mandag den 1. oktober 2012

Advarsel - her blæres!

Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Det her bliver et blæreindlæg. Det kommer hverken til at handle om børn eller moderskab, men kommer til gengæld til at handle om mig. I endnu højere grad, end mine indlæg sædvanligvis gør, så nu er I advaret.

HDD og jeg har jo lige været i Berlin. På kærestetur, hvor HDD skulle løbe maraton. Og jeg skulle heppe, hed det sig. Men i virkeligheden skulle jeg også løbe. Og har skullet det hele tiden. Har bare ikke sagt noget, for tænk nu, hvis modet svigtede. Men det gjorde det heldigvis ikke (altså lige bortset fra de eksamenslignende nerver, jeg rendte rundt med aftenen og morgenen forinden).

Så HDD's og min kærestetur var i virkeligheden overhovedet ikke spor kærestet eller romantisk. Den gik nemlig primært ud på at spise pasta og lyst brød med syltetøj, gå tidligt i seng og så selvfølgelig løbe.

Rester fra (den i øvrigt overdådige) 'maraton-morgenmad' på hotellet 

Det længste, jeg hidtil har løbet, er 26,6 km, da jeg løb rundt om noget sø for 5 uger siden. Det var rigelig langt, men denne gang var der jo så yderligere 16 km oveni. Fårk, det er langt, mand! Var ellers grusomt kæk indtil omkring de 26 km, moderat kæk indtil 28 km, forundret over, hvor langt to km kunne føles op til de 30 og fuldstændig tæskesmadret fra 32 km. Kulminerende i et "nu går jeg bare, så!" fra 40-41,5 km. Hvorefter jeg med opbydelsen af de sidste kræfter fik tvunget de tunge ben i løb over målstregen. Og fik min medalje. Hell yeah!!!

Taget i betragtning, at den hurtigste løber nåede i mål på 2 timer og 4 minutter, lyder min tid på 4:37:41 ikke af meget, men jeg tillader mig at blære mig alligevel. For jeg gennemførte! Og har dermed fuldført det projekt, jeg gik i gang med for fem mdr. siden. Derudover er det en bedrift i sig selv, at mine ben ikke faldt af, synes jeg, selv om jeg nu sagtens kunne undvære dem i dag. For nuij, de gør nas!

Jeg tillader mig også at være ganske godt tilfreds med, at jeg i en alder af 34 år og 5 dage har givet mig selv den fødselsdagsgave, det er at løbe et maraton. For selv om det er en temmelig barsk gave, var oplevelsen det hele værd. Berlin på en skyfri septemberdag, 40.000 løbere fra hele verden og et publikum i verdensklasse, der heppede og skabte en stemning, man skal lede længe efter, kan helt klart anbefales!

Billedet yder på ingen måde arrangementet retfærdighed. Det her var lige før start, og stemningen var helt elektrisk. Vanvittig, kan man vel kalde den... 

Desuden er det lidt en sejr for mig, at jeg et år og otte dage efter Varanens fødsel har været i stand til at træne op til et maraton. Ikke mindst fordi jeg var rigtig godt i gang med løbetræningen (og faktisk havde meldt mig til Copenhagen Marathon), da jeg blev gravid med Varanen. Så selv om jeg gladeligt opgav løberiet pga. min graviditet, er jeg da glad for, at jeg er kommet i gang igen.

Jeg ved ikke, om jeg skal løbe maraton igen en dag. Sikkert ikke. Men nu har jeg gjort det, og til trods for psykolangt løb i går og ømme stænger i dag, brokker jeg mig ikke over, at jeg nu bare kan hælde kulhydrater indenbords. På chokolademåden. Medalje og chokolade - ren win!

My precious

Har ikke billede af chokoladen - den blev spist for hurtigt - men jeg nåede at knipse sejrsmåltidet fra Burger King, inden det forsvandt

Så ikke meget kærestetur til HDD og jeg i denne omgang. Særligt ikke fordi, vi blev nødt til at skære en dag af turen og komme hjem i går i stedet for i dag (kan i øvrigt ikke anbefales at bruge 7-8 timer i bil umiddelbart efter, man har løbet 42 km). Men eftersom det forhåbentlig skyldes en løsning på vores snarligt presserende boligproblem, så gør man jo det, der skal til. Kærestetur eller ej. Vi tager revanche en anden god gang.

Hjemtur. Kan man ikke næsten se, hvor ømme de ben er?! 

Nåja. Reptilerne? De blev passet hos Farmor og Bedstefar, og de har haft en fest. Selvfølgelig.

52 kommentarer:

  1. KÆMPE TILLYKKE!!! Hvor er du sej - 42 km det er dæleme langt. Fedt du gennemførte - og man må virkelig gerne blære sig uanset tid, for når man løber så langt så gir det ret til blær ;)

    SvarSlet
  2. KÆMPE TILLYKKE!!! Hvor er du sej - 42 km det er dæleme langt. Fedt du gennemførte - og man må virkelig gerne blære sig uanset tid, for når man løber så langt så gir det ret til blær ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Og ja, det ER langt. Ikke sikker på, at det er sundt overhovedet, men hvad gør man ikke for retten til at blære sig ?! ;-)

      Slet
  3. Ja, JEG havde jo luret dig. Men jeg siger det gerne igen; du er sej. (Og en tøs!)
    Tillykke og yay for boligsituationen - DET indlæg er vi jo osse nogle som glæder os til:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Havde du luret mig? Der kan man bare se. Det vidste jeg ikke. (Eller gjorde jeg? Er lidt dement for tiden - synes sq det hele går så stærkt). Og bare rolig; jeg skal nok update på boligsituationen. Der er bare liiiige nogle ting, der skal falde på plads først :-)

      Slet
  4. W HAAATTT????!!! hvor er du VILD altså- stort tillykke og ja sgu der skal prales- sådan- du er for sej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Og tro mig; jeg praler helt vildt. Også ude i virkeligheden :-)

      Slet
  5. Du er simpelthen for sej altså! Tillykke med at have gennemført det! Og nu skal du altså endelig sørge for at prale overfor alt og alle du er i nærheden af, for det fortjener du!;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Og som skrevet til Mille ovenfor, så kan du tro, at jeg praler. Kan slet ikke lade være :-)

      Slet
  6. Hold da op for en bedrift og sikke en viljestyrke. Det må man gerne være stolt af!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, må man ikke?! :-) Det er jeg i hvert fald. Også selv om det nok ikke er det sundeste for kroppen med sådan en omgang. Mine ben gør i hvert fald stadig nas i dag. Og flere dage fremover, tror jeg.

      Slet
  7. Fantastisk! Kæft, det er sejt.

    SvarSlet
  8. F.........K hvor er du sej! Stort tillykke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Det er lidt vildt, at det er overstået nu. Men dejligt :-)

      Slet
  9. Det er intet mindre end fantastisk! Kan jeg ikke få noget af din energi :-)?

    SvarSlet
    Svar
    1. Beklager - der er ingen energi tilbage :-)

      Slet
  10. Du er sej. Bøjer mig kræftedeme sej.

    SvarSlet
  11. Jeg skriver det hellere end gerne her også, for du er f..... så sej - og det er HDD også!
    Knus M

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi føler os også ret seje. Og ret irriterende. Gider jo heller ikke være sådan et løbe-agtigt par. Men vi trøster os med, at det er vi heller ikke sådan i virkeligheden. Det var bare lige i Berlin :-)
      Knus

      Slet
  12. SÅ flot! Super gået (løbet)!!! Og rigtig fin tid ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker! Og ang. tiden, så er jeg egentlig bare tilfreds med, at jeg gennemførte. Tænker, at det med tiden først er noget, man behøver at bekymre sig om, hvis man er vanvittig nok til at stille op til flere af den slags løb. Men hvis det nogensinde sker, bliver det i hvert fald ikke foreløbig. :-)

      Slet
  13. PS. Skal du så have en tatovering nu?!! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Det ved jeg ikke. Måske :-)

      Slet
  14. Respekt! Og hvad er det husmoder hinter omkring. Update bitte!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skal nok update. Lover. Der er bare lige nogle ting, der skal falde på plads først.

      Slet
  15. Hold nu op, hvor er du MEGA sej!
    Stort respekt herfra :)
    Jeg er også spændt på update om boligsituationen ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ang. boligsituation, så er det også spændende (synes vi da i hvert fald). Men bliver lige nødt til at have nogle ting til at fade på plads, før vi er sikre på noget som helst, så må udbede mig tålmodighed et par dage endnu :-)

      Slet
  16. Blær løs! Det er så sejt, og jeg bukker mig i støvet. Og jeg synes at tiden er fantastisk.

    Glæder mig til at høre om boligsituationen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Og ja, boligsituationen... Det bliver spændende, synes vi. Men som skrevet lige ovenfor til AC, så er der lige nogle ting, der skal være klarhed over, før vi kan være sikre på noget. Tålmodighed er desværre ikke min stærkeste side, men... :-)

      Slet
  17. I'm impressed. Det er skisme da sejt gået, altså løbet - tillykke!

    SvarSlet
  18. Jeg nåede skræmmende langt, før det gik op for mig, at der IKKE var tale om et indlæg om blæren...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ret skal være ret - overskriften burde måske også have heddet "... - her prales" i stedet for noget med blæren. Men jeg tænker, at det går alligevel. Og altid noget, at det trods alt gik op for dig, at det handlede om noget andet end blæren, subjekt. :-)

      Slet
  19. Jeg ved snart ikke om du kan være min Nye Bedste Ven længere. Det der er jo så blæret at man slet ikke forstår det. Får jo os andre til at ligne små vingummiorme (måske også et rimeligt retvisende billede af mig, men stadig).

    Fuck altså, det er vildt. Forstår overhovedet ikke det kan lade sig gøre at være så sej, på sports-måden, når man har to små børn :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Løb = alenetid. Hvilket altså godt kan være en anelse tiltrængt, når man netop har to små børn og ovenikøbet bor i en tændstikæske ;-)

      Men jooooo, nu var vi jo lige blevet Nye Bedste Venner, så det skal du da ikke tage fra mig, mulle. Jeg er mindst lige så god (hvis ikke bedre) til at spise kage og slik. :-)

      Slet
  20. Du er skisme for sej!
    Ikke meget andet end respekt herfra ;-)

    SvarSlet
  21. Tillykke!!! Hvor er det bare imponerende at løbe maraton et år efter, du har født - ja, i det hele taget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg er også svært begejstret for, at det lykkedes mig at gennemføre det mål, jeg havde sat mig for. Endda uden, at bækken og andet godt skvattede fra hinanden :-)

      Slet
  22. SÅ-dan, hvor er det sejt gået! Stort, stort tillykke. Det er en af de bedste følelser i verden at løbe over målstregen og få den skide medalje. Hvordan man så i øvrigt har overskud til at slutspurte, aner jeg ikke, men det har man. Jeg kan slet ikke se mig selv løbe maraton efter et år med Bean - men har planer om at tage en tredje Copenhagen Marathon i 2014. Til gengæld er Kæreste og mig på BTs Halvmaraton til foråret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-) Det er en helt fantastisk følelse at krydse målstregen, og medaljen var også fed at få - selv om jeg helt glemte den i første omgang, fordi jeg lige skulle tjekke, hvor HDD var - og om jeg nu havde begge ben intakte :-)

      Vildt, at du har løbet to Copenhagen'er (med planer om et tredje). Jeg er ikke så sikker på, at jeg skal løbe Copenhagen til maj, men pønser også på BT's Halvmaraton. Selv om min svigerinde skal løbe Paris Halvmaraton på nogenlunde samme tid, og det lokker altså også lidt. Mest for turen om at gøre... ;-) (Og er det ikke sjovt, som det at skulle løbe en psykolang tur lige pludselig giver carte blanche til at rejse rundt over det hele. Hvis det udelukkende var for fornøjelsens skyld, ville det nok ikke være så nemt, men når man smider et "Jamen, jeg skal ned og løbe" i puljen, så er det helt ok :-))

      Slet
  23. Du er vild. Og sej. Og crazy. Og endnu mere sej.
    Jeg synes især, at det er vildt, at du turde, når du "kun" havde løbet 26 km før. Jeg troede, at man skulle have løbet marathon-distancen mange gange før man gjorde det til et "rigtigt" marathon. Så sejt! Og hvor er det godt, at dine ben ikke er faldet af.

    Spændende med den der bolig-situation. Jeg krydser stadig fingre for, at det hele løses på bedst mulige måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke, hvordan 'man' træner til maraton, men de fleste jeg kender, der har løbet et maraton, har 'kun' løbet max. 30 km, før selve løbet. HDD løb 'kun' 21 km, før han var med i Copenhagen Marathon i maj, og det klarede han også fint. Tror, devisen er noget med, at næsten halvdelen af et maraton er oppe i hovedet, så hvis man kan løbe et halvmaraton, er man nogenlunde home safe. Eller noget. I don't know :-)

      Tak for krydsede fingre. Vi får en spændende dag i morgen på boligfronten, kan jeg godt afsløre.

      Slet
  24. Hvordan har stængerne det i dag? Det er crazy-sejt at du gjorde det. Synes du skal få den tatovering som kirsebærret på toppen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, det vilde er, at stængerne har det fortrinligt i dag. Ømheden har fortaget sig, og nu føles det bare som om, jeg har været ude og løbe en ok lang tur. Så'n lidt træthed i benene, du ved, men ikke mere John Wayne-gang til mig, thank g*d :-) Mega-vablen på min ene lilletå driller dog lidt, men hvis det er det værste mén 3 dage efter maraton, så går det nok :-)

      Og den der tattoo... Jeg er ikke afvisende, hvis jeg ellers finder på noget pænt at få tatoveret. Men det er slet ikke så let endda. Hvad med dig; du har ikke ombestemt dig mht. tatovering?

      Slet
  25. SÅ sejt!

    Hatten af for den præstation

    SvarSlet
  26. Du er Så sej!

    Jeg vil fandme også i gang med at løbe sådan rigtigt. Hvis andre småbørnsmødre kan, kan jeg vel også. You're my inspiration...

    SvarSlet
  27. Sikke en præstation! Wauw! :) Og du skal bare blære dig for fulde gardiner - det må man gerne, når man har været så brav!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...