fredag den 18. maj 2012

Løøøøb!

Jeg er blevet sådan en, der løber. Igen. Var engang ret godt i gang, men så blev det isvinter, og jeg blev gravid. Og træt. Og meget meget sulten.

Men nu - nu kører det igen. Og har gjort det en måneds tid. I dag ramte jeg de 10 km, og selv om det var hårdt, var det også skønt. Ikke mindst pga. vejret, der i dén grad har været med os her i Kbh. Så jeg tillader mig at håbe, at jeg endelig - efter 33 års udkig - har fundet en sportsgren, der passer til mig. (Men dermed ikke være sagt, at jeg synes, HDD's forslag om at købe en babyjogger, når Varanen skal til at gå i vugger langt pokker i vold, er helt lige så godt, som han synes...)

Jeg kan godt lide, at jeg kan løbe hvorsomhelst og nårsomhelst. At det ikke kræver voldsomt meget udstyr. Og, vigtigst, at jeg kan gøre det alene. Det skorter lidt på mig-tid i en familie med (to) børn, men når jeg løber, behøver jeg ikke tage stilling til gråd, aftensmad, bleskiftning, osv. Så løber jeg bare. Og er jeg lidt sur, når jeg løber af sted (Martyr-mor bor nemlig nogle gange inden i mig, skal jeg sige jer), er der næsten garanti for, at humøret er blevet bedre ved hjemkomsten.

Lyder jeg lidt frelst? Ja? Bare en lillebitte smule? Jeg ved det godt, men det er egentlig ikke meningen. Jeg er bare lidt oppe og køre over, at det ser ud til, at løb er blevet til et regelmæssigt indslag i min uge. Og at jeg ovenikøbet har tabt mig 1,4 kg på to uger. Selv om jeg stadig æder masser af slik og kage. Med den fart mangler jeg bare 8 uger endnu, før mig og vægten bliver perlevenner.

Men hey. God musik til løb? Lige nu hører jeg Mads & Monopolet podcasts, men for variationens skyld vil jeg gerne have noget musik. Så fortæl - løber du, og hvad lytter du til imens?

- Postet fra mini-Padden

22 kommentarer:

  1. Godt arbejde!
    Jeg prøver også at få løbet, men har ikke lige nogle gode råd til musik.. Jeg hører nemlig også Mads & Monopolet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er jeg ikke den eneste :-) Jeg har aldrig tid til at høre det, når det bliver sendt om lørdagen, så jeg synes egentlig, det er meget rart at lytte til, når jeg løber. Men på de længere ture kan det godt blive lige low key nok...

      Slet
  2. Krimier... Det er da det bedste, de er bare ikke så godt om vinteren når det er mørkt..... Så bliver det lige lidt for uhyggeligt....

    SvarSlet
    Svar
    1. Bøger! Det var da en god idé. Det må jeg prøve! Tak for tippet.

      Slet
  3. Hvor er du sej!
    Jeg er lige begyndt at løbe.. igen. Har aldrig været vildt begejstret for at løbe, men denne gang er jeg startet op med et løbeprogram som gerne skal "lære" mig at kunne løbe ;)
    Indtil videre går det også rigtig godt, og jeg synes jo nærmest at det er fedt?! (hvem havde lige et den komme? ;)).

    Nå, men jeg løber allerbedst hvis jeg har noget musik i ørene - og gerne noget med gang i! Så min yndlings lige pt. er Rammstein :D Men jeg er jo stadig så meget en newbie, at jeg skal have noget der kan holde mig kørende.. så måske når jeg engang bliver lige så sej som dig og kan løbe 10(!!!) km, så kan det være at noget mindre "hårdt" vil kunne gøre det for mig :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller aldrig været den store fan af løb, før jeg begyndte at løbe sidste gang. Og jo så altså stoppede. Men nu kører det heldigvis igen, og ligesom dig er jeg lidt overrasket over, at jeg egentlig synes, det er lidt fedt :-)

      Slet
  4. Du' SÅ sej, altså! 10 km er jo helt vildt meget. Jeg er endnu kun kommet op på 3,7 km (det meste af det er stadig gang), og lige pt. er motivationen da også helt forsvundet i eksamensstress.

    Jeg lytter til et begynder-løbe-podcast kaldet Podrunner af DJ Beatsmith, som jeg har hentet på iTunes. Det er sådan set bare elektronisk musik, der skifter i tempo efter hvornår man skal gå og løbe. Jeg synes nu, at det er ret hårdt for en, der er i så dårlig form som jeg, så jeg er ikke kommet længere end til uge 2, selvom der er 10 ugers program, og det vel nærmer sig en god måneds tid, at jeg har været i gang.

    Men hvis jeg selv skulle vælge musik at løbe til, tror jeg, at jeg ville vælge nogenlunde det samme, som det jeg kan lide at danse til: en god blanding af sjove kitsch-numre, gamle klassikere og nye hits. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taktak :-) Kan sq godt forstå, at det ikke lige er løb, du fokuserer allermest på for tiden. Men 3,7 km er da også en hel del.

      Podrunner må jeg lige tjekke ud. Kan godt lide elektronisk musik, men som dig er jeg nok mest til en blanding. Giiiider bare ikke isdde og blande inde på iTunes, så gad godt, at der var en eller anden færdig løsning. www.jegerdoven.dk.. :-)

      Slet
    2. Ja, prøv at tjekke det ud. De har vist både sådan nogle interval-sessions med varierende bpm og nogle med fast bpm.

      Slet
  5. Sejt, at du allerede har rundet 10 K

    SvarSlet
  6. Jeg er lige begyndt igen (ovenpå det der nedsunkne forfod) og kun 2 gange, så ved ikke om det bliver helt godt igen. Og har lige holdt pause, mens jeg var i London...
    Men når jeg løber, hører jeg Kato og Infernal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kato er ikke lige mig, og egentlig heller ikke Infernal, men sidstnævnte var da at finde på min tidligere løbe-playliste. Den lå så bare på min gamle (Android) telefon, så den er ikke lige sådan at genskabe.

      Slet
  7. Super flot gjort, dejligt med noget "jeg tid", sundt for sjælen...

    SvarSlet
  8. Sejt!
    Jeg løb også engang...stoppede af samme grunde som dig, graviditet og isvinter, satser på at jeg skal igang igen...en dag. Jeg løb en overgang meget til Muse, specielt pladen Black holes and revelations.... det var rigtig fedt at løbe til. God fornøjelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Muse... Må prøves. Og du skal da nok komme i gang igen. Men allerførst skal du lukke dig selv godt og grundigt inde i babyboblen! :-)

      Slet
  9. Skulkede du fra det der løb, du lokkede med? Så er min dårlige samvittighed på retur igen.

    Man skal ikek have en babyjogger, for så er der ikke længere grund til at løbe. Det er jo frirummet, der er så skønt. jeg skal også i gang igen, så snart jeg har fundet flyttekassen med løbesko og fragtmanden har været her med en vaskemaskine, så stanken af gnu kan vaskes ud af tøjet igen. Vi er flyttet hen til en af de skønneste løberuter i København, og jeg glæder mig sindssygt til at prøve den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kom aldrig sådan rigtigt igang med at træne til det der løb, I'm afraid. Var ellers begyndt, men så var det, at Varanen holdt op med at sove om natten, og lige pludselig var der kun en måned til at gå fra 0 km til 21 km, og det magtede jeg slet ikke. Så bed du bare din dårlige samvittighed om at smutte!

      God pointe med babyjoggeren, i øvrigt. Så bliver løberiet bare (endnu mere) pligt, hvis det også lige kræver, at man får baby til at sove imens. Og hvad nu hvis han vågner. Eller nægter at sove. Osv. Næh du - jeg lytter til dig og giver dit argument videre til HDD :-)

      Uh, hvor er I flyttet hen. Jeg er nysgerrig nu!

      Slet
  10. Løb er fantastisk - jeg sneg mig ud på første lillebitte post-baby tur i søndags. Det var så dejligt at komme igang. Sejt at komme tilbage på de 10 km. Jeg sukkede længselsfuldt efter maratonløberne men tror måske halvmaraton næste forår er mere realistisk end at tage et fuldt maraton. Det er rigeligt svært at finde tid til 2,5 timers løbeture uden baby...

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...