Denne gang er han så blevet lidt større, og når han først vågner, så er det sket. Alverdens samlede vuggeviser kan ikke få ham til at sove igen, så jeg må da indrømme, at jeg blev lidt træt i betrækket, da jeg vågnede ved et særdeles friskt "DADADAHHH" efterfulgt af højlydte klask på kommoden inde i børneværelset, og så, at der stod 05.15 på vækkeuret. Og jeg blev markant trættere af at opdage, at vækkeuret ikke lige havde nået at stille sig selv, så klokken var rent faktisk 04.15 i stedet. NulFIREfemten, I tell you! Hvad sker der lige for dét?!
Ja, der står 04.41 her og ikke 04.15. Men det her screenshot er også først taget efter de fejlagtige flaske-, nusse-, pusse-, og lulle-scenarier
I går vågnede Varanen klokken 05.06, og det var rigelig tidligt, hvis man spørger mig. Så lige knap en time FØR det - dét er nederen, som de unge ville have sagt.
Jeg prøvede naturligvis mere eller mindre alt i
Klokken 05.30 kapitulerede
Reptilerne på 'den store gynge' på en af de lokale legere
Øglen vågnede omkring 06.30 (hvilket er tidligt for hende), og siden er dagen gået slag i slag. Med en formiddag spenderet hos Farmor med en 2,5 timers lur til Varanen (ja tak!) og en eftermiddag tilbragt med gode venner i Forstaden. Jeg gik med Varanen i vognen over til vennerne, da han var klar til lur nr. to, og tænkte på, at der er meget meget kort tid, til vi er sådan nogen, der selv bor i Forstaden. (Godt nok ikke den helt samme forstad, men you know). Og fik faktisk ikke fnidder af det. Greb mig selv i at tænke, at det da egentlig så meget hyggeligt ud, sådan som de yngre par stod og hhv. hjalp hinanden med at bygge garage, feje visne blade sammen, kitte vinduer og andet virkelig virkelig villa-agtigt. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg også synes, at træningsdragter fra Dansk Supermarked er helt ok at have på til købmanden, og at havearbejde bliver min nye hobby. #gisp
Æbler fra Farmors have
Rønnebær og blå himmel i Forstaden
Baby, barnevogn og blade
Så jeg tror, jeg er ved at være klar til at flytte. Hvilket er meget heldigt, eftersom vi kun skal sove to gange mere (Øgle-terminologi), før vi skal flytte fra Tændstikæsken. Og fordi vi jo lissom har købt et hus (påtorsdagpåtorsdagpåtorsdag), så det der med at fortryde, er ikke noget, vi arbejder med. Det bliver rocker-underligt at flytte fra 2100 Spelt. Og jeg skal ikke afvise, at jeg kommer til at fælde en tåre eller ti. Eller kommer til at skrive et indlæg om det. Så stay tuned...
Til gengæld ("til genkend", som Øglen siger), så har vi haft en dejlig Sidste Weekend Som Byboere. Selv om hele dagen i dag er blevet spenderet i Forstaden, så stod i går på besøg på legeplads, tilfældigt møde med tilhørende kaffe med mødregruppeveninde og familie i går, gåtur i solen, vinterstøvleindkøb til Øglen, shopping til det nye hus, og tøsesludren i Torvehallerne med sød veninde, jeg desværre ser alt for sjældent. Og slik og Matador til aften. Not bad. Not bad at all, Østerbro! Håber, I også har haft en dejlig weekend.
Der er vildt tidligt. Bean sov en time længere end vanligt (?) med mig i hånden, godt nok, men altså...
SvarSletÅhr, det bliver mærkeligt at flytte ud ad byen - jeg kan slet ikke forestille mig det, men Kæreste ville elske det, så måske engang. God vind med det. Nu må jeg hellere finde mig en anden at kunne veksle et par ord om børn og søvn med rundt om Søerne.
Nåhr, det er SÅ sødt, når bebserne vil holde i hånd, når de skal sove...
SletDet bliver mere end mærkeligt at flytte ud af byen, men det bliver også godt. Og jeg glæder mig mere og mere. Er dog ikke i tvivl om, at der bliver en seriøs omgang akklimatisering. Og ja; jeg kommer nok ikke til at trisse rundt om Søerne i tide og utide, men mon ikke jeg dukker op i Østerbros gadebillede fra tid til anden alligevel :-)
Det er da simpelthen det skønneste billede af de to du har på telefonen :-) Liva plejer så dagligt at stå op halv 5 - 5, så klokken 3.30 stod hun i soveværelset lys vågen og klar på leg ;-) Vi havde dog væbnet os og var gået tidligere i seng, men helt nemt var det ikke at stå op ;-)
SvarSletDet er så super spændende med jeres snarlige husejertilværelse :-) Glæder mig til at læse mere om det 'nye' liv :-)
Jeg er også rigtig glad for lige præcis det billede. Synes, de ser så gavtyveagtige ud begge to :-)
SletPuha ja; du har jo en datter, der står op med fuglene (eller FØR fuglene). Hatten af for, at du kan holde til det. Jeg kan love dig for, at hvis jeg skulle lege eller lave perleplader på det tidspunkt, så ville det blive dystre temaer, der var på plakaten :-)
Øv øv - hvor er det bare tidligt at skulle stå op. Kan så fortælle, at det var nogenlunde det samme drama, der udspillede sig her på matriklen, da vi gik over til vintertid. Hvor er det i øvrigt vildt at tænke på, at det var yndlingsskiftet, før vi fik børn - nu er det absolut hadeskiftet!
SvarSletOg C.R.A.Z.Y., at I lige om lidt bliver voksne og flytter i hus. Og skal sørge for at køleskabet er fyldt, og at taget holder tæt. Men hvor bliver det også rart for jer med alverdens plads og tilladelse til at larme lige så tosset I vil:-) Et stort Amen herfra!
Haha ja - der var engang for LÆNGE siden (sådan føles det), at tidsskiftet til normaltid var yndlingsskiftet. De år, hvor vi bare havde Øglen, blev det imødegået med en 'gad vide, om hun sover dårligere?'-tilgang til det, men efter i år vil jeg begynde at bide negle og sove på forskud LÆNGE før selve dagen :-)
SletOg ja - nu bliver vi snart rigtig voksne med hus og realkreditlån og sådan. Vidste dog ikke, at man skulle have et fyldt køleskab altid, når man bor i hus; i givet fald havde vi nok tænkt os lidt mere om, før vi købte. Men vi HAR tjekket, at nemlig.com bringer ud i Den Nye By Nordpå, så alt er godt :-)
PS: Det der med 'alverdens plads' - det får vi (desværre) ikke. Men tilladelse til at larme; den napper vi!
Fårk! Jeg håber da vitterligt at I har sovet lidt længere her til morgen.. eller skal vi bare vedtage at det er nat:)
SvarSletDet lyder som om, at I har haft en dejlig sidste weekend som byboere - Næste weekend er så Jeres første weekend som Hr og Fru Forstad med to gennemsnitsbørn. ...
....
.. ... ..... det er godt nok noget helt andet, hva?.
Vi sov 10 minutter længere dagen efter. Men HDD worked his magic og fik på en eller anden måde Varanen til at sove igen. Selv sov jeg på gulvet inde ved siden af Øglens seng, fordi hun vågnede af skrigeriet og forlangte, at jeg flankerede hende. Så kunne HDD bokse med Varanen i dobbeltsengen :-)
SletUrgh. Hr og Fru Forstad. Med gennemsnitsbørn og fritidssæt. Og hvide SoSu-træsko med sokker i. Og en løvrive i garagen. Stress! (og alligevel lidt fedt. Minus træskoene. Kommer I ud og får kaffe og bliver misundelige? ;-))
Øj mand, godt nok tidligt. Glad for at jeg selv fik lov at sove (lidt) længe, men kroppen ville ligesom op 7,30 (ny tid)
SvarSletJa, det er spøjst som kroppen bare har vænnet sig til at komme op på et nogenlunde fast tidspunkt, ikke? Ikke, at jeg har haft muligheden for det længe, men jeg kan død og pinemig ikke sove længere end til 8.30-9 mere. Sørgeligt, egentlig...
Slet