onsdag den 26. september 2012

Guldkorn og let panik

Øglen (på vej hjem fra børnehave): Se mor!! (Peger på militærhelikopter lige oven over knolden på os)

Mig: Ja, det er godt nok en stor helikopter, hva'!!

Øglen (begejstret): Ja! Jeg tror, den er ude og redde nogle mennesker!

Mig: Dét tror, jeg du har ret i, skat.

Øglen: ... i Afrika!

Mig: Tror du, den har været i Afrika og redde mennesker? Jamen, det kan da egentlig godt være (syntes ikke lige, jeg gad begynde at forklare hende om afstande mellem kontinenter, der midt i regnen med flitsbue-Varan i bæreselen).

Øglen: Ja! Eller i Sydhavnen!

... Same same. Eller noget...

Ellers går det godt. Vi panikker stadig lidt over den der boligsituation, men der bliver også tid til rare ting. Som min fødselsdag, forleden. Nu er jeg så 34 og totalt gammel. Men jeg føler mig ikke en dag over 25. Undtagen, paradoksalt nok, PÅ min fødselsdag, hvor jeg følte mig som en på 160. Men det hang vist mest sammen med, at Varanen valgte at fejre min fødselsdag i halvanden time om natten inden. På skrigemåden. Nå, men jeg fik gaver og sushi. Hvilket jeg ikke plejer på en helt almindelig tirsdag, så det var ikke så tosset.

Udsnit af gavehøst. Lækkert tørklæde fra Nümph (som jeg forelskede mig i, da Husmoderens study-buddy havde det på, da hun var på besøg i Tændstikæsken - lang historie, men æres den, der æres bør), en hipster-rygsæk fra Sandqvist og et par New Balance 420. <3

Der er også tid (eller, altså - vi tager os tid!) til kærestetur til Berlin i den kommende weekend. Uden børn. For nu er Varanen blevet et år, og så må vi godt. Eller noget. Kæresteture kan vi godt lide, sådeeeet....

Men SÅ har jeg også hørt noget om, at vi skal have fingeren ud, hvad angår planlægning af hele boligmisèren. Havde jo ellers lidt håbet, at nogen gav mig et hus i fødselsdagsgave, men nej åbenbart... I kan nå det endnu. Og I behøver ikke at pakke det ind. Er ikke kræsen på den måde.

- Postet fra mini-Padden

26 kommentarer:

  1. OMG jeg håber I skal der ned for at løbe.. Eller har relation til løbet.. Berlin er et løbehelvede i den kommende weekend.. Vi tager derned fredag morgen - nogen for at løbe andre for at hygge sig..

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh yes - HDD skal løbe, så bare rolig. Og jeg har hørt noget om et Rittersport-museum, man måske burde kigge nærmere på... :-)

      Slet
    2. Perfekt - så er jeg mere rolig ;-) Ha' en skøn tur - måske vi ses.. ;-)

      Slet
  2. Mmm Rittersportmuseum. Jeg arrangerede engang en Rittersportaften sammen med en gymnasieveninde hvor alle klassens piger skulle finde ud af, hvilken der er bedst. Desværre skete der det, som så ofte sker med teenagepiger: De gik på kur, og aftenen måtte aflyses.

    I må have en rigtig skøn weekend og stort tillykke med fødselsdagen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhr, mand. Det er så typisk gymnasiepiger! Jeg kunne også selv have fundet på at aflyse pga. kur (eller lave det om til et eller andet lame-o "testsmag forskellige varianter gulerødder). Men ikke i dag. Ikke tale om :-)

      Slet
  3. BERLIN! Kærestetur! Snyyyyyyyd

    I må godt låne lidt af mit hus, men der bliver måske lidt langt for øgle-ynglen i institutioner....

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt langt til pasning, det har du ret i. Men på den anden side er der så også så langt på arbejde for HDD, at det ikke kan betale sig, at han tager af sted. Så han kan bare blive hjemme og passe... Hm... :-) Tak for tilbuddet, i hvert fald.

      (Og ja, kærestetur og Berlin. Det er lidt snyd, det ved jeg godt. Hjælper det lidt på misundelsen, hvis jeg siger, at vi er blevet nødt til at hakke en dag af turen?)

      Slet
    2. Det hjælper i hvert fald meget, når det nu viser sig at være løbe-"ferie".

      Jeg har i øvrigt tænkt over det, og øgleynglen må godt få lov at komme med trolderikkerne i dagpleje/børnehave. Se så fik vi også lige løst jeres bolig-problem. ;)

      Slet
  4. Tillykke med fødselsdagen! De små udsnit af dig på billederne ligner mig ikke just en på 160, så nærmere 25 ;)

    Al mulig held og lykke med at finde det drømmehus i en rygende fart. Her går vi også med hovedbrydende store overvejelser ;/ Med lidt (meget!) held kommer bloggen mig (igen) til undsætning. For et PR-bureau havde set at vi var på boligjagt og sendte mig derfor en Lottokupon. Så nu satser vi på, at vi kan gå lidt op i priskategori her efter weekenden ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sødt af dig at sige noget pænt om min alder. Jeg er heller ikke sikker på, at en på 160 ville kunne få de sneakers på (de er ret slimfit), men en på 100 ville måske godt, nu jeg tænker over det.

      Og hey - sejt med Lotto-kupon! Jeg vil også have, at et PR-bureau sender gratis gøgl til mig. Særligt, hvis der er chance for, at jeg kan vinde en masse penge med det. Jeg krydser fingre for jer, og så sagde vi bare, at både I og vi finder drømmehuset snart, mkay? Med eller uden Lotto-millioner.

      Slet
  5. Tillykke med fødselsdag og kommende tur til skønne, skønne Berlin!

    Er kun en lille smule misundelig (altså på dig - ikke på HDD, gudfrimigvel!). Håber du får indhentet lidt af den tabte fødselsdagssøvn:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tillykker! :-) Og ja, du siger noget - måske jeg bare skulle sove hele vejen til og fra Berlin (vi kører derned). Bare for at få lidt af den tabte søvn tilbage...

      Slet
  6. Det lyder lækkert med tur til Berlin - Nu køber I altså ikke et hus dernede! I skal bo her i nærheden. (kan så regne ud, at det ikke var drømmehus I så på i går?)
    Tillykke med føssesdagen igen. Du ser lækker ud med alt dit nye grej:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover, at vi ikke finder et hus i Berlin. Mest fordi, at det har vi (heller) ikke råd til. Og så fordi, det er så træls at have ca. 7 timer hver vej i institution...

      Slet
  7. Tillykke (igen) ;-) og rigtig god tur til Berlin - nyd det!

    SvarSlet
  8. Stort tillykke! (Det er jo ingen alder) Og hvor må I have en dejlig tur til Berlin - jeg er misundelig både på løberen, rittersportsmuseet og kæreste-tur-tid. (Og så sig lige til, ikk', hvis jeg skal forhøre mig om fremleje af en af de to tomme lejligheder her i foreningen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov, så lige din kommentar til min kommentar på det andet indlæg. Har fluks sendt forespørgsel afsted til bestyrelsen.

      Slet
    2. Nå. Desværre ingen forsinkede fødselsdags-bolig-gaver herfra. Noget med vedtægter og bestyrelse og boligadministration og deslige, der nægter at gøre undtagelser. Jeg har ellers lokket med din indretnings-boligsalgs-flair. Desværre :(

      Slet
  9. Orh hvad! Rigtig god tur til Berlin. Jeg elsker den by - og det er det perfekte sted til både tosomhed og storbyferie med børn. Masser af plads til at være på også med klapvogn og "håndholdte" børn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har ikke været i Berlin med reptilerne endnu. Beholder byen for os selv lidt endnu :-) Men de skal da helt klart med derned. Snart. Måske vi bare lige skulle flytte derned for en kort bemærkning allemand. Nu vi alligevel snart ikke har noget at bo i...

      Slet
  10. Øglen har da fat i det væsentligste. Pyt så med om det er i Afrika eller Sydhavnen, der reddes mennesker ;-)

    God tur til Berlin. Håber jeg kan læse om Reptilernes weekend ovre hos Mårmor?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, du har da helt ret. Afrikanere eller folk fra Sydhavnen - har man brug for hjælp, har man brug for hjælp :-)

      Reptilerne skal være hos Farmor i denne weekend, så desværre ingen updates hos Mårmor. Syntes, hun fortjente at have fri i denne weekend :-)

      Slet
  11. Tillykke med fødselsdagen :-) Og rigtig god tur til Berlin - det lyder helt skønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Og tak :-) Vi glæder os også, kan du tro. Elsker den by!

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...