søndag den 14. oktober 2012

Farvel weekend. Du var alt for kort.

Hjemme igen efter dejlig weekend hos Mårmor og Mårfar i det Vestsjællandske. Den var alt for kort, men det er de jo gerne, de weekender. Måske fordi vi har hygget os enormt - særligt efter vi var nået frem, for Varanen besluttede sig for at hate for hårdt på bilkørsel undervejs. Så han skreg. Højere og højere, mere og mere skingert. Til han nåede crescendo og heldigvis faldt i søvn. Så kunne vi andre samle vores ører op fra bilgulvet igen og nyde de sprøde toner af Øglen, der sang sig vej tværs over Sjælland. (Før jeg fik børn, syntes jeg, at børn, der "sang", var sådan cirka lige så charmerende som negle, der blev trukket hårdt hen over en tavle. Det synes jeg så ikke længere. Nu kan jeg faktisk blive helt grådlabil over, hvor sødt det kan lyde. Især, hvis det er sange af egen avl, so to speak. Og nej - det betyder ikke, at jeg synes, at sangen fra Kornkammerets reklame er god. Den er faktisk så styg, at jeg har lyst til at sige virkelig grimme ting til reklamebureauet, der er ansvarlig for dén).

Vi har ikke lavet dagens gode gerning. Ud over at spise, lave kastanjedyr med noget seriøs superlim fra Mårmors gemmer (og pga. fummelfingrethed var jeg ved at lime mig sammen med interiøret), lege, se hhv. Disney Sjov og Matador (to efterhånden temmelig faste fikspunkter i Øglens uge), tegne, snakke og generelt hygge. Og så fik vi fejret Mårmors fødselsdag en uges tid forsinket. Vi begavede hende med en fin lammeuldscardigan, men - skulle det vise sig i dag - der var også en lille ekstrapakke i bagagen. Nemlig en særlig vedholden flig af Hr. Maveinfluenza, som vi andre ellers slap af med for flere dage siden. Men en lille bid har åbenbart haget sig fast i bagagen og ladet hånt om håndsæbe, hospitalssprit og tidens tand. Den fik altså Mårmor og Mårfar ned med nakken, så HDD og jeg luskede af sammen med reptilerne tidligere end planlagt i dag, så patienterne kunne sove den ud. Eller hvad man nu gør med sådan en maveinfluenza. Efter, vi havde sagt behørigt undskyld, selvfølgelig.

Sovebilleder af Varanen. Og et enkelt i XL Byg. Hvor vi skulle kigge på en postkasse. Vi er SÅ villa-agtige allerede, mand! (Der er ikke så mange billeder af Øglen fra weekenden, for hun gider ikke fotograferes for tiden. Så de fleste af de billeder, jeg tog af hende, er taget i smug)

Vel hjemme på Østerbronx igen satte vi kursen mod den lokale café. Fordi det pissede ned, og fordi Tændstikæskens køleskab var rungende tomt. Og fordi Øglen gerne ville have varm kakao. Skæbnen (eller vejret) ville det dog således, at den lokale café var stuvende fuld, så vi satte i stedet kursen mod Trianglen - og Jensen's Bøfhus. Hvor det flyder med varm kakao og tag-selv-softice. Og frokostbøf til HDD og undertegnede. Øglen troede jo nærmest ikke sine egne øjne, da hun fik en kæmpe softice, og hun refererede mere end én gang til "Ice Box Doodle"-app'en fra hendes iPad. Og ligheden er da også slående, selv om hun ikke just klagede over, at man rent faktisk kan spise sin kreation i Jensen's Bøfhus-versionen.

Kastanjedyr, Risifrutti-Varan, Matador-kiggende Øgle og Jensen's Bøfhus-Øgle

Jeg må tilstå, at Jensen's Bøfhus ikke er et af de steder, jeg frekventerer oftest. Om overhovedet. Det er lissom ikke så spelt-agtigt (og det er jeg jo. Eller noget). Men det var nu meget hyggeligt. Og Øglen fik en lyserød ballon efter maden, som hun var virkelig glad for. I de 5 minutter hun havde den, før helium-slamberten rev sig løs i efterårsvinden altså. Den forsvandt over hustagene hurtigere, end man kunne nå at sige "Jensen's Bøfhus", så der var dømt gråd og tænders gnidsel i lang tid. Rigtig lang tid. Og det stoppede først, da jeg tegnede øjne på en lyserød ballon, vi heldigvis havde derhjemme. Og begyndte igen, da Øglen så kom til at sætte sig på den, så den sprang. Så vi har haft en super eftermiddag (ironi kan være anvendt), men det er nok bare universet, der forsøger at rette op på den uretfærdighed det er, at Mårmor og Mårfar nu er syge.

Alt blev heldigvis godt igen, da HDD kreerede nogle meget lækre pandekager med vanillesukker til aftensmad. Og der var syltetøj til. Det gav alle et overskud, der afstedkom virkelig dejlig aften, hvor der er blevet grinet enormt meget. Så vi vinder muligvis ingen priser for sund og nærende kost i dag, men til gengæld har vi hygget os. Nå.

Nu er der lige et par timer tilbage, før jeg skal se dyner. Så mon ikke jeg lige kan nå at ose lidt ting til huset? 17 dage to go...

9 kommentarer:

  1. Selv tak for sidst. Vi synes også, at det var megahyggeligt som altid at have jeres besøg. At vi så måtte ned med nakken, er bestemt ikke jeres skyld. Det kom bare ud af det blå og tager sikkert snart hjem igen :-D! Det var godt, at Jensen´s Bøfhus kunne levere en frokost!

    SvarSlet
  2. Postkasse shopping i xl byg er meget villa agtigt. Det næste bliver vel en kultivator som julegaveønske. Ikke at det er en dårlig ting. Er dybt misundelig på jeres 17 dage to-go :) de forsvinder nok som dug for solen - eller hvad man nu siger når det har pisset ned hele dagen og imorgen vist nok bliver mindst ligeså spændende...

    SvarSlet
  3. Weekenden lyder nu engang skøn, når man gør det hele op;) Liva er ikke vant til bilkørsel (vi lever det bilfri liv), så de første 1 1/2 år af hendes liv græd hun ulykkeligt, kastede op mm. HVER gang vi satte os i en bil (nu er hun heldigvis glad for bilkørsel). Puha, grædende børn i bilen er virkelig ikke sagen! Godt I kom frem - og så hellere lidt glad børnesang;):)

    Postkassekøb, wow, I er gode! Vi fik først købt ting til huset, da vi flyttede ind - og mangler stadig en del ;) Men jeg har jo snart barsel med lækker pige og så skal tiden jo gå med noget ;):)

    Dejlig uge til jer!:)

    SvarSlet
  4. Vi har også været postkassehunting til huset i forstaden. Vi blev gentagne gange kontaktet af offentlige instanser, som ikke kunne aflevere vores post. De postmænd der opdagede hurtigt, at den gamle dame som havde fået brevsprække-i-døren dispensation var flyttet ud i en børnehave for gamle mennesker (det hedder et plejehjem her på matriklen) og nægtede at bruge den lille sprække i døren. Grrrr...

    Og dejlig weekend. Og pandekager til aftensmad lyder som den perfekte afslutning.

    SvarSlet
  5. Lyder sørme som en dejlig familieweekend!

    Men ... børn der synger. Jeg har ikke problemer med tavlenegle, men hører i stedet temaet fra "Psycho" og nærmere bestemt den dér "eeeeks eeeeks eeeeks!"-lyd fra violinerne for mig ved tanken: http://www.youtube.com/watch?v=VYPu4zWLWzs (det er blot et symfoniorkester, der spiller temaet, ikke den skumle mordscene).

    Boooortset lige fra hende her, som godt må synge for mig ... http://www.youtube.com/watch?v=mg6-oc7o5vs

    Og du har formentlig helt ret. Når det er ens egne unger (eller blot niecer/nevøer), så er det knageme sødt. Som når der synges "Åh abe, gid jeg var lissom dig", og det lyder "Oh appe, gidder dig!". Ååårh.

    SvarSlet
  6. Bedsteforældrehygge (med eller uden maveinfluenza) er lige sagen! Det lyder i hvert fald som om, at I også havde en weekend i familie-zen med kreahygge og overskud til at forkaste speltnormerne for en stund;-)

    SvarSlet
  7. Har aldrig fået skrevet tillykke med huset. Det er se bare rigtig fint ud! Der kan Maveinfluenza helt sikkert ikke finde hen.

    SvarSlet
  8. Hm - må lige komme med en musikfaglig nørdekommentar: "til han nåede et crescendo..." - mener du ikke fortissimo? Crescendo betyder nemlig selve stigningen ;-)
    Og hvad er det lige med de der heliumballonner? Ligemeget hvor godt de er tøjret stikker de altid af.

    Lyder som en dejlig weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahr, crapdammit, at der lige kom en musiknørd ind fra højre dér. Syntes også, der var et eller andet galt, da jeg skrev det, men dovne jeg gad ikke google det. Og det bliver straffet nu, kan jeg se ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...