Varanen nåede lige netop op på cyklen, fik spændt selen og var SÅ klar til sin cykeldebut, da Øglen flejnede og truede med at skrige Østerbro sønder og sammen, hvis hun ikke måtte sidde på cyklen (som i parantes bemærket var der, hvor hun blev transporteret rundt i dag. Varanen skulle bare lige prøve. Men nej, åbenbart)
Og mutti, martret af dårlig samvittighed over ikke at være sådan en, der går fast til svømning med kræet og/eller står og gjalder ♫ NÅR VANDET GÅR TIL NAVLEN SKAL DU STOPPE - DU STOPPE. GÅ ALLLLDRIG ALENE DERUDDDD! ♫ på Svanemøllestranden hver weekend, bakker hjertens gerne op om sådan et initiativ. Så af sted med os.
Stor succes! Ikke lige den del af det, hvor man skal spules under bruserne (indsæt selv skrig og skrål og et prøvende "jeg gider ikke rigtigt i svømmehallen alligevel, mor?"), men resten var et hit. Også selv om jeg blev beskyldt for at skovle vand i munden på hende, da hun blev lidt ivrig og kom til at sluge en rummeter
Fandt et sejt loppemarked på Østerbronx, der da lige havde lejet en hoppepude. Så Øglen hoppede sig helt flad, mens vi osede lidt
Resten af dagen har vi ikke lavet det store. Trillet lidt rundt med søvnløs Varan (what else is new?). Været på legepladsen. Leget derhjemme. Solgt dobbeltklapperen. Set dvd om vilde dyr sammen med Øglen, mens jeg muuuuligvis har småblundet lidt.
Gyngende reptiler
Gyngefrans, Hipstamatic-style. Hvor den hjemmestrik (egentlig Øglens), der erstatter hans sædvanlige trøje, som er til vask, ser lidt mindre rød og lyserød ud, end den er i virkeligheden...
Reptilerne leger og griner
Dejlig lørdag. Flere af dem. (Og knap så mange søndage, hvor jeg skal løbe 10 km på Amager. Suk).


Årh jeg gad godt have set, og hørt, Jer i svømmeren. Er sikker på at hun har lydt vildt forurettet:) Helt ærligt, beHØVER du at SKOVLE vand i munden på hende?!:)
SvarSletUdover det; tillykke med salget; Ose- og hopperiet; Og en lille lur. Slet ikke en lørdag at kimse ad
Nej, det var da også meeegatarveligt af mig sådan ligefrem at SKOVLE med vand :-)
SletØj dejlig lørdag. Minder lidt om vores, i hvert fald det der med til tider utilfreds store-søskende som gyder edder og andre ikke-genfortællende ord.
SvarSletLyder spændende med flytnings-noget. Som det blog-stalker jeg åbentbart er (?), så tror jeg, at jeg ved hvor I bor. Tagterrassen ligner i hvert fald vores venners, sån' en der går på tværs af alle bygningerne? Håber at I hurtigt får solgt og hurtigt finder en lækker 5V'er.
Utilfredse storesøskende er ikke sådan at kimse af...
SletUh, hvem kender du mon i vores forening? (Hvis det da er den samme - tror, der er en del tagterrasser her i bydelen, der går på tværs af bygninger :-)) Nu er jeg nysgerrig. Menaltså - i vores tilfælde er "på tværs af alle bygningerne" kun to bygninger, så selv om tagterrassen er pænt stor, er den ikke fodboldbanestørrelse eller noget.
åh, det ser ud til at i har haft noget bedre vejr, end her på fastlandet...
SvarSletlørdage med hygge, middagslure og glade børn - det lyder som den helt rigtige kombi.
Ja, vejret i går var slet ikke så skidt endda. I dag har det været en lidt anden sag...
SletNøj, det lyder hyggeligt. Specielt det med hoppepuden- glæder mig sådan til at Kröte er stor nok til sådan nogle, mest fordi jeg så har en undskyldning for selv at hoppe lidt amok.
SvarSletJeg er iøvrigt den eneste fra min mødregruppe, der ikke har haft sin baby til svømning endnu. Kan simpelthen ikke overskue busturen til en eller anden forstadssvømmehal med varmtvandsbassin. Kröte ser nu ud til, at have det ok alligevel, selvom jeg jo ikke kan vurdere, hvorvidt den manglende svømning giver varige mén...
Go' søndag!
Jeg er en klovn til hoppeborge, men Øglen klarer det heldigvis fint selv :-)
SletVaranen har heller ikke været i svømmehallen endnu - og han fylder snart 9 måneder. Må prøve at overbevise HDD om, at han og Varanen skal bonde i en lille pyt lunkent vand :-)
Svømmehalle har aldrig været nogen succes her, desværre. Jeg husker for eksempel en gang med Troldens mødregruppe, hvor vi endte med at betale 85 kroner for at tage alt tøjet af og på igen, fordi Trolden var rædselsslagen for bruseområdet. Noget med lyden, tror jeg.
SvarSletSå jeg håber ikke, at man er alt for dårlig mor, hvis man ikke jævnligt svømmer med sit barn.
Åh og den der "gå aldrig ud til navlen"-sang havde jeg helt glemt! På efterskole lavede vi en række ekstra vers til sangen med andre gode råd, f.eks. "Børst aldrig tænder før du drikker cola" og "Tag aldrig våddragt på når du skal tisse". Måske kunne man begynde at bruge melodien til andre opdragelses-sætninger? "Når du bli'r lagt i seng, så skal du sove" og "Ikke mere iPad til den dame" vil blive ørehængere herhjemme.