Kigger du efter Baby Dior og haute couture til småfolk, så er det ikke her, du skal kigge. Men mangler du en lækker Småfolk-heldragt, en Thildeklud (hvad ER det i øvrigt?), nogle ydmygende (for baby, så no worries) arm- og fodbånd og alt muligt andet - mest tøj - så tag lige et kig her.
Jeg kan ikke love, at jeg ikke fylder mere på senere. Lige nu ligger der et par fantastiske Krutter-bukser, Rasmus Klump-style, og en smørblød Poppy Rose-heldragt i måske-bunken, men jeg er jo så piv-sentimental, at jeg ikke ved, om jeg kan nænne skille mig af med de bukser, Varanen havde på til sin dåb, eller den heldragt han fik i barselsgave af Farmor. Måske overvinder kynisme og grådighed tilsidst
Småfolk-heldragt med æbler i tyk, god kvalitet og lækker blå farve. Str. 68, men en anelse til den store side. Varanen fik den i barselsgave af Tante L og har nydt at have den på i den måneds tid eller to, han kunne passe str. 68. Pris: 100,- plus porto.
Sort Ej Sikke Lej-heldragt, str. 74 - men lidt til den lille side. Øglen fik den af en anden tante (også en Tante L, as it happens) og har brugt den en enkelt gang eller to. Varanen har aldrig brugt den, da den er lidt for slim-fit. Fint ugleprint bagpå (se næste billede). Prisidé: 75,- plus porto.
Ej Sikke Lej-dragt. Se nærmere beskrivelse på billedet ovenfor
LaMaze håndleds- og fodrangler. Raslet en smule med af både Øglen og Varanen og vasket en gang eller to, men i rigtig fin stand. Pris: 50,- plus porto.
Supersødt sæt fra Benetton, str. 74. Sorte, bløde fløjlsbukser og hvid- og blåstribet t-shirt. Barselsgave fra Tante S. Blusen er brugt nogle få gange, mens bukserne er brugt lidt mere. Pris: 100,- plus porto for sættet.
Sej heldragt fra Nanoou, str. 74. Virker dog lidt længere, ellers er det bare snittet. Kan ikke finde ud af, om den er slim-fit, eller om det bare er Varanen, der er for tyk til den. Under alle omstændigheder har han ikke brugt den. Købte den til Øglen i sin tid, og hun brugte den kun et par gange. Mest fordi jeg glemte, jeg havde købt den, og da jeg kom i tanker om det, var hun næsten blevet for stor. Pris: 50,- plus porto.
Molo-body str. 62. Ret normal i størrelsen, men pga. den smarte lukkeflap kan den også passe længere babyer. Varanen brugte den i hvert fald også, da hans andet tøj hed str. 68. Kan simpelthen ikke huske, hvor jeg har den fra, så her slipper I for anekdoterne. Pris: 25,- plus porto.
Den originale Thildeklud. Som angiveligt er en nusseklud, købt af mig til Varanen, før han blev født. Fordi han skulle have en nusseklud, han kunne blive lige så glad for, som Øglen er for sine. Det har han også fået - det er så bare en Snoozebaby. Ligesom Øglens. Så mine børn er åbenbart ikke Thildekluds-børn. Kluden er aldrig blevet nusset, men har ligget forhåbningsfuldt i Varanens seng et par måneder. Nu har den dog opgivet nogensinde at blive rigtigt elsket hjemme hos os, og derfor søger den væk. Pris: 50,- plus porto
Og det var så alt i denne omgang. Giv lyd, hvis noget kunne have interesse...
Jeg byder da gerne 300 for hele tøjbunken. Yngstemanden er ved at bevæge sig mod str 62 og det er jo altid rart at være på forkant :) lamaze dimserne har vi allerede...
SvarSletHej Louise. 300 er en deal :-) Hvis du bor i nærheden af Østerbro (kan se på din Blogger-profil, at du bor i Kbh), er du velkommen til at komme forbi efter det. Ellers må vi lige finde ud af noget med at få det sendt. Tænker, at porto beløber sig til 40-50 kroner for hele molevitten, hvis det bliver sendt som brev.
SletEjjj - får helt lyst til en til (vi har nemlig sovet vores tornerose-søvn, og har nu glemt alt om, at søvnmagel er lort...)... JEG VIL HAVE EN TIL!!!
SvarSletVi havde forøvrigt den sorte ej-sikke-leg med uglen på ryggen (bare i rød) - og vi brugte den sindsygt meget. Men begge tøser var også slim-fit unger!
Arj, skal du ikke gemme alle de fine ting til barn nr. 3?!?! (*snicker* *snicker*, *blink-blink* og et albueskub)
SvarSletEller nå eh? Ham/hende planlægger I måske ikke lige nu med det samme...? Eller hvodden? ;-)