torsdag den 26. juli 2012

Kriser!

Ja, i flertal! For en krise kommer sjældent alene, åbenbart.

Krise 1: jeg vejer cirka det samme nu, som jeg gjorde i gymnasiet. Hvor jeg bestemt ikke var nogen sylfide. Lort.

Krise 2: Jeg (vi) er lige pludselig kommet i tvivl om, hvor jeg (vi) vil bo, når vi forhåbentlig snart får solgt lejligheden. Indtil i går kl. 22.08 var jeg (vi) fuldstændig overbeviste om, at den nye bolig skulle være en lejlighed af en vis størrelse, beliggende på Østerbro. Men så kom jeg (vi) til at se noget rerun af Hammerslag (I know - totalt mormor) og måtte erkende, at der er håbløs stor forskel på, hvad man kan få for pengene i hhv. København og Ikke København. Det, vi havde tænkt at spendere på en lejlighed, kunne man bl.a få et Sømandshjem på 1300 m2 i Thyborøn for. Og nej, vi skal ikke til Thyborøn (HDD gider ikke pendle til Sydhavnen, den dovenlars), men det ER sq da tankevækkende, altså.

Så nu tror jeg (vi) måske, at jeg (vi) vil have et hus i stedet med noget græs lidt mere end et stenkast fra København.

Og hvis nu vi ser et rejseprogram i aften, kan det være, at jeg (vi) vil bo i Uganda i morgen.

Så måske jeg (vi) bare lige skal klappe hesten og vente til lejligheden er afsat. Og SÅ få en boligmæssig hjerneblødning.

Men ihhhh altså - nu troede jeg lige, at den hellige boliggrav var velforvaret, og så dukker Peter Ingemann op i flimmeren og laver rod i det hele. Suk.

... til gengæld har jeg givet mig selv nye øreringe. Og konstateret, at huller i ørerne bare ALDRIG vokser sammen, uanset hvor sjældent man bruger dem...








- Postet fra mini-Padden

onsdag den 25. juli 2012

Mmmmmuffins

Jaja, jeg ved godt, at jeg er på afvænning fra sukkeret (kan ikke linke fra iFååån, men i forrige indlæg klagede jeg min nød), men når der nu ligger en stor pose selvplukkede blåbær i køleskabet, som begynder at se lidt livstrætte ud (blåbærrene, ikke køleskabet), så må man jo GØRE noget.

Og det har jeg så gjort. Jeg fandt nemlig nyeste (komplet overflødige, men ikke desto mindre vældig anvendelige) gadget - indkøbt i Sverige - frem fra køkkenskuffen:


"Hvad er det?", tænker I nu i bedste Piet Van Deurs-stil. "En lyserød toastmaskine?" Men nej... Det er eeeeeen




MUFFINMASKINE! Rørerøre dej. Smække i muffinmaskine. Bagebage i 12 minutter. Og så er der måffins. Sq da smart. Man kan selvfølgelig også bare bruge ovnen, men så havde man jo ikke sådan en pæn (!) lyserød tingest, vel? Og desuden så bruger maskinen væsentlig mindre strøm end ovnen. Totalt miljøvenlig - nu med kage!



Og nu må jeg hellere se at tøffe ned til underboen med en tallerkenfuld kager. Bare så jeg ikke selv kommer til at spise dem.

I øvrigt er HDD og jeg næsten alene hjemme. Øglen er nemlig taget på ferie hos Mårmor og Mårfar og skal blive der til fredag. Det er virkelig underligt, at her er så stille. Tror heller ikke, Varanen helt kan forstå, at storsnakkende storesøster ikke er her. I hvert fald har han været noget 'ud til bens' (siger folk under 90 egentlig det mere?) efter hun blev hentet her til eftermiddag.


... Øglen og bedstevennen på playdate tidligere i dag. Tårnlegepladsen og is i kassecyklen - så bliver det tilsyneladende ikke meget bedre, når man er treethalvt år...

Tiden med kun ét barn hjemme (sjovt, som det pludselig føles som den rene daseferie) skal bruges på at få skik på vores loftsrum. Sidst jeg var deroppe og kigge, så det ud som om et loppemarked havde kastet op. Så det kræver mere end bare to minutter og en enkelt tur til storskrald. Og da vi håber på at få solgt vores lejlighed inden så længe (go Danbolig!), vil vi gerne være nogenlunde forberedte. Fredag tager vi så vestpå efter Øglen, og lur mig om ikke vi også napper et par dage hos Mårforældrene...

- Postet fra mini-Padden

søndag den 22. juli 2012

Tjullahop

Så strøg der lige en uge plus det løse, hva'?! Og nej, det er ikke tømmermænd fra sidste fredag, der har varet så længe. Fik bare aldrig skrevet en opfølger (pasning gik godt - reptiler havde opført sig eksemplarisk, og HDD og jeg nød aften ude i voksenselskab og ikke mindst at cykle gennem byen i den lune sommernat og få bekræftet - i fald jeg lige havde glemt det - hvorfor det er, jeg holder så meget af København, at jeg ikke nænner at flytte herfra). Og pludselig var der søndag, og både små og store reptiler pakkede bil og satte kursen mod Sverige. Hvor netdækningen, som trofaste læsere vil vide, er ustadig (for ikke at sige ikke-eksisterende), men hvor der til gengæld er al tid i hele verden til at nyde roen, freden og hinanden.

SÅ dyller, siger jeg jer!

Så det har vi gjort. Særligt efter de første par dage, hvor vi lurede, at Varanen - og dermed vi - sov markant bedre, hvis vi skippede weekendsengen og lod ham ligge på en madras på gulvet sammen med mig. Som jo så ikke har sovet i en seng i en uge, men ok - myoserne i nakke og ryg skal jo komme af et eller andet...

Sverige har budt på halvfesent vejr (undtagen lige til sidst - det er jo typisk), men til gengæld et dejligt fravær af myg. Og så blåbær, ribs og kantareller i ustyrlige mængder. Der er derfor blevet spist blåbær til og på alting (en glimrende måde for Varanen at perfektionere sit pincetgreb), og aftensmaden de sidste mange dage har stået på kantareller i flere afskygninger. Der er ribs i fryseren nu, sammen med de omkring 500 g kantareller, vi ikke fik spist, og en halv liter blåbær i køleskabet. Flankeret af en for gammel spegepølse og en mistænkeligt udseende liter mælk - men det er en del af charmen ved at have været væk hjemmefra. Så vi er nogen, der skal have handlet i morgen, kan jeg regne ud...

Fremviser stolt sit bytte

Den lille pige og kantarellerne

Høsten. Efter den første svampetur

Øglen og Varanen har nydt Sverige i fulde drag - Varanen så meget, at han besluttede sig for at få to tænder i ugens løb. Måske også derfor var nattesøvnen ikke altid lige sammenhængende, men jeg skal ikke klage; hele to dage fik jeg lov til at sove til kl. 8 - og den ene gang var det endda uden opvågninger overhovedet, fordi Varanen da lige snuppede en lur fra kl. 21 til 08. Ja tak! Derudover har han set lyset i bøger (han slægter sin moder på, tilsyneladende), så en aften brugte han en lille time på at kigge i og tygge på en samling pixi-bøger. Og havde åbenlyst en fest.

Øglen skulle lige komme sig over, at der ikke var fjernsyn i ødegården (spørgsmålet "Hvorfor er der ikke et fjernsyn her i Sverige?" blev stillet pænt mange gange i ugens løb), men hun har boltret sig på grunden, plukket (og spist, primært) bær, badet i skovsø, fundet troldehuse (som for det utrænede øje bare ligner store sten med mos på), sat blåbær ud til troldene (og sør'me om de ikke havde spist dem næste morgen!), poppet popcorn over bål og været i legeland i nærmeste større by, hvor mutti måtte erkende, at det sq da egentlig er meget sjovt at klatre i legestativer, rutsche på lange rutschebaner (selv om jeg satte grænsen ved et langt, snoet rør - tænk, hvis jeg sad fast) og flyde i et boldbad. Derudover har hun tophygget sig med farmor, der var på visit et par dage, ædt e-numre og sukker nok for hele Småland og "fået lov" til at være længe oppe. Sidstnævnte med det resultat, at klokken blev 100 her til aften, før der var ro i lejren, men det ville da næsten også være for godt til at være sandt, hvis det bare gik let og smertefrit at skifte mellem sommerlandet og hjemmelandet...

Jo jo - det er naturgodis, der er i posen. *Fløjte fløjte*

En liste - med tilhørende tegninger over ugens gøremål. HDD mener, at mine tegnekundskaber gik i stå omkring 4. klasse, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Men Øglen synes stadig, at jeg bare tegner for fedt, så jeg bliver ved lidt endnu...

Wheeee - en lille Øgle på en stor rutschebane

Varanen og boldene

HDD styrer popcornene med hård hånd

Øglen i skovsøen

Den kommende uge står også på ferie for størstedelen af reptilfamilen - desværre bare ikke for mit vedkommende. Kunne nu ellers godt bruge en uges tid mere i noget ødegård eller lignende, men nej. Såeh - er jeg et lille (småt?) menneske, hvis jeg håber, at de der meteorologer tager fejl som sædvanligt, når de lover sol over hele linjen den kommende uge?!

Søskende

Arj, det er selvfølgelig bare pjat. Jeg ønsker mig masser af sol og sommer - så kan hjemmekontoret nemlig rykke udenfor. Og jeg kan mæske mig i iskaffe, isvafler og alt muligt andet med is, eller nåååh nej - det kan jeg jo ikke, eftersom jeg efter en løbetur i Sverige var dum nok til at brokke mig over usandsynligt tunge ben. Hvortil HDD var usandsynligt hurtig til at konkludere, at de tunge ben naturligvis måtte skyldes et for højt indtag af sukker. (Hvad SNAKKER han om!? Jeg spiser da stort set ingen slik... Ahem...) Så nu skal "vi" prøve at skære ned på sukkeret. Igen. Startende fra i morgen. Såeh... ingen is til mig i den kommende sommeruge, åbenbart. Grrr.

Nå, men is eller ingen is - jeg ville jo egentlig bare sige hej. Håber, I alle har det dejligt!


- Postet fra mini-Padden

fredag den 13. juli 2012

Fredag aften

Prøliåhør! Det er fredag aften (snart), og HDD og jeg er alene hjemme. Bon Iver har for en gangs skyld væltet Ramasjang Radio af pinden, jeg er ved at tage neglelak på, og lige om lidt skal jeg i bad for at få lidt styr på den høstak, der giver sig ud for at være mit hår. Bagefter skal jeg have kjole på. Og høje hæle. Wheeee!










Senere skal vi til fest på Nørrebro. Fest! Kun med voksne mennesker. Spise middag, hvor ingen (forhåbentligt) smider med maden, savler på sig selv, får et flip over, at iPad'en ikke må komme med til bords eller at ketchup-ansigtet på pastaen blev grimt (don't ask).

Reptilerne er afleveret i forstaden, og selv om jeg kvier mig en anelse ved at undvære min lillebitte baby-Varan, må jeg indrømme, at jeg glæder mig til en aften i byen. Ungerne er i gode hænder, så jeg tror sq, jeg giver den dårlige samvittighed fri i aften og nyder det. Og hvornår har jeg sidst dullet mig op? Ja, jeg spørger bare. Og det gør HDD sådan set også...


- Postet fra mini-Padden

torsdag den 12. juli 2012

Stor stor Øgle

Nogen kan måske erindre, at det der med at aflevere (og hente) Øglen i børneren ikke altid har været en dans på roser. Meget blev afhjulpet ved, at Øglen fik dræn i fødselsdagsgave, men i lang tid har vi haft et temmelig rigidt morgenregime, der hed, at vi skulle være ovre i børneren senest kl. 8. På det tidspunkt er der nemlig stadig morgenmad, og selv om Øglen spiser hjemmefra, synes hun, det er vældig hyggeligt at få en syltetøjsmad (sneaky little bastard - det er der nemlig ikke på menuen derhjemme) eller en ekstra portion havregryn sammen med de andre børn. Desuden er der ikke så mange børn i børnehaven på det tidspunkt, og der er voksenhænder nok til, at hun kan blive 'afleveret til' en pædagog. (Det har i al hemmelighed passet Hønemor her vældig fint, for så har jeg da været helt overbevist om, at de har registreret Øglens ankomst). Vi har en fornemmelse af, at hun godt kan lide roen om morgen. Det var det samme i vuggestuen, så det har vi ikke tænkt så meget over - vi har bare gjort det efter trial & error-metoden.

Men på det seneste er Øglen begyndt at sove længe(re) om morgen - nogle gange helt indtil 7.45. Og så kniber det temmelig meget at nå i børnehave til kl. 8; særligt, når man også gerne lige "vil lege en lille tur, søde mor!" eller parlamentere stolpe op og stolpe ned om, hvorfor man ikke vil have noget bestemt tøj på. Omvendt har jeg heller ikke haft lyst til at vække hende, for når nu vi har tiden til at have en langsom morgen, så føles det absurd at tvinge hende ud af fjerene.

Så det var med dyster mine, jeg for et par uger siden troppede op med Øglen i børnehaven længe efter, morgenmaden var pakket sammen, og pædagogerne var i gang med andre ting end at riste rugbrød og hælde mælk i kander. Sidst, det skete, var der en scene uden lige, da jeg skulle gå. Men denne gang - ingenting. Så længe jeg bare lige satte hende i sving med at tegne ("Du skal tegne et æbletræ til mig, mor. Og så må du gå"), så var der ingen problemer (måske fordi mine tegnekundskaber er så ringe, at det blev pinligt for hende, hvis jeg hang ud længere end højst nødvendigt). Wild.

Den store pige i sit Steiner-agtige outfit (!) Alle print i verden - samlet på én Øgle. Med overrepræsentation af O'Kitty...

Og det er fortsat. Sen(ere) aflevering, ingen morgenmad (i børnehaven), tegne et æbletræ og så af sted. Indtil i dag, hvor jeg ikke skulle tegne noget som helst. Jeg skulle bare smutte. Men først efter, Øglen havde skubbet til to af de store drenge henne i vinke-døren og bedt dem flytte sig, "så jeg kan komme til at vinke". I øvrigt var pædagogerne hhv. i et tilstødende lokale, i køkkenet og ude på legepladsen, da jeg traskede ud af børnehaven, så det der med at blive afleveret til nogen, lader også til at være en saga blot. Og da jeg krydsede legepladsen og kiggede over mod vinke-døren, så jeg Øglen stå og holde hof med førnævnte drenge. Allernådigst stak hun hovedet ud af døren og gjaldede "FAAAARRVELLLL! HAV EN GODDDD DAG, MOR! VI SEEEES!", og så var hun ellers væk.

Hun er altså ved at være stor, min lille Øgle. Hvilket da også blev cementeret forleden, hvor jeg købte en stor stak tøj til hende i H&M, og langt størstedelen hed str. 110-116. Det er langt, mand! Men langt er godt - så slipper hun måske for de kommodeben, hendes mor render rundt med...

søndag den 8. juli 2012

En sommersøndag i punktform

*Varanen drattede ned af sengen i et øjebliks ubevogtethed. Landede på kinden og skreg, så himlen var ved at falde ned. Og mit moderhjerte bristede en lille smule.

*Jeg løb en laaaang tur. 16 km. Uden at dø. Men overvejer nu at amputere mine ben. Eller alternativt mit hoved efter en knaldende hovedpine har drevet gæk med mig hele eftermiddagen.

*HDD løb en lang tur (ja, vi er blevet sådan et irriterende par i spandex, der begge to løber fra tid til anden), mens jeg hyggede om og med reptiler. (Og svedte som en gris efter min egen løbetur, men der er jo intet, der bidrager til hyggen som lidt frisk tran-lugt)

*Reptilfamilien begav sig på tur til Østre Anlæg med klapvogn og 'skærebræt' (Øglens ståbræt til klapperen) for at høre Jazz for Kids.

Michael Watson m. Jazz Five - det var rætti godt 

*Øglen og undertegnede jazzede i bagende sol, mens Varanen og HDD sad i skyggen og delte en kanelgiffel hjemmebagt klidbolle med speltdrys (!)

Kanelgiffel og skygge medbragt fra hhv. Købmanden og hjemme 

*Alle mand fortsatte til Kongens Have, hvor der blev indtaget iskaffe (er I klar over, hvor god iskaffen fra det der is-hus i Kongens Have er?!) og 'Funny Finger'-is (Øglens. Er jeg i øvrigt den eneste, der synes, at det er et rimelig nederen navn til en is?) på græsset.

Bliss! 

*Øglen og jeg så 'Helten i Køleskabet' ved Marionetteatret, mens HDD trillede rundt med sovende Varan. (Og jeg kom på glatis ved at skulle forklare handlingen for Øglen. Det var noget med en tyk dreng, der blev drillet i gymnastiktimerne, et syngende blomkål og en rullesteg, der var ond og ville spise en lille tyk pige. Forklaringen lå ikke lige til højrebenet, men vi endte da med at få os en god snak om venskaber, tykke og tynde mennesker, og om at man ikke må drille. Og om dansende grøntsager...)

*Øglen og HDD var på legeren i Østre Anlæg, mens jeg trillede rundt med sovende Varan.

*Reptilfamilien satte kursen hjemad, med ømme fødder, solbrankede kinder og leende børn (efter Øglen havde haft et mindre flip over, at vi skulle hjem, altså)

Og resten af aftenen er så gået slag i slag. Med overtrætte reptiler, der alligevel hyggede sig enormt godt sammen - lige indtil Øglen gokkede Varanen i hovedet med sit knæ. Som i øvrigt fik et giga asfaltskrab i børneren forleden, og derfor er det tvivlsomt, hvem det gjorde mest ondt på - Øglen eller Varanen. De græd i hvert fald lige højt. Og længe.

Dét stunt markerede så afslutningen på en skøn skøn sommerdag. Hvor der har været tid til det hele - og lidt til. Dem vil vi gerne have lidt flere af (minus knæ-stunt og at Varanen triller ud af sengen). Ligesom vi gerne vil have lidt slik. Såeh. Hvem henter?

torsdag den 5. juli 2012

Overskud

Det er efterhånden syv måneder siden, Øglen begyndte i børnehave. Jeg forstår simpelthen ikke, at det er over et halvt år siden, at jeg var med Øglen i børnehave i to dage med en sovende Varan i stillestående barnevogn (det var tider), og jeg kunne konstatere, at stuerne i en børnehave har så mange flere børn end stuerne i vuggestuen. Til gengæld er der færre voksne (!) På den anden side forstår jeg ikke helt, at det kun er syv måneder siden, Øglen og jeg mødte Øglens pædagoger for første gang. Så nok engang må jeg synge en vise om, at tiden er noget relativt noget, og næh, hvor den flyver, og blablablzZZZzzz...

Det har været syv måneder med afleveringer (og afhentninger, for den sags skyld) fra helvede, frustrerede miner hos Øgle såvel som forældre, og temperamenter og tålmodigheder på kogepunktet.

Men det har også i høj grad været syv måneder med gåpåmod, halsbrækkende stejle læringskurver, dannelsen af fantastiske børnevenskaber, forventninger og ikke mindst oplevelser.

Da vi i sin tid skulle skrive Øglen op til børnehave (før, vi vidste, at det er aldeles hip som hap, om man skriver sit afkom op til børnehave eller ej - man får nemlig med 99,9 % sikkerhed tilbudt noget andet), var jeg vi meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle skrive hende op til udflytterbørnehave eller ej.

Min indre jyde, der er vokset op med græs mellem tæerne, en skov (eller ok - 1,5 rækker træer i baghaven, men vi kaldte det (intelligent nok) for Skoven) i baghaven og fri adgang til sandkasse, gynger og fuglefløjt, så gerne, at Øglen fik noget daglig natur skovlet indenbords. Jyde-mor var også noget skeptisk omkring, om sådan nogle by-børnehaver kunne give oplevelser nok, eller om det bare ville være endeløse dage på den samme kedelige legeplads med sodstrimede ansigter og en enkelt, knirkende gynge til deling.

Min indre hønemor, derimod, var (er) ikke så meget for at stoppe Øglen ind i en bus og lade hende fragte til et sted, jeg som sådan ikke har nogen føling med. Slet ikke fordi, at mange af udflytterne her i området flytter pænt langt ud. Og at de udflyttere, der har destination inden for en rimelig distance, har ventelister på længde med Dødehavsrullerne. Dertil kommer, at min indre praktiker (sådan en har jeg også - hun er bare ikke så stor) forudså temmelig mange logistik-problemer i at skulle aflevere og hente til en helt præcis tid. Ikke mindst fordi jeg jo var på barsel, da Øglens børnehavekarriere tog fart, kunne jeg godt lide tanken om at have lange morgener i ny og næ, og idéen om at kunne hente tidligt - på gåben - tiltalte mig også en hel del.

Så den indre praktiker og hønemor vandt kampen mod Jyde-mor, og Øglen begyndte i en børnehave tæt på. Jeg er ikke i tvivl om, at det også nok skulle være blevet godt, hvis vi havde valgt (og fået) en udflytterbørnehave. Men som det kører i Øglens børnehave, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at vi traf det helt rigtige valg dengang.

Og hvad angår græsset mellem tæerne og mængden af oplevelser, så mangler Øglen bestemt ikke noget. Tværtimod, vil jeg næsten sige. Som udgangspunkt er der turdag én gang om ugen på Øglens stue, men i den sidste tid har de været af sted minimum to gange om ugen. Nogle gange tre. Og Øglen synes, det er en fest! (Så meget faktisk, at hun er begyndt at synes, det er underligt, hvis de ikke skal på tur). I denne uge har de været i Ryparken på en eller anden legeplads, der ser ret sjov ud (de fotodokumenterer nemlig også deres ture til stor glæde for nysgerrige forældre som jeg), og i dag er de i Lyngby for at besøge B's mors arbejde. I morgen skal de hjem til F for at fejre hans fireårs fødselsdag (og i øvrigt også fejre en af pædagogernes fødselsdag, så "lad madpakkerne blive hjemme fredag - dén klarer vi!"), og så gik dén uge.

Sommer-Øglen i sidste weekend. Hvor hun "prøver uden ble" - et tiltag, der i øvrigt er initieret af børnehaven (ja, og Øglen selv, jo). For det har de tilsyneladende også overskud til at tage sig af...

Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at pædagogerne har lyst til at tage ungerne så meget med rundt, og jeg er nået frem til, at det i bund og grund må handle om overskud. Af engagement snarere end penge. For selv i alle disse sammenlægnings- og nedskæringstider, har de lyst til at lave noget med børnene. Og det gælder ikke kun, når de er på tur - når jeg henter Øglen i børnehaven, er der altid en eller anden voksen i gang med at spille bold, grave i sand eller lege på anden vis. Jeg får et indtryk af, at de er glade for både deres arbejde og 'deres' børn, og selv om det vel egentlig burde være en selvfølge, så ved jeg godt, at det ikke er tilfældet i alle institutioner.

Så det jeg egentlig bare ville sige er, at jeg er glad for, at Øglen endte, hvor hun gjorde. Og at det er langt fra alle pædagoger, der bør føle sig ramt, når debatten om børnepasning raser. Så tak til 'vores' pædagoger for at have så stort et overskud. Og ikke mindst tak til B's mor, der har haft en hel sæk lopper på besøg på sit arbejde i dag. Det er sq da også overskud, så det basker...

mandag den 2. juli 2012

Sommer

Det kan godt være, at der var sådan lidt skybrud over weekenden, men i de timer, hvor det ikke regnede, da var vejret jo faktisk ganske hæderligt. Og lugtede og smagte også en hel del af sommer.

Blå blå himmel... 

Da jeg var lille, varede sommerdagene altid for evigt. På den gode måde. Der var ikke grænser for, hvad man kunne nå af spændende ting på en sommerdag. Lege på vejen med vennerne, spise jordbær, lave sandkager i sandkassen, gynge helt op til himlen, tage et lille hvil på ryggen i græsset, gå på jagt efter biller, drikke saftevand, spise frokost (som jo på magisk vis stod på bordet lige, når jeg var sulten), lege lidt mere og måske/måske ikke slutte dagen af med et bad. Og en forventning om, at morgendagen ville blive lige så lang og magisk.

Blomsterbarn 

En dreng og hans blomst...

Sådan en weekend har vi lige haft. Altså, nu ved jeg godt, at jeg trods alt ikke er herre over reptilernes minder i en grad, så jeg kan bestemme, at de har haft en fantastisk weekend, men efter alt at dømme, er det nu rigtigt nok set. Og jeg er blevet beamet tilbage til mine barndoms somre mere end en enkelt gang. Samtidig har jeg så også fået konstateret, at nej - frokosten laver ikke på magisk vis sig selv (eller - næsten ikke, i hvert fald. Men tak for opvartningen, mor), og at skrammede knæ, sårede stoltheder og sure miner heller ikke heler uden et kram, et par trøstende ord eller en lille variation over temaet "kom så - op på hesten/legehuset/cyklen/lignende igen".

Megabille fundet under en brændestabel. Og sluppet fri igen efter den måske mest skræmmende oplevelse, den stakkel nogensinde vil få 

Vi har igen været en tur vestpå hos Mårmor og Mårfar. Sidst vi var der, kom jeg af vanvare til at sige noget om, at det måske kunne være meget hyggeligt at male legehuset indvendigt og dekorere det lidt. Var i dén grad blevet inspireret af Louises stylistjob og så jo straks et lignende interiør for mit indre øje. Mårmor tog mig på ordet og inviterede derfor på arbejdsweekend i den netop forgangne weekend, og eftersom projektet var min idé, kunne jeg ikke så godt undslå mig. Jeg gik derfor på jagt i reptilernes legetøj - og i Tiger - for at finde legehusinteriøregnede (er det mon et ord i Wordfeud?) ting i sidste uge, så jeg var bevæbnet til tænderne, da vi ankom i det vestsjællandske i fredags.

Legehuset. Med eget fuglehus

Reptilernes to kusiner på hhv. 5 og 2 plus deres voksne var også inviteret på arbejdsweekend, og alle kløede på med krum hals. Mårfar og reptilernes onkel kløvede stakke og atter stakke af træ. HDD byggede en sandkasse. Reptilernes tante, undertegnede og tre stks lyshårede tumlinge malede legehus. (Og ansigter, tøj og hår for nogens vedkommende. Havde på et tidspunkt fat i en våd klud, så jeg kunne tørre det yngste pigebarns tunge fri for maling. Hun havde nemlig lige stukket en pensel i munden i et ubevogtet øjeblik. Vi siger tak for vandbaseret maling. Og saftevand...) Mårmor trakterede med frokost, kaffe og snacks i en lind strøm, samtidig med, at hun holdt øje med Varanen, der jo - traditionen tro - ikke er interesseret i mere end en halv times powernap.


Før...

... Under... (optimistisk Øgle, hvad angår størrelsen på penslen)

Efter!

Reptilerne har inviteret på saftevand og Oreo's i deres nyindrettede hus

Men det var selvfølgelig ikke arbejde det hele. Der var også tid til nogle gode gåture - den ene gang efter slik. Den anden gang efter hyldeblomster. Hvor jeg var dum nok til kun at plukke til Mårmor, selv om der var omkring en trilliard (mindst) blomster. Jeg skulle da også selv have haft nogen. Så jeg som den allersidste i Blogland kunne have kogt min egen hyldesaft. Eller syllesaft, som Øglen insisterer på, det hedder. Nå, det må blive næste gang. Eller næste år. Alt efter hvor længe endnu de der hyldetræer har tænkt sig at være i blomst.

Trip, trap træsko

På vej efter hyldeblomster

Og der var tid til at sludre. Og spise. Og se et afsnit af den nye Sherlock Holmes. Som måske nok ikke er så ny længere, men som ikke desto mindre er god. Der var også tid til at slumre en anelse, og sør'me om Varanen ikke nedlod sig til at falde i søvn ved siden af mig i sengen efter at have vågnet kl. 05.17. Og sov 2 timer mere. Seriøst - det er ikke sket siden han var et par måneder gammel. Så det i sig selv har gjort weekenden til noget ganske særligt.

Nu er det hverdag igen, og selv om den også er god og hyggelig, savner jeg allerede sommerweekenden. Heldigvis kommer der endnu en weekend om nogle dage, og selv om den ikke skal bruges på at dekorere legehus, er der jo ingen, der siger, at den ikke kan være magisk alligevel...

Håber, I også har haft en dejlig weekend og har fået en god start på ugen.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...