mandag den 12. november 2012

Grrrr

Øglen: Moarrrr... Mårmor er gammel, er hun ikke?
Mig: Jo, lidt gammel. Men det er jo fordi, hun er mor til mig, og jeg er ret gammel.
Øglen: Neirj! Du er ikke gammel!
Mig: Nåårh, søde Øgl...
Øglen: ... Du er bare grim!

Dét er takken for at have brugt hele (og jeg mener h e l e) søndag aften på at putte genstridige krapyler. Godt nok mest Varanen (som så viste sig at være sulten. Dåååårlig mor!), men alligevel.



Og selv om Øglen i går ganske umotiveret gav mig et kys og et kram og mente, jeg var den sødeste og pæneste dame i hele verden (intet mindre!), er jeg stadig pigefornærmet.

... Og nu vil jeg gå ud i bryggerset og se, præcis hvilken leg de to reptiler har gang i. Øglen råber et eller andet med, at Varanen er en dårlig antenne. Og det kan der jo være noget om. Måske jeg bare skal overlade al ansvaret for dem til Mårmor og Mårfar i aften. Nogen fryns (ud over den almindelige opvartning og oceaner af mad) må der være ved at være på miniferie med reptilerne på vestsjælland...


- Postet fra mini-Padden

14 kommentarer:

  1. Nu er jeg næsten halvdød af grin! Det var godt nok noget af en hård udtalelse, Øglen serverede der :-)

    Vi går heller ikke ram forbi - Sander giver også med grovfilen af og til :-)

    Randi

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de kan godt lange nogle svadaer ud engang i mellem, de små. I morges var jeg i øvrigt også pludselig "verdens dårligste mor", så hun ryster dem ud af ærmet for tiden, det lille krapyl :-)

      Slet
  2. Hi hi hi, sikken en bemærkning. Jeg har ikke fået at vide at jeg er grim endnu - det kommer nok. Ind til videre har han nøjedes med at fortælle hele vuggestuen at jeg er dum - tak, tak... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, tak for dét! Eller noget :-) Hvorfor er det, at de er så grove, de små?! Lad os satse på, at du slipper for at få at vide, at du er grim. Og at Øglen ikke siger det mere...

      Slet
  3. Se det fra den positive side: Du er ikke gammel OG grim.

    Kh. den sure prut, som stadig er totalt fornærmet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Men du er jo heller ikke en prut. Så måske vi i virkeligheden klarer frisag begge to?! :-)

      Slet
  4. Åh, hvor er du dejligt befriende. Er helt ny i blogverdenen, og det var dog skønt lige at falde over dig og dine øgler. Min er just påbegyndt sprogbrug og vi er stadig ved traktor og rullerod (som både kan betyde ræv, kænguru og gulerod)...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de pæne ord. Og velkommen til :-) Rullerod var dog et dejligt ord. Og selv om det af og til kan give nogle knubs til forældrene (grrr), at de lærer at tale, så opvejer det sjove det heldigvis :-)

      Slet
  5. Hahahahahahahahaha - det var da dagens bedste kommentar (som jeg er sikker på hun ikke mente). Ej altså - sidder her og griner for mig selv...

    Håber dog snart I får lidt inder-net derude i forstaden. Så vi kan følge lidt med i det nye liv igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi får inder-net på torsdag, har vi lige fået at vide. Og fastnet (!) Velkommen til for(tiden)staden :-)

      Slet
  6. Svar
    1. Børn har det med at bytte rundt på ordene og deres betydning - jeg er sikker på hun mente smuk ;)
      PS. Du skriver fantastisk! Godt der er internet i sigte;)

      Slet
    2. Ja, skal vi ikke bare sige, at det var det, hun mente? ;-) Tak for sødt PS!

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...