lørdag den 18. august 2012

Udsalg!

Vi pakker og pakker herhjemme, og nu er vi kommet til kasserne med Øglens gamle babytøj. Det er hyggeligt! Og shite, hvor er der meget, altså. Så HDD har krævet spurgt, om jeg ikke lige kan finde ud af at skille mig af med noget af det. Og det må jeg jo så gøre. Jeg har allerede pakket en stor pose til genbrug, men nogle af tingene var altså næsten for fine til bare at dumpe i en container, så jeg tænkte, at jeg lige kunne holde et hurtigt brandudsalg her på bloggen.

Desværre er jeg for træt til at tage billeder - også selv om jeg godt ved, at et billede siger mere end 1000 ord og blabla. Men hvad om vi bestemmer, at I kan sige til, hvis der er noget, I gerne lige vil se et billede af, før I slår til?! (For det gør I jo!) Så fatter jeg kameraet og lægger et billede på, men inden da, så gider jeg simpelthen ikke. Sowwy. Jeg lover, at tøjet er i rigtig god stand, at det er vasket i Neutral og aldrig er blevet tumblet (eller strøget, for den sags skyld).

Dagens kasse indeholdt tøj primært i str. 68. Der var også en snas i str. 74 og så lidt dims og tilbehør. Se selv:

Str. 68:
  • T-shirt fra H&M med påsyede lange ærmer. Støvet grøn med sødt fugle-/træ-/blomster-motiv - 15 kr.
  • Petit Bateau-body k/æ, babyrosaog hvidstribet, diskret lille tryk foran - 15 kr.
  • Mexx sommerskjorte/tunika - 10 kr.
  • 2 søde sommerdragter fra Nanoou, korter ærmer og korte ben. Den en er gul med hvide stjerner, den anden er lilla med hvide træer - 25 kr pr. stk.
  • Hollys body k/æ, hvid m/lilla kløvere - 25 kr.
  • OshKosh overalls - røde m/hvide striber - 50 kr.
  • Marineblå og hvidstribet kjole med tilhørende blebuks i dejlig bomuld. Ukendt mærke.Sød, lidt tuttenuttet kjole uden ærmer fra Picapau. Lyserød med vertikale striber i hvid, grå og (mere) lyserød - 15 kr.
Str. 74:
  • Hollys heldragt, rød m/hvide kløvere - 25 kr.
  • Hollys heldragt, lyserød/rosa m/brune kløvere - 25 kr.
  • Hollys body l/æ, lilla m/blå kløvere i hvid cirkel - 20 kr.
Dims og tilbehør:
  • NameIt dynejakke str. 74. Den er gået all in på bling, blomster og lir, og der er endda fake fur på den (aftagelige) hætte. SÅ sød til den lille gangsta-pige - 50 kr.
  • Cocomma (nu Bisgaard) futter i sølv, str. 19. Aldrig brugt - 50 kr.
  • Voksipose. Eller i hvert fald Voksibetræk. Uden dyne, men med det der hylster inkl. bæreremme til pladen (dog uden plade). Klassisk mørkeblå med ternet foer. Brugt, men i fin stand - 100 kr.
  • Barnestol (ja, den var så ikke i kassen). Sådan en, der kan lægges ned og blive til et bord med indbygget stol, you know. Nogen har malet den sort (ikke mig, jeg sværger - så ville jeg have gjort det lidt mere omhyggeligt), og den funker fint. Varanen har brugt den lige indtil i går - 150 kr.
  • Babydyne inkl. hvidt, old-skool (på almue-måden, ikke på retro-måden) betræk. Fin ekstradyne til barnevognen - 50 kr.
Nu er priserne jo latterligt lave, som I kan se, men jeg tøver alligevel ikke med at tilbyde alt tøjet fra de øverste kategorier til en samlet pris på 200 kr. Det kan afhentes på Østerbronx, eller jeg kan sende det, men så kommer portoen altså oveni prisen.

Skulle nogen være interesseret i barnestolen, så sender jeg den altså ikke. Det bliver simpelthen for bøvlet.

18 kommentarer:

  1. Haps!
    Jeg vil gerne købe alt tøjet og futterne i sølv, og kan godt enten selv afhente eller måske overtale manden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, du er hurtig! :-) Jeg lægger det til side til dig, og er sikker på, at Rose bliver smuk(kere) i tøjet :-) Vi kan jo lige skrives ved på mail ang. afhentning.

      Slet
    2. Haha, ja jeg var hurtig og heldig! ;-) Er sikker på det er noget fint tøj, og er også sikker på at øglen har været smuk(kest) i det :-)
      Jeg mailer dig lige engang i morgen.

      Slet
  2. Hmm... voksihylster... stod jo faktisk lige og manglede. Men manglede nok i virkeligheden mere dynen (gad vide hvad sådan en dyne koster seperat?!) Og kom ikke lige forbi Østerbro sådan snart. Dilemma dilemma... er jo pissebilligt

    SvarSlet
  3. Hov, og en ekstra dyne til 50kr (er jo nul penge!) Dobbelt dilemma!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tjekkede lige, og dynen alene (vinterdynen, som i min optik er den eneste, der duer 'ordentligt' - sommerdynen er noget værre pjask) koster 1.099. Så det er jo også en sjat...

      Hvad angår dynen, så husk, at der er betræk med - så det er faktisk mindre end nul penge :-) Og så kan sådan en svend vel sendes for en halvtreller, tænker jeg. (Hvorimod Voksi-halløjet faktisk er temmelig tungt, så det løber nok op i 85,- eller så'n noget)

      Slet
    2. Kan man overhovedet få noget ovre hos PostDanmark for en halvtreller længere? Men kommer måske an på om den kan sendes som storbrev - fylder vel egentlig ikke så meget hvis den bliver vakuumpakket, sådan en? Nåmmen, anyway, dynen vil jeg gerne købe - smid lige en mail med endelig pris og hvordan du vil have pengene :)

      Men må nok afstå fra voksi. Bør nok ikke forpligte mig til køb i 1000kr-klassen uden diskussion med ham den anden.

      Slet
    3. Dynen er din. Jeg finder lige ud af, hvor meget Post DK vil være bekendt at tage for sådan en lille let sag, og vender tilbage til dig.

      Slet
  4. Hvis voksiposen stadig er klar på et nyt bo, så melder jeg mig gerne?:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Med mindre Konen springer til på Voksien, så er den din! :-)

      Slet
    2. Er det korrekt forstået, at Konen melder pas? Vil nødig skabe ravage i købmandsland...;-)

      Slet
    3. Det er korrekt forstået. Voksien er din formedelst en hundredemand. :)

      Slet
    4. Aaah, herligt:-)
      Kan jeg maile dig mit telefonnummer og aftale afhentning?

      Slet
    5. Yesyes, gør du bare det :-)

      Slet
  5. Hej,
    jeg har inviteret dig til en lille blog leg.
    Håber du vil være med.

    http://tristansmor.blogspot.dk/2012/08/lille-blog-leg.html

    SvarSlet
  6. Hej! Jeg vil gerne bede om et billede af den der dynejakke str. 74....orker du? ;-) (hvis den altså ikke er solgt?)

    SvarSlet
  7. Forresten, du kan evt sende det til min email: my_ladysoul@hotmail.com :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...