torsdag den 29. marts 2012

Det der arbejde

Som GravidGrahvad 'antydede' (nej, ok - klappede i stavelser) for nogle indlæg siden, så er det vist ved at være på tide, at jeg løfter sløret for, hvad det egentlig er, jeg går og pønser på at lave, når jeg om alt for kort tid er færdig med at være på barsel. Jeg ved, at I har været enormt spændte på det og muligvis også ligget søvnløse over det, så jeg håber ikke, I bliver skuffede, når jeg fortæller, at pønserierne såmænd 'bare' går ud på, at jeg vil prøve kræfter med at blive selvstændig. Kommunikationskonsulent og tekstforfatter, that is.

Jeg er uddannet inden for kommunikation, ligesom omkring 9 milliarder andre, så jeg er klar over, at man kan fodre øffende bondegårdsdyr med sådan nogen som mig. Men jeg vælger at tro på, at min kærlighed til og evner inden for sprogets løjerligheder om ikke er bedre, så i hvert fald fuldt ud lige så gode som en stor procentdel af de 9 milliarder.

I går havde jeg mit første konsulent-agtige møde. Med makeup, en taske, der for første gang i et halvt år ikke var en pusletaske og tøj helt uden grød på. Tror jeg da i hvert fald nok. HÅBER jeg! Det var en helt ny oplevelse - både det at have rent tøj på, det at skulle optræde i en ny 'rolle' og den der detalje med, at min hjerne pludselig skulle til at beskæftige sig med andre og lidt længere ord end 'grød', 'mos' og 'ble'. Men særligt det, at jeg pludselig skulle spille hård i filten var nyt.

Normalerweisse er jeg ret flink. For flink til tider - særligt, hvis folk går hårdt nok til mig. Desuden har jeg - endnu - en ret lille viden om hele konsulentbranchen. Men lige netop med mødet i går kender jeg mit værd. Og det er markant højere end det, den potentielle kunde spillede ud med. (Og hvis jeg ikke var så goddamn flink, så ville jeg sq nok være blevet ret fornærmet, faktisk). Så selv om det, han kunne tilbyde, arbejds-wise, lød rimelig interessant, så var det ikke interessant nok til den foreslåede pris. Og det måtte jeg jo så fortælle ham. Og stå på mit hele vejen gennem samtalen. Det lykkedes; endda uden jeg blev helt forfjamsket og undskyldende, og selv om jeg gik fra mødet uden nogen aftale, så har jeg en god fornemmelse i maven. Mr. boss-man finder næppe pludselig ud af, at han alligevel gerne vil betale prisen, men han er heldigvis kun én ud af mange potentielle kunder. Så jeg leder videre og er bare glad for, at jeg nu er én erfaring rigere inden for disciplinen 'indledende samtale med potentiel kunde'.

Jeg har ikke valgt selvstændig-vejen for at komme til at arbejde mindre (selv om det da ville være en glimrende bivirkning). Om noget, kommer jeg formentlig til at arbejde mere. Men ved at være min egen herre kan jeg i vid udstrækning selv disponere over min tid, og det er særdeles attraktivt for mig i øjeblikket, hvor jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at se, hvordan Det Virkelige liv-kabalen skal komme til at gå op med to 'almindelige' fuldtidsjob. Syntes, det var vanskeligt nok, da vi kun havde Øglen, og jeg har en idé om, at det ikke bliver nemmere, nu hvor der inden længe kommer en ekstra hente-bringning ind i ligningen. Men selvfølgelig ville det kunne lade sig gøre - det er der jo massevis af levende beviser på derude...

Jeg ved ikke, om idéen kan flyve, men den skal i det mindste have chancen for at prøve. Hvis den kan, er det intet mindre end fantastisk. Hvis ikke den kan, jamen så må jeg jo ud og prøve at finde mig et 'almindeligt' arbejde, og der er ingen skade sket.

Er der ikke noget med, at man ikke fortryder det, man har prøvet af, men det man ikke får prøvet af?! (Eller går den i virkeligheden på børn?! Ah, nevermind) Gider i hvert fald ikke at stå om 5-10 år og mega-ærgre mig over, at jeg ikke turde prøve. Så nu gør jeg det bare. Sq. Og hvis der er nogen, der liiiige står og mangler en kommunikationstype til et eller andet, så sig endelig til... ;)

tirsdag den 27. marts 2012

Myose-mor

I går var jeg liiiiige ved at skrive et happy dance-indlæg. Noget med en baby, der havde sovet fra sin midnatsflaske og indtil kl. 06.15. I tre dage! Noget med, at sommertid er vores ven. Og videre i den dur.

Der var godt, at jeg ikke skrev det. For hvis Nemesis straffer på denne måde ved bare at TÆNKE på at skrive et indlæg, så tør jeg ikke tænke på, hvordan vores nat ville have været, hvis jeg rent faktisk havde skrevet det...

Det startede uskyldigt nok med overtræt Varan, der var svær at få lagt i går. Ikke noget nyt dér. Fortsatte så med talrige opvågninger i løbet af aftenen, hvor det kun var amning, der kunne dysse ham ned igen. Relativt nyt - taget i betragtning, at den der amning jo ellers nærmest var blevet stemt hjem - men ikke kriminelt. Det er, trods alt, til at klare at rejse sig fra tid til anden, stoppe et bryst i munden på baby for derefter at dappe tilbage i stuen og OD'e på How I Met Your Mother.

Det er derimod noget sværere at klare, at Varanen fra ret præcist kl 03 nægtede at sove mere. Ikke på den pludrende, søde hyggemåde, næhnej, men på den vridende, sprællende råbemåde. Det holdt jeg til (how?) i en times tid, hvor der blev svøbt, lullet, sunget, nusset, ammet og alle de andre tricks i bogen, før Varanen og jeg fortrak til stuen. Der tilsyneladende er helt ok at sove i, hvis man ligger i mine arme, og jeg til gengæld lover at sidde med ryg og nakke i utrolig akavet vinkel, så jeg er 200% sikker på at ende med myoserne fra helvede dagen derpå.

Så der er vi nu. På dagen derpå. Med myoser og meget små øjensprækker. Og en Varan, der var så træt i morges, at Myose-mor kom til at skynde unødigt harskt på Øglen, der i øvrigt var i højt humør og puslespillede den for vildt, mens hun sang fødselsdagssang (?!) og valsede rundt i altalt for stor, meget rød, velourkjole. Som Myose-mor har ladet hende få på i børnehave, fordi det bare var en kamp, jeg ikke orkede at tage.

Men af sted kom vi. Varanen faldt (selvfølgelig) i søvn i det sekund, hans obligatoriske barnevognsbrokkeri var overstået, og nu har jeg slået mig ned på det, der vel nærmest er blevet min stamcafé. Med en croissant og en dobbelt latte. Allerhelst ville jeg også tage mig en lur i en kæmpe klapvogn et eller andet sted, men når det nu ikke er praktisk ladesiggørligt, er det her det næstbedste.




Og så hjælper det da også lidt på humøret, at jeg igen har været en heldig kartoffel og vundet en eddersmart Sitbag ovre hos Julie. (Jeg kan ikke linke fra telefonen, men det er søde, sjove Julie fra www.2-th.com) Den glæder jeg mig til at modtage - så skal Varanen puttes, skal han. Og hvis han ikke arter sig, kan jeg måske produktudvikle posen lidt, så den kommer til at agere spændetrøje. Det må der da næsten være et marked for...

Nu vender jeg næsen tilbage mod min croissant og fordyber mig i overvejelser omkring, hvorvidt jeg skal investere i en triple espresso. Eller lette r*ven og få købt noget mere modermælkserstatning. Skal bare lige holde op med at være irriteret over hende, der sidder lige over for mig og siger "arj, hvor EVENTYRLIGT for dig!" i hveranden sætning. Altså til den, hun taler i telefon med. Ikke til mig, trods alt. Det er nok bare mig, der er gammel. Og træt. Men siger ungdommen virkelig sådan nutildags?

Over 'n out fra Myose-mor. Hav en dejlig dag i solen!

- Postet fra mini-Padden

lørdag den 24. marts 2012

Go' morgen grød

Varanen og jeg er som sædvanligt tidligt oppe. Men i dag gør det ikke så meget noget, eftersom nogen valgte at sove fra 00.15 til 06.00. Uden at vågne. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har fået så stor en portion uafbrudt søvn siden jul, så det er bestemt en god start på weekenden.

Nu har vi delt en portion havregrød, men mens Varanens var pimpet med blåbærmos, så prøvede jeg med æbler, mandler og lakridssirup i stedet. Havde jeg haft taget mig sammen til at lave karamel, ville jeg også have haft sådan en klat på, men det må blive en anden dag.

Var lige en kende for gavmild med siruppen, men skruer man lidt ned for mængden, har vi en klar vinder. Den kedelige bløde havresmag går enormt godt sammen med den salte smag af rålakrids og den syrlige smag af æblerne. Nam.

Nu er Varanen godt i gang med at gnave sig gennem sin Sqwish-rangle, mens jeg stjæler mig til lidt tid ved computeren, mens jeg lytter til klassisk musik på en af de millioner milliarder radiokanaler HDD's nye Apple TV-dims kan levere. Så mangler vi bare, at resten af familien står op, og at havgusen udenfor lægger sig, så solen kan komme frem og levere det gode weekendvejr, spåmændene meteorologerne har lovet. God weekeend til jer alle!

torsdag den 22. marts 2012

Varanen 6 måneder

For 6 måneder siden kom den underskønne Varan til verden. Et helt halvt år er der gået, og hold nu käften, hvor er det bare fløjet af sted. For et halvt år og en dag siden var jeg stadig lidt smånervøs ved, hvordan det nu skulle gå at blive en familie på fire i stedet for tre. Det ved jeg nu, og der havde ikke været nogen grund til at være nervøs, for det er f*cking fedt. Hårdt, men det hele værd! Tillykke, verdens sødeste Varan!

Varanen, kun få timer gammel. Lidt trykket efter alenlang fødsel, men smuk smuk smuk, hvis man spørger mig...

Varanen, 1 måned
 
Varanen, 2 måneder. Og allerede i skrap ligge på maven-træningslejr
 
Varanen, 3 måneder. Og på vej på tur sammen med alle sine bamser i liften
 
Varanen, 4 måneder og et par timer. Og SÅ klar til skemad
 
Varanen, 5 måneder. Sammen med Elton Varan

Varanen, 6 måneder. I gang med at ondulere et stykke knækbrød. Og en god portion hirsegrød med ærtemos. Yum (!)

onsdag den 21. marts 2012

Det glade vanvid

Ja, overskriften kunne refere til mange ting her i Cirkus Reptilikus. Vores nætter i øjeblikket, fx (også i øjeblikket!). Eller det beløb, jeg har brugt på café latte i løbet af hele min barsel. Ikke, at jeg har holdt styr på det - det ville være alt for nedslående at se sort på gult (Excel), at jeg kunne have løbt en lex designertaske, et privatfly eller et års ferie på Mauritius i stedet for at have hældt lysebrun, varm drik ned i svælget. Men jeg har på fornemmeren, at det beløber sig til en del...

Men det er ingen af delene, faktisk. Overskriften referer nemlig til min og Øglens fritidsaktivitet. Fik I den? Fritidsaktivitet. Vi er blevet sådan nogle, der går til noget. Så nu behøver jeg ikke længere have kulsort samvittighed, når de andre vuggestueforældre hentede med et "Kom så, E - vi skal til dans!", "Husk nu, vi skal til svømning, når jeg kommer og henter dig, O!" og "Det kan vi ikke nå, for vi skal videre til *indsæt selv aktivitet*" og deslige. Så kan man selvfølgelig sige, at det er lidt ærgerligt, at Øglen ikke går i vuggestue længere, hvorfor fritidsaktiviteten er fuldstændig spildt på de fritidsaktivitetsgående mødre. Men alligevel...

Fritidsaktivitet. Det var det, vi kom fra. Det er rytmik, vi taler om. Meldte Øglen og undertegnede til i et anfald af "jeg bliver nødt til at lave noget sammen med Øglen, bare hende og jeg!", lige da Varanen var ankommet, og rytmikken virkede overskuelig (og ligger tæt på, hvor vi bor). Vi har gået til det, siden Varanen var 2 måneder gammel, og i går var så sidste gang. Så teknisk set er jeg nu in between at være sådan en, der går til noget med mit barn. Men eftersom vi begynder igen, når det næste hold starter op i april, tænkte jeg, at jeg godt kunne slippe af sted med det.

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde regnet med, sådan rent begejstringsmæssigt fra Øglen, da vi begyndte til det dersens rytmik. Høflig tilbageholdenhed, måske mild glæde over at skulle danse lidt. Eller psykopat surhed over at skulle gå til noget umiddelbart efter en lang dag i børnehaven. Noget i dén stil. Jeg havde ikke lige set komme, at hun ville udvise fuldstændig ellevild begejstring, og at hun slet slet ikke kan vente, til det bliver tirsdag, så hun kan komme til "lumikki" (aner ikke, hvorfor det lige er sådan, det hedder). Og når vi så er ovre til lumikki, kan hun på ingen måde holde glæden tilbage. Hun hviner og skriger og griner så højt at havde hun været lidt ældre og udvist samme opførsel på gaden, så var hun formentlig blevet hentet af diskret køretøj med plejepersonale i hvide kitler bevæbnet med beroligende sprøjter i lommen. Hun tegner tegninger til "damen" (som jeg forgæves har forsøgt at forklare hende, rent faktisk har et navn), og hun løber rundt som en trold i en æske og lever sig i dén grad ind i musikken og fagterne.

Et stks Varan uden selvbevidsthed overhovedet. "I'm gonna make you an offer you can't refuse"...

Det er helt fantastisk at se min lille pige være så glad for noget, og selv om guderne må vide, at rytmik ikke er min yndlingsaktivitet i hele verden, så hersker der ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal med på det næste hold. Heller ikke selv om det indebærer endnu flere ugentlige seancer, hvor 10 forældre laller rundt og laver åndssvage festlige fagter, alt imens 10 unger styrter rundt mellem hinanden og hhv. "danser", hopper, tramper, spiller på tromme, fanger balloner og krammer mølædt handskedukke, som var den deres bedste (og eneste?) ven i hele verden.

Var jeg en rummand (er jeg så ikke, selv om dagens poser under øjnene har antaget nye højder, og ligheden derfor kunne være slående), som kom til at kigge forbi midt i en rytmiktime, så ville jeg smutte igen øjeblikkeligt. Og droppe alle eventuelle overvejelser om invasion, eftersom det kan være sin sag at overmande uligevægtige personer. Særligt i flok. For jeg er ikke i tvivl om, at det er sådan, vi fremstår: uligevægtige. Og lettere vanvittige. Med et om muligt endnu større fokus på vores respektive afkom end til dagligt, fordi det her død og pine-mig bare skal være sjovt. Og med et markant mindre fokus på de andre voksne end ellers, fordi vi alle er i samme båd, og fordi der i øvrigt ikke er grund til at skabe alt for meget øjenkontakt midt i en omgang "Jeg har fanget mig en myg" eller en messende udgave af "Jens Pedersens ko, den har horn". Det kunne jo være, at man kom til at dø af grin. Eller pulveriserede af pinlighed.

Det burde jo ikke komme bag på mig, at rytmik vitterligt er det glade vanvid. For jeg gik også til rytmik med Øglen, da hun var bette. Og selv om det ikke var samme sted, var det lige så cwazy. Alligevel vendte jeg tilbage. Og prøv at gætte, hvad jeg skal til at gå til med Varanen efter påske?! (Jeg deler med HDD, og han ved heeelt klart ikke, hvad han går ind til. Men det finder han ud af. Gnæg gnæg). Korrekt. Rytmik!

Jeg må være ude i noget selvpineri. Men ungerne elsker det! Eller - Øglen gør. Varanen ved ikke, hvad det er, men han er i reglen bare glad i låget, så han bliver nok også vild med det. Og så gør det sjovt nok ikke så meget, at det i min optik er temmelig gak.

... Damn, der er sket meget fra dengang, hvor man (jeg) ikke ville bevæge mig ud af døren uden makeup i min barndomsby, for TÆNK nu, hvis jeg mødte nogen, jeg kendte?! Nu går jeg både ud af døren uden makeup hvilket jeg faktisk burde lade være med, for det ser ud som om, jeg har glemt mine øjne derhjemme, når jeg ikke har mascara på OG jeg deltager i ting, hvor jeg fremstår som temmelig mindrebemidlet. Så ved man i sandhed, at man er blevet mor...

mandag den 19. marts 2012

Kom og vind!

Ja altså. Jeg undskylder lige lidt på forhånd. For jeg er jo ikke sådan en, der afholder konkurrencer her på bloggen. Eller give aways. Eller videreformidler alle andres konkurrencer og give aways. Jeg er bare sådan en, der skriver en masse palaver om min, reptilernes og HDD's hverdag. Spiser en masse chokolade og forsøger at komme til bunds i bunkerne af rod, vasketøj og tanker.

Men. Så var det jo, at jeg pludselig fik mulighed for at lave en konkurrence. Med et produkt som præmie, som måske umiddelbart kan lyde en anelse kedeligt (hvem kan klappe "er-go-no-misk pen-ne-mus"?!), men som slet ikke er så tosset endda. Og hovedpræmien, iggå - det er der sgutte ikke noget kedeligt over: En wellness-rejse til Bulgarien til en værdi af 12.500 kr.

Sunny Beach?

Som stor fan af wellness i alle afskygninger kan jeg jo kun opfordre til at klikke med inde på kampagnesiden. Og sidder du derude og har en stationær computer og/eller bare godt kunne tænke dig en ny mus, så leg med lige her hos mig. Der er nemlig en Penclic Mouse på højkant - en vældig smart fætter, der i reklamelingo "forlænger din arms bevægelser" (og på normalt sprog bare ligger enormt godt i hånden) og giver mulighed for en langt bedre arbejdsstilling end med en traditionel mus.

Den ser så'n lidt spacy ud, men den er ret smart. Grafikeren ude på mit gamle arbejde havde i hvert fald en, som hun var svært glad for...

Penclic Mouse - nu i æske

Personligt har jeg 'bare' en laptop og trives fint med min mousepad, men når jeg skal til at arbejde igen, kunne det godt være, at jeg skulle gøre mig lidt mere i det der ergonomi. For 9,4 kg baby, der konstant er draperet på mig et eller andet sted (og har været det i et halvt års tid nu), gør ikke noget godt for myoserne i skuldrene, skulle jeg lige hilse og sige. Min ryg er desuden begyndt at gøre ondt helt nye og spændende steder, så jeg tænker, at jeg nok skal rette op (tøhø) snarest. For selv om Dronning Ingrid var en statelig dame, har jeg ingen ambitioner om at komme til at ligne hende sådan rent statur-wise.

Nu ved jeg godt, at en penne-mus (hedder det overhovedet det?) næppe gør noget for min evne til at stå oprejst i vertikal position, men hvis den kunne hjælpe med at mindske generne i mine skuldre og nakke, ville det da bestemt være et skridt på vejen. Og det kunne jo være, at nogen af jer derude ligeledes døjer med myoser og the likes, som måske/måske ikke kan lindres ved at få et ordentligt arbejdsredskab. Og det har du så chancen for at vinde her: Ét stk. Penclic Mouse.

Du kan deltage i konkurrencen med op til en trilliard lodder:

  • 400 lodder for at stå på hovedet, mens du læser dette indlæg
  • 13.591 lodder for at tvinge din nabo til at læse min blog (tortur er valgfrit)
  • 89.333 lodder for at synge Lille Peter Edderkop med en Digestive i munden, optage det på en lydfil og sende den til mig
  • 600.008 lodder for at blive fast læser og oprette en snes falske blogger-profiler og gøre dem til faste læsere også
  • 1.000.010 lodder for at omdele løbesedler om, hvor fantastisk jeg er
  • 9.000.000.000 lodder for at... ZZZZZZzzzzzz
ARJ! Det er selvfølgelig bare gazzzz! Ingen lodder her - jeg er for matematisk udfordret ustruktureret til at gide at tælle op og holde øje med, hvor mange af jer, der rent faktisk indsender en lydfil med Lille Peter Edderkop. Og det der med faste læsere, 'ing? Misforstå mig ikke - jeg er vild med jer, jeg har, men jeg håber, at I er her af egen fri vilje, og fordi I (bare engang imellem) synes, at jeg har noget på hjerte. Ikke fordi I er blevet tvunget til at tilmelde jer for at vinde en eller anden mystisk dingenot. Såeh.

Det, du i virkeligheden skal gøre, er at smide en kommentar. Hvor du svarer på, hvor mange 'features' en Penclic Mouse har. 1, 5 eller 7. (Psssst - du kan finde hjælp til svaret her). Og lige skriver en mailadresse, du kan fanges på, hvis nu du skulle være så heldig at vinde. Skulle du have lyst til at fortælle en anekdote om, hvorfor det lige netop er dig, der skal vinde, skal du ikke høre for det - jeg er ret nysgerrig efter at høre alle de ømme-led-historier, der må findes derude. Så trækker jeg lod 5. april.

Og hey! Hvis du (også) synes, det kunne være naaaajs at komme til Bulgarien (ikke Sunny Beach, formoder jeg) og wellnesse den, så kig lige herind og klik amok.

Held og lykke!

lørdag den 17. marts 2012

Lækker lørdag

  • Nybagte boller
  • Legeplads med hende her og hendes dejlige drenge
  • Café-tur med Øglen involverende en kop kakao på størrelse med hendes hoved og et stykke Oreo-kage (som vist har dækket mit behov for sukker og chokolade i en rum tid dag eller to)
  • Lege "fodboldens kane" (som jeg stadig ikke aner, hvad er, selv om vi angiveligt har leget det pænt mange gange efterhånden) i gården med Øglen, mens HDD og Varan var på besøg hos Farmor. Nogle fordele er der da ved ikke at amme så meget mere...
  • Påbegynde malerprojekter i lejligheden (mig)
  • Nyopsatte skabe - at long last! - i badeværelse (HDD)
  • Lego, Nightmare Before Christmas (Øglens nyeste yndlingsfilm?) og masser af nærvær
  • Varan, der lod sig putte omkring 17.40 - det er åbenbart hårdt at være på tur med far. (Lader lige et kort øjeblik som om, jeg ikke er bekymret for, hvornår han så beslutter sig for at synes, det er morgen i nat morgen tidlig)
  • Overskud til at kysse HDD farvel og ønske ham god herreaften - og rent faktisk mene det, fordi ingen reptiler var ved at skrige vrangen ud på sig selv (reptil nr. 1 var optaget af kulinarisk bedrift bestående af pasta med ketchup, reptil nr. 2 snorkboblede i tremmesengen)
  • Tid til sofahygge med Øglen (der gerne ville se "det med maden" (Masterchef reruns)) og en skål guf. "Rigtigt" guf denne gang - "smumfiduser" er åbenbart det nye sort inden for guf, hvis man spørger Øglen
  • En Øgle, der næsten frivilligt lod sig putte i seng. Og forinden lige belærte mig om, hvordan tandlægen havde sagt, man skulle børste tænder, før hun kyssede og krammede mig godnat og sagde tak for en dejlig dag
  • En lørdag aften uden andre planer end lidt sen aftensmad og en kop kaffe forude
Ahhhh, altså. Så bliver det simpelthen ikke meget bedre. Og i dag er i dén grad katalogiseret i hjernen som en af dem, man tager frem, når de dage, hvor alting ikke spiller helt så godt, banker på. Det burde være lørdag noget oftere...

Øglen i fuld gang med at konsumere kakao. Og den kage, der ikke er Oreo-kagen ligger stort set urørt hen...

Cyklecyklecykle. Noget, Øglen tilsyneladende har lært henne i børneren for nylig. Hun plejer ikke at være så hård til det med pedaler, men nu kører (tøhø) det bare  

Lidt af Lego-samlingen. Som ikke er så stor, men til gengæld kan spredes ret meget ud

video 
Smumfiduser. Ignorer Maniske Mors sniksnak

fredag den 16. marts 2012

Mr. Lambada

Altså, er der noget, at sige til, at jeg har lidt kvaler med, at min barsel næsten er slut, når det betyder farvel til lange, dovne dage sammen med Mesteren i Liggende Lambada her?

video
Det er ikke tis, den der våde plet på hans dragt. Det er bare hans utjekkede mor, der kom til at lægge et stykke vådt vat på ham, da han blev puslet. Og først opdagede det bagefter...

Han triller ikke, mm. man tilskynder ham kraftigt til det (læs: prikker/skubber til ham), måske fordi de der lår er lidt i vejen, men til gengæld er han en megahaj til at sprælle. Og grine. Og spise. Så hvem gider bekymre sig om at rotere om sin egen akse?!

Var til åbent hus hos sunderne i går for at høre, om de havde nogle gode råd til nattesøvnen, som stadig ikke er fantastisk, men dog heller ikke er lige så sløj, som den har været. (Selv om HDD nok vil være lidt uenig i dét udsagn, eftersom han tilbragte det meste af natten til i går i vågen tilstand på sofaen sammen med Varanen, mens jeg fik et par timers søvn. Det er dog længe siden, det sidst har været så slemt).

Jeg ved ikke, hvad jeg havde håbet på, at sunderen kunne sige, men jeg gik i hvert fald derfra uden at være blevet et hak klogere. Eller - det er ikke helt rigtigt. For jeg ved nu, at Varanen er 73 cm lang og vejer 9,4 kg. Til sammnligning vejede Øglen 8,9 kg, da hun var et år... Og at han er vild med at være nøgen foran fremmede damer. I hvert fald blev der sprællet og grinet til den store guldmedalje. Så hvis han bare skruer ned for sprælleriet, men fortsætter med at slå smut med sine store brune øjne, så skal det der nøgenheds-noget nok give pote, når han bliver lidt ældre. Med mindre det selvfølgelig tager overhånd, så han ryger i brummen for blotteri...

Men nøgenhed er én ting - bryster åbenbart en anden. Og dem (mine, i hvert fald) gider han tilsyneladende ikke mere. Så det der amning, det bruger vi ikke så meget tid på længere. Tidlig morgen, eftermiddag (hvis vi er hjemme, og der ikke sker et klap andet, så han kan døse lidt imens), og nogle gange ved puttetid. (Indtil for en uges tid siden kunne lige præcis dén amning tage 1-1,5 timer, og nu er jeg heldig, hvis han gider spise i 5 minutter). Det ved jeg da egentlig ikke lige, hvad jeg skal sige til.

På sin vis er det naturligvis meget rart, hvis han kunne blive vænnet fra amningen uden de store sværdslag, men omvendt har det jo fungeret rigtig godt indtil nu, der er rigeligt med mælk, og så er det jo bare praktisk. Og mega mega hyggeligt. Hm. Det er jo ikke min beslutning, kan man sige, og opretholder han sit amme-veto et stykke tid endnu, giver det jo sig selv. Men allywl. Og så skal jeg lige pludselig til at sætte mig ind i, hvor meget mælk han får/skal have i løbet af en dag og skolde flasker og alt muligt. Åh dog. Nå. Fandt jo ud af det med Øglen i sin tid, så det lykkes nok igen, men næh, hvor har jeg da glemt meget i løbet af de par år...

onsdag den 14. marts 2012

Så skal vi til den... Nogen råd?

Øglen har været til tandlægen her til morgen (sammen med HDD - på en eller anden fiffig måde lykkedes det mig at tørre tjansen af på ham). Det var simpelthen gået så fint (typisk - man ved bare, at hvis det var mig, der havde været med, så ville hun have skreget som en stukken gris), og Øglen havde plapret løs om sit plaster på fingeren og de nye løbesko og havde lydigt åbnet gabet og ladet tandlægen rumstere derinde. Verden er af lave! Så alt var gået helt fantastisk, sagde HDD, da han ringede for lidt siden og aflagde rapport.

Men. Udover, at vi skal børste øgletænderne lidt anderledes, end vi gør nu, så sagde tandlægen også, at vi (Øglen) skal stoppe med at bruge sut. Som i NU! Hvis vi altså vil gøre os nogen forhåbninger om, at hendes suttebid skal rette sig. Og det vil vi jo egentlig gerne.

Suk, altså. Vi vidste det jo godt. Men håbede måske lidt, at tandlægen ville sige "Arhhhh, pyt skidt - lad hende bare beholde sin sut til hun er 16-17 år; det tager tænderne ikke skade af". Det gjorde hun så ikke. Forståeligt nok, for selv jeg (som ved grød ikke er tandlæge) kan se, at der ikke bare er tendens til suttebid - der er suttebid. Måske er jeg også en anelse farvet af, at jeg selv har haft det vildeste friluftsgebis som barn. Som skulle rettes ind med togskinner, nakketræk, ganebøjle og the works. Og hvis Øglen kan undgå hele den procedure, så vil jeg da egentlig gerne skåne hende for den. Det kan selvfølgelig også være, at staklen Øglen 'bare' er genetisk disponeret for mærkelige tænder, meeeen...

Det er så der, vi er nu. Øglen skal smide sutten. Helst i går. Og det er her, I kommer ind i billedet - hvordan gør vi det bedst? Nogle råd, fifs, tilbud om pasning, mens det står på? Eller anbefalinger af ørepropper? Jeg forudser nemlig skrig, skrål og pylren, for vi taler om en dame, der er m e g e t vild med sin sut... Det er faktisk særligt belastende, at det kommer lige nu, for det går endelig sk*degodt med putningen. Og humøret. Men det skal vi nok få spoleret.

Bonus-info: Sutten bliver kun brugt, når Øglen sover, eller hvis vi skal på en lang tur med klapvognen, hvor der er risiko (chance?) for en lille middagslur. Og hvis hun er psykotræt efter børnehaven og ligger i sofaen. Men den er ikke til at rende rundt med...

Hun har i øvrigt kun 2 sutter tilbage, fordi hun er meget specifik omkring mærke og udseende. Så det er ikke fordi, de ligger og flyder rundt om i huset. Varanens sutter er hun fx ikke det fjerneste interesseret i.

tirsdag den 13. marts 2012

For(h)år

... Lame-o overskrift. Jeg ved det. Men klokken er mange, og jeg kunne ikke finde på noget bedre. Sowwy.

Men altså. Jeg er blevet klippet. Farvel til barselshår (der måske faktisk ikke er blevet klippet i et års tid, og derfor var blevet noget langt og træt i betrækket. Og krøllet). Og goddag til ny frisure med pandehår. Som rent faktisk kræver, at jeg føntørrer i det mindste bare pandehåret om morgenen. Og måske lige opper mig en anelse på makeup-fronten. For selv om der røg en del hos frisøren, så var poserne under øjnene desværre ikke en del af det. Til gengæld bliver de måske faktisk fremhævet lidt ekstra af pandehåret. Så makeup it is. Og selv om jeg egentlig overhovedet ikke har tid til eller gider fønne eller makeuppe om morgenen, så er det nok en meget god øvelse. Taget i betragtning, at min barsel slutter om 1,5 måned (wtf? Hvor blev tiden af? Kom tilbage med den straks!), og jeg så skal til at ud i Det Virkelige Liv. Hvor folk er i deres gode ret til at blive bange for mig, hvis der ikke sker noget med poserne.

Skal lige vænne mig til, at der nu er ret meget mindre hår. Og at mit spejlbillede ser noget anderledes ud, end jeg lige går og regner med. Men det er blevet meget godt, tror jeg (og nej, jeg poster ikke et billede).

I stedet for billede af nyt hår, kan I få et billede af det hår, der er blevet klippet af. Og af et par halve reptiler. I lækkert forårs-modlys.

Så nu kan jeg sætte kryds ud for 'hår' på min ikke-eksisterende Kom Op Af Barselssumpen-liste. Næste punkt må være noget manicure (sjældent har man set så sløje hænder som mine), eftersom jeg har et gavekort til sådan en omgang liggende et eller andet sted. Formentlig under en stak stofbleer. Og en forkæl mig selv-dag i DGI-byen. Som jeg sjovt nok også har et gavekort til.

Og så er der jo det der med tøjet. Selv om jeg er tyvstartet lidt, så lader min garderobe stadig meget tilbage at ønske. Men det sætter naturligvis også sine begrænsninger, at det skal være ammevenligt (lidt endnu, om ikke andet). Bilder mig selv ind, at de to halskæder jeg kom til at købe i dag, kan gøre noget godt for de mere 'plain' ting, jeg har i skabet, så det er da et skridt i den rigtige retning. Og så er jeg jo velsignet med verdens sødeste kæreste, der i går - efter helvedesputning af Varanen - lige kunne trylle lidt sommergodter til fødderne. Både mine og Øglens. Så SE lige her:

New Balance-sneaks til mor og datter

Jeg er meget begejstret. Og det er Øglen også, tror jeg. I hvert fald har hun løbet en del rundt i hendes og råbt "NYE LØBESKOOOO!" et utal af gange. Og krydret med et "De er meget pæne, mine nye løbesko, far!" Jeg har indviet mine i dag, og mine fødder er glade. Rigtig glade. Efter at have henslæbt de sidste mange måneder i übervarme støvler, er de lykkelige for at komme i noget fodtøj, der - udover at være smarte (synes jeg i hvert fald) også er lavet til at være gode at gå i i det fan-tas-tiske vejr, vi har haft de sidste par dage. Hej forår! Hvilket er påkrævet, når man på 2. uge i rap er oppe på en daglig gennemsnits-traske-med-barnevognen-distance på omkring de 10 km.

Såeh. Hår. Tjek. Tøj. Semi-tjek. Sneakers. Tjek. 

Jeg er godt på vej. Så mangler vi bare, at hovedet og hjertet følger med, så jeg både kan være trendy OG totalt-for-færdig-med-babyboble-agtig, når jeg skal aflevere barselsdepechen til HDD og futte ud i Det Virkelige Liv (som i øvrigt kommer til at byde på anderledes og ret så spændende ting, tror jeg. Mere om det i et andet indlæg). Så det er godt, at der trods alt er 1,5 måned endnu, så jeg kan nå at vænne mig til tanken...

søndag den 11. marts 2012

Handy-Øglen

Nu vi er ved de der produktomtaler, så kan jeg da lige berette, at Øglen i dag har været den glade modtager af en forsinket fødselsdagsgave fra hendes søde faster. Og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at den ramte plet i en grad, så jeg næsten ikke længere frygter for utidige Hvad Skal Vi lave-scenarier i en træt eftermiddagstime.

Øglen siger jo så meget vrøvl, og en dag har hun åbenbart fortalt sin faster, at hun ønsker sig værktøj. Og hvad køber den betænksomme faster så selvfølgelig til Øglen? Værktøj! Og ikke bare sådan noget Handy Manny-knald, hun udså sig i BR på dagen, hvor hun skulle have lagt dræn, og mutti her havde så travlt med at formilde det fastende pigebarn, at hun kunne have forlangt hvad som helst. Næh nej - det her er vist så tæt på The Real Deal, som man kommer, uden at det kan ødelægge liv og lemmer på fummelfingrede reptiler.

Øglen på vej ud i verden med sin nyerhvervede værktøjskasse 

For det viser sig simpelthen, at Bosch laver værktøjssæt til børn, og det var altså sådan et, Øglen var så heldig at score. HIT, I tell you! Der er blevet boret, skruet og hamrebanket hele dagen, og jeg har ikke tal på det antal gange, Øglen har sagt, at hun "liiige går ind og arbejder lidt", og om der er noget, hun skal reparere. Hun har også allerede berettet, at hun gerne snart vil besøge Farfar, og så vil hun have sit værktøj med, så de kan arbejde sammen på hans hus. Det bliver han garanteret glad for, for med et hus fra 1600 Hvidkål er der vel altid et eller andet, man kan sætte en Øgle til at reparere lidt på...

Værktøjskassen

Øglen borer derudad - og det er jo altid rart at få boret et bræt fast til sofaen. Eller nåwet

Så hvad giver man en Øgle, der har alt? Værktøj, åbenbart. Gad vide, hvad Egalia ville få ud af det? Er det mon også negativt med omvendte kønsroller? Skal de udlignes fuldstændigt? Eller hvad er de egentlig ude på?

Nåmn værktøjet har nok været weekendens højdepunkt for Øglen. Og dermed også for forældrene. Selv om café-frokosten med Farfar i dag også er up there på listen over højdepunkter, hvis man spørger mig (og det gør man). Eller de to børnefri timer jeg havde i går med barndomsveninde og hendes nye man (også på café - yay!). Det faktum, at jeg fik løbet uden at dø (jo, sq! Godt nok kun 5 km, og HDD løb 15. Med Sparta. Show-off. Men alligevel...). Eller måske den kokoshund, Øglen og jeg fik bagt i går (der er nogen hjemme hos os, der har set en hel del Rosa fra Rouladegade. Og det er åbenbart ikke mig, for den blev edderhyleme underlig, den hund. Til gengæld smagte den heller ikke særlig godt, syntes de voksne. Men så længe der er sukker i, æder Øglen det, og hendes livlige fantasi kunne også få det til at ligne en hund, så det var jo ren win-losewin). Har også lidt optur over, at vi fik omrokeret i køkkenet, selv om det overhovedet ikke var planlagt, men det er blevet ret godt.

Varanen, hvis eneste bidrag til køkkenomrokeringen var at sidde i sin højstol og obstruere slagets gang. Og spise. Og smile. Og charmere.

Og vejret, da! Det var jo forår i dag, mand! Jeg dristede mig endda udenfor uden mine polarstøvler og hoppede bare i et par gemene Converse. Ahhhh. NU kommer det, det der forår. Sådan for alvor. Kan I også mærke det?

Håber, I har haft en god weekend. Og husk - hvis I mangler en handymand, så kan det være, at Øglen kan klare det for jer. Hun tager betaling i form af kage og saftevand. Kan dog ikke garantere for, at hun ikke ødelægger noget, men øvelse gør som bekendt mester...

onsdag den 7. marts 2012

Servicemeddelelse

For hundrede år og en madpakke siden fik Øglen et Steiner-esque fugletræ i gave. Fødselsdagsgave, måske? Kan ikke lige finde indlægget, men det er sådan et fint grønt 3D-agtigt et, man kan samle som et puslespil. Oh, hun har været glad for det. Også selv om det mistede en fugl, den dag hun fik det, hvilket i den grad har generet Øglens ordenssans. Har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har måttet forklare hende, at jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvor fuglen er blevet af. (Og så ikke et ord om, at jeg fandt den i kassen med fødselsdagstoget, da Øglen havde fødselsdag for nylig. Hvis ikke det var fordi, fugletræet holder pause på loftet med en masse andet legetøj, så vi ikke bliver begravet i lavine legeting, havde jeg serveret den på sølvfad med flag og fanfarer og det hele. Og er ret sikker på, at jeg kun ville få et skuldertræk og et "nå, har den været væk?" retur...)

Billede herfra

Nå, men jeg ville egentlig også bare lige sige, at fugletræet nu er på tilbud, der hvor jeg købte det*. Sammen med en smule andet Steiner-agtigt legetøj. 60% er jo også en slags besparelse, kan man sige, og hvis du alligevel lige vil shoppe det dersens træ, så snup lige stablehuset (ligeledes "3D"; aner man et tema?) med også. Go buy! Inden fredag, hvor det bliver dyrt-agtigt igen. Og hvis der er nogen af jer, der synes, at Øglen (og jeg) er så sød(e), at I synes, hun (og jeg) har fortjent 3D-(der var den igen!)slottet, så skal I ikke høre noget for at købe det til hende (mig).

Ville egentlig gøre det selv, men er bange for, at HDD smadrer mig (intet mindre), hvis jeg køber mere legetøj. Han så nemlig allerede ret træt ud i betrækket forleden, da han kom hjem til nyerhvervelse i form af lille vogn med træklodser, som Øglen stablede i fin stil, mens hun gjaldede "SE far! Nyt LEGETØJ!" Han mener ikke, at vi har plads til det, og det kan der måske være noget om. Men 45 bobs for vogn med klodser - det var jo FUNDET for pengene...

Vogn med klodser 


*Nopes, jeg er ikke i lommen på Monito og får derfor desværre ikke en rød reje (eller et 3D-slot - grrrr!) for at reklamere lidt. Synes bare, at tilbuddet er godt, og så KUNNE det jo være, at en af jer lige sad og manglede et fugletræ. For gør man i virkeligheden ikke altid det?!

mandag den 5. marts 2012

Utak er verdens løn

Øglen kører stadig på 70'er-tid og er (endnu?) ikke vendt tilbage til at kalde mig "mor". Hun bruger mit fornavn hele tiden og så igen, og når jeg spørger hende hvorfor, siger hun snusfornuftigt - og ganske korrekt - "jamen, det hedder du jo!"

Til trods for tidligere tiders gode intentioner er jeg stadig sådan en, der kalder mig selv for 'mor' i samtlige sætninger ytret til Øglen, og eftersom jeg har sagt pænt mange sætninger til Øglen i løbet af de sidste 3 år, er jeg i dén grad begyndt at identificere mig med prædikatet. Så det generer mig faktisk mere, end jeg sådan lige umiddelbart vil være ved, at hun er stoppet med at kalde mig det.

Øglen i noget mere af den 70'er-ånd, der tilsyneladende har besat hende...

Jeg ved godt, at det forhåbentlig bare er endnu en famøs fase. Og at det er dejligt, at hun kan skelne mellem det faktum, at jeg både er mor og en person med et navn. (Eller lægger jeg for meget i det nu, synes I? I må jo tænke på, at hun er den klogeste 3-årige i hele verden, såeh...) Men det skurrer altså virkelig i mine ører, når hun kalder på mig - ved navn - tværs gennem lejligheden, i børnehaven, nede i gården, og alle mulige andre steder. Og mest af alt får jeg fornemmelsen af at være "fars nye kæreste", der lige er så venlig at hente og lege med krapylet.

Fint nok, hvis jeg var fars nye kæreste. Men nu ligger landet bare sådan, at jeg rent faktisk har født lige netop dét specifikke reptil. Og det gjorde denondelyneme naller. Så det mindste hun kunne gøre, var vel at anerkende bedriften ved at kalde mig friggin' mor?!

Ah well... Nu er der jo altid Varanen at falde tilbage på. Min gameplan er, at han aldrig nogensinde skal have at vide, hvad jeg hedder. (Eller jo, måske - når han er omkring de 20). Og hvis jeg nogensinde kommer til at ligge søvnløs om natten (høhø - fat chance), vil jeg ligge og hviske "Mor. Mor. Mor. Mor" ind i øret på ham. Lægge en seddel, der står "Mor" på under hans hovedpude (hvis ellers han havde en), og begynde at sige "mor" mere end én gang i hver sætning. Og hvis alt andet fejler, må jeg ty til noget hypnose. Ham der Ali Hamann var stor, da jeg var knejt - måske han stadig duer? Eller kan hyres til en billig penge...

søndag den 4. marts 2012

Aaaaand we're back!

Hold nu käften, hvor holder det altså 100 lige at skride nogle dage til Sverige, indlogere sig i noget 70'er-agtig* jagthytte med fuld forplejning og hhv. stå på ski, tage på tur, lede efter trolde i skoven, lægge Danmarks-puslespil (man er vel en lille nationalist?!) om og om igen og spise pandekager til man segner.

Nørde-Øglen er så riiimelig vild med "det svære puslespil". Og var temmelig skråsikker, da hun berettede, at Give og Horsens ligger i Jylland, og Middelfart på Fyn...

Så kan det godt være, at der ikke var skyggen af sne andre steder end på pisterne (men det er jo også der, man har mest brug for det, kan man sige), og at Øglens ski-tålmodighed ikke var den længste, verden har set. Men i den tid tålmodigheden trods alt varede, havde hun en fest, og det er det, der tæller. Turen her var nemlig - ud over at være et kærkomment afbræk i hverdagen - tænkt som en slags generalprøve på næste år, hvor vi har skumle planer om at tage på 'rigtig' skiferie. I lidt længere tid. I en hytte. Sammen med nogle venner. Gerne inden temperaturen siger omkring de 8 plusgrader, så der også er en klat sne at kælke på og bygge snemænd af.

Tack so mycket, men hvor ER al sneen, spørger jeg bare... 

Øglen er som bekendt en bestemt lille dame, så vi havde været noget spændte på at se, hvorvidt hun overhovedet gad at tage skiene på, men det gik uden problemer. Nu fik hun jo også både skibriller og skiundertøj i fødselsdagsgave (sidstnævnte er hun så glad for, at hun først kunne lokkes til at tage det af til fordel for noget rent, da hun tissede i det. Efter 2,5 dage...), og hun har talt om at "stå på skib" i evigheder, så jeg ville da også have undret mig, hvis det ikke havde været et hit. Men man ved jo aldrig med flaky 3-årige.

Og nøj, hvor var hun da bare for kær i flyverdragt, hjelm, miniskistøvler og bittesmå ski. Totalt med på, hvordan man bevæger fødderne, så skiene ikke krydser over hinanden, og med et vovemod man kun kan misunde. (Og forbande bare en anelse, når man bliver pisket frem med en serie "hurtigere hurtigere!", "Cirkeline kører på ski *syngende*" (huh?) og en fanfare af hurra-råb, mens man knokler af sted gennem børnebakkens sne med fartglad Øgle på slæb).

Ski-Øglen i fuldt udstyr

Når vi ikke stod på ski med Øglen (eller - løb på ski - jeg droppede selv at få brædder under fødderne; er ikke særlig habil, så tanken om at skulle begive mig ud i stolelifte og ukendte løjper alene, mens HDD skiede rundt med Øglen og Varanen, var ikke så appellerende. Og et liftkort alene for børnebakken syntes en smule overkill) var vi på forskellige ture i det helt fantastiske svenske forårsvejr. Legede gemmeleg i skoven. Fangede trolde. Samlede pinde. Og legede i jagthyttens fællesrum (fik en anelse sved på panden, da jeg blev beordret til at tegne Peter Plys på ski - dårlig leg, hvis man spørger mig). Så det har været 4 dage i børnehøjde. I en grad så HDD og jeg er gået omkuld ved 22-tiden (senest!) hver aften. Efter at have spist vores lækrelækre middag alt for hurtigt omgivet af grødrester, legetøj, overtræt Øgle (og ditto Varan), synkronputtet og derefter siddet i dæmpet belysning og talt sagte sammen (eller læst - jeg har fx læst en bog. Færdig. Godt nok chick-lit, men alligevel) for ikke at vække reptilerne.


Så afslappende vil jeg ikke kalde det. Det er faktisk forbavsende hårdt arbejde at være på ferie med to børn. Men det er også virkelig virkelig hyggeligt! Selv om jeg lige skulle minde mig selv om, at det var eNORMT hyggeligt, da Varanen den første nat besluttede sig for at vågne kl. 04.24. Og nægtede pure at lægge sig til at sove igen. Og da HDD allernådigst vågnede fra Mandesøvnen ved 06-tiden og spurgte, om ikke "vi" (læs: jeg) kunne gøre noget, så Varanen ikke vækkede Øglen - og resten af hotellet. Da skulle jeg liiiige finde h-ordet frem fra dybet. Men det kom. Sammen med dagslyset og et overdådigt morgenbord. Og ansatsen til en lille sylespids pløk i Varanens mund, som by the looks of it generer ham ad pommern til.

Og nu vi taler om Varanen, så har han bare været så sød! (but of course!) Det der med søvnen har han faktisk også klaret helt hæderligt (bortset altså lige fra den første nat), og generelt virker det til, at Sverige har bekommet ham glimrende. Hvorfor skulle han ellers have groet det meste af en tand deroppe og lagt an til i hvert fald to mere?!

Væg"dekorationer". Kan ikke sige mere om dem end dét. Mangler simpelthen ord...

Søskende 

Og nu er vi så hjemme igen. Og er ikke helt tilfredse med, at det allerede er hverdag igen i morgen. Afbrækket har fået mig temmelig meget ned i gear, og alle de ting, jeg egentlig burde lave (don't get me started, men det er noget med noget a-kasse, noget job, nogle supplerende dagpenge, en hel del siders tekst jeg skylder, og nogle mails, jeg i dén grad burde følge op på) er røget temmelig langt bagud i hjernen. Meeen - kommer tid kommer råd, så vi når det nok. Manana manana eller noget... (Jeg kan ikke finde den der bølge-accent på min &#%€"Mac. Så den må I tænke jer til)


*Altså virkelig 70'er-agtig. Med masser af træ, langhårede væg"dekorationer", funky tapet og gardiner, retro-lamper og seriøs lejrskole-feel. På den fede måde. Og faktisk var det så 70'er-agtigt, at Øglen angiveligt så sig nødt til at bryde konformiteten og den sociale forventning om, at ens ophav benævnes "mor" og "far", så hele turen har hun konsekvent kaldt mig ved fornavn. Sjovt - og en anelse foruroligende, når ens 3-årige gjalder et "A...? Kom lige her, A. Gider du hjælpe mig med det her?" Eller et "Vil du stå på skib sammen med mig nu, A?" Og så videre. Håber, jeg bliver til gode, gamle "mor" igen, når 70'erne har forladt Øglens blod og hun igen er tilbage i det 21. århundrede...

- Postet fra Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...