tirsdag den 30. oktober 2012

Farvel, Kbh

Det sidste punktum er så småt ved at blive sat på mit københavner-eksil for denne gang. 12 år, blev det til. Fire lejligheder. Og et par reptiler.

Nuirj, det har været hyl, som vi sagde på min efterskole i 90'erne. Virkelig gode - lærerige - år, og det er måske nok frivilligt, men absolut ikke uden vemod, at jeg siger farvel.

Pt er vi på stop-over hos Farmor og Bedstefar i Forstaden tæt på Den Nye By Nordpå. Vi har sovet vores sidste nat i Tændstikæsken, og HDD og jeg har netop tømt den trailer, vi har lejet, for et assorteret udvalg af cykler og et bjerg af vasketøj. I morgen følger så resten af habenguttet fra 2100 Spelt, og torsdag er vi så sådan nogle, der er husejere. Med nøgler og det hele.


Som HDD og jeg stod der på parkeringspladsen for lidt siden omgivet af ladcykler (arj, der er kun en), bedstemorcykler og børnecykler i benzinstanken (wtf?) fra låne-traileren, fik jeg på en og samme tid den vildeste noia og den vildeste optur over stilheden, mørket og frosten i luften (er sikker på, det er koldere i Forstaden end inde i byen. Det føles i hvertfald sådan). Blev lidt koldsvedsagtig ved tanken om den akutte mangel på coolnessfaktor i Forstaden, men blev lidt zen-agtig ved tanken om, at jeg jo ikke ligefrem er firstmover hipstertype, så den del klarer vi nok. Fik hjertebanken på den dårlige måde over stilheden og manglen på 'liv i gaden', men blev helt glad over, at der nu (forhåbentlig) ikke er nogen, der kommer til at holde os (eller reptilerne, nok nærmere) vågne ved at spille høj høj 90'er-musik på den anden side af papirtynd væg. Og så videre.



... ... Kaos ... ...

Og det er nok bare sådan det er, det der med at flytte fra et sted (eller en bydel, i hvert fald - nærer ikke særlig varme følelser for Tændstikæsken), man et glad for at bo: Det er ambivalent. Og jeg ved, hvad jeg har/havde, men har ikke den fjerneste anelse om, hvad jeg får. Spændende og angstprovokerende på en og samme tid.

Reptilerne er søde og gode og følger jo bare med. De elsker at være hos Farmor, og Øglen syntes, at det var for sejt at være ude, efter det var blevet mørkt (vi kom lidt sent af sted). Nu sover de begge, og jeg sidder og lytter til deres små sove-prust og glæder mig til at kunne flytte ind i huset og sige, at NU flytter vi ikke mere foreløbig.

Øglen ved godt, at det er slut med Tændstikæsken. Hun ved også, at hun skal have en ny børnehave på et tidspunkt. Og hun har allerede bestemt, at hun vil dele små vingummiposer ud til alle, når hun stopper. "Også til de andre stuer, mor! De skal allesammen have vingummi, når jeg stopper. Og kærlighed" Selvfølgelig skal de det. Og selvfølgelig vil jeg altid give Øglen kærlighed, som hun bekymret spurgte mig om tidligere i dag. Fordi L og F fra børneren åbenbart havde fortalt hende, at man ikke skulle kysse "moarer og faarer og børn", og at kærlighed er dumt. Jaså.

Og kort efter, vi havde bedyret hinanden evig kærlighed, Øglen og jeg, sparkede hun Varanen, og da jeg så tillod mig at tage den skrappe mine på, lavede hun en Maude og strøg ind i stuen, mens hun vrælede "Du har ødelagt mit liv!" Hvis der ellers havde været nogle døre, er jeg sikker på, hun ville have smækket dem godt og grundigt. Så kærlighed er ikke helt ligetil. Hverken til byer eller mødre, lader det til...

- Postet fra mini-Padden

14 kommentarer:

  1. Får helt mavepine på dine vejne. Det er sådan en surrealistisk oplevelse - at stå foran sit EGET hus i stilheden (ja, der er stille på den meget stille måde). Jeg husker mavefornemmelsen, sommerfuglene og koldsveden da vi flyttede ind i huset i Sønderborg.

    Men I skal nok blive glade for det. Hvis det er det man vil... Må der øves på at se det gode - og ikke falde i fælden og komme til at fokusere for meget på det man ikke længere har. Det var jeg eklatent dårlig til - og så kom vi tilbage :-/.

    Held og lykke. Husk den der med at mår der lukkes en dør åbnes andre - eller hvordan nu er, at den er.

    Ps har linket til din lampe-give-away

    SvarSlet
  2. Tja, livet er sørme modsatrettet og kompliceret når det kommer til mor-kærlighed og bydele. Det er jo nærmest som man skal redefinere sig selv med sådan nogle livsskifte. Held og lykke med det hele.

    SvarSlet
  3. Det er spændende og skal nok blive rigtig godt for jer alle. Ligeså godt som 2100 Spelt, bare på en anden måde ;-)
    Og næh, mor-datter kærlighed er ikke altid ligetil, og en ting kan jeg love dig. En dag kommer du til, at savne de dér manglende døre! Herhjemme kunne vi ihvertfald sagtens undvære dem i perioder. Og husker faktisk engang da jeg var rebelsk teenager, at min far afmonterede døren til mit værelse. Og når ældstedatteren herhjemme kun er 5, kan jeg godt grue lidt for fremtiden..
    Nå men glæder mig til, at følge med i jeres kommende forstadsliv.
    God flytning!

    SvarSlet
  4. Hun er god Øglen, hvor gammel er det hun er - 13? Den replik minder meget om noget, Donnaen kunne fyre af, lige før værelsesdøren smækkede ;-) Ambivalens fylder vildt meget, når man flytter. Noget med, at man ved, hvad man har osv. I skal nok blive glade for jeres forstadstilværelse :-)

    SvarSlet
  5. Held og lykke med flytningen. Er sikker på, I nok skal blive glade for livet i forstaden, når først i lige er kommet på plads.... både fysisk og mentalt.

    :-)

    SvarSlet
  6. Held og lykke med flytningen! Glæd jer til fuglekvidren, nul gennemtrængende bas fra naboen og at man sagtens kan gå ud i nattøj og morgenhår, når varanen står iført ble og røjsere og flår i dørhåndtaget, før selv fuglene er stået op.

    Kærligheden trives ret så godt i forstadshaver klokken meget tidligt med sæbebobler, farvekridt og varm kaffe.

    SvarSlet
  7. Åha, jeg synes også, jeg kan mærke krilleren i maven på dine vegne. Måske, fordi vi herhjemme også forventer at tage skridtet på et tidspunkt. Og så er det pludselig mig selv, der står der foran det überlækre-og lige-ned-til-vand-og-skov-men-stadig-tæt-på-by-hus (naturligvis). Er sikker på, at fordelene ved eget hus hurtigt opvejer alt det ved byen, som du lige nu tænker, at du vil komme til at savne.

    Og hvor er hun sød, Øglen. Og dramatisk. Og meget lig visse andre damer i denne husstand;-)

    SvarSlet
  8. Torsdag er jo lige om lidt og alle følelserne - 'afskeden' med det gamle, 'forventningen' til det nye - skal nok bare gennemgås. Sådan havde jeg det i hvert fald også da vi flyttede i ejerbolig for et halvt års tid siden - men vi har bare ALDRIG fortrudt, og det tror jeg heller ikke I gør:) I bliver vilde med det, gør I;) og jeg glæder mig sådan til at følge dig i hele den proces.. Det lyder jo som om, at du har fået købt lidt ind til det nye hjem allerede (altså du fra tidligere indlæg at bedømme) ;)
    Dejlig dag til dig! :-)

    SvarSlet
  9. Jeg håber, I bliver glade for det, og at hele flytnings- og reperationsprocessen må gå gelinde. Nu ved jeg ikke om I flytter i nærheden af nogen venner eller noget, men måske skal I forberede jer på, at der godt kan gå lang tid før I har fået en omgangskreds i byen. Det er som regel det, jeg synes er sværest ved at flytte; det med at finde nye mennesker, man kan hilse på, drikke en hurtigt kop kaffe hos osv. Heldigvis hjælper det at have børn. Så er der altid nogen man har noget til fælles med, og der er altid noget at snakke om.

    Rigtig god overtagelse i morgen!

    (bliver Øglen i øvrigt pendler til sin børnehave, eller hvordan tackler I den første tid i ny bopæl?)

    SvarSlet
  10. 'Du har ødelagt mit liv' - hahahaha... en kongekommentar. Hvor har hun dog lært det henne?
    Og ellers bare tillykke med det hele - og det bliver godt nok spændende i morgen :-)
    Knus

    SvarSlet
  11. Puha, det er vildt, altså. Sådan at flytte. Helt. Ikke bare 300 m længere ind på 2100. Jeg syntes, det var enormt, da vi underskrev og betalte for andelen, men hus. Sgu.
    Jeg tror, jeg følger med engang. Kæreste vil SÅ gerne. Men ikke endnu.
    Alt mulig god karma og kærlighed til rep-teenagere og jer alle i den nye by med de diamantbesatte børn. Hvor fint i øvrigt at tænke på at HELE børneren skal have slik og kærlighed. Det må hun jo have et sted fra :)

    SvarSlet
  12. Haha, Øglen er min lille heltinde med dén dramatiske Maude-bemærkning! :D

    Hvor er det dog spændende for jer med det nye liv som husejere og -beboere. Jeg glæder mig til at følge det nye familieliv - nu med brændeovn, suuuuk! - herinde og håber, at I ankommer i god ro og orden og falder godt til. Den første nat er altid svær - forhåbentlig er morgenen derpå smuk & fyldt med efterårssol over jeres helt egen HAVE!

    SvarSlet
  13. Hvor er det en skøn blog du har og har tilmeldt mig og glæder mig til at følge mere med..
    Du er velkommen hos mig hvis du har lyst..
    kh Camilla
    http://celinas-verden.blogspot.dk

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...