Vuggestue vs. dagpleje - afgørelsen

Først rigtig mange tak for alle jeres gode kommentarer om vores kvaler omkring pasning af Varanen. De er blevet læst mere end én gang og er bestemt blevet taget med i vores overvejelser.

Vi har besluttet os for at takke nej til det private pasningstilbud, der pludselig dumpede ned i skødet på os. Der var mange gode ting ved det, men der var flere udfordringer, så idéen blev droppet. Forinden ringede jeg til Pladsanvisningen for at høre, om det var helt håbløst at få plads i vores to ønskeinstitutioner. Det var det. Sagde yndlings-Pladsanvisnings-Mette, og hvis hun siger det, så passer det! Ikke noget udenomssnak dér - hvis vi fik plads til foråret, skulle vi være glade. Vi har behovsdato i august, så foråret er lige længe nok at vente, syntes vi nok.

Således opløftet (not!) gik vi i tænkeboks mht., hvad vi så kunne gøre. Googlede lidt rundt og fandt så en dagpleje her på Østerbro, som lød virkelig god. Ringeringe til Dagplejekontoret. Som ikke havde noget med det at gøre. (Hvad laver de egentlig så?). Ringeringe til Pladsanvisningen. Som HAVDE noget med det at gøre, og som i øvrigt vist også havde haft den person, jeg talte med, på et kækhedskursus. Eller også serverer de bare alkohol i rå mængder i kantinen. I hvert fald var vores dialog temmelig absurd, men det jeg fik ud af det var, at Varanen ville kunne få plads i den pågældende dagpleje omkring det tidspunkt, han skal i hæren. Og at det i øvrigt ville være den rene galskab ikke at ændre vores vuggestueønsker. Til nogle, der dels ligger ret langt væk hjemmefra, dels har et om ikke blakket ry, så heller ikke scorer allerhøjest på min interne popularitetsliste.

Begyndte at blive jævnt træt af al den her ringen rundt og fåen totalt nederen beskeder, så HDD og jeg satte os ned og undersøgte, hvad det ville kræve, at jeg passede Varanen hjemme, indtil vi kunne få en plads. Det ville blive dyrt, men med hiv og sving ville vi måske godt kunne få det til at løbe rundt. Straks værre står det til med mit mentale helbred - hvor får man et nyt af dem, hvis man beskadiger det, man har? Og planerne om at være selvstændig ville også blive udsat i længere tid. Så det var en mulighed, men... ja... Altså, jeg ved godt, at det lyder strengt at sige, at man næsten ikke lige kan overskue det, og at man er så egoistisk, at man gerne vil have ført sine planer ud i livet, men... Shoot me!

 

Altså, personligt forstår jeg jo ikke, hvorfor folk ikke står i kø for at tilbyde denne her lækkermås cremen af cremen inden for pasning. Jeg mener - SE dog på ham! Såeh... ved nærmere eftertanke skulle jeg måske bare passe ham selv... :-)

Så vi lagde hovedet i blød endnu engang og kom uvilkårligt til at tale om Øglens dejlige, rolige vuggestue, som jo desværre ligger lidt langt væk, og at det da også er forbistret. Men at man selvfølgelig kunne få Varanen ind der til at starte ned og så flytte ham, når der er en plads her i postnummeret. Forudsat, at der var en plads i Øglens vugger, altså. Og hey, det VAR der, sagde den søde søde pladsanvisningsdame (som tilsyneladende ikke havde deltaget i hendes kollegas kækhedskursus). Eller "det ser overhovedet ikke håbløst ud", sagde hun faktisk. "Det ser endda meget sandsynligt ud". Og så opremsede hin antallet af børn på ventelisten og antallet af pladser, der bliver ledige over sommeren, og selv om jeg er meget sproglig, kunne jeg godt regne ud, at der helt sikkert bliver en plads til Varanen.

Så det er det, vi gør. Putter ham i Øglens vuggestue, hvor vi kender både omgivelser og personale og den overhængende fare for spydige kommentarer til os som de onde, arbejdende forældre. Og ved, at de rystende konklusioner fra diverse Ph.D.-afhandlinger (fingerede eller ej; vi er enige om, at der er plads til forbedring!) ikke stammer derfra. Derefter krydser vi fingre for, at det ikke tager for evigt at få ham i en god, integreret institution på Østerbronx, og hey presto - vores (og forhåbentlig også Varanens) pasningslykke er gjort. Og så glæder vi os i øvrigt over, at jeg indtil videre har nogle temmelig fleksible hverdage og forhåbentlig også bliver ved med at have det i lang tid fremover. Så begge reptilerne kan få nogle kortere dage og måske endda holde fri fra tid til anden...


- Postet fra mini-Padden