fredag den 24. august 2012

Hold nu min kæft

Dengang da jeg var lille (♫ dengang da jeg var lille, var veeeeerden vid-åååånder-liiiiig ♫) var jeg genert. Ret genert, faktisk. Jeg brød mig ikke om for megen opmærksomhed, sagde ikke en lyd i klassen (selv om jeg altid havde lavet lektier - jeg var nemlig både genert og dukset. Fed kombi) og misundte de af mine klassekammerater, der tilsyneladende ubesværet rakte hånden op i klassen, selv om de ikke nødvendigvis kunne svare. Og som kunne få folk til at grine.

En dag i femte klasse (jeg husker det ret tydeligt, faktisk) besluttede jeg mig for, at jeg ikke gad det der generte mere. Så jeg begyndte at øve mig i at være u-genert. Det gik pænt langsomt, men det gik fremad, og flere år senere, på efterskolen, havde jeg den tvivlsomme ære at blive kaldt Lotte Heise af en af lærerne (desværre ikke fordi jeg svarede på sindssygt mange spørgsmål i timerne, men fordi jeg bare ævlede løs; også i timerne) og P3 af en af mine veninder. ("Det er så hyggeligt med dig, A - du snakker og snakker og snakker; det er lidt ligesom at have tændt for P3, når du er her").

Nå. Men det er som sagt gået fremad med det der generthedsnoget. Langt hen ad vejen. Hvilket er meget heldigt, da jeg nok ellers ville have selvantændt af pinlighed over at skulle "skifte" Øglen på legepladsen forleden. Citationstegn er anvendt, fordi Øglen ikke havde nogen ble på. Og fordi jeg ikke havde andre puslegrejer med end en pakke Kleenex. You do the math.

Bevares, i visse situationer er jeg stadig genert, men efter jeg har fået børn, er jeg blevet sådan lidt mere 'årh, herregud da' med forskellige ting, jeg tidligere ville have haft svært ved. Ikke, at det ligefrem morer mig at skulle tale i større forsamlinger den dag i dag, men nu er jeg trods alt bevidst om, at jeg ikke dør af det. Og hvor jeg tidligere meget hellere ville skrive 17 mails og 64 sms'er til forskellige autoriteter bare for at undgå at tale med dem, ringer jeg i dag til dem først som sidst. Dels fordi det andet tager 100 år og en madpakke, dels fordi jeg ikke magter det der trækken i langdrag.

Så det er jo godt. Farvel generthed. Goddag handlekraftig(-ish) mutti. I det store hele er jeg ganske godt tilfreds med byttet. Men af og til, iggå?! Så gad jeg faktisk godt bare, at jeg klappede i som en østers og blev genert igen. For jeg snakker. Stolpe op og stolpe ned. Fanden et øre af. Fra her og ud i evigheden. (Det havde I ikke lige lagt mærke til her på bloggen, hva'?!) Med venner og familie er det, hvad det er. De er forhåbentlig vant til mig. Men vildtfremmede stakler, som helt sikkert har bedre ting at tage sig til end at lytte til plaprende mig - not so much.

Således fandt jeg mig selv på Baresso i sidste uge, hvor jeg stod i kø i omkring 14 timer (mindst), fordi der kun var én bag disken. Jeg havde god tid, så jeg stod og stenede lidt, mens jeg undrede mig over, at baristaen formåede at holde humøret oppe. Også min helt unikke bestilling på én Caffe Latte Grande Med Minimælk To Stay blev modtaget og udført med venlig effektivitet. Så vidt, så godt.

Men da jeg så lige venter på, at kaffen bliver splattet oveni mælken, hører jeg pludselig mig selv sige "Nåeeeh - du har da nok at lave, hva'?!" på kækkeste vis. Baristaen smiler høfligt og siger et eller andet i retning af "Puha ja - det må du nok sige". Smilesmile, nikke indforstået. End of story. Skulle man tro. Men nej - for jeg havde tilsyneladende en u-genert dag og kunne således ikke holde kæft: "Nåeh (what's with the 'nåeh'?!) - er her så travlt hver morgen?" (Wtf? Jeg er da LIGEglad med, om det er sådan hver morgen. Hold nu bare min kæft, altså). Hvortil baristaen kan fortælle, at der er en, der ikke er mødt ind, og at det naturligvis giver lidt ekstra travlhed. Og SÅ slutter den dér. Eller hvad? Nixbix, for IGEN kan jeg ikke tie stille og bliver helt "Arjjamen, så er det da også bare typisk, at det lige er så godt vejr, og der er masser af mennesker ude at gå, som lige tænker, de kan smutte ind efter kaffe" (igen: wtf? Hvad er det for noget mormor-snak om vejret lige pludselig?). Og så videre. Og så videre.

På et tidspunkt blev min kaffe jo så færdig, og jeg kunne derfor gå i eksil henne i mit hjørne sammen med min Mac. Lidt af en lettelse for baristaen, tænker jeg. Og egentlig også for mig selv. Desværre var det bare ikke en engangsforeteelse - jeg gør det gang på gang. Information overload. Og jeg prøver virkelig at huske mig selv på, at ekspedienterne i de forskellige butikker ikke kunne være mere ligeglade med, hvorfor lige netop jeg er ude at købe kaffe/kaniner/kulørte lamper.

To sovekaniner. Hvoran den ene nu bor fast nede i vuggeren. Den tredje er endnu ikke dukket op...

Ikke desto mindre fik staklen i legetøjsbiksen forleden (jeg fandt kaninerne. Hurra!) også lige historien om, hvorfor det nu lige var, jeg skulle bruge to ens. Endda helt uden hun havde spurgt om den. Det er nok meget godt, at jeg foretager langt de fleste af mine indkøb online...

Hvis der er nogen derude, der finder min tabte generthed, sender I den så ikke? Eventuelt sammen med en studentermedhjælper, der kan holde min kæft. Tak.

- Postet fra mini-Padden

38 kommentarer:

  1. Nu har jeg aldrig været genert, men bortset fra det, lyder det uhyggeligt bekendt. Jeg er vokset op med en far, der altid er kommet med de her tøhø-onkel-bemærkninger i forretninger, og jeg tager mig selv i at gentage dem... Og det på trods af, at jeg ikke er fyldt 50... fx til kassedamen, der monotomt siger "Det bliver 257.50", svarer jeg pludselig "Hvar! Jeg er jo lige kommet" eller "Så kan jeg da ikke få meget tilbage på den her 20´er"... du godeste altså!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget glad for, at jeg ikke er den eneste, der kommer med onkel-agtige bemærkninger. Trods alt :-)

      Slet
  2. Hej...
    Kunne ikke stå for dit indlæg her.... Skal siges at jeg gør det samme, men mest fordi jeg igennem flere år har haft min egen butik og ved hvor fedt det er når der kommer en kunde ind og viser interesse. Så keep up the good work!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så det du siger er, at det er rart at blive voldsnakket til? Også om vejret? *ser tvivlsom ud* Jeg tør næsten ikke tro det, men når du siger det, såeh... :-)

      Slet
  3. Ha ha... det er godt gået!

    SvarSlet
  4. Hej...
    Kunne ikke stå for dit indlæg her.... Skal siges at jeg gør det samme, men mest fordi jeg igennem flere år har haft min egen butik og ved hvor fedt det er når der kommer en kunde ind og viser interesse. Så keep up the good work!!!

    SvarSlet
  5. Åh gud, ja. Tror det er noget, der smitter!

    Hører også mig selv sige noget i retning af 'nåh, kan I holde varmen, ha ha' og slutte sætninger af med 'så deeeeeet', når jeg snakker med fremmede mennesker. C mener, at mit camping-gen er lidt for udpræget af og til...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, camping-gen. Det er jo lige det, det er!

      Slet
  6. Når en eller anden finder en kur mod "camping" genet, sender i så lige besked til mig...for engang imellem er det så pinligt, at jeg kan finde på at undskylde, og sige at jeg lider af personlighedsspaltning, og ikke ved hvad min "anden" halvdel kan finde på at lukke ud...
    ...såååå deeeet... ;O)
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke nået til at undskylde endnu, men det burde jeg måske. Det vil jeg i hvert fald klart overveje næste gang, jeg snakker SÅ meget om noget virkelig ligegyldigt igen. Fx næste gang på Baresso... :-)

      Slet
  7. He he, skønt! Kan godt genkende det fra mig selv. Bilder mig ind, at det ikke gør noget herovre i det midtjyske. Her er alle almindeligvis ret snakkelystne ;-)

    Mærkeligt, at den første kanin ikke er dukket op, nu hvor du HAR købt to nye ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan være det, der er i vejen, så... At jeg ER fra det midtjyske? Eller ok; det sydjyske. Men allywl :-)
      Og ja, det der med kaninen undrer mig virkelig også. Hvor ER den?

      Slet
  8. Det er smukt. Jeg er også at typen genert+duks, men duksesiden har altid vundet i undervisningssammenhænge.
    Til gengæld er jeg så heldig at generthed kommer med et sæt svedige håndflader og dukker op på alle de mest ubelejlige tidspunkter. Og jeg stemmer altså for at man må tale alt det man orker. Mon ikke folk siger fra, hvis de ikke orker mere?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, lad os blive enige om, at folk siger fra. Det håber jeg i hvert fald. Selv om jeg tror, at Baressodamen vist havde for travlt til at sige bare et lillebitte hold nu kæft til mig. :-)

      Slet
  9. Hæhæhæææ... Lyder virkelig meget bekendt. Hvad sker der for de der mormor/onkel-humor kommentarer?!
    Oven i hatten så er jeg tilsyneladende også sådan en person, som udstråler "bare kom og spørg mig om vej/fortæl om hvorfor du er med bussen/hvad du lavede hos lægen i går/er du den, der liige hjælper mig med mit nøglekortproblem eller whatever"... På samme tid vældig fint og mega mærkeligt. Er altså ikke hende dér smilende miss suzy, der udstråler alverdens energi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, så folk kommer også og fortæller DIG mærkelige/ligegyldige ting? Jeg bliver ofte spurgt om vej, men signalerer vist ikke 'fortæl mig en historie'. Kan ellers være, at det ville gøre underværker for min egen trang til at belemre fremmede med MINE ligegyldige anekdoter :-)

      Slet
  10. Hahaha, det kender jeg godt... Da jeg købte en brødform i går, fortæller ekspedienten mig, at den ikke må komme i opvaskeren. Og så får han ellers lige hele historien om, at jeg altså flytter på søndag, og der overhovedet ikke er opvasker det nye sted. Vigtig information for ham. Eller noget...
    Og manden hos bruuns bazar ved nu, at jeg gik lidt i panik, da jeg ikke kunne finde min iphone. Og at den nemlig gemmer på billeder fra Krötes første 7 måneder! Uundværlig viden ;)...
    Go' weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahahha - det kunne jeg også have fundet på. Både det med opvaskemaskinen og med iPhonen. Rart at vide, at der er i den anden ende af landet, der har det ligesådan :-)

      Slet
  11. Jeg var også den generte type som lille, men blev 'reddet' ;-) Meeen, nu har vi jo mødtes og så slem som du skriver, er du altså ikke :-) Se det fra den positive side - Hellere det end at sidde med én, hvor samtalen går helt i stå...

    SvarSlet
    Svar
    1. Taktak. Men det er altså også som om, det er blevet værre siden vi mødtes...

      Slet
  12. Story of my life! (minus perioden med generthed. Kom ud som P3, frisk fra min moders skød)....igen, too much info. SOML.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, B! Ja, genert, dét ville være synd at kalde dig. Men du er en DEJLIG radiokanal! :-)

      Slet
  13. Ved du hvad? Jeg gør præcis det samme. Jeg KAN ikke lade være med at sige noget (jamen bare et eller andet helt, helt ligegyldigt) til Gud og hver mand og ISÆR til folk i servicefag. Jeg sværger, at jeg i dag på cafédate med min mand måtte bide tænderne så hårdt sammen, at jeg fik ondt i kæberne, for ikke at komme til at spørge cafédamen, om de havde fået nyt gulv (spørgsmål, som ville lede hen til nogle andre ligegyldigheder, min mund gerne ville ud med). Jamen, jeg vidste godt, at det var mærkeligt, men alligevel var det simpelthen så svært at modstå. Fandme så sært altså. Føler mig altid som en talende særlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, HAVDE de så fået nyt gulv? Virkelig flot, at du kunne lade være med at spørge. Jeg tror, jeg havde spurgt. Og fået onde blikke fra HDD, fordi han (nok ligesom ekspedienten) ville synes, at det var sådan cirka jordens mest latterlige spørgsmål :-)
      Men skal vi ikke bare blive enige om, at talende særlige er godt?!

      Slet
  14. Hehe - der er vi ret ens... Godt man ikke er den eneste

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er i hvert fald ret glad for, at der tilsyneladende er (en del) flere out there...

      Slet
  15. Hold (min) kæft, hvor sjovt. Jeg kunne høre din stemme fortælle for mit indre øre, mens jeg læste dine kommentarer til den stakkels barista.
    Hihi...!
    Knnus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, det går helt galt for mig for tiden. Virkelig. Suk.
      Knuuuuuus

      Slet
  16. He;) Det der med skift på legeplads lyder ret så sjovt.. Når man altså ikke selv er 'den';) Vi har vist alle prøvet lignende situationer - det er ligesom en del af jobbeskrivelsen som mor;)

    Du må i øvrigt gerne få noget af min generthed, hvis du sender lidt kæft til mig til gengæld;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ork, send mig din postadresse, og så skal jeg sende dig en hel boblekuvert med kæft :-)

      Slet
  17. Jeg gør det også. Service-fag, medpassagerer i tog og bus, alle mennesker omkring mig. Hele tiden. Sludre sludre sludre. aner i øvrigt ikke hvor Krabbe har det fra

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg ved heller ikke, hvor Øglen har det fra :-)

      Slet
  18. Haha, bortset fra barndomsgenertheden så kunne det dér have været mig! Og nu hvor jeg så har besluttet mig for at give komplimenter til de mennesker jeg faktisk også tænker noget positivt om i situationen, så er det da ved at eskalere helt. Således også på Baresso en travl dag. MEN min logik byder mig at det gør andres dag bedre at få sagt komplimenterne højt. Så i stedet for vejret kan du prøve med komplimenter. Det er kun akavet en gang imellem, promise.

    PS: Jeg ØVER mig også i ikke at jabbe sådan løs på bloggen, da jeg synes dem som tager fede billeder og kan skrive to dybt meningsfulde linjer hitter (fordi det tager en krig at læse).

    SvarSlet
    Svar
    1. Komplimenter holder, og du har helt ret i, at det er god karma at få sagt dem højt. Man bliver jo selv så glad, når der er en (fremmed), der siger noget pænt til en.

      PS: Det der med at jabbe løs på bloggen kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Jeg er nemlig absolut ikke sådan en, der kan tage fede billeder og skrive to dybt meningsfulde linjer. To HUNDREDE linjer, måske, men om de er meningsfulde, well... ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...