mandag den 30. april 2012

En, to, tre - leg!

Det her er smart! En app, der kan fortælle, hvor der er legepladser - og hvor gode de er - der, hvor man lige befinder sig. Ikke, at jeg har brug for den i 2100 comfort zone, hvor jeg efterhånden kender hver en sten på legepladserne, men selv jeg bevæger mig af og til uden for bydelens grænser, og så kunne det da egentlig være meget rart at vide, hvor poderne kan brænde lidt krudt af (og mutti kan få en kop kaffe).

Da vi var i Pastaland i sommer, brugte vi (HDD) foursquare til at finde legepladser, men der var vi jo afhængige af, at andre havde været der før og fundet legepladsen værdig til 'tagning'. Det er man ikke her. Tror jeg. Som jeg har forstået app'en er alle legepladser kortlagt i forvejen, og det er så 'bare' anmeldelserne, man er afhængig af andre mennesker for. Og da anmeldelsen jo ikke nødvendigvis er det vigtigste ved en legeplads, men derimod selve beliggenheden i forhold til ens eget opholdssted, synes jeg, det er ret så smart.

Jowjow - der er vist en sætternisse, der ikke har været helt færdig med at lege med Lorem Ipsum'en, inden screen shot'et blev taget, men lad nu det ligge. Det er jo også bare for, at man kan få en idé om, hvodden det ser ud, ing'?

Oveni den smaddersmarte app, har Galle & Jessen (for det er dem, der står bag - måske for at købe aflad for alle de ekstra kilo, de påfører børn (og deres forældre) med deres lækre produkter?), er der så også blevet nedsat en Legepladspatrulje. Som har Chapper i spidsen. Og de holder et eller andet event-halløj på forskellige datoer rundt om i landet. Den hærdede læser af min blog kan måske huske en ihærdig jagt på dvd'en Dyrene på landet featuring lige netop Chapper, så jeg kan vist roligt kalde Øglen for fan. Dog tror jeg, hun er lige lille nok til at forstå sådan noget som kåring af Danmarks bedste legeplads og legepladspatruljer og whatnot, men hun forstår legepladser. Og det er det, der tæller. Så gæt hvem der snart skal ind og anmelde legepladser. Det tror jeg nok, Øglen skal!

Bedøm, for saddan! Så Øglemutti kan surfe legepladser (og finde ud af, hvor man kan få kaffe!)

Og I skal også! Så app'en kan blive endnu sejere, end jeg synes, den er i forvejen. Og husk så lige at skrive i anmeldelsen, om der er mulighed for at købe kaffe i nærheden af den legeplads, I anmelder. Sådan noget synes jeg Øglen nemlig er sindssygt vigtigt. Ahem. Men der er ikke en dedikeret "her kan man købe kaffe"-boks, man kan krydse af i skemaet. Skandale! Ifølge legepladsen.dk kan man ovenikøbet vinde noget, hvis man vurderer en legeplads. Vist primært chokolade, men det er jo heller ikke sådan at kimse af...

søndag den 29. april 2012

Den sidste søndag

- hvor jeg officielt er på barsel. Gisp! Nu har jeg mandag, tirsdag, onsdag og torsdag tilbage i Barselsland, og derefter er det ellers goddag til en helt ny tilværelse. Som måske nok i første omgang ikke bliver så anderledes endda, eftersom der først skal ordnes en masse praktiske ting, men mindsettet (for nu at bruge et godt, dansk ord) skal ændres radikalt. Når alt kommer til alt er det nok slet ikke så skidt endda, men som inkarneret trygheds- og hyggenarkoman skal jeg bare lige omstille mig inde i hovedet. Og så ellers bare suge løs af de sidste 'rigtige' barselsdage.

Og det skal jeg love for, at jeg har gjort i denne weekend. Suget løs. Af hygge, dejlighed, afslappethed. Og en enkelt øl (næh, TO sq!) med sødeste AC i fredags. (Hvilket jo så betød, at jeg skulle ud efter mørkets frembrud. Uden barn/børn. Og endte med at sidde udenfor under varmelampens skær på Bopa og hygge totalt, mens vi drak øl og spiste Moules Frites. Følte mig helt urban igen - og det var ikke nogen dårlig følelse overhovedet).

Ahhhh. Øl!

Lørdag og søndag drog Reptil-familien i eksil hos Mårmor og Mårfar, eftersom underboen skulle holde heldagsfest. (Jeg kunne i øvrigt godt have lavet et dårligt rim om noget med eksil og reptil, men det undlod jeg. Bare så I ved det). Og støj på anden parket blev dermed byttet ud med opvartning og afslapning i lange baner. What's not to like?! (Det skulle da lige være den 9 km lange løbetur, jeg snuppede mig, da vi ankom lørdag. Pyyyyhhh, det var hårdt. Og læg lige mærke til, hvor nonchalent jeg lige slynger ud, at jeg løb 9 km. Når det, jeg i virkeligheden helst ville, var at skrive en hel post om dét alene. Hm. Det må komme, når jeg runder de 10 km...)

Og nu er vi så hjemme igen. Varanen er underlig og er træt hele tiden. Og gider ikke rigtigt at spise. Man kan selvfølgelig også sige, at han ikke har bestilt andet de sidste 7 måneder end at være vågen og spise, så der er ikke noget at sige til, hvis han godt kunne tænke sig at prøve noget nyt. Men jeg holder nu alligevel et vågent øje med ham og ser, om tendensen fortsætter. For selv om han næppe bliver skind og ben lige med det første, så skal han jo helst have det godt. Det virker han nu også til at have, men altså. I ved måske, hvordan det er. Man bliver bare lidt mor-pylret, når noget ikke lige er, som det plejer...

Varanen anno 1978. Eller... nej vent. Det er jo mig...

HER var Varanen

Are you talking to me?!

Øglen er i øvrigt også lidt underlig. Efter frokost proklamerede hun, at hun var så træt, at hun gerne ville i seng. Det er der ikke noget mærkeligt i - hun ved, at hun godt må få sin sut, når hun skal sove. Men i dag købte jeg den ikke og sagde, at hun var velkommen til at gå i seng, men det blev uden sutten. Så blev hun VIRkelig ked af det og insisterede på, at hun ville sove, og til sidst gav jeg mig så. (www.nemmemor.dk). Og hvad skete der så?! Hun faldt i søvn! Og snorksov i halvanden time, før vi vækkede hende og satte kursen hjemad. Generelt er jeg temmelig meget imod at vække mine børn, når de sover, men dels skulle vi hjem, dels bliver hendes rytme helt spoleret af at sove om dagen. Det gør hun jo aldrig mere, og hun har ganske rigtigt heller ikke været til at drive i seng i aften. I skrivende stund sover hun faktisk stadig ikke. Men hun tog nu vækningen meget fint, og hun gjorde næsten ikke gengæld, da jeg faldt i søvn i bilen på vej hjem...

Mårmor giver en frisbee til en Dementor

Snork!

Resten af dagen er gået med mere afslapning, udpakken, ordnen madpakke til i morgen, hygge med skraldgrinende Varan, se Svampebob Firkant med Øglen og så jo altså at bruge usandsynlige mængder af tid på at putte selvsamme Øgle. Det giver helt mindelser til dengang, hun var så svær at putte hver aften. Men det ender det selvfølgelig ikke med denne gang. Blev der sagt!

Håber, I alle har haft en dejlig weekend.

Og hey, forresten! Jeg spurgte i børnehaven, om de havde nogensomhelst idé om, hvad det der båddi-halløj kunne være for noget, men de så om muligt endnu mere forvirrede ud end mig. Så jeg må nok slå mig til tåls med, at det forbliver et af livets små mysterier. Til gengæld tror jeg bestemt, jeg har luret, hvor hun har ordet kærlighed fra. Noget med noget MGP-vindersang, der vist bliver hørt pænt meget derovre, hvis man skal dømme efter det der udendørsarrangement, vi var til forleden (hvor det i øvrigt var blevet tørvejr). Så du havde helt ret, Mette :-)

torsdag den 26. april 2012

Det er vist bare en af de dage...

Varanen holdt fest i nat i en time, med det resultat, at han sov længe i dag. Det sker ellers aldrig, men i dag gjorde det så. Hvilket gjorde, at Øglen kom for sent i børnehave, og jeg i øvrigt spildte en skål grød ud over hele køkkenet, mens jeg stressede rundt for at få affodret Varanen, så vi kunne komme over med Øglen. Der fik jordens dårligste aflevering med skrig, skrål og gåen i bro. Og en mor, der nærmest måtte flygte ud af børnehaven og virkelig tage sig sammen for at plastre et "det bliver en dejlig dag, skat"-smil på fjæset, da jeg vinkede til den grådkvalte Øgle i vinduet.

Skulle så lige et ærinde, men biksen var ikke åben endnu, så Varanen og jeg trillede rundt og kiggede lidt på verden. Lige indtil himlen åbnede sine sluser, og min paraply samtidig opgav ævred.

På vej hjem fra ærinde (der nu også involverede indkøb af ny paraply) faldt Varanen så i søvn. Mens han sad ret op og ned i barnevognen. Det sker HELLER aldrig. Og han vågnede ikke engang, da jeg lagde ham ned og puttede ham godt ind i sit tæppe (dammit, jeg ville ellers gerne hjem), eller da jeg undlod at klappe kalechen i. Heller ikke, da jeg prøvende lod vognen stå stille lidt. Så to minutter hjemmefra måtte jeg sande, at den kop kaffe, jeg nærmest kunne smage derhjemme, måtte vente. Eller i hvert fald blive indtaget på en café. Hvor jeg sidder nu. Med drivvåde fødder og udkig til en snorksovende Varan (jeg var selvfølgelig kommet af sted uden babyalarmen, for vi skulle jo bare lige aflevere Øglen og købe et par kurve. Og så hjem og putte Varanen!)

Det er nu meget hyggeligt, og jeg skal ikke være den, der brokker mig over en sovende Varan. Men man kunne jo godt lige knytte en kommentar til, at det selvfølgelig er på den dag, man ikke lige er gearet til en ude-dag, at der bliver snorket igennem.



Men det går nok. Ingen er vist død af at have lidt egentid på en café. Er straks lidt mere betænkelig ved, hvordan statistikkerne ser ud for folk, der deltager i udendørs-arrangementer i afkoms børnehave på en dag, hvor det hverken er særlig varmt eller særlig tørt. Det er vi nemlig nogen, der skal i aften...

- Postet fra mini-Padden

søndag den 22. april 2012

Kærlighed

Lige så øglet Øglen kan være, lige så fantastisk er hun altså også. Så efter et mindre hystella-anfald forleden, da vi kom hjem fra børnehaven, fordi "jeg vi-hiiil så gerne lege en masse nede i gården med DIG, mor!"(Onde Mor sagde nej, eftersom Varanen var træt og sulten og lige var blevet gramset på i en halv time af overgejlede børnehave-kryb), havde vi følgende ordveksling op ad trappen:

Mig: Kom så, Øgle. Nu går vi op og bager noget af spelt og fletter noget pilehegn, mens vi spiller på panfløjter, som vi selv har snittet. (Arj, ok - det sidste sagde jeg ikke. Måskeeee har jeg sagt noget om, at vi skulle op og finde Cirkeline på iPad'en. Men jeg kunne også have sagt noget andet. Eller... Ahem...)

Øglen: *tager mig i hånden, stadig surmulende* Jeg gider ikke gå selv, mor. Du skal bære mig!

Mig (med Varanen på armen, pusletasken på ryggen og Øglens rygsæk i hånden. Sammen med en tegning til Hobbitterne (?), der absoLUT ikke måtte blive krøllet): Æhm... det kan jeg ikke, skat. Jeg har ikke flere hænder.

Øglen: Men mor. Du bærer ikke så meget (I BEG you pardon?!?!). Du har kun Varanen og min taske. Du kan godt bære mig.

Mig: Øh... Nix! Du må gå selv. Du er i øvrigt smaddergod til at gå på trapper.

Øglen: Ow-kæj, mor.

Øglen *trampende*: Du er så sød, mor. Awww.

Mig: Du er også sød!

Øglen: Du er... kær... ehm... kær... ehm... KÆRlighed!

Mig: Nååååhrrr, det var sødt sagt! Hvor har du lært det ord henne?

Øglen: Det har Farmor og Mårmor fortalt mig om. Kærlighed! Det er rart!

Ajmen shit, hvor er hun sød, altså. Lille væsen. Der pludselig kan alle mulige fine ord. Fantastisk. Også selv om både Mårmor og Farmor benægter at have fortalt hende om kærlighed. (Som om det nu skulle være slemt? Jeg tog da gerne credit for det, hvis jeg havde været dem...).

Og mens vi er ved det der med kærlighed, så er søskendekærlighed jo bestemt ikke sådan at kimse af

Men hun bliver bare så stor. Og bare for at understrege det, kaldte den lille store pige mig ind på værelset her til aften (igen-igen, efter først at have forlangt brød, mælk, at det ene billede blev taget ned, fordi det var grimt (wtf? Og det blev i øvrigt ikke taget ned, bare fordi Hendes Højhed havde set sig sur på det), at hun blev pølset ordentligt ind i dynen, og. så. videre) bare lige for at hviske "Moarrrr. Jeg er en stor pige. Og jeg bruger snart ikke sut mere!" Hvorefter hun så godt nok stoppede sutten ind i munden og så helt lykkelig ud, men hey - Rom blev ikke bygget på én dag. Og kan vi få hende til at smide sutten selv, så er jeg ikke den, der klager... Når nu vi ikke selv kan få taget os sammen til at tage den fra hende til trods for henstilling fra tandlægen.

Nå, tilbage til min Half-baked Ben & Jerry's. Som skal smides ovenpå den burger fra Halifax, der ligger trygt og godt nede i min mave. Mmmm. Burgere og is med en trilliard kalorier. Det er også en slags kærlighed.

lørdag den 21. april 2012

Anybåddi?

Ok, jeg har brug for en ordbog her. I lang tid har jeg troet, at den bare skulle være Øglsk/dansk, men i går gik det op for mig, at den i virkeligheden nok skal være Børnehavesk/dansk.

Der er i sagens natur en del ord og begreber, man (jeg) ikke heeelt fatter, når den 3-årige plaprer løs om sin dag i børneren. Og det er jo, hvad det er, men når der er et begreb, der går igen (og igen og igen), og det i øvrigt bliver mødt med særdeles bebrejdende blikke, når man (jeg) ikke forstår, hvad det er, vi taler om her, så må man jo ty til eksperthjælp: Jer, der også har/har haft børn i børnehave.

Der er nemlig riiiigtig meget for tiden, der er "båddi"-et-eller-andet. Båddi-leg, båddi-noget, båddi-trøje, båddi-mad, osv. (Eller "body", "buddy", "båddy", "bhårdi", *find selv på flere stavemåder*. Øglen har nemlig ikke været så venlig at gå specielt meget ind i stavningen af fænomenet). Og jeg ANER ikke, hvad det er*. Det kan komme op i alle mulige og umulige situationer, og så vidt jeg kan se, er der ikke noget system i det (men hvad ved jeg?) Jeg har naturligvis spurgt Øglen, hvad det handler om, men hun kommer ikke rigtig med nogen forklaring (og tøver alligevel ikke med at blive fornærmet, hvis jeg ikke forstår det. Ohhh, man skulle være barn igen).

Øglen i fuld gang ved skrivebordet. Med noget, der nogle dage godt kunne falde under betegnelsen båddi-leg, men som ikke var det i dag. Ligesom trøjen heller ikke var en båddi-trøje i dag, selv om den var det forleden... (Noget at sige til, at man godt kan blive lidt forvirret?)

Indtil i går havde jeg bare afskrevet det som endnu et af Øglens luner - hun siger så meget underligt sjovt, men så var det, at jeg overhørte en samtale mellem en mor og hendes søn (som i parantes bemærket ikke går i Øglens børnehave, men en tæt på. At dømme efter, hvor de kom ud fra, i hvert fald), og drengen var tilsyneladende ligeså sur som Øglen kan blive, over at moderen heller ikke fattede, hvad båddi-leg er for noget.

Så nu tilspørger jeg jer, Blogland: er det en særlig form for børnehave-lingo, som jeg ikke helt har forstået, fordi jeg er så meget bagom dansen, som man kan blive, efter 7 måneder på barsel? Er det ganske almindeligt børnesludderpludren, eller betyder det rent faktisk et eller andet? Det sidste nye ungdomsslang, fx? Det har jeg nemlig helt opgivet at finde rundt i, så det er meget sandsynligt, at det er det, vi er ude i...

*Og jaja, jeg overlever nok, hvis jeg ikke finder ud af, hvad det betyder. Om noget. Men jeg er nysgerrig, mkay?!

- Postet fra mini-Padden

onsdag den 18. april 2012

Hormonella much?

Det er jo efterhånden almen viden, at man er sprængfyldt med hormoner, når man er gravid, når man har født, og ikke mindst når mælken løber til. Man tuder lidt en hel del, snuser lidt ekstra til sin baby, og pludselig en dag er man helt normal igen. Så normal man ellers kan blive, efter skønling har holdt sit indtog i familien og hjertekulen.

End of hormonstory. Troede jeg. Måske er det bare mig, der er uvidende, men jeg har aldrig tænkt på, at de der mælkehormoner ikke nødvendigvis bare forsvinder ud med amningen. Størstedelen gør måske, men der er vist en stædig rest tilbage, der først er på vej ud nu. Her et par uger efter endt amning.

Eller. Jeg VED jo ikke, om det er hormoner, vel?! Er ikke fysiker eller biolog eller noget. Men jeg TROR det. For ellers er jeg ved at blive helt gak, og det orker jeg ærligt talt ikke rigtigt.

Lille hånd og stor hånd. Når man nu glemmer at tage sådan et klassisk billede, når babyen er bittelille, så må man jo gøre det, når han nærmer sig de 7 måneder...

Sagen er den, at jeg tuder. Tit. Over de underligste hormonella-agtige ting. At tiden går så stærkt, og Varanen bliver så stor. At jeg er bange for, at jeg ikke har nydt min barsel og tiden med baby-Varanen nok. At jeg ikke har sunget nok for Varanen ift. Øglen. At Varanens fødsel var hårdere end Øglens (jaja, jeg skylder en fødselsberetning), og at jeg faktisk hellere ville have haft endnu en Øgle-fødsel, hvis jeg selv kunne have bestemt. (Hvilket min tudevorne hjerne så får vendt til, at Varanen ikke er blevet budt velkommen med helt samme maniske postive overskud som Øglen. Og glemmer at tænke over, at det manglende (overdrevne?) behov for at tale om fødslen måske også kan hænge sammen med, at det trods alt var anden gang, og at jeg desuden fortalte så meget om Øglens fødsel i sin tid, at min taletid er opbrugt). At jeg ikke kan huske og fastholde, hvordan Varanen så ud som helt spæd. At det ikke er det samme at se det på billeder, og at det, at jeg ikke kan huske det, må betyde, at jeg ikke har været ordentligt tilstede, og at jeg i øvrigt er en forfærdelig mor. Og. Så. Videre.

Den forfærdelige mor med reptilerne på skødet en tidlig morgenstund. Hvor Øglen er helt parat til børnehave med tylskørt og karnevalsmaske

Det er pænt belastende. Især fordi jeg ikke har skyggen af chance for at ændre de fleste af de ting, jeg tuder over. Så jeg kan ikke engang vende de triste følelser til noget konstruktivt. Jeg kan bare forsøge at nyde her og nu'et og lade være med at tænke for meget generelt. Men som mange (nybagte) mødre måske vil medgive mig, så er man ikke altid lige rationel i sine moderfølelser.

HDD er - berettiget - rimelig forvirret i forhold til, hvordan han skal tackle det. Det er jeg også. Skal bare have ro, tror jeg. Og en, der gider at lytte og lader være med at skælde for meget ud, når jeg bliver urimelig. Var pænt sur i lørdags, i øvrigt. Over et eller andet jeg allerede har glemt. Med det resultat, at HDD også blev sur. Og så gik vi derude i haven og var gnavne. I smug, troede vi - Øglen behøver jo ikke få glæde af den dårlige stemning. Men hun er en stor pige nu og opfatter alting og lidt til, så pludselig, mens hun sad og skovlede lidt i jorden, kiggede hun op og sagde skrapt: " Mor og far! I skal opføre jer ordentligt!" Ok så. Point taken. Sqda også dårlig stil, altså.

Den lattermilde Varan på vej på tur. (Skal jeg mon tage det som et vink med en vognstang, at han skraldgriner, hver gang han ser min iPhone gøre sig klar til at tage et billede?!) Hvordan kan barslen slutte, når der er sådan en skønling at tage sig af?!

Men jeg skyder skylden på hormonerne. Som godt må være så venlige at smutte snarest. For der skal virkelig ikke meget til at få mig til at vande høns. (Og nej - jeg er ikke gravid) Så vi skal ikke snakke om, at der kun er to uger tilbage af min barsel, for så tuder jeg igen. Også selv om jeg egentlig glæder mig til at prøve kræfter med min nye, omend ukendte, hverdag.

tirsdag den 17. april 2012

Hej søvn, the sequel

Nemesis læste tilsyneladende ikke med på bloggen i går. For i nat sov Varanen fra kl. 20 (jaja, det tog en time at lægge lambada-danseren, men det tager vi med) til 00.00. Og igen fra 00.30-06.00. Det begynder at ligne noget, det her...

Og nu sover han i øvrigt igen. Mens jeg gør ansats til at bevæge mig ud af 2100 Comfort Zone og ud på det vilde Vesterbro. Inden jeg skal på rundvisning i vuggestue, som - hvis den altså er lige så god IRL som på papiret - gerne skulle blive så betagede af Varanens dejlighed, at de lader hånt om ventelister og Pladsanvisningen og kan give os en plads til behovsdato.

Det sker helt sikkert...

Såeh. Kom ikke og sig, at det ikke er action packed at være på barsel! Der sker herremeget!

Rigtig god tirsdag til jer alle.


- Postet fra mini-Padden

mandag den 16. april 2012

Hej søvn!

Tak for alle jeres kommentarer og delte erfaringer ang. deleværelse. Reptilerne har nu sovet på samme værelse 1,5 uge, og ud over besøget fra Nemesis for nylig, går det faktisk over al forventning (tør man mon skrive det?!). I nat sov han fx fra 19-22.45 og igen fra 23-05.51 (bare for at være præcis!) Det er sqda meget godt! Og eftersom jeg er begyndt at praktisere den for mig hidtil ukendte disciplin Gå Relativt Tidligt I Seng, nåede jeg også at sove lidt, inden aftenflasken skulle på banen.

Ogehm... nu strammer jeg den måske nok i forhold til Nemesis, men i nat er altså ikke første nat på Deleværelset, at Varanen har sovet rimelig længe. Så jeg er overbevist om, at det der med søvnen - det kører nu*! (Selvfølgelig - der er noget dejligt ironisk i, at det begynder at gå bedre med både natte- og dagssøvn umiddelbart inden, min barsel slutter, og HDD tager over. Pffft!). Nu mangler vi bare at lære los Varanos, at det Ikke. Er. Morgen kl. 05-nogetsomhelst...

Et rimelig mørkt og temmelig dårligt billede af deleværelset. Men det er lige så godt som det bliver i øjeblikket, mkay?! Beklager, at det ser ud som om, der er en legetøjsbutik, der har kastet op på værelset - orkede bare ikke lige at rydde op. Og et værelse i opryddet tilstand ville alligevel ikke skildre sandheden, såeh...

Det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at Varanen bare har knaldet mere end almindeligt meget brikker efter temmelig begivenhedsrig weekend (i hvert fald i Varan-målestok) med besøg i Haven og frokost på Vestamager Naturcenter (ellllsker dét sted. Af sted med jer, hvis I ikke har været der!) lørdag, og besøg hos Farmor det meste af eftermiddagen i går. Hvor den ikke fik for lidt med dikkedik, ride ranke, og frugtsalat i lange baner.

Eller det kan være rent held, så den kommende nat bliver helt latterlig, men det kan jo også være, at det der med at sove i sit næsten eget rum, var lige det, der skulle til, for at få Varanen til at sove. Det kunne man jo håbe på..

Øglen i haven. Der stadig er temmelig bar. Men igen: det skal nok komme!

Et ægte naturbarn. I tylskørt og gummistøvler - hun ved, hvordan man klæder sig til lejligheden

*For ja - dagssøvnen er også blevet bedre. Stadig ikke fantastisk, men der er begyndt at komme lidt mere rytme på. Og efter der er blevet introduceret nogle flasker om dagen i stedet for de slatne bryster, er der nogen, der går ud som et lys. Endda i sin egen seng i ny og næ...!

fredag den 13. april 2012

Hej bøger!

Man er en rimelig heldig Øgle (og Varan, men han er vist ligeglad nogle måneder eller 10 endnu), når ens faster kommer dumpende og medbringer en kæmpepose med bøger til evig arv og eje. Fordi hun har ryddet op derhjemme og luget ud i alle de bøger, hendes egne unger er vokset fra.

Øglen forstår slet ikke det der med, at man kan blive for stor til bøger (gør jeg så egentlig heller ikke, men jeg er også sådan en, der virkelig elsker bøger og har skældt HDD ud mere end en enkelt gang, fordi han i tidernes morgen - før mig, men alligevel - har båret kassevis af bøger til storskrald), og hun har sagt pænt mange gange her til aften, at hun er "rigtig rigtig glad for, at hun må låne bøgerne. Bare et par dage, mor... ?" Hun har andægtigt båret rundt på alle pixibøgerne, og "Rasmus Klump besøger bedstefar" blev udnævnt til godnathistorie. Det er stort, for "Den lille tykke Barbapapa" er ellers ikke sådan at vælte af pinden som yndlings-godnatbog.

Beklager fesent lys. Men man kan godt fornemme, at der er tale om mere end en enkelt bog, ikke?

Nu skal der bare lige ryddes et par hyldemeter til alle de dejlige bøger (der i øvrigt spænder lige fra klassikerne Rasmus, Alfons Åberg og Rudyard Kipling til Disney, Børnenes Trafikklub og - for mig, i hvert fald - aldeles ukendte "Taxa-Hunden Jesper"). Og så er det ellers bare at læse løs. Godt, det er weekend...

...

Nåh ja. Og apropos bøger, så er reptilerne ikke de eneste heldige kartofler her i biksen. For jeg har nemlig også fået en bog. Eller i hvert fald lovning på en, nemlig Christie Watsons "Små solfugle i det fjerne" (huh?). Det er Pretty Ink, der er de glade givere, for de har haft et eller andet kørende med deres læsere, hvor de skulle anbefale deres yndlingsblogger. Og jeg er så blandt de 10 mest yndligs, åbenbart. 'Kæft, nogle søde læsere, Pretty Ink har. Og JEG har! Men det vidste jeg jo godt. I virkeligheden er det jer, der er yndlings! Så jeg takker og bukker - ligeledes andægtigt - og glæder mig til at få læst lidt igen. Det er ved at være længe siden sidst...

torsdag den 12. april 2012

Mmmmælk

Nu, hvor mit seneste indlæg handlede om mælk (eller, ok - modermælk. Erstatning, faktisk. Men you know. Mælk er mælk. Eller...), tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne blive ved temaet.

For efter at have læst om (og lavet. Og spist) Ann-Christines lækre bountys, har jeg for alvor fået øjnene op for kondenseret mælk. Klistret stads, men næhh, hvor det da egentlig smager godt. Jeg har stadig til gode at lave cremet karamel af det, men kommer tid, kommer råd. Og det skal nok blive lavet. Tro mig!

Til gengæld har jeg lavet lakridskarameller. Jeg har tidligere forsøgt mig med at lave karameller, og det er gået sådan nogenlunde, men jeg synes, det kan være lidt svært at koge fløde og smør og sukker og whatnot ordentligt og i lang tid nok. Og jeg ender som regel op med en lidt for flydende masse. Menmenmen - med kondenseret mælk er det jo legende let, mand. 10-15 minutter, og pling; den lækreste karamelmasse ever! Faktisk gik det så hurtigt, at Varanen næsten ikke nåede at blive træt af / sur over at ligge og lege nede på gulvet for sig selv. Og det bliver han ellers hurtigt. Såeh...

Jeg havde ikke rålakrids til at drysse over, så det blev lakridsrodspulver i stedet. Det smager nu også ganske glimrende...

Jeg brugte Dittes opskrift og justerede kun en anelse ved mængderne. Fx skar jeg lidt ned på sukkeret og en anelse op for den kondenserede mælk. Måske derfor blev mine ikke helt så hårde, som Ditte beskriver hendes, men derimod lækre English Toffee-agtige. (Og måske den ekstra kondenserede mælk også kan påtage sig skylden for, at mine billeder af skønhederne er så shitty, mens The Food Blog's er så jävla gode? Det tror jeg bare, vi siger. Og hey - hvis I ikke følger med ovre på The Food Club, så begynd på det. Nu! Det er en cwazy lækker blog).

Helt chokoladenyovertrukne. Mmmmm. (Og dem uden drys på i baggrunden er til HDD. Som ikke bryder sig særlig meget om lakrids og i det hele taget mener, at jeg har ødelagt karamellerne ved at putte lakridssirup i. Men som gerne vil have nogen alligevel?!) 

Jeg er dog mest til rigtig hårde karameller, så jeg bliver nok nødt til at forsøge mig igen engang. Snart. Når denne portion er væk, fx... Med den ekstra dåse kondenserede mælk, jeg købte af min betuttede lokale grønthandler, der simpelthen ikke kunne forstå, hvorfor al hendes kondenserede mælk pludselig blev revet af hylderne. Næste gang kommer jeg dog mere lakridssirup i, for jeg ælsker lakrids og synes godt, at det må smage endnu mere igennem.

Menøh - hvis I tilfældigvis har en dåse kondenseret mælk stående i køkkenskabet, og I lige skal have tiden til at gå i 15-20 minutter, så lav de her karameller, mkay?! Jeg lover, at I ikke vil fortryde det...

Argh!

Jeg er jo stoppet med at amme. Og udover, at mine bryster lige skal fatte det, så de ikke gør så herrenas, at det føles som om, jeg dør en lille smule, hver gang Varanen giver dem et veltilrettelagt los fra vandret position på puslebordet (som er lidt højt - SÅ lange er brysterne trods alt ikke. Endnu) så er det ok. Vemodigt, men ok. Det er fx meget rart, at jeg kan gå i tøj uden knapper eller lynlåse eller andet, der giver hurtig adgang til madkasserne. Det er så ikke helt så rart, at jeg pludselig skal til at tænke over, hvad jeg spiser, fordi der ikke længere er automatisk kaloriefradrag. Eller at begrebet amme-tv er over and out. Men det klarer jeg nok...

Nå, men ammestop betyder jo så også et øget indtag af modermælkserstatning for den lille store Varan*. Vi brugte Holle til Øglen i sin tid, så det var det naturlige valg, da Varanen skulle til at have en flaske. Og have erstatning i grøden. Det lugter ganske fælt, men Varanen kan lide det, og det er jo det, der tæller.

Men så skete der det, at jeg i dag var på besøg hos min sædvanlige Holle-pusher, og de kunne fortælle mig, at produktionen simpelthen stopper?! Altså, at der Ikke. Bliver. Lavet. Mere. Holle-modermælkserstatning. Herhjemme, i hvert fald. Så de havde kun det, der var tilbage på hylderne, og det var ikke noget af det, jeg skulle bruge.

ARGH!

Af sted med mig til den lokale Urte-Erna**, som heldigvis stadig havde noget af 1'eren. Hamstrehamstre. 6 pakker blev det til, men det rækker jo som en skrædder i hævlød. Ham Varanen drikker sig gennem en pakke på en uge, og selv om indtaget jo gradvist bliver mindre, forudser jeg, at han stadig skal have modermælkserstatning om 6 uger. Trods alt.

Varanen i erstatnings-Slaraffenland. Så længe det varer...

Såeh. Nu tilspørger jeg jer: Hvad gør jeg nu? Er der nogen, derude i det ganske land, der er stødt på nogle æsker Holle erstatningspulver 1 i deres lokale helsebiks? Har en æske stående på hylden derhjemme, fordi guldklumpen ikke kunne lide det? Kender producenterne og kan lokke/tvinge dem til at genoptage produktionslinjen? Anything?

Eller skal jeg bare bide i det sure æble og skifte mærke? Og lade hånt om skrækhistorien, der florerer i min familie, om min bror, der - dagen før sin dåb - røg over på et andet mærke MME og skreg sig igennem hele sin festdag pga. mavekneb? (Morale: Skift af MME-mærke giver ondt i maven. Så hold dig til ét mærke. For evigt. Agtigt). Og satse på, at det ikke sker for Varanen? Eller hvad?


*9,9 kg vejer han, iflg. Sunderen til Åbent Hus i dag. Da hun altså endelig vejede ham efter at have udspurgt mig ret meget om, hvorfor jeg ville have ham vejet allerede (4 uger siden sidst). Svaret "jeg er nysgerrig" virkede ikke, så jeg prøvede noget med, at jeg gerne ville holde øje med hans vægtkurve, eftersom han jo ER ret stor. Hvortil jeg fik et "Vi gør ikke noget ved det! Vi fedtregulerer ikke babyer. At du ved det". Dammit - her gik jeg ellers lige og håbede på en The Zone for babyer (!)

**Hvor ekspeditionen lod en del tilbage at ønske. Hvis man bliver så mavesur og humorforladt af at leve økologisk, holistisk og urte-speltet, så er der endnu en god grund til at holde krampagtigt fast i sin latte, Marabou-chokolade og almindeligt-hvedemel-kan-vel-være-ligeså-godt-som-spelt-livsstil.

tirsdag den 10. april 2012

Hej Nemesis

Havde et indlæg i støbeskeen om, hvordan det går med det der deleværelse, som jeg skrev om forleden (og ikke kan linke til fra min telefon). Det var et overvejende positivt indlæg, og det er åbenbart faldet Nemesis for brystet.

Så i nat vågnede Øglen ca. en gang i timen og skulle hhv. have sin sut (ahem... er så ikke lige kommet videre med sutteafvænningen), noget at drikke og en krammer. For tilsidst at ende inde i vores seng omkring 04.45. Hvor Varanen besluttede sig for, at det var morgen. €@&!"@!!!

Nu ved jeg så, at DK4 sender oplysende programmer om søpunge (?) og søanemoner på det tidspunkt. Og at Varanen godt kan lide tv. Toppen!

Han var klar til sin første lur ved 06.30-tiden, og det passede lige med, at HDD stod op. Og så Øglen. Og så var dagen ligesom i gang. Men så er det jo heldigt, at man har en søn, der kun sover lure af en halv times varighed, så han kunne deltage i morgenfesten...


I skrivende stund trisser jeg rundt i regnen, og det har jeg gjort siden Øgle-drop off kl 9. Afbrudt af cafébesøg efter Varanens første halvtimers-"lur", så han kunne få noget i skrutten og sove et længere stræk. Men nej. Efter endnu en powernap vågnede han op midt på Langelinie og gav sig til at gøgle. Lige indtil han blev sur, fordi han - ikke overraskende - var træt.


Det tog et kvarter med skrigende barnevogn, før han overgav sig, og ved en blanding af stædighed, gåen direkte efter brostensbelagte gader til at rumleskrumle på og bønner til de højere magter (plus aldeles udmattet Varan) er det nu lykkedes at holde ham sovende i en time. And counting. Han kan jo godt, det lille pus - sålænge mutti ikke står stille alt for længe ad gangen.

...

Jeg skal tisse...

- Postet fra mini-Padden

mandag den 9. april 2012

Hej hverdag

Altså, sådan næsten hverdag, ing'?! Hverdag-hverdag for HDD og Øglen i morgen, barselshverdag for mit og Varanens vedkommende. Så længe det varer, altså. Prøver at lade være med at tænke alt for meget på, at min barsel slutter lige om lidt, og at jeg så skal ud på gyngende arbejdsgrund. Uden buttede babykinder og skraldgrinende Varan ad libitum. (Og uden endeløse traveture med barnevogn, konstante måltidsforberedelser og frustrerede naive forsøg på at putte Varanen indenfor, når jeg simpelthen ikke orker at gå mere med barnevognen. Der i reglen starter optimistisk ud og slutter med mundvigshvislende "sov nu for helved'er". Ved ikke, hvorfor jeg stadig prøver fra tid til anden...)

Chiller til morgentv...

Det har været en dejlig "ferie". På trods af uendelig træthed, utålmodighed og brud på rutinen, der af og til gav mig lyst til at hamre hovedet hårdt ind i et eller andet. Eller sætte mig og stirre på en hvid væg. En vaskemaskine, der centrifugerer. DK4 i båndsløjfe. Hvadsomhelst. Så længe, jeg bare lige i to minutter kunne slippe for at tørre saftevand, grød eller smattet brød op. Hoppehoppehoppe med 10 kgs knægt, der synes, at det mest nederen i verden er at ligge på ryggen. Næstefter at ligge på maven, altså. Eller sidde op. Hive snotservietter op af lommen. Svare på 10 milliarder spørgsmål og konstant forholde mig til en malstrøm af tale varierende fra "Når vi kommer ned i gården, vil jeg gerne køre på min cykel, mor" til "Moarrr? Der er robotter ude i opgangen, tror jeg nok. Fordi det er der bare. Mor-Robot og Far-Robot og LILLEBITTE ØGLE-ROBOT! Og så kom de, og så sagde de HEJHEJHEJ, og så var der en rutschebane, som de rutsjede ned af og råbte WHEEEEEE, og så GRINEDE den LILLEBITTE Øgle-Robot. Sådan her; HAHAHA! ... Og så skinnede solen, og DET REGNEDE SLET IKKE MERE? For det gjorde det bare ikke...".

Kan være, at vi skal skrue lidt ned for det der Toca Boca Robot-halløj, Øglen lige har fået på Padden. Hun ser robotter de mærkeligste steder, efter hun er begyndt at spille det

Men selv om det har været hårdt, så har det også været skønt at have begge unger lige inden for rækkevidde. Snakke med Øglen, lege med hende og til stadighed undres over, hvor hurtigt min lille pige er blevet stor. Ikke mindst inden for det seneste halve år, hvor hun både er blevet storesøster og er begyndt i børnehave. Ikke meget baby over hende mere. Og se hende og Varanen sammen. Han forguder sin søster og finder sig i hvadsomhelst fra hende - at hun napser legetøj fra ham, tjatter til ham, møfler ham temmelig hårdhændet, osv. Han griner bare og synes, at det er fantastisk, at hun er der. Og så har det naturligvis været skønt, at HDD har været så meget hjemme, og at vi har haft tid sammen som familie. Ud over turen til Mårmor og Mårfar, så har den stået på massevis af legepladsbesøg, playdate med N, Frilandsmuseet med Husmoder & co., græskarplantning i vores Urbane Have (så er vi i gang!), leg i gården, kage, masser af tid til historier, klodser og puslespil, lange gåture og god kaffe. Og så videre.

Varanen og Skrubben i nærkontakt på Frilandsmuseet. Søde unger, der syntes, hinanden var en fest
 
Øglen i gang med at sortere brikker fra hendes to nye puslespil, som besluttede sig for at kaste alle brikkerne af sig under transporten fra Mårmor og Mårfar og hjem


Øglen i bilen med små græskarplanter 

Vores Urbane Have, som måske ikke ser ud af så meget lige nu, men det skal nok komme! 

Hej græskar(plante)!

Og nu kalder hverdagen så. Øglen glæder sig til at komme i børner og har insisteret på, at jeg pakker to hjemmebagte kiks (det har vi nemlig også haft tid til) i madpakken i morgen. "For N skal også have en, mor!" Nååååhhhrr. Smeltesmelte. Hun har tilsyneladende - heldigvis - helt glemt, at N svirpede Øglen i hovedet med en pind på legepladsen forleden, og at ham og Øglen skreg af hinanden som et gammelt ægtepar. Den man tugter, elsker man, right?! Jeg påbegynder mine daglige traveture for at give Varanen mest mulig søvn, og HDD går i gang med at tælle ned, til det er hans tur til at gå på barsel.

Og hverdagen er jo i virkeligheden heller ikke så tosset. Den er bare anderledes end ferie. Og det er egentlig heller ikke så ringe endda... (som Minna og Gunnar ville have sagt)

fredag den 6. april 2012

Hej København

Hjemme igen fra påske"ferie". Vi rundede smukt af i det vestsjællandske med, at Varanen flippede B I G time onsdag aften. På jeg-bliver-rullet-i-søm-og-hakket-i-skiver-med-økse-måden. Han ville ikke have mad, han ville ikke svøbes, han ville ikke ligge selv, han ville ikke være hos nogen af os. Han troede, han ville gøgle og slå smut med øjnene, men han var så træt, at han var ved at gå ud af sit gode skind. Og hvad gør man så, når man er 6 måneder gammel? Man skriger!

Der blev trillet med barnevogn, svøbt (ret svært, når knægten vejer omkring 10 kg og er stærk som en okse), aet, lullet, nynnet, bandet indvendigt og vrisset af omgivelserne.Jeg endte - efter 450 år - med at vinde søvnkampen, men den kostede tårer hos både Varanen og undertegnede, et par myoser hos mig og et blottet utrolig slattent bryst (har ikke ammet siden søndag nat, så der er nada i madkasserne, men jeg var desperat, mkay? Og sørme, om Varanen ikke faldt til ro? Og sugede løs, som gjaldt det livet. Og flippede så, fordi der ikke var noget at komme efter. Og jeg tudede af afmagt og af dårlig samvittighed over, at jeg ikke ammer længere, når nu det får ham til at falde til ro. Uagtet, at det var Varanen, der ikke gad mere).

Og nu er vi så hjemme igen. Og har fået vores soveværelse tilbage. For efter knap en uge, hvor reptilerne har delt værelse hos Mårmor og Mårfar, har vi benyttet os af chancen og proppet Varanen ind på det værelse, der tidligere var kendt som Øglens værelse, men som fremover vil være Fælles Reptil-Værelse. Det er blevet RET godt, hvis man spørger mig. Men jeg har glemt at tage et billede. Og no way in hell tager jeg et billede, mens begge reptilerne sover. Tænk, hvis de vågnede - så er der ikke mere slapper-aften til mig.

Øglen synes, det er en fremragende idé. Hun har længe efterspurgt at få Varanen ind på værelset, så de kan "tosse og grine og lave ballade". Varanen... altså, hvis man skal dømme efter antallet af opvågninger i nat, så synes han ikke, at idéen er helt så god. Men selv om han endte i dobbeltsengen i armene på seriøst træt mor, så er jeg fortrøstningsfuld. Tænker, at han bare skal vænne sig til Øglens nattelyde. Og at han pludselig ikke kan dufte mig lige ved siden af (selv om han burde have kunnet lugte mig helt ind på reptil-værelset i går. Påske"ferien" levnede nemlig ikke lige tid til et bad hver dag, så min odeur i går var temmelig gennemtrængende, tænker jeg. Kan selvfølgelig også være derfor, han vågnede?!).

Så det er her, jer med børn på samme værelse gerne lige må byde ind med et "Præcis - det er sådan, det er! Han skal bare lige vænne sig til det nye sted". Og hvis I kan smide et "Det tager højst to nætter" med i puljen, så er det bare fjong...

Øglen som eneste barn på Tårnlegepladsen klokken alt for tidligt på en Langfredag morgen. Og kaffeknallerten var der ikke! Katastrofe! Hvis der er tidspunkter, man har brug for kaffe, så er det, når man futter rundt på råkold legeplads og bare ved, at alle andre end en selv ligger og sover.

Men ud over søvnen (eller manglen på samme), så er det nu meget rart at være hjemme igen. HDD har været flittig i lejligheden, mens han har været børne- og kærestefri, så nu er jeg den glade indehaver af et indbygget skrivebord i køkken-/alrummet, hvor jeg kan sidde og konsulente den. Hvis jeg altså får nogen kunder. Anyone?

Min nye arbejdsplads. Hva'ba'?! 

Han har også fået lavet en milliard småprojekter, der stod på Dødehavsrullerne en alenlang huskeseddel, så nu tror jeg faktisk, at vi, efter at have boet i lejligheden i lidt mere end to år, kan gå så vidt som til at sige, at der ikke mangler at blive lavet mere i lejligheden. Ahh. Men mon ikke vi finder noget nyt at gå i gang med - og ellers er der jo altid vores Urbane Have at tage sig af. Græskarplanterne forspirer allerede lystigt i vindueskarmen, og hvis foråret ellers gad bide sig fast, kan det ikke vare længe, før der skal plantes ud (sammen med andre grøntsager, selvfølgelig. 16 m2 græskar bliver nok lige i overkanten). Og ellers kunne vi jo bare smække stængerne op og slappe af...

Hav en dejlig påske - må den blive afslappende og rolig. Og savner I lidt leben, siger I bare til; vi låner gerne reptilerne ud for en eftermiddag. Særligt nu, hvor de begge er blevet temmelig snottede.

torsdag den 5. april 2012

Oooooooog - vinderen er...

Ja, i dag er jo dagen, hvor vinderen i Øglemors første giv-vækker skal findes. Ville jo - i bedste give away-stil - have stablet det helt store udtrækningscirkus på benene med statister, fyrværkeri og live-musik (og så naturligvis videograferet det hele), men den skrigeseance Varanen holdt i går aftes, lukkede luften en anelse ud af dén plan. Så det blev altså bare random.org, der måtte agere lykkens pamfilius.





Kommentator nr. 4 løber af med sejren, og så vidt jeg kan tælle, betyder det, at det er GravidGrahvad, der bliver den heldige ejer af en Penclic Mouse. Tillykke til dig - og til din mand, der nu ikke længere behøver have dårlig samvittighed (hvis han altså bruger sådan noget?) over at have stjålet sin retmæssige pennemus tilbage fra dig. Send mig en mail med dit navn og postadresse, så skipper jeg det videre til de søde Penclic-folk!

- Postet fra mini-Padden

onsdag den 4. april 2012

Hov! Idyllen, der forsvandt.

Nå. Så meget for at skrive et langt indlæg om idyl (inkl. brok). Farvel til det, sagde Blogger. Eller også kom jeg til at trykke på et eller andet. Det er formentlig det, der er sket - simultanredigering af kladde på hhv. computer og Blogpress borger ikke for smertefri udgivelse. Så, at der var nået at komme en kommentar, men jeg er bange for, at den er borte. Det beklager jeg.

Det var i virkeligheden heller ikke så interessant. Altså indlægget. En masse dyller billeder af påskeferie her hos Mårmor og Mårfar, hvor Øglen, Varanen og jeg stadig er. HDD er i byen og arbejde, men kommer i aften. Yay! Og så en del brok meningstilkendegivelser om, hvordan påsken, udover at være totalt zen- og overskudsagtig også kan være liiiiiidt ...udfordrende..., når der er 4 børn i alderen 0-5 samlet på et sted. Særligt, når de allesammen (arj, ok - kun 3; Varanen er endnu ikke med på lege-beatet) gerne vil lege med den samme ting. Eller de to store vil lege noget, hvor den næst-yngste overhovedet ikke må være med. Og angiveligt ødelægger h e l e legen ved sin blotte tilstedeværelse.




De to store legede (ja, det er datid, det her, for Onkel K tog hjemover i går) for det meste fantastisk sammen, og jeg har for første gang oplevet Øglen indgå i 'rigtige' rollelege. Med "Så sagde vi, at du var prinsessen, og at du kom og bankede på" og "Skal vi sige, at det er dig, der er syg nu, og så kom jeg med piller?" og alt det der. Mega-hyggeligt. Og det kan sagtens være, at det er hverdagskost i børnehaven, men der ser jeg hende jo ikke, så det har været fedt at opleve.

Indimellem idyllen skulle der dog også gydes olie på særdeles oprørte vande, fordi føromtalte næst-yngste havde formastet sig til at betræde lege-præmisserne. Fordi den ældste vovede at lege med en grim dims, som Øglen havde leget med tre kvarter i forvejen  og ikke havde værdiget et blik siden. Eller, at Øglen ikke gad lege med den ældste, men hellere ville læse en bog alene. Så gik sirenerne, og der skulle trøstes, mægles, skilles ad og faciliteres. Der skulle også laves frokost og tørres op efter den syndflod af saftevand, som et af skænderierne også resulterede i. Og nåh ja - der skulle selvfølgelig også lige pletfjernes en del, efter Picasso Øglen benyttede sig af et ubevogtet øjeblik til at dekorere meget hvid væg med kuglepen. Derudover skulle der bruges et øjeblik eller to på at fundere over, hvor hurtigt sådan nogle søde smållinger kan blive transmogriffet om til Gremlins.




Varanen har ikke taget del i hverken leg eller skænderier - han har bare ligget på sin Voksi-pose og observeret. Bidt i sin gummi-giraf og spist uhyrlige mængder mad. Han har også brugt dagene på at gro sine to fortænder endnu længere og på at understrege med al tydelighed (læs: skrige, mase og gå i bro), at det der amning, det er han SÅ færdig med! Så nu prøver jeg at få en ny rytme på plads, hvori der indgår flere flasker end den aftenflaske, han har fået indtil nu. Og prøver ikke at tænke alt for meget på, hvor meget nemmere det ville være at amme kl. 04, når han vågner, end at stå op og mikse en flaske. Men hey - så kan jeg nyde en Bailey's med god samvittighed. Og har endnu et incitament til at skrue bare en anelse ned for Marabou'en, eftersom kalorierne ikke længere bliver suget af mig.

Ud over at bevare det kølige overblik, har Varanen faktisk været sød og mild. Undtagen når han blev træt. Og når han vågnede fra sine lure i barnevognen. Som pt. varer en halv time sharp. Hvem gav babyen et æggeur? Det er på minuttet, han vågner, og gæt selv, om en halv time er lang tid nok! Så meget af dagen er gået med at få Varanen til at sove. Pakke ham i Voksien i barnevognen. Rumleskrumle ham rundt, til han overgav sig. Snige ham over perlegruset (grrrr!) og om på den fjernest beliggende terrasse, så de tre destroyere småpiger ikke fandt på at kaste grankogler på ham, skrige ham vågen, trille ham ud over skrænt eller andet kreativt.




Så selv om det er er knaldhyggeligt at gynge, spille frisbee, gå med barnevogn, skifte ble, lave skumbad, lave grød, læse historier, lægge puslespil, male æg, være på påskeægsjagt, vaske tøj, bygge med Lego, finde på prinsessehistorier, *find selv på flere*, så kunne man måske godt tænke sig bare et enkelt minut, hvor aktiviteten At Sidde Ned også indgik. Men man kan sidde ned, når man bliver gammel. Eller når reptilerne sover. Åbenbart. Og når de sover, kan man også drikke førnævnte Bailey's. Spise en påskehare mere (af chokolade, trods alt) og hygge med Mårmor og Mårfar. (Som naturligvis har været hjemme meget af tiden og meget behjælpelige med at se efter afkom og ikke mindst lave mad og servicere. Så det er bare mig, der er forkælet. Og/eller har en lav pyyyyha-tærskel). Og glæde mig over, at jeg a) ikke har 4 børn endnu, b) ikke er alene med de to, jeg har. For pyyyyh, altså.




Man kan også overveje bare at gå tidligt i seng, fordi der jo er noget med, at Varanen stadig synes, at det er fedt at vågne om natten. Og at ungerne jo i øvrigt heller ikke passer sig selv i morgen (dammit). Og sådan gik der endnu en dag.

Men når man vågner klokken 06.45 og helt søvndrukken konstaterer, at Varanen har sovet relativt længe, så kan man lidt igen. Og når Øglen så ovenikøbet kommer klatrende op under dynen og putter sig, mens hun beretter, at hun savner sine kusiner, "fordi jeg elsker dem, mor!", så gør det sjovt nok ikke så meget, at der er endnu en dag uden varm kaffe og sidden ned forude. For ligeså enerverende det kan være at agere konstant serviceorgan, så er de der Gremlins unger bare så søde. Og så pyt med, at jeg ikke når at gå i bad, læse Mårmors stakke af Hendes Verden (det går i øvrigt nok - dem bliver jeg ikke nødvendigvis klogere af) eller er for træt til at tænke en sammenhængende tanke endsige hækle et eller andet, når ungerne er lagt. For vi hygger os. Også selv om der er tidspunkter, hvor man kunne være stærkt fristet til at banke hovedet ind i noget hårdt. Eller tage en laaaaang lur. For som det også var tilfældet, da vi var på skiferie, kan jeg nok engang konstatere, at "ferie med børn" er verdens vildeste paradoks...

søndag den 1. april 2012

Søndag

En hel perfekt dag er så småt ved at lukke ned. Det har været en af den slags dage, der synes at blive ved og ved - på den gode måde, altså.

Der er blevet spist havregrød (Varanen) kl. alt for tidligt og drukket store kopper kaffe (HDD og jeg) på samme tidspunkt. Øglen og hendes to kusiner har været på påskeægsjagt i haven (vi tyvstarter her i biksen - det er vist først i næste weekend, hvis det skal være helt rigtigt) og leget så godt, at hele hytten har været fyldt af glædesskrål, røde kinder og flaksende lemmer fra start til slut. Der er blevet krea-kreeret (vi siger tak til min kreative svigerinde, der havde medbragt æg og pyntehalløj - og knap så meget tak til Øglen, der, helt seriøst, begyndte at græde, da hun så det får, jeg havde prøvet at lavet. Fordi det var så grimt), leget med prinsesseslot (tak, Mårmor) og stenet til Shrek.

Jaja, det ER grimt. Men derfra og så til at bryde sammen i krampegråd over det, det er måske at overdrive en kende?!

Der er blevet plukket ramsløg til den store guldmedalje, leget doktor (Øglen og hendes kusine på 5 skiftedes til at have skoldkopper - hurra for lyserøde overstregningstuscher i nå-højde - og ordinerede masser af hvile og 'piller' bestående af vindruer) og spist så meget slik, at sukkerkvoterne for hele landet snart må være brugt. Kage er der selvfølgelig også blevet spist. Og læst blade, gået ture med søvnfornægtende Varan (som naturligvis valgte at blive enormt søvnig på den vrøvlede måde, lige da vejret var gået fra at være dejligt solrigt til at blive psykokoldt, gråt og blæsende) og sludret. Og sludret lidt mere.

Fri leg

Nu bobler Varanen og Øglen sødt i hhv. rejseseng og barnevognskasse, og HDD er netop kørt mod Kbh. Han er ikke så heldig at have fri de næste par dage, men eftersom jeg har fri hele tiden, og Øglens børner holder påskelukket, så bliver jeg og reptilerne nogle dage. On our own. Sammen med Onkel K, niece V, niece S og Mårmor og Mårfar altså. Så det klarer jeg nok. Selv om der nok ikke er nogen af de nævnte, der mener, at de skal bistå mig med assistance, når hvis Varanen bliver en lille umulius midt i nat.

Nu vil jeg slå mig ned foran pejsen, gå ombord i den giga-pose Familieguf, min bror købte tidligere i dag, da han egentlig bare skulle have hentet et par slikkepinde til ungerne, og slappe af, inden nattesjoven med Varanen sætter ind. I morgen er der atter en dag, og hvis den bliver bare halvt så god som i dag, kan det ikke gå helt galt. Påske hos Mårmor og Mårfar holder nemlig 100!
Øglen og kusine V i fuld galop på vej mod vandet

Ramsløg en masse

Paven Varanen i sin nye kørepose, som jeg var så heldig at vinde ovre hos Julie

- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...