lørdag den 3. november 2012

Hej Nye By

Så er vi landet. I vores (#gisp) hus i Den Nye By Nordpå. Fik nøglerne torsdag formiddag, og så var huset ellers vores med alt, hvad det indeholdt - ekskl. ét stk sælger, der var ved at lægge sidste hånd på det ekstra værelse, der skulle bygges, og inkl. en allerhævløds masse støv. Über alles! Så da sælger var smuttet, og vi havde klaret forskellige ærinder (herunder at hente alle de ting, vi havde i Tændstikæsken, og opbevarede i to IKEA-trailere), kunne rengøringen påbegyndes. Synes, jeg har været rimelig grundig, men sådan noget murstøv er noget djævelskab, som jo bare sætter sig overALT. Så sokker, bukseben og Varan bliver ret hurtigt ret beskidte - til trods for både rengøring og, at vi nu er ved at runde vores tredje dag i huset af.



I morgen kommer det store flyttelæs. 70 flyttekasser med l*rt og så nogle møbler. Så bliver der først rigtig travlt med at komme på plads og få huset til at virke beboeligt og som 'hjem'.

Reptilerne har taget imod huset med åbne arme, og fra første færd har de drønet rundt og leget og hygget. (Men ok - i forhold til de 55 m2 vi havde før, er 119 m2 jo også den rene balsal) Øglen "savner sin nye børnehave" (hvor hun desværre ikke kan få plads før tidligst 1/1-2013) og taler slet ikke om Østerbro eller vennerne. Endnu.



Varanen siger ikke så meget (ud over "mo-aaaarrh!", som han galede i morges omkring 06.30), men at dømme efter antallet af lure og længden på dem, er livet uden for byen mere end godkendt. (Eller også keder han sig bare så gudsjammerligt, at han helst vil sove konstance).

Vi nyder det også. I fulde drag, og på trods af, at det føles lidt som noget, vi leger, så føles det også allerede som hjem.



Nu er der en trilliard ting at ordne (og blade at rive sammen i haven). Og en hverdag med to børn, der skal i insti inde i Kbh, der skal hænge sammen. Men det finder vi nok ud af. Nu er vi her, og det er skønt. Og det er det vigtigste...

PS: har ikke købt sandaler uden hælkappe. Endnu. Eller en kaffemaskine (kolbekaffe, you know). Ej heller en kummefryser. Men nu HAR vi også kun været her i tre dage...


- Postet fra mini-Padden

35 kommentarer:

  1. Ih, det er så spændende at tage hul på et nyt hjem. Og drønhårdt arbejde. Og spændende. (Hvad, har jeg sagt det en gang?) Jeg tror også, du vil komme til at tænke "hvor er det fantastisk at have reptilerne løbende på eget græs - det slår byen med mange meter".
    Her, næsten tre år efter den dyre underskrift, føler jeg også stadig af og til, at det er noget vi leger, og hvis det bare er en god leg, er det jo perfekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - gode lege er jo netop dét: gode! Men derfor føles det stadig ret vildt, at det er vores hus. Og at der ikke lige kommer en voksen og ordner det, hvis strømmen ryger, eller afløbet ikke virker...

      Slet
  2. Det ser ganske simpelt helt fantastisk ud. Pøj pøj med den videre udpakning og finden til rette - jeg er sikker på at ungerne kommer til at elske hele pakken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taktak. Det ER ret fantastisk - nu skal vi bare lige alle finde vores ben i den nye (pendler)tilværelse i hvert fald månederne frem til det nye år kommer til at byde på. :-)

      Slet
  3. Hvor ser det bare fedt ud! Stort tillykke endnu en gang. Jeg kan så småt høre forstæderne kalde på os, men uden penge i kassen, banken, madrassen eller i mursten, så er det nogle ret fjerne forstæder som kalder. Jeg glæder mig til at følge livet i din nye by. Det bliver godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, det er ret vildt, at fra jeg dårligt nok kunne høre Forstæderne hviske til os til nu, er der jo ikke engang gået et halvt år. Men enten må jeg være blevet voksen, eller også har nogle kvadratmeter græs (mos!) fået en helt helt anden appel med to børn med krudt i r*ven.

      Slet
  4. Kummefryseren er der ellers en af grundene til, at jeg ønsker mig et hus. Viser du ikke flere fotos af den kulørte sanitet, please?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må ikke få en kummefryser, siger HDD. Og mine forældre. Ikke, at de skal bestemme sig, men de har flere gange henledt mine tanker på den kummefryser, vi havde i mit barndomshjem. Som indeholdt én stor omgang bundfald af frosne, ubestemmelige ting. Men sådan bliver min kummefryser jo ikke. Jeg vil jo holde ORDEN i den. (as if...)

      Kulørt sanitet coming up. Jeg skal bare lige prøve at være hjemme i dagslys for at tage billeder af den. Det blå toilet bliver dog desværre nok for uøkonomisk i længden, så det må lade livet. Det er ellers ret fikst :-)

      Slet
  5. SKAL man have kolbekaffe og kummefryser i forstaden?! Jeg er så meget ikke med på beatet, kan jeg høre. Men jeg har vel en 20 år endnu til at nå det...

    Det ser skønt ud! Og dejligt at de skønne reptiler har taget godt imod deres nye hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg nok, man skal. Man skal i hvert fald have en fryser, der er større end de klassiske tre skuffer, mener jeg at have hørt :-)

      Slet
  6. Det ser bare lækkert ud, det der! A'et står smukt. Glæder mig til at se flere billeder (har faktisk været inde og lure dagligt....og det har SLET ikke noget at gøre med at jeg læser til eksamen, basta).
    Hvem har været så skarp at give jer en sneskovl i indflytter?
    Kys,
    et andet sted i provinsen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lover at poste mange flere billeder, men igen - skal lige være hjemme i dagslys for at tage dem. Eller få nogle flere lamper til at lyse hytten op.

      HDD's søster og svoger gav sneskovl, løvrive og grensaks i kombineret indflytter- og fødselsdagsgave til HDD :-)

      Slet
  7. Tillykke endnu engang:) Da vi flyttede ind i vores føltes det hele alt for uvirkeligt og samtidig meget meget skønt. Endelig havde vi 'vores' sted! Det må jo være fantastisk at være dig/jer lige nu - også med alt det slæb det medfører af flyttekasser og flytteoprydningsarbejde. Det kan jo være helt sjovt:) Uh, det er ikke nu jeg skal fortælle, at vi STADIG efter 7 måneder i eget hus har flyttekasser stående i kælderen, som venter på os.. ;) og at vi stadig mangler lamper i loftet i et par rum eller tre... Uanset, så elsker vi vores tilværelse - og jeg tror I kommer til at gøre det samme:):)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også stadig (efter 5 år) utømte flyttekasser og værelser, der mangler fodlister. Efterhånden tvivler jeg på, at vi får gjort noget ved nogen af delene, før vi en dag skal flytte. Man kan vænne sig til (alt alt for) meget. :)

      Slet
    2. Tak for det :-) Og ja, det føles lidt uvirkeligt, men samtidig meget meget dejligt. Ang. uudpakkede flyttekasser, så har vi desværre/heldigvis ikke nogen kælder at stuve dem hen, så vi bliver nødt til at forholde os til dem OG indhold snarest muligt. Suk :-)

      Slet
  8. Har I ikke en kummefryser? WTF?! Man kan da ikke leve uden en kummefryser!

    Iiih, hvor jeg glæder mig til at se og høre mere om huset og livet i Den Nye By. Det er jo helt vildt!

    SvarSlet
    Svar
    1. I know!

      Og ja, det er ret vildt. Jeg glæder mig også til at se og høre mere.

      Slet
  9. Ih, hvor bliver det spændende, det hele. God vind med indflytning af møbler. (Og logistik med reptiler!)

    Veto mod sko uden hælkappe. Altid. Hvis man begynder at synes, de er smarte, skal man hurtigst muligt tage et smut ind til byen igen. Evt. bare for en overnatning eller to, indtil den slags vanvid har fortaget sig igen.

    Kummefryser kan jeg dog sagtens se pointen i. Mad på lager, og alt sådan noget - praktisk på dovne dage!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - en tur til byen MÅ kunne kurere trangen til sko uden hælkappe. Lad os satse på det!

      Slet
  10. Nårrhh så i har slet ikke hvidpikmenterede gulve? Det er bare murerstøv!
    Hvor er det dejligt, at i har det godt so far! Jeg krydser fingre for at det fortsætter i 20. potens!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige før, jeg begynder at tro, at det ER murerstøv. Så skulle jeg ikke have købt sæbe til hvidpigmenterede gulve. Dammit :-)

      Slet
  11. Kolbekaffe og kaffemaskine er ikke det sammen. Der er en smag til forskel. Bare for at få det på plads ;)

    Tillykke med det nye :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved slet ikke, hvad forskellen er, og om der overhovedet er en. JEg smider bare om mig med begreber :-)

      Slet
  12. Tillykke med veloverstået overtagelse. Dejligt med tilfredse Reptiler :-) Øjner jeg noget fin terrasse gennem stuevinduet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Og ja - der er en terrasse uden for vinduet. Med noget stensætning, rhododendroner og nogle trætte havemøbler. Skal nok poste billeder senere :-)

      Slet
  13. Jeg er også en af dem, der stemmer for kummefryseren - også selvom jeg ikke selv har en sådan. Men jeg kan godt drømme om at få en. Og en tørretumbler. Sammen med opvaskemaskinen (som vi dog har), tror jeg at lige præcis det trekløver af hårde hvidevarer er toppen af materiel lykke.

    Men tillykke med det. Det ser skønt ud. Manden mener, at I har nogle fede gulve. Jeg lagde mest mærke til de meget brune døre. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Som skrevet i en kommentar ovenfor, må jeg slet ikke få en kummefryser (hrmpf). Men jeg har vist trumfet igennem, at jeg må få et fryseskab. Og det er vel egentlig det samme. Bare med skuffer?

      En tørretumbler craver jeg endnu ikke, men måske det kommer? Lige nu har jeg bare optur over, at vasketøjet kan stå på den overdækkede terrasse og sove.

      Hils Manden og sig tak. Det er noget askeparket, der blev smækket på, inden vi købte huset. De brune døre er faktisk rigtig flotte tæt på. Rygtet vil vide, at det er massiv teak, men vi kommer nok desværre til at male dem, fordi de overhovedet ikke passer til gulvet. Lidt synd, men det kan nok ikke undgå at lysne rummene lidt.

      Slet
  14. Tillykke med huset. Jeg flyttede selv for et par år siden i hus i den fynske provins, og skal I gøre jer nogen som helst forhåbninger om, at passe ind hos det øvrige "husejerklientel" SKAL I have: Ens joggingtøj, campingvogn i indkørslen, flagstang (vel at mærke for stor til grunden) og masser af efeu. Derudover kummefryser str. XL og H20 klip-klapper. Jeg har ingen af delene, og det er sikkert derfor naboerne ikke ser mig.

    Kig gerne forbi min blog også :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tillykke og velkommen til :-)
      På din tjekliste mangler vi faktisk alt. Men vi har et hul til en flagstang. Tror jeg nok. Gælder det mon?

      Slet
  15. Kæmpe tillykke med huset, og velkommen i forstaden. Vi har heller ikke kummefryser (bor dog i lejlighed) og heller ikke andre 'særlige' forstads ting (og dog, måske Berlingoen tæller her?!).

    Håber I, varan, og øglen falder godt til - og at 'ny børnehave' projektet kommer til at køre super-duper!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)

      Ahr, jeg synes da klart, at Berlingoen må tælle med her? Vi har stationcar - den tæller også med, er jeg bange for :-)

      Slet
  16. Tillykke! Her et halvt år efter vores flytning er vi endnu ikke kommet helt på plads. Vi mangler både gardiner og nye møbler, men ved du hvad? Det er bare ikke særlig vigtigt, når det komer til stykket, selvom det føles sådan i starten. Det vigtigste er, at det bliver et hjem, og det bliver det let med søde unger der drøner rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Taktak. Jeg har også på fornemmelsen, at gardiner bliver et af vores hængepartier. Og lys. Men hva' - man kan jo ikke nå det hele...

      Slet
  17. Clogs, joggingbukser og fedtet hestehale - så er du klar til at møde de andre forstandsvæsener hos den lokale købmand...

    Tillykke med den nye bolig. Med to aktive børn kommer i til at nyde, at have en have i stueplan. Senere bliver sikre cykelstier til og fra skole og legekammerater højt skattet.

    Forstaden kan man jo altid forlade igen, når ungerne flyver fra reden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedtet hestehale - tjek. Clogs - ikke endnu. Og Østfronten forlanger, at jeg skal på opdragelsestur til byen, hvis jeg kommer til at overveje at anskaffe mig nogen. Joggingbukser - har lige smidt et par ud, men skal da klart have nogle nye...

      Desværre er vores 'lokale købmand' vist nærmest det dyreste supermarked i hele Nordsjælland, så måske jeg skulle søge lidt længere væk med min fedtede hestehale.

      Og du har ret - når reptilerne er blevet store og synes, vi er for nederen, fordi vi bor i en forstad, så smider vi dem ud og flytter tilbage til Kbh. Og går i teatret og ud og spiser konstant! :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...