lørdag den 10. november 2012

Attack!

Ok. Der er noget, jeg må tilstå. Jeg har været i haven i dag. Eller - i indkørslen, men der er også noget beplantning. Primært af den slags, der skal væk. I to timer hev og sled jeg i genstridigt rodnet fra tre kummerlige buske, kun bevæbnet med grensaks og planteskovl. Arsenalet af haveredskaber er ikke lige heeeelt på plads endnu.




Nå. Men jeg var jo fuldstændig opslugt af min lille kamp mod buskene. Konstaterede fra tid til anden, at Øglen kom drønende og tilbød at vaske planteskovlen i et af de utallige fuglebade (?!), der er på matriklen, og der blev da også tid til snak, hygge og graven efter regnorm, men pointen er, at jeg var totalt tabt for omverdenen. Varanen sov, og HDD og Farmor gik amokka med grensaksene på vores hasselhegn (og fik på den måde frigivet ret meget have), og Øglen tullede rundt og hyggede sig både ude og inde.




Tidligere på dagen havde Øglen, Varanen og jeg været hos den lokale isenkræmmer for at købe en skovl, og her til aften har jeg - i ramme alvor - googlet ting som "plante roser november" og "købe planter online".
... Seriøst! Vi har kun boet her i to uger, og der er gået totalt forstad i den for mig allerede. Jeg troede, at forstadslivet var noget, der lige så stille kom snigende, men det her, det ligner sq et regulært bagholdsangreb.

Nåja. Jeg har også googlet efter måder at spare på vandet i en antikvitet af et (blåt) toilet. Og fundet det. Og har nu temmelig meget optur over, at jeg får lov at beholde den blå sanitet på badeværelset.

...

Bekymrende!

- Postet fra mini-Padden

39 kommentarer:

  1. Ikke spor - det lyder rart :) Jeg vil også snart!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hepper på, I snart finder et dejligt hus :)

      Slet
  2. Ha, det lyder som om at forstaden har taget dig med storm :-) Dejligt.

    SvarSlet
  3. Svar
    1. Meget! Men også lidt bekymrende :)

      Slet
  4. Det er da et kæmpe plus, at du har tilpasset dig de nye forhold lynhurtigt :-)
    Med en let omskrivning plejer mange jo ellers at sige at "Kun en tåbe frygter ikke haven" - men dem hører du åbenbart ikke til :-)

    Randi

    SvarSlet
    Svar
    1. ... Det er vist kun, fordi jeg har haveamatørens naive tilgang til det der med have. Vender lige tilbage, når vi har boet i huset i et års tid :)

      Slet
  5. Jeg synes det lyder meget spændende med blå sanitet, kan man bestille et indlæg om det?
    Hyg jer i Pølsenholm :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan man godt :) Skal nok lave et indlæg om det, når vi lige er færdige med kogle småjusteringer på badeværelset...

      Slet
  6. Hva?! Har I allerede boet der i to uger? I er sguda lige flyttet! Gad egentlig godt se billede af dig i kamp med genstridige buske.

    Og hvordan man sparer på vandet i gammel sanitet? (Som vi stadig gerne vil se billeder af, nok!) Det behøver man vel ikke google - eller er det bare fordi jeg er jyde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Arjmen, det er jo også mig, der vrøvler. Vi har kun boet der i 11 dage.

      Og det der med at spare vand... Vi er med på, at man bare kan lade være med at skylle ud helt så ofte, men engang imellem er det jo altså rart nok lige at kunne trække ud efter sig, og så ville det jo være sjovere for både økonomi og miljø, hvis et skyl ikke brugte 11 liter vand. Og så kunne Google fortælle mig, at der rent faktisk findes dims, der kan mindske vandforbruget for hvert skyl i et gammelt toilet som vores. Smart!

      Slet
    2. Jamen hvad er der blevet af det gamle trick med en mursten i cisternen? Mindre plads i cisterne = mindre vand at skylle med hver gang

      Slet
    3. Jamen, jo. Det kunne vi selvfølgelig også gøre. Men med nyindkøbte dims kan man på finurligste vis lave gammelt toilet om til to-skykls-toilet. Siger de på nettet. Men måske de i virkeligheden bare har solgt os verdens dyreste mursten og sidder og brækker sig af grin over de kjøwenhavnere, der har købt den. Det vil vise sig, når vi modtager pakken :-)

      Slet
    4. Måske er det en stor mursten og en lille mursten - så skal du bare forudsige fra gang til gang om du skal bruge lille eller stort skyl næste gang. Haha

      Slet
  7. Vi skal se billeder af det badeværelse!
    Jeg troede egentligt bare tricket var at smide en fyldt 1½liter-flaske ned i cisternen, så der ikke bliver skyllet så meget vand ud?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Billeder af badeværelse coming up. Skal bare lige hjem og tage billerne først :-) Og mht. halvandenliterflaske, så kendte jeg faktisk kun det med murstenen. Men potato potato? Eller hvad?

      Slet
  8. Badeværelset lyder alt for spændende til kun at blive nævnt i en bibemærkning;) og altså, hvor er det skønt at læse, hvordan du allerede er faldet pladask for det nye liv;):)
    Bare jeg havde været lige så flittig i vores have i sin tid.. Den står nærmest som vi overtog den for 7 måneder siden! Måske fordi jeg var gravid med kvalme og ingen energi.. men hvilken undskyldning kan jeg så bruge nu?!!;):)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ork, gravid med kvalme er god undskyldning for at undgå havearbejde. Og det er nybagt mor bestemt også. Så slap du bare af med god samvittighed et års tid endnu :-)

      Skal nok lave et indlæg om badeværelset. Pwåmise.

      Slet
  9. Plant du endelig roser nu, og alt andet du kunne tænke dig i haven :-)

    Jeg har købt fra Bilka og Plantetorvet, begge steder har gode planter til fine priser. Hvis du vil ha' forårsblomster i haven, er det også ved at være sidste udkald at plante løg.

    Kærlig hilsen Brønshøj-plantedamen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så hvis jeg vil plante lyng, kan jeg også gøre det nu, oh planteorakel fra Brønshøj? ;-) (Jeg ved hat om blomster eller planter i al almindelighed, så må søge assistance alle tænkelige steder fra)

      Slet
    2. Lyng? Jo jo, ned i jorden med det. Du kan jo få dem smidt i nakken for en 5'er i Netto, så hvis lårtet drukner, har du ikke tabt en formue ;-)

      Tjek inde på Plantetorvet, der står beskrivelse af lyns placering mm.

      Slet
  10. Blå sanitet lyder altså også mere festligt end hvid ditto. Hvis det nu endelig skal være.

    Rolig nu med det dér planteværk. Er det ikke vinter og snemandstid lige om lidt? (Eller er det bare mig her i 2100, der ikke har fattet det med haver?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jojo, det er snart vinter. Men så er der et eller andet med, at man skal plante noget om efteråret, hvis man vil have glæde af det i foråret. Eller noget. Hvad ved jeg?

      Slet
    2. Mere end mig! Det er da helt tydeligt. God vind (jord?) med det... Glæder mig i øvrigt herremeget til indlæg og billeder af det blå sanitets-væsen

      Slet
  11. Hehe et bagholdsangreb fra forstadskvarteret er vel også bedre end et fra stenbroen? ;-)
    Jeg synes det lyder fedt, og kan forstå, at jeg ikke længere skal være ked af vores grønne sanitet på badeværelset :-D Eller er det kun blå som er hip?

    SvarSlet
    Svar
    1. ALT kulørt sanitet er hot. Jeg ved hvad jeg taler om, jeg er arkitekt ;-)

      Slet
    2. Håhr mand. GRØN sanitet! Rock on!

      (Og Fru Forstad - glad for at have arkitektens ord for, at farvet sanitet er hot) :-)

      Slet
  12. du er blevet en parcelhusfrue på ingen tid. you go girl! og vis nu nogle flere fotos af det der blå sanitet, jeg vil så gerne seeeeee det.

    *fruF

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lååååver at poste et helt badeværelsesindlæg. Snart. Er bare ikke lige hjemme nu til at tage billeder. Men senere på ugen. Tror jeg nok :-)

      Slet
  13. Du skal nok hurtigt komme til at passe ind i kvarteret ;-) Her var jeg også selv ved at få teen galt i halsen, da jeg fandt mig selv fuldt opslugt af at google: "Hurtigtvoksende hæk", "liguster vs. bøgehæk" osv. Det er forstadslivet - og jeg elsker det! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved ikke hvad der sker for den der googling. Og hvorfor det går så hurtigt med at falde ind i forstadslivet. Dejligt og skræmmende på samme tid.

      Slet
  14. Hvor er det vildt, at I allerede er gået i krig med haven. Vores ligner jeg ved ikke hvad efter at have været stort set uberørt siden sidste beboer flyttede ud for halvandet år siden. Og nu bliver det vinter, så det må vente.

    Jeg stemmer også for billeder af badeværelset. Elsker farvet sanitet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist mest nysgerrighed, der har gjort, at vi er gået i krig med haven. Efter at vide, hvor meget have, vi egentlig har. For den havde fået lov til at vokse vildt i flere år, og hasselbuskene truede med hostile takeover. Sammen med de 10.000 svampearter i mos-plænen. Vi er langt fra færdige, men nu ved vi da i det mindste, hvor meget 'plæne', der er at gøre godt med, når vi engang får sået noget græs...

      Slet
  15. Øglen holder bare stilen; selvfølgelig kan havearbejde udføres med diadem :-D Men altså roser!? Kan det ikke vente, til, Reptilerne er flyttet hjemmefra?

    SvarSlet
    Svar
    1. HAvearbejde og diadem går naturligvis hånd i hånd :-)

      Og det der med roserne - har selv tænkt det samme. Men hvad skal jeg ellers plante op ad muren i forhaven, når nu vi (HDD) fælder et usselt træ, der står og 'pynter'. DEt skal være noget 'blødt', eftersom resten af forhaven er busket og 'rå', så vil gerne give det lidt modspil. Og min ringe fantasi rækker desværre kun til roser...

      Slet
    2. Der må da være nogle stauder af en (eller flere) slags, der kan bruges. Det må en flink planteskole-m/k nok kunne hjælpe med.

      Slet
  16. Det er jo kun godt. Ville sgu være ærgeligt, hvis du hadede det ;-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...