fredag den 17. august 2012

Vuggestue-Varanen #2

Så er Varanens anden uge som vuggestue-baby overstået, og han anses nu som færdigindkørt (tror jeg nok). Det går rigtig godt med ham derovre, og ud over at have lært at kravle allerede efter den første dag, virker det som om, han trives. Han er i højt humør, når han kommer hjem, han 'snakker' en masse, og han er nemmere at aflede, end han plejer, når han bliver sur. Alting skal undersøges, smages på, kastes med og rystes. Og har man en bold (og det har vuggestuen i massevis), er man hans bedste ven for evigt.

Det er HDD, der har stået for indkøringen. Godt nok sneg jeg mig med ind for at hente i onsdags, men det har været HDD's projekt. Og nu, hvor indkøringen så er færdig, og HDD i øvrigt begynder på job igen på mandag og derfor ikke længere har tid til at aflevere sent og hente tidligt, fik jeg i dag overrakt hente-/bringe-depechen.

Varanen tømmer opvaskemaskine. Det sidste nye legehit


Det var derfor mig, der trillede ind til byen i det gode vejr i morges, og mig der lige troede, at jeg skulle være så heldig at aflevere en sovende Varan. Men dét satte Indre Bys larm (og vuggestuens ringeklokke i særdeleshed) en gevaldig stopper for, så pludselig var det ikke længere en sødt sovende baby, der skulle afleveres, men i stedet en skævt vågnet en af slagsen.

Det var også mig, der skulle smalltalke med alle 'de gamle' pædagoger i vuggestuen og virkelig storhygge mig ved at være tilbage. De er så søde allesammen, og det føles på ingen måde som om, der er gået 8 måneder, siden Øglen havde sidste dag. Intet er forandret. Intet. Kun navnet på en af pædagogmedhjælperne på stuen, men ellers er alt ved det gamle. Det var så også mig, der skulle aflevere Varanen, der lod sig smitte af lille C's ulykkelige gråd og derfor også begyndte at græde. Meget. Ligesom det var mig, der skulle svare 'ja' til over-pædagogens spørgsmål om, hvorvidt jeg var stærk og ville have styrken til at gå nu, selv om Varanen var ked (havde lige glemt et øjeblik, at de jo faktisk er lidt hippieagtige). Det føltes ikke rigtigt som et spørgsmål, jeg kunne sige nej til, så jeg tussede ud i mellemgangen. Hvor jeg stod og ventede i noget, der føltes som en evighed (men sikkert kun har været få minutter), før Varanens gråd stilnede af, og en 'gammel' pædagog kom forbi og sludrede lidt. Mig, der plaprede løs og fik glæden af guldkornet "Nu må du huske på det gode gamle råd om at give slip, A", efter pædagogen havde konstateret, at der var blevet stille på stuen, og hun nok godt kunne se på mig, at jeg havde lidt svært ved at få n*sset mig ud af døren.

Man kan aldrig begynde for tidligt med piberygningen

Så det var mig, der gav slip i dag. Og mig, der gik ud i den pulserende morgentrafik (som pludselig generer mig, efter vi har besluttet os for at flytte ud af byen. Fjollet). Det var også mig, der ringede til HDD for at rapportere alt næsten vel, og så var det i øvrigt også mig, der kom til at stortude, da jeg skulle fortælle ham om den ikke så rare aflevering. Så hvis nogen så et kvindfolk med lilla sneakers (virkelig god disposition at tage ruskindssko på en dag, hvor det har været 400 grader udenfor) sidde på en bænk over for Søstrene Grenes på Strøget og græde - så var det bare mig. Bare rolig, jeg blev hurtigt god igen. Formentlig ligeså hurtigt som Varanen ovre i vuggeren. Men dem, der siger, at det er nemmere at aflevere nr. 2 i institution, de lyver. Jeg synes i hvert fald ikke, at det er spor nemt.

Alt i alt var det ikke nogen god aflevering. Og jeg er heldig med, at jeg har haft folk til det i de sidste to uger. Men selv om det var mig, der fik lov til alt det nederen i morges, var det til gengæld også mig, der fik lov til at hente Varanen. Og nå at få et par hemmelige minutter til at observere ham, før han fik øje på mig, brød ud i sit fantastiske syvtands-smil og staccato-kravlede over til mig, mens han sagde "NNNNNGGG!" og "UF!" Så når alt kommer til alt, så er den der hente-/bringe-tjans måske slet ikke så tosset.

16 kommentarer:

  1. Åh, jeg frygter det der vuggestue... Nu hvor Kröte har fået en plads, er det pludselig lige om snart.
    Men dejligt at høre, at Varanen hygger, det lyder altså som et supergodt sted.
    Og så håber jeg altså, at de i Krötes vugger også lærer dem at tømme opvaskemaskiner, det ku' altså være et hit!
    Go' weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER et dejligt sted, og som jeg også har skrevet, så er jeg lykkelig for, at det er dér, Varanen får sit første møde med institutionslivet. Og der, hvor Kröte kommer hen, bliver også super, er jeg sikker på. Men derfor kan det godt være svært at give slip alligevel... :-)

      Slet
  2. Hvis det var mig som blev spurgt, om jeg var stærk nok, var jeg nok kommet til at grine lidt. Eller lave en Arnold-positur. .. eller uh! "Get the hell out a' heeere"
    Men det var jo ikke det, vi skulle snakke om.
    Hvor er det dejligt at den lille bøf er så god til vugger- ræset. Og jeg kan sagtens se det rare i, at det hele ligner sig selv. Så kan i jo også være forvisset om, st han lære at tale med østeuropæisk accent, hvis han blir der længe nok:-). Det er da dejligt:-).
    Jeg er sikker på,at ingen så, at du græd fordi de kiggede på dine fine sko:-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Arjjamen, det var da også den vildeste hippiekommentar at komme med. Men Varanen græd, og over-pædagogen sad dér og var så... pædagogisk... og jeg var lidt ked af det, og så ænsede jeg slet ikke at grine. Før bagefter. (Efter jeg havde grædt, altså)

      Slet
    2. Ja, selvfølgelig. Der er jo intet som er sjovt, når baby græder. det var heller ikke ment sådan. Arj.. du ved, ing? Bare fordi det lød sjovt på skrift (??)

      Slet
  3. Må jeg godt spørge lidt til det her med at flytte ud?? Vi er jo selv i lignende overvejelser, så jeg er meget nysgerrig på hvad andre byboere gør. Hvor har i besluttet jer at flytte hen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, selvfølgelig må du det. Hvad vil du gerne vide? :-) Vi har ikke endeligt besluttet os, men vi ved trods alt så meget, at det nok bliver nordpå et sted. Noget Holte, Birkerød, Allerød eller så'n noget. Hvad tænker I?

      Slet
    2. Vi tænker også i noget med en by. Men dog lidt mere vest på: Herlev, Ballerup og den slags.
      Men shit, det er en svær og tung beslutning!! Vi mangler dog stadig at sælge en lejlighed... Det går ikke så stærkt med salg på Amager som på Østerbro :) Pøj pøj med pakning og flytning!!

      Slet
  4. Årh hvor har jeg også tudet mange gange på vej i bilen på arbejde efter at have afleveret grædende børn... Det tror jeg er HELT almindeligt og man ville da være underlig hvis ens børns gråd ikke gjorde ondt helt ind i hjertet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste :-) Havde ellers bestemt mig for, at jeg ville være cool, men det holdt lige nøjagtigt i 2 sekunder.

      Slet
  5. Åh, hvor kan jeg dog genkende det du skriver! og jeg frygter allerede for næste barns start i vuggestueverdenen - og barnet er så ikke engang født endnu;):)
    Selvom min pige er knap 2 år, så har jeg stadig dage, hvor jeg bare synes, at den aflevering er SVÆR! Vi gør oftest det, at min mand afleverer om morgenen, for så har Liva MEGET nemmere ved at acceptere, at hun skal afsted (måske fordi hun kan fornemme morens dårlige samvittighed over at sende sin pige afsted i vuggestue en hel dag).
    Og altså, hvor er han sød, din dreng!:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Afleveringen af Øglen har næsten altid været nem (lige bortset fra den periode hun havde for nylig i børnehaven, hvor hun BARE ikke ville afleveres. Dén var led!), så derfor har jeg ikke frygtet afleveringer som sådan. Men hvis de skal være ligesom i går hver gang, så tror jeg, at jeg laver samme trick som jer :-)
      Og tak for de søde ord om Varanen - jeg synes jo også, at han er noget så kær.

      Slet
  6. Øv, jeg kan næsten mærke maven krølle sig sammen, når jeg læser om din aflevering. Jeg havde også et håb om, at det ville blive lettere anden gang. Men om lidt er det Mini Tvittens tur. Og jeg har bare lyst til, at hun skal sidde på min arm i tre år endnu, suk.

    Men dejligt at høre, at Varanen hurtigt fik det godt igen og var så glad, da han så dig - han lyder som en stærk lille gut!:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh ja - tænk, hvis man kunne beholde ens unger hjemme lige til man ikke orkede mere (og hvis der i øvrigt samtidig var en, der lovede, at man ikke blev sindssyg af det ;-)). Det kunne bare være dejligt, hvis man ikke behøvede at putte dem i institution HVER dag og kunne gøre det efter forgodtbefindende. Men så skal jeg vist lige vinde i Lotto en gang eller to.

      Og Varanen er en robust lille fyr, heldigvis. Nogle gange så meget, at jeg så bliver helt overrasket, når han bliver ulykkelig. Og det er nok derfor, det gør så ondt. (Eller også er det bare fordi, jeg er totalt mor-hormonella :-))

      Slet
  7. Av! En grædende aflevering er den værste start på dagen. ... men heldigvis ved vi jo, at ungerne som regel bliver hurtigt glade igen.

    Og sikke da meget der sker, når man sådan lige vender hovedet væk fra skærmen (og sender sin computer til reparation) i en månedes tid. Tillykke med salget og med beslutningen om hus og have. Det kan altså også anbefales. Så sent som i går aftes spiste vi aftensmad i haven, og mens StoreLille snuppede en gyngetur til dessert og LilleLille hyggede i barnevognene snakkede vi om, hvor dejligt det var, at vi ikke var spærret inde på 3. sal. Jeg er spændt på at høre, hvad I finder - det skal nok blive godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. (Altså, LilleLille har kun én barnevogn at hygge i.)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...