Av mine stænger

Ja, jeg løber så stadig. Kom godt nok til at pjække fra den 6 km-tur, jeg ifølge mit program skulle have løbet i ugens løb, men til gengæld cyklede jeg en milliard kilometer (sådan føltes det) til noget med noget arbejde. Så det går nok lige o.p op (som virkelig onkel-agtige typer ville sige). Eller det lader vi i hvert fald bare som om, at det gør.

Havde sq nok egentlig også pjækket fra dagens tur, hvis det altså ikke lige var fordi, jeg havde meldt mig til Alt for Dullernes Kvindeløb for nogen tid siden. Fordi jeg efter 33,5 år kender mig selv så godt, at jeg ved, jeg har mega-meget nemmere ved at holde mig selv oppe på et projekt, hvis jeg forpligter mig til noget i forbindelse med det. Så Alt for Dullerne - here we come.

På snedigste vis lykkedes det mig at overbevise HDD om, at det ville være konge (som folk, der sidder fast i 90'erne ville sige), hvis han og reptilerne fik sig lidt frisk havluft. På den måde kunne de nemlig køre mig til (og fra) løbet, og jeg slap for at cykle alt for mange kilometer i højst ustadig vejr, der ikke kunne beslutte sig for meget andet, end at det i hvert fald skulle blæse. Så familien Reptil tog til Amager, og Øglemutti løb sammen med alle de andre kvindfolk, der også havde været så letsindige at melde sig til 10 km-ruten.

 

LøbeØgle

Bagefter fik Øglen mit løbenummer (HDD kunne nemlig berette, at Øglen var blevet lidt ked af det og havde sagt ting som "Jeg vil også have et nummer, så jeg kan danse" og "Hvornår skal jeg løbe mini-marathon?", da hun var blevet vidne til det kollektive vanvid som fællesopvarmning til sådan nogle konceptløb er kan være), dansede lidt og syntes generelt, at det var the shizzle at være på strand- og skovtur.  Og så gik turen hjemad. Til cafébesøg (efter et bad, bare rolig), kig på en lejlighed (man må godt ose, selv om man ikke har solgt endnu) og bunker af vasketøj. Til leg i stuen, kokkereren af aftensmad og ulvetime. Og - ikke mindst - til umanérligt ømme stænger. Det kan godt være, at Amager Strandpark udgør en vældig smuk kulisse for løbeture, men de der betonklodser, den er bygget op af, gør IKKE noget godt for knæ og hofter. Eller også er det bare kadaveret, der giver sig efter at have bevæget sig i andet end luntetrav gennem længere tid.

 

Goodybag. Som heldigvis ikke udelukkende indeholdt sunde og/eller mærkelige ting. den cremede brie bliver IKKE fortæret i aften, ligesom den grønne te heller ikke gør. Dippe-Dutterne (huh? Bugles, om jeg må be') fra Kim's gør derimod. Og chokoladen fra Marabou...

Nu sover reptilerne, og jeg overvejer at amputere et ben eller to. Eller som alternativ humpe ud i køkkenet og hente den goodybag, Alt for Dullerne udstyrede sine deltagere med. God søndag aften!

Og nåh ja. Tiden på det der løb? 53,45 sagde chippen. Wohoooo! (Og så ikke et ord om, at min Endomondo mente, at jeg stadig manglede at løbe 370 meter, før jeg ramte de 10 km. Internettet siger, at ruten var opmålt efter alle kunstens regler af DAF. Hvem de så end er. Men hvis internettet siger det, så er det rigtigt...)