torsdag den 5. juli 2012

Overskud

Det er efterhånden syv måneder siden, Øglen begyndte i børnehave. Jeg forstår simpelthen ikke, at det er over et halvt år siden, at jeg var med Øglen i børnehave i to dage med en sovende Varan i stillestående barnevogn (det var tider), og jeg kunne konstatere, at stuerne i en børnehave har så mange flere børn end stuerne i vuggestuen. Til gengæld er der færre voksne (!) På den anden side forstår jeg ikke helt, at det kun er syv måneder siden, Øglen og jeg mødte Øglens pædagoger for første gang. Så nok engang må jeg synge en vise om, at tiden er noget relativt noget, og næh, hvor den flyver, og blablablzZZZzzz...

Det har været syv måneder med afleveringer (og afhentninger, for den sags skyld) fra helvede, frustrerede miner hos Øgle såvel som forældre, og temperamenter og tålmodigheder på kogepunktet.

Men det har også i høj grad været syv måneder med gåpåmod, halsbrækkende stejle læringskurver, dannelsen af fantastiske børnevenskaber, forventninger og ikke mindst oplevelser.

Da vi i sin tid skulle skrive Øglen op til børnehave (før, vi vidste, at det er aldeles hip som hap, om man skriver sit afkom op til børnehave eller ej - man får nemlig med 99,9 % sikkerhed tilbudt noget andet), var jeg vi meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle skrive hende op til udflytterbørnehave eller ej.

Min indre jyde, der er vokset op med græs mellem tæerne, en skov (eller ok - 1,5 rækker træer i baghaven, men vi kaldte det (intelligent nok) for Skoven) i baghaven og fri adgang til sandkasse, gynger og fuglefløjt, så gerne, at Øglen fik noget daglig natur skovlet indenbords. Jyde-mor var også noget skeptisk omkring, om sådan nogle by-børnehaver kunne give oplevelser nok, eller om det bare ville være endeløse dage på den samme kedelige legeplads med sodstrimede ansigter og en enkelt, knirkende gynge til deling.

Min indre hønemor, derimod, var (er) ikke så meget for at stoppe Øglen ind i en bus og lade hende fragte til et sted, jeg som sådan ikke har nogen føling med. Slet ikke fordi, at mange af udflytterne her i området flytter pænt langt ud. Og at de udflyttere, der har destination inden for en rimelig distance, har ventelister på længde med Dødehavsrullerne. Dertil kommer, at min indre praktiker (sådan en har jeg også - hun er bare ikke så stor) forudså temmelig mange logistik-problemer i at skulle aflevere og hente til en helt præcis tid. Ikke mindst fordi jeg jo var på barsel, da Øglens børnehavekarriere tog fart, kunne jeg godt lide tanken om at have lange morgener i ny og næ, og idéen om at kunne hente tidligt - på gåben - tiltalte mig også en hel del.

Så den indre praktiker og hønemor vandt kampen mod Jyde-mor, og Øglen begyndte i en børnehave tæt på. Jeg er ikke i tvivl om, at det også nok skulle være blevet godt, hvis vi havde valgt (og fået) en udflytterbørnehave. Men som det kører i Øglens børnehave, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at vi traf det helt rigtige valg dengang.

Og hvad angår græsset mellem tæerne og mængden af oplevelser, så mangler Øglen bestemt ikke noget. Tværtimod, vil jeg næsten sige. Som udgangspunkt er der turdag én gang om ugen på Øglens stue, men i den sidste tid har de været af sted minimum to gange om ugen. Nogle gange tre. Og Øglen synes, det er en fest! (Så meget faktisk, at hun er begyndt at synes, det er underligt, hvis de ikke skal på tur). I denne uge har de været i Ryparken på en eller anden legeplads, der ser ret sjov ud (de fotodokumenterer nemlig også deres ture til stor glæde for nysgerrige forældre som jeg), og i dag er de i Lyngby for at besøge B's mors arbejde. I morgen skal de hjem til F for at fejre hans fireårs fødselsdag (og i øvrigt også fejre en af pædagogernes fødselsdag, så "lad madpakkerne blive hjemme fredag - dén klarer vi!"), og så gik dén uge.

Sommer-Øglen i sidste weekend. Hvor hun "prøver uden ble" - et tiltag, der i øvrigt er initieret af børnehaven (ja, og Øglen selv, jo). For det har de tilsyneladende også overskud til at tage sig af...

Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at pædagogerne har lyst til at tage ungerne så meget med rundt, og jeg er nået frem til, at det i bund og grund må handle om overskud. Af engagement snarere end penge. For selv i alle disse sammenlægnings- og nedskæringstider, har de lyst til at lave noget med børnene. Og det gælder ikke kun, når de er på tur - når jeg henter Øglen i børnehaven, er der altid en eller anden voksen i gang med at spille bold, grave i sand eller lege på anden vis. Jeg får et indtryk af, at de er glade for både deres arbejde og 'deres' børn, og selv om det vel egentlig burde være en selvfølge, så ved jeg godt, at det ikke er tilfældet i alle institutioner.

Så det jeg egentlig bare ville sige er, at jeg er glad for, at Øglen endte, hvor hun gjorde. Og at det er langt fra alle pædagoger, der bør føle sig ramt, når debatten om børnepasning raser. Så tak til 'vores' pædagoger for at have så stort et overskud. Og ikke mindst tak til B's mor, der har haft en hel sæk lopper på besøg på sit arbejde i dag. Det er sq da også overskud, så det basker...

5 kommentarer:

  1. Hvor dejligt, at I er glade og tilfredse med Øglens børnehave :-) Den slags børnehaver findes altså også. Det er bare alt for sjældent, man hører/læser om dem.

    SvarSlet
  2. Vores er lige blevet certificeret som idræts børnehave og det er herligt så meget de bevæger sig.

    SvarSlet
  3. Skønt indlæg! Starutten går også i verdens bedste institution, og det er bare det vigtigste i hel verden. den ligger langt fra, hvor vi bor og al fornuft siger, at jeg bør skrive hende op til en anden. Dt har jeg så også gjort, men tvivler stærkt på, at jeg kommer til at flytte hende.

    Med hensyn til skovbørnehaver synes eg, at al det positive opvejes af ca. to timer dagligt i bus, manglende fleksibilitet, besværligheder ved pludselig opstået sygdom og i flere af dem også ensporethed. Jeg kan godt lide tanken om, at de er ude at brænde krudt af en hel dag, men synes også at der skal være plads til perleplader og højtlæsning uden at rumpen fryser af.

    SvarSlet
  4. Det betyder bare alverden, at ens børn trives - og det gør Øglen heldigvis, lyder det som om:)

    Jeg var også skeptisk og en smule bekymret, da min pige skulle starte i vuggestue - men hun er faldet SÅ godt til og trives dér uden tvivl:) Det er en bevægelsesinstitution, så der er masser af dans, aktiv leg, udendørs ture mm. på programmet, og det passer min pige perfekt!:)

    SvarSlet
  5. Lyder skisme som et rart sted. Det er lidt en famlen i blinde, synes jeg. Så 'tæt på-heds princippet' har også vundet en del hos os. Og så noget med, at der er udendørsarealer på institutionen. Så krydser vi fingre for nogenlunde at ramme behovsdato (øv for et ord, egentlig) og at det passer med Beans temperament, det vi har valgt/det vi får.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...