne Barbapapa'er. Den periode kunne jeg godt lide, for hvis de blev grimme (og det blev de), kunne jeg jo bare sige til hende, at det var fordi, de havde lavet sig om til et eller andet mærkeligt... :-)

      Slet
  2. Glas og ramme, siger jeg bare.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? Eller give dem til bedsteforældrene. Det er nu det starter, det der med en lind strøm af kreationer til intetanende familiemedlemmer...

      Slet
  3. Fedt! Hun er da super sej, hende Øglen....

    Hjemme hos os er tegning noget med, at vi sidder med papir og farveblyanter/tudser og så udstikker lille-manden ordrer om, hvad mor og/eller far skal tegne..... Og det er mest Postmand Per... Og Emil. Som så er det eneste moren kan tegne, der ligner bare noglenlunder det, det skal, ahem..... Men tegne selv - næ nej, det har man da folk til!
    Så go Øgle :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså go som i "godt gået" :o)

      Slet
    2. Øglen prøver også at slippe udenom at tegne fra tid til anden. Særligt på det sidste, hvor hun er blevet meget bevidst om, at det, hun tegner, ikke er lige så 'pænt' som det, de store børn ovre i børnehaven tegner. Så bliver hun enormt selvbevidst og arrig og vil BARE ikke tegne noget selv. Men så er det jo heldigt, at hun har en mor, der er så dygtig til at tegne. Eller noget... :-)

      Slet
  4. Hvor er hun dygtig, hende Øglen!

    Jeg kan godt huske den skønne periode, hvor mine børn var så små, at de syntes, at mine (virkelig grimme) tegninger var flotte. Det gælder om at nyde den tid :-)

    Randi

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt, ikke? Jeg nyder det også i fulde drag. Ikke mindst, når Øglen glædesstrålende udbryder "hvor er du DYGTIG, mor! SE far; mor har tegnet en påskehare!" :-)

      Slet
  5. Selvfølgelig er det da ansigter. Det kan enhver da se :-) Dygtig Øgle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det ikke bare mig? Og HDD? :-)

      Slet
  6. Min 3-åriges tegnekunst er endnu ikke så avanceret, så stor applaus til øglen. Mht suisidaler (det hedder de herhjemme), så prøv hos growingfeet.dk - de har i hvert fald nogen lyserøde med blomster på fra Bisgaard, men de koster en ugeløn (kan ikke linke til dem fra iphonen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, suisidaler! Det lyder ildevarslende :-) Tak for tippet til de lyserøde af slagsen. Vi købte et par klipklappere til hende i går efter børnehaven, fordi hendes fødder var ved at smelte af nede i hendes sneakers, og så fandt vi et par Arauto Rap på nettet i går, inden jeg så din kommentar. De var lyserøde med 3 sølvblomster, og det fandt nåde for Øglens kritiske blik. Nu skal posten bare komme med dem - det blev ikke taget godt imod, da jeg fortalte Øglen, at der nok gik et par dage, før de kom... :-)

      Slet
    2. Åh kender blikket alt for godt. Det kommer også når man kommer til at snakke nye sko med lillemusen efter den lokale skopusher (polkadotten på istedgade) har lukket for weekenden og hun så må vente heeeelt til mandag med at få dem. Blikket kommer så igen når farven eller størrelsen er udsolgt. Det er ikke nemt at være 3 år og blive forkælet med lækre sko i tide og utide mens mor må gå i de samme udtrådte sneakers til sålerne falder af, fordi musens sko koster en mindre herregård ;)

      Slet
  7. Det er så fint. Jeg har forældre der har gemt ret mange af mine værker fra Krims til ansigter og videre i det mere avancerede. Det er så hyggeligt at kigge på af og til.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...