- Varanen blev døbt i januar - og stoppede så mere eller mindre med at sove. Indtil november oder so. Tak for dét!
- Øglen fik dræn og fik udskudt sin 3-års fødselsdag med en dag
- Min barsel sluttede (snøøøøøft!), og jeg blev efter mange overvejelser selvstændig
- HDD holdt barsel. I næsten 4 måneder. Han blev kun lidt kulret - og fandt bl.a. på, at vi skulle sætte vores lejlighed til salg
- Så det gjorde vi - og den blev solgt på MEGET kort tid
- Varanen begyndte i Verdens Bedste Vuggestue
- Vi flyttede ind i Tændstikæsken
- ... og dagen før vi skulle til Berlin (og løbe marathon - det praler jeg gerne stadig af, selv om jeg nærmest ikke har løbet siden), skrev vi under på en slutseddel på Det Nye Hus
- 1. november flyttede vi ind i Det Nye Hus, og nu er vi sådan nogen, der bor i Forstaden. Med fortov, der skal skovles frit for sne, egen kælkebakke i haven, garage og grønt almuekøkken, der så småt er ved at lade livet til fordel for noget mere hvidt og moderne
- 20. december havde reptilerne sidste dag i hhv. Verdens Bedste Vuggestue og Verdens Bedste Børnehave,
og mutti her havde et mindre sammenbrud over at pille sit afkom ud af institutioner, vi har været så glade for
Nu banker 2013 så på, og når året er blot to dage gammelt, skal reptilerne fragtes ned til Den Nye (Og I Øvrigt Integrerede) Institution, der forhåbentlig også viser sig at være Verdens Bedste.
2012 har været et dejligt år. Lige travlt nok til tider, men nu er der lidt ro på. Der er i hvert fald ingen planer om at flytte nogen steder hen lige foreløbig. For tre forskellige boliger på ét år ER bare overvurderet - særligt, når der er to små børn at tage hensyn til.
Reptilerne har klaret al travlheden i stiv arm, og til trods for lidt sovebøvl, har der ikke været de store udsving. De er faldet rigtig godt til i Det Nye Hus, og nu glæder vi os bare til at kunne give dem en 'rigtig' hverdag i Forstaden, så de slipper for at blive fragtet i bil i timevis hver dag.
Så 2013 - vi er klar. Bring it on! Hav et dejligt nytår alle mand! Vi skrives ved på den anden side!
- Postet fra mini-Padden
Jeg ønsker dig og hele din familie et godt og lykkebringende nytår :-)
SvarSletRandi
Godt nytår. Med alt det I har formået at præstere med skindet på næsen i 2012, kan 2013 da kun blive et fantastisk år. Det håber jeg da for jer. Godt nyt år.
SvarSletOgså godt nytår til jer! Glæder mig til at følge jer i 2013 også :)
SvarSletOg godt nytår til jer. I ønskes god vind med forstad, hus og ny verdens bedste institution - plus det løse :-)
SvarSletOgså godt nytår til jer! Det bliver spændende at se, hvad 2013 vil bringe. 2010 gav mig Kongen, 2011 blev jeg viet, 2012 fik vi Krabaten - 2013?! Det kan kun blive spændende! :-)
SvarSletRigtig godt nytår til jer! Jeg håber også, at I får et lidt mere roligt år end især det sidste halve år, har været for jer.
SvarSletVirtuel nytårskrammer herfra!
Rigtig godt nytår til jer. Det har været et begivenhedsrigt 2012 hva' !
SvarSletJeg håber at institutionen viser sig at være helt perfekt, med dejlige pædagogger og glade reptiler.
Rigtig godt nytår til jer - det kan jo godt være jeg sys vi havde travlt, men jeg/vi blir jo slået med flere længder af jer over i nu naboby.
SvarSletHeld og lykke med indkøring i den nye institution! Kh. S.
Sgu svært at hamle op med 2012, sådan rent boligmæssigt... Men mon ikke det bliver fint, det hele? I øvrigt kunne jeg vist godt snart bruge fifs og tips til pladsanvisningen :)
SvarSlet