lørdag den 6. oktober 2012

Hej Maveinfluenza

Mangemange tak for lykønskningerne til mit forrige indlæg. Jeg skal nok få svaret hver enkelt af jer - jeg skal bare lige drikke min kaffe. Og måske sove lidt. Og helt sikkert vaske hænder. I svovlsyre.

Sagen er nemlig den, at vi har fået den, blandt børnefamilier især, særdeles kendte og på ingen måde afholdte Maveinfluenza på besøg. F*ck, han er nederen, mand. Han har sat sig hårdt på den mandlige del af reptilfamilien, hvilket overlader den kvindelige del til hhv. at lege, spille på sin iPad og spise kiks (og så selvfølgelig sove om natten) og tørre opkast op, arrangere varme bade (dog kun til den yngste - HDD er trods alt, selvom han har tabt sig en del efter denne omgang, stadig for stor til Flexibath'et) og nusse, pusse og generelt bare have oceaner af tålmodighed. I må selv gætte, om det er mig eller Øglen, der feder den eller spurter rundt...



Varanen er nu nede på tredjedagen, og at dømme efter den "ble", jeg fik glæden af i morges (citationstegn, eftersom meget lidt af indholdet rent faktisk var blevet i bleen - tænk body, der skal klippes af) er vi nu gået fra opkast til hardcore skidning. Ved snart ikke, hvad der er værst, men ingen af disciplinerne vinder på at blive udøvet midt om natten. Hvilket har været glansnummeret de sidste tre nætter. Gab. Det mærkelige er, at der ikke er noget galt om dagen (bortset fra enkelt opkastning torsdag eftermiddag), og både humøret og appetitten er i top. Men om natten - så går det løs. Og nåhr, hvor er det synd, altså. Heldigvis er Varanen så'n relativt upåvirket - bliver ked lige når han kaster op, men falder så i søvn lige bagefter. Og så ligger jeg ellers søvnløs og tænker i skrækscenarier à la "tænk, hvis han kaster op, mens han ligger på ryggen" og "åh nej - var det lige lidt kvalme dér? Jeg har IKKE tid til at blive syg nu!"

Så alle de kræfter jeg egentlig gerne ville kaste efter osning af ting til hus, liste-lavning over praktiske ting, vi skal nå inden månedens udgang, læsning af blogs og så selvfølgelig arbejde - well, de bliver kastet efter Maveinfluenzaen lige nu. Eller hans efterladenskaber, nok nærmere.



Lige nu er jeg på trilletur med overslatten Varan, mens HDD er hjemme med Øglen, det mildest talt er utilfreds med, at vi ikke skal til den barnedåb, hun var blevet stillet i udsigt. Men at troppe op med 2 x Maveinfluenza til et arrangement med buffet (og en ret stor koncentration af småbitte babyer) er bare at bede om upopularitet. Om ikke før, så i morgen. Så vi holder os pænt væk og håber, at Maveinfluenzaen snart føler, at den har været på visit længe nok.


Og er der ingen bedring mandag, tager jeg begge han-reptiler under armen og tropper op hos lægen. For som Øglen sagde forleden, så burde lægen se på i hvert fald Varanen. For "jeg tror, han er gået i stykker, mor. Og lægen er smaddergod til at reparere børn, der har det dårligt"...

- Postet fra mini-Padden

19 kommentarer:

  1. Hvor er Øglen sød! Det ved vi jo godt, men hun har en særlig evne her til at vise sin omsorg for varanen. Jeg håber, at I snart får bugt med ondet hos den mandlige del af familien. Jeg kommer til at tænke på et skilt ved havnen, da vi havde sommerhus ved Limfjorden. Der var en del tyske turister, så derfor var mange skilte oversat, som fx :"Her skydes med skarpt". Det blev til "Hier wird scharf geschissen!" Måske skulle I sætte et sådant skilt op :-)!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Der kunne man da i hvert fald tale om 'lost in translation' :-)

      Og ja, Øglen er smaddersød. Og meget omsorgsfuld over for sin lillebror. Når hun altså ikke sparker eller skubber ham ;-)

      Slet
  2. I ønskes rigtig god og snarlig bedring...

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Det går heldigvis bedre nu.

      Slet
  3. Puha. På mange måder. God bedring til alle herrerne. Og pænt af Øglen at tage Florence Nightingale-tjansen så du kan fede den med iPad ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha indeed! Og ja, er det ikke sødt af Øglen sådan at stå for at gå på vaskeri, lave aftensmad og generelt sørge for at holde alle tilfredse og glade?!

      Slet
  4. Øv, sikke noget - bæ :-(
    God og hurtig bedring ønskes herfra. Sikke en tillidserklæring til lægen fra Øglens side!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Og ja - Øglen er virkelig overbevist om, at læger kan alt, når det kommer til 'reparation' af folk. Gad vide, hvornår den tillid forsvinder og bliver erstattet af kynisme i stedet? Håber, det varer længe.

      Slet
  5. Altså, jeg vil bare lige sige, hvad vagtlægen sagde til mig, da Gustav havde racermave efter sådan en omgang: VAND!!! Han brølede det ind i øret på mig – og uddybede, da jeg forsigtigt bad om det med, at hvis jeg ville have det (skideri) til at stoppe, skulle jeg ikke give ungen andet end vand i mindst et døgn. Hvis jeg virkelig (var så blødsøden at jeg) ikke kunne lade være at give ham noget, så skulle det være jogurt naturel og IKKE ANDET! Han var meget brysk, den læge. Men pointen var, at det virkede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes generelt, at vagtlæger er ret bryske. Men så længe deres råd virker, så...

      Har prøvet vandtricket på HDD, og det virkede. Varanen er lidt mere tricky, for jeg synes, han er for lille til at 'sulte'. Og han har da også haft en nogenlunde appetit i løbet af dagen. Så han har fået lov til at spise, som han havde lyst til. Og nu er han frisk igen. En dag senere end HDD, men frisk er frisk, så jeg klager ikke :-)

      Slet
  6. Jeg har også hørt det med vand skulle hjælpe... Men har svært ved selv at 'sulte' ungerne (og så har vi ikke haft det i 7-9-13 rigtig lang tid! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Krydser fingre for, at I går ram forbi i laaaang tid endnu!

      Slet
  7. Nårh,lyder altså ikke særlig godt, at Varanen er gået i stykker!(søde søde Øgle)Maveinfluenza er bare den værste gæst ever! God bedring til alle...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Maveinfluenza suuuucks! Tak for god bedringer - tror, det har virket, for i dag er alle raske. 7-9-13 :-)

      Slet
  8. Det æyder da vist rigtig nok som om, at Varanen er gået i stykker (tør man sætte en forsigtigt smilende smiley her?) Vi er endnu blevet forskånet for hr. Maveinfluenza, men har til gengæld hyppigt besøg af Frk. Feber (og mon ikke Nemesis sender dem begge efter os nu.) Sygdom sucks og især den ildelugtende, utætte slags.

    God bedring til hannerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ildelugtende og utæt - meget rammende beskrivelse. Krydser fingre for, at hr. Maveinfluenza spriger jer over, men lige kigger ind for at tage Frk. Feber med sig, så I også slipper for hende. Mage til irriterende ubudne gæster skal man lede længe efter.

      Slet
  9. Puh, jeg er virkelig dårlig til genbrugt mad. Er det en slags ny mande-influenza, siden det kun er den maskuline del af husstanden der er ramt?

    God bedring og godt lægebesøg i dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Genbrugt mad er også virkelig hadeagtigt. Og måske det er en ny mandeinfluenza?! Jeg håber det ikke, for vi ved jo alle, at mandesygdomme er så meget værre end den kvindelige pendant. Og nu orker jeg simpelthen ikke mere varten op i de næste lange tider :-)

      Slet
  10. Hvor er hun sød, din Øgle:) - og den samme tillid til lægerne ville jeg ønske jeg også havde;):) Det er så ærgerligt den dag man opdager, at de bare er mennesker, der også kan tage fejl og ikke små mirakelguder!

    Det lyder til, at I er ovenpå igen? Det håber jeg, så du kan fortsætte med at drømme om boligindretning!:)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...