mandag den 7. maj 2012

Hej "virkelighed"

Første rigtige(agtige) dag uden for Barselsland. Troede, det ville blive enåååårmt vemodigt, og at jeg ville få svært ved at løsrive mig fra at kysse Varanen på hans smukke hoved og komme med en milliard formaninger forslag til, hvad HDD og Varanen kunne lave sammen og "husk nu at give ham mad"-bemærkninger. Men whaddyaknow - i hele dén lille fantasi havde jeg glemt, at morgenerne ikke pludselig blev så zen-agtige, at der var tid til ret mange andre kommandoer end de sædvanlige.

Så der er ikke blevet udgydt nogen tårer i dag. Af mig, altså. Øglen kandiderede som springvand en stund, da hun ikke måtte æde alle sine farveblyanter, og fordi jeg ikke gad at pakke hendes vandfarver med dertilhørende underlag ud, så hun kunne male. Men hun blev god igen, og resten af morgenen gik slag i slag med madpakke-pakning, given ble og tøj på diverse reptiler, gåen i bad, spisen havregryn, dikkedikken og svaren på underlige spørgsmål som "Hvor er Jette?" og "Skal vi snart se Jette?" (ANER ikke, hvem Jette er. Slet ikke, når hun skulle bære samme mellem- og efternavn som Øglen, er ret skrap og angiveligt bor i et lille rum nede i gården?!) og "Hvorfor hedder manden Michael, mor?", da vi mødte overboen på trappen.

Afleveringen foregik i en storm af børn og syltetøjsmadder, og jeg nåede næsten ikke at tænke over, at jeg for en gangs skyld afleverede uden en Varan på armen og en pusletaske over skulderen. Kunne da også se Øglen mime "Hvor er Varanen?" inde bag ruden, da hun vinkede - det kommer nok til at tage hende et stykke tid også at vænne sig til, at mor og Varanen ikke længere hænger sammen ved hoften.

Det begyndte først så småt at gå op for mig, at noget er anderledes ved i dag, da jeg hoppede på cyklen, proppede min Marc Jacobs-taske (dammit, den har jeg savnet at bruge) i cykelkurven og cyklede tværs gennem byen. I samme tempo som de andre cyklister. Og oplevede hvor meget liv, der egentlig er i Kbh sådan en mandag morgen.

Morgenkaffe og brainstorm - og en lillesmule blogging - på Foodshop no. 26

Nu sidder jeg så på Islands Brygge med en kop kaffe og venter på, at klokken bliver 10, så jeg kan indløse det gavekort, jeg fik til min fødselsdag for mere end 7 måneder siden. Til en luksusmanicure. Håber, de kan udrette mirakler, for mine hænder er virkelig sløje efter en kold vinter og uendelig meget håndvask med et spædbarn in da house. Og hvis de ikke kan udrette mirakler håber jeg bare, at de i det mindste ikke skærer hænderne af mig.

Bagefter står den på et besøg på biblioteket - har en del, jeg skal have læst op på i forbindelse med firmaopstart - og måske en bette løbetur. Og lidt frokost på et tidspunkt derimellem. Så når alt kommer til alt, tegner min første dag ude i semiVirkeligheden egentlig meget godt...

18 kommentarer:

  1. Hatten af for dig. Jeg ville aldrig have så meget selv-diciplin til at kunne arbejde fra en café ;-)
    Håber du får tingene på plads :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også. Og indtil videre går det ok med at arbejde fra en café, men det er trods alt nok ikke en langtidsholdbar løsning :-) (Også temmelig dyrt i længden... )

      Slet
  2. God første dag i virkeligheden og tillykke med ar være ude med Marc Jacobs tasken! Det er stort. Og når man ikke har sine børn med og især den mindste, så får man (eller jeg) i hvert fald lyst til at sige til alle: ja jeg har altså to TO børn til alle! Bare så de ikke tror at jeg er sådan helt alene og mig selv - meget mærkeligt egentlig....

    SvarSlet
    Svar
    1. Taktak! Og ja, det er kæmpestort at være ude uden sit barn / sine børn. Indtil videre afholder jeg mig fra at tale med folk (synes, der er rigeligt med ord hjemme i husholdningen :-)), men når/hvis jeg begynder på det, kan det nu også godt være, jeg lige får nævnt mine børn i en sætning eller 70 :-)

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  5. Det lyder dejligt, må jeg være med i dit firma. Jeg har erfaring med sekretariatsdrift/ledelse i politisk styret organisation og en akademisk uddannelse.

    FruF

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis og såfremt min biks på et tidspunkt skal være politisk styret, er du den første, jeg indkalder til samtale :-)

      Slet
  6. At være sin egen boss i hovedstaden er helt klart federe end i provinsen.. Vi mangler god latte :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ville aldrig kunne arbejde fra en café, hvis de ikke havde god latte. Er blevet totalt forvænt. Og tænker stadig med undren på, hvordan jeg klarede mig igennem min provins-opvækst i en by med kun én café - som vel og mærke udelukkende serverede den der fesne maskin-kaffe. Lidt københavnerkaffesnob er jeg vist blevet på de 12 år (gisp!), jeg efterhånden har boet her :-)

      Slet
  7. Lyder som en ok slags virkelighed oven på barselsland. Her skal vi lige finde ud af alting først. Fx undrer jeg mig såre over, hvordan det kan lade sig gøre at være ene voksen i huset med spædbarn når Kærestes første fjorten dage er slut om en lille uge (GISP!) Og om man nogensinde kommer til at sove mere end 2½-3 timer ad gangen igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kan godt huske den blandede følelse af undren og blind panik over, hvordan i al verden det nu lige var, man SELV skulle tage vare på sådan en bette baby. Men det lykkedes, og lige pludselig er de store... *mimremimre* Held og lykke med det! (Og hey - ville gerne sige noget opløftende om det med søvnen, men eftersom Varanen først er begyndt at sove nogenlunde nu her, så synes jeg, det ville være at føje unødig spot til skade ;-))

      Slet
  8. Håber du har haft en dejlig dag, på egen hånd....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det kan du tro, jeg havde :-)

      Slet
  9. Åh det lyder som den mest perfekte dag post-barsel - jeg håber, du får en lige så god dag nr 2 :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det VAR en helt perfekt måde at starte post-barsellivet op på. Og dag 2 og 3 har også været dejlige. Satser på en rerun i dag :-)

      Slet
  10. Det er skørt, at det man savner ved barslen ofte slet ikke har noget at gøre med, hvordan det rent faktisk var at være på barsel. Måske bortset fra den lille haps, som man nu ikke længere er sammen med i døgndrift, selvom jeg pt. er okay tilfreds med ikke at skulle være en hel dag sammen med pylrede, pjevsede, skoldkopperamte Rumpenisse.

    Jeg håber, du får en god start på både firma og livet efter barslen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhr, er han stadig syg, den lille stakkel. Det er ikke så sjovt. Hvordan tackler Manden det? Sender jer god karma i hvert fald og håber, at du (også) nyder livet post barsel. (Omend du muligvis er en anelse mere presset af deadlines end jeg er pt. :-))

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...