Dernæst satte vi vores lejlighed til salg hos en seriøst offensiv mægler (som var så fræk (nej, ikke på dén måde fræk. Overhovedet!), at vi ikke kunne andet end at give ham lov til at sælge den. Formedelst naturligvis et ikke ubetydeligt vederlag). Og selv om selvsamme mægler skulle vise sig at være den mest elendige administratortype, verden nogensinde har set, så var han en gudsbenådet
Familien reptil var så så svineheldige at kunne leje Tændstikæsken - en bittelille lejlighed i samme opgang som den netop solgte lejlighed, og selv om dét også er det eneste, Tændstikæsken har kørende for sig (arj, ok - dét. Og så, at den er piv-billig), tog vi imod med kyshånd. Alt for ikke at skulle til at hive reptilerne alt for meget op med rode.
Hov. Se nu dér...
I mellemtiden var vi blevet afklarede omkring, at vi måske nok ikke alligevel er sådan nogen, der bliver i byen. Så der blev oset en del huse på nettet, mens det var begrænset, hvor mange huse, vi kom ud og så live. Måske primært fordi vi (ok, jeg!) forelskede
Desværre er vi kræsne. Altså sådan VIRkelig kræsne. Det er ikke nok, at huset er i orden. Omgivelserne skal også være det. Beliggenheden på grunden. Vejen til huset (skal man igennem virkelig stort Alfons Åberg-agtigt kvarter, før man kommer til huset, bliver det diskvalificeret på stedet. Fint hus eller ej). Og ikke mindst prisen på huset. Pænt kræsen dér - særligt når man også gerne vil være nogenlunde tæt på familien nordpå. Så en søgning på alle de kriterier på boliga.dk giver ikke særlig mange resultater, kan jeg afsløre.
Men. Der var faktisk ét hus, der opfyldte alle kriterierne. Godt nok i en by, ingen af os kender, men hvor vi kender flere, der kommer fra, og eftersom de alle virker som helstøbte, fornuftige mennesker, tænker jeg, at det er et ok kvalitetsstempel.
Jaja, blå himmel-garanti, solstrejf og det hele. Så kan alting jo se idyllisk ud. Men vi har set det i silende regn, og da var det altså også vildt hyggeligt.
Så onsdag i sidste uge var vi ude og se på huset. (Efter at have fluekn*ppet samtlige papirer, detaljer og billeder på nettet sønder og sammen). Og en halv time efter, at vi havde set huset, ringede jeg til mægleren og bød prisen. Hvis altså sæger ville forpligte sig til forskellige ting. Det ville han godt, så fredag skrev vi under på købsaftalen. Og så tog vi til Berlin. Og kom hjem en dag tidligere, fordi vores bud på huset var betinget af, at vi fik byggesagkyndig-Farfar ud og sparke på
Nu har vi så netop overstået de der 5 hverdage, man har til at fortryde købet, såfremt byggesagkyndig, advokat eller bank finder noget lorent, men det hele ser vældig fornuftigt ud, får vi at vide fra alle kanter. Og endda til en særdeles fornuftig pris, har vi også fået at vide.
Huset set fra haven. Med den vildeste vidvinkel. For græsplænen er sletter ikke lige så stor, som den fremstår her. Heldigvis, for så kunne vi jo ikke lave andet end at slå græs
Nu er der så bare tilbage at vente på, at det bliver 1. november. Det er nemlig den dag, vi får nøglerne. "Dispositionsdato", hedder det så fint. 1. december får vi så "økonomisk overtagelse", men det venter jeg gerne på. Så længe vi kan flytte ind og gøre det hyggeligt for ungerne. Og få vores gamle spisebord hevet ud af lagerhotellet, så vi igen kan sidde ned alle fire og spise på samme tid.
I og med, at det er et dødsbo, vi har købt, er der naturligvis en del at lave i huset. Noget mintgrønt køkken, der skal skiftes, fx. Men i og med, at det også er et dødsbo, hvor afdødes søn er tømrer og har malet hele huset indvendigt og lagt nye gulve over det hele, er det trods alt ikke de allerstørste ting, der skal laves.
Balsal. Der bliver lidt mindre, fordi der skal laves et ekstra børneværelse
Det betyder altså, at vi nu er sådan nogen, der snart skal flytte. Igen. Men SÅ er det også slut med det flytteri i mange mange år. Det har vi lovet Øglen. Og os selv. Og hinanden. Så forstaden, here we come!
...
Wheeeee!
HURRA!!!!!!!!
SvarSletDet bliver I sikkert glade for. Det er vigtigt at vente til man finder det rette :-) Og brændeovn... Uhm!
Uhm ja - brændeovn. Den glæder vi os også rigtig meget til! :-)
SletTillykke! Jeg er jo også en bydame, der aldrig skulle forlade byen... og som nu bor i noget forstad. Og sys det er dejligt-dejligt!
SvarSletÅh, det er godt at høre, at selv by-damer kan finde sig til rette i forstaden. Kan ikke undlade at være lidt skeptisk, nu vi har prøvet det uden succes tidligere, men denne gang glæder jeg mig rent faktisk. Det gjorde jeg ikke sidst. Så det skal nok blive godt! :-)
SletTillykke! Hvor bliver det dejligt for jer :-)
SvarSletRandi
Tak skal du have! Vi glæder os også smaddermeget :)
Slethvor vildt!!! stort tillykke :)
SvarSletJa, det er faktisk lidt vildt. Det synes vi også :-) Tak!
SletUhh, hvor er det vildt ! Der ser SÅ hyggeligt hus. Det ligner en tro kopi af en venindes hus (og område) i Virum, så er det mon på de kanter?
SvarSletJeg tror, der er bygget en pæn portion af den slags huse engang i tresserne rundt omkring i det ganske land, så det passer nok meget godt, at der ligger tro kopier i bl.a. Virum. Det her er dog lidt nordligere, men bestemt inden for rækkevidde af Virum.
SletTillykke! Hvor dejligt for jer :-)
SvarSletSer sgu fedt ud, det hus. Jah, forstæderne er ikke så ringe endda...
Tak skal du have! Og det er faktisk ret fedt, det hus. Så vi glæder os!
SletHUrraaaa!!!! Hvor er det dejligt! Hvor ser det bare helt vidunderligt fantastisk ud! Jeg er så glad på jeres vegne.. Og jeg GLÆDER mig til at drikke kaffe i jeres nye, mindre mintgrønne, køkken:) (OG BRÆNDEOVN!)
SvarSletDu kommer bare, gør du. Og vi giver også kaffe, inden køkkenet bliver lavet. For er bange for, at det har lidt for lange udsigter med kaffen, hvis vi skal vente, til HDD er færdig med køkkenet. :-)
SletHahahhahahaha. Ja, kan godt være at vi bare skal tage den i stuen så. (I skal ikke have ny sofa velda? som skal samles?)
SletStort tillykke! Fantastisk hus!
SvarSletTak skal du have. Og ja, vi synes også, det er ret fantastisk :-)
SletDet ser super dejligt ud, så rigtig mange gange tillykke...
SvarSletTak skal du have, Susanne!
SletOh yes! Kan godt være det ikke lige var PÅ din fødselsdag, men er vel tæt nok på? Nu er jeg jo MEGA nysgerrig efter hvad det er for en hemmelig by I skal flytte til.
SvarSletDet er altså awesome med awesomesauce på :)
Du har ret i, at det var tæt nok min fødselsdag til at gælde som gave. Men teknisk set er det vel ikke en gave, når man selv betaler en milliard (sådan føles det) for den?! Eller hvad?! :-) Byen er slet ikke så hemmelig endda - tror godt, jeg tør at skrive her, at det er Hørsholm...
SletWonderful! (Det lyder ligesom bare lidt bedre på engelsk - håber du har set Kolonien på DR2 - ellers fatter du nok hat at det jeg lige skrev). Det bliver SÅ godt for jer. Og huset ser dejligt ud - vidvinkel eller ej. Er sikker på at I nok skal få gjort det til en rigtig hytte. Og ellers sælger I jo bare på rekorttid igen ;-) Kh Rikke
SvarSletHaha, jeg har set Kolonien, så jeg er helt med på, hvad du mener :-)) Og nåh ja - vi sælger da selvfølgelig bare igen, hvis det ikke er noget for os. Med vores sans for indretning, kommer vi til at tjene en million på det. Mindst ;-D
SletHvis I er fornøjede med huset i regnvejr (en sur februar-dag kunne I jo ikke vente på), og farfar-byggesagkyndig har sparket på alle væggene og sagt ok, så kan der da ikke være noget som helst at betænke sig på. Så: TILLYKKE, hvor bliver det dejligt :-D
SvarSletTak skal du have! :-) Og du har ret - vi har vist sikret os så godt, som det overhovedet er muligt. Så vi satser på, at alt er, som det skal være.
SletTillykke med huset....det ser helt fabelagtig hyggeligt ud. Rigtig idyl med reptiler på græsplænen, HDD der slår græs og du i liggestolen med en knaldroman i hænderne, og en drink indenfor rækkevidde.
SvarSletGlæder mig til at høre (og se) meget mere til det...
Du har fat i noget af det helt rigtige der ;-) Og bare rolig - I slipper ikke for at høre og se mere til huset. Det ender med, at I beder mig stoppe om at skrive om det, fordi I er trætte af at høre om det.
SletDet ser virkelig fantastisk ud! Hvor dejligt, at I nu omsider har fundet noget, der kan få lov at være hjem på ubestemt tid. Og så spørger jeg sikkert vildt dumt, men hvad er "økonomisk overtagelse", hvis I får nøglerne en hel måned før?
SvarSletKæmpestort tillykke til hele Øgle-familien!
Kram
Det er slet ikke noget dumt spørgsmål. Jeg vidste det heller ikke, før vi sad og skrev under på en masse papirer. Det betyder bare, at vi først betaler for selve huset 1/12. Fra 1/11 og en måned frem betaler vi derfor kun forbrug i huset, men har fuld råderet. Så det er jo i virkeligheden i vores interesse at vente så længe som muligt på den økonomiske overtagelse. Tror jeg nok :-)
SletOg tak for tillykke. Vi glæder os!
Hold da fast, hvor ting går hurtigt. Vi brugte ca. 3 år på at lede efter huset ... okay, vi var måske ikke super målrettede, men alligevel. Tillykke til jer og god indflytning.
SvarSletUnder pres kan man udrette lidt af hvert, tilsyneladende :-) Og vi syntes ikke, der var grund til at lede længere, nu vi fandt et hus, vi faldt helt og aldeles for. Tak for tillykket.
SletMEGA-stort tillykke! Det er da fantastisk, at det lykkedes. Og så kvikt. (Noget praktisk noget, det dér dødsbo, selvom det altid lyder lidt makabert). Og mintgrønt køkken lyder da vildt pænt. (Men jeg har vist også noget med farven) Krydser fingre for institutionerne.
SvarSletTak for det! Og det er såmænd ikke fordi farverne på køkkenet fejler noget - det er bare stilen og krummelurerne og det hele, der på ingen måde passer til huset. Så dén går ikke :-)
SletTillykke! Hvor lyder det skønt :-)
SvarSletTak. Det håber vi meget, det er!
SletBliver nogle gange lidt forpustet, når jeg prøver at følge med i jeres boligsaga - så nu falder der forhåbentligt lidt ro på?;-) Tusind gange tillykke i hvert fald - glæder mig til at høre om livet i forstaden:-)
SvarSletHaha, ja det går også lidt stærkt. Vi skal selv lige stoppe op og få pusten af og til :-) Og nu skulle der MEGET gerne snart falde lidt ro på, ellers ved jeg da slet ikke, hvad jeg skal gøre!
SletKæmpe tillykke herfra :) dejligt for jer. Hmmm Birkerød? Synes jeg kan det ligner unægteligt noget nordsjællandsk forstads idyl :) Held og lykke med jeres nye projekt!!
SvarSletTak for det. Det blev ikke til Birkerød, selv om det var der, vi indledningsvist havde regnet med at flytte til. Men nordsjællandsk forstadsidyl i Hørsholm i stedet :-)
SletSe det havde jeg så ikke gættet. Kæmpe tillykke igen. Jeg glæder mig sådan til det blir vores tur til sådan noget meget voksent... Men vi afventer lige job situationen inden bi kaster os udi huskøb i det nordsjællandske, for je ER virkelig falder for 'det der forstads halløj'
SletAlt ser fantastisk ud og lyder rigtig godt. Pøj pøj med flytning - både institution og hjem - det kommer jo nok til at gå over al forventning. Og tillykke med ro i sindet!! :-)
SvarSletTak for det. Vi glæder os rigtig meget og er også temmelig spændte for nu at sige det mildt!
SletEjmen tillykke! Hvor fint. Hvor dejligt. Og hurtigt. Tillykke tillykke.
SvarSlet(Jeg er sgu også lidt bange for at møde nogle i glimmer-gummistøvler i mit nye hood, som vender det hvide ud af øjnene af mine Bilka gummirøjser).
Taaaak ! :-)
SletWauw! I kan bare det dér ;) Det ser skønt ud! Vi snuppede gerne en copy-paste i det nordjyske, hvis det var ;) Stort tillykke med det hele. Og martonen for hulan! Hvor er du sej :)
SvarSletJeg tror også godt, at vi kan anbefale en copypaste. Det håber vi da i hvert fald :-) Hvordan går det med jeres huskiggeri?
SletTil lykke! Hvor ser det bare hyggeligt ud! Det bliver da bare så fantastisk for jer!
SvarSletTaak! Det bliver spændende, gør det!
SletTILLYKKE - du bliver simpelt hen nødt til at løfte sløret for hvor I flytter hen :)
SvarSletTAK! Og vi flytter til Hørsholm. Så et godt stykke fra Kbh, faktisk, når det kommer til stykket.
SletVisse vasse - der er snart ikke noget, der hedder lange afstande mere ;)
SletNå men min kære husbond er også fra det der Hørsholm og det har ikke taget livet af ham :)
Årh ja mand et rigtigt hus. Det kan sådan en som mig kun være utroligt misundelig på. Jeg ønsker mig også et velholdt dødsbo med lille græsplet uden for, hvis i ser flere så sig lige til. Ja jeg låner også gerne farfar, til at sparke dæk.
SvarSlet*fruF
Vi låner gerne Farfar ud, så I siger bare til, hvis I vil flytte forstad :-)
SletWow, hvor er i effektive!!!:) Huset ser skønt ud, og tænk, at det hele bare har flasket sig?! Vildt!!! Tillykke!:):)
SvarSletJa, når det lige stikker os, kan vi godt få nogle ting fra hånden. Og så tror jeg bare, det er rent held, at det hele har flasket sig :-)
SletVildt stort! Tillykke :-)
SvarSletTakker!!
SletHvor ser det dog dejligt ud! Stort tillykke - og et særskilt tillykke med, at det rent faktisk er lykkedes jer at finde det helt rigtige hus så hurtigt! :)
SvarSletOg I får brændeovn. Det ville jeg SÅ gerne bo med (igen, for sådan en havde vi i min barndom. Det var SKØNT at kunne sjoske direkte fra dynen ind til brændeovnen en kold vintermorgen og tage tøjet på foran de varme flammer). Og have og hyggelig terrasse. Det ser virkelig alt i alt ud til at være et superdejligt hus, og I får det endda leveret nymalet og med nye, flotte gulve. What's not to like! Bliver helt hus- og haveskruk, men det skal nok gå over igen ... bortset fra den dér brændeovn.
Det med brændeovnen har vi virkelig også optur over. Glæder mig vildt til aftener i ildens skær og overvejer kun flygtigt, hvor bøvlet det i virkeligheden bliver de første par år, hvor den frygtløse Varan helt sikkert vil prøve at forcere alverdens afskærmninger ind til de lokkende flammer :-)
SletDet dér med at sidde foran brændeovnen på kolde morgener gjorde samtlige mine søskende i øvrigt også - der kunne ligefrem være trængsel! Vi elskede simpelthen den ovn. Og flokkes fortsat foran den brændeovn, som min mor bor med nu. Øglen og Varanen får det forhåbentlig på samme måde på kolde morgener og dage - men hvad morgenerne angår kræver det, at en sød mor/far står op tidligere end alle andre og fyrer op, for den skal jo lige brænde lidt før den bliver god varm ;)
SvarSletMine forældre har også brændeovn, og det er SÅ hyggeligt. Jeg håber, at vi rimelig hurtigt kommer ind i en rytme, hvor det er lynhurtigt at tænde op, for ellers bliver der sørgeligt mangel på ild i pejsen. Den tænder sig jo ikke selv, den slambert :-)
SletWeee! Tillykke. Det ser fantastisk ud. Det glæder jeg mig til at se sådan rigtigt!
SvarSletHåber du gir en kop kaffe, når jeg engang kommer på forstads-kanterne.
Knus
Tak skal du have! Og selvfølgelig giver jeg kaffe - kunne ikke drømme om andet :-) Knus
Slet