onsdag den 25. juli 2012

Mmmmmuffins

Jaja, jeg ved godt, at jeg er på afvænning fra sukkeret (kan ikke linke fra iFååån, men i forrige indlæg klagede jeg min nød), men når der nu ligger en stor pose selvplukkede blåbær i køleskabet, som begynder at se lidt livstrætte ud (blåbærrene, ikke køleskabet), så må man jo GØRE noget.

Og det har jeg så gjort. Jeg fandt nemlig nyeste (komplet overflødige, men ikke desto mindre vældig anvendelige) gadget - indkøbt i Sverige - frem fra køkkenskuffen:


"Hvad er det?", tænker I nu i bedste Piet Van Deurs-stil. "En lyserød toastmaskine?" Men nej... Det er eeeeeen




MUFFINMASKINE! Rørerøre dej. Smække i muffinmaskine. Bagebage i 12 minutter. Og så er der måffins. Sq da smart. Man kan selvfølgelig også bare bruge ovnen, men så havde man jo ikke sådan en pæn (!) lyserød tingest, vel? Og desuden så bruger maskinen væsentlig mindre strøm end ovnen. Totalt miljøvenlig - nu med kage!



Og nu må jeg hellere se at tøffe ned til underboen med en tallerkenfuld kager. Bare så jeg ikke selv kommer til at spise dem.

I øvrigt er HDD og jeg næsten alene hjemme. Øglen er nemlig taget på ferie hos Mårmor og Mårfar og skal blive der til fredag. Det er virkelig underligt, at her er så stille. Tror heller ikke, Varanen helt kan forstå, at storsnakkende storesøster ikke er her. I hvert fald har han været noget 'ud til bens' (siger folk under 90 egentlig det mere?) efter hun blev hentet her til eftermiddag.


... Øglen og bedstevennen på playdate tidligere i dag. Tårnlegepladsen og is i kassecyklen - så bliver det tilsyneladende ikke meget bedre, når man er treethalvt år...

Tiden med kun ét barn hjemme (sjovt, som det pludselig føles som den rene daseferie) skal bruges på at få skik på vores loftsrum. Sidst jeg var deroppe og kigge, så det ud som om et loppemarked havde kastet op. Så det kræver mere end bare to minutter og en enkelt tur til storskrald. Og da vi håber på at få solgt vores lejlighed inden så længe (go Danbolig!), vil vi gerne være nogenlunde forberedte. Fredag tager vi så vestpå efter Øglen, og lur mig om ikke vi også napper et par dage hos Mårforældrene...

- Postet fra mini-Padden

7 kommentarer:

  1. Haha - et uundværligt agregat. Gad vide om Brd. Price har sådan en i deres samling :-) Du er totalt first-mover. Nyd roen, det bliver dejligt for jer alle med sådan en mini-ferie. Kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh, du siger noget. Jeg burde kontakte Brd. Price og høre, om de kunne tænke sig en. Er sikker på, at lyserød ville klæde deres køkken :-)

      Slet
  2. Åh, jeg har såda net had/kærligheds forhold til de der dimser. Elsker at de kan lave muffins/toast/vafler/æbleskiver/grille mad, men absolut hader at de er umulige at gøre rent. Så ikke så tit det er i brug her :-) Til gengæld har jeg fundet ud af at bage muffins og stadig spare på strømmen (i ovn altså): Man bager bare 30 af gange ;-) haha...
    God ferie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. SMART strømsparetrick :-)

      Denne her dims er faktisk ret nem at gøre ren. Hader nemlig selv de der dimser, man skal stå og skrubbe og skure i 100 år. Her kan man bare tørre af med en klud, så er den god som ny. Clever!

      Slet
  3. Hvor lækkert og SMART, sådan en ville jeg gerne have fat i.

    http://nataschacoester.blogspot.dk/2012/07/give-away-part-two.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Lagerhaus i Sverige er din ven! :-)

      Slet
  4. Sådan en har jeg haft læææææænge. Altså, ikke i lyserød, men i sårt, godt nok. Men vi fik den til 100kr, fordi ekspedienterne nede i den lokale imerco er blanke. Ha

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...