fredag den 31. august 2012

Fra slatten til u-slatten. Sådan da

Den slatne Varan er nu u-slatten og i vuggestue. Således har jeg både i går og i dag kunnet få noget fra hånden, og det er egentlig meget rart. Selv om det da også havde sin charme at spankulere rundt og rundt og rundt i postnummeret med sovende og v.i.r.k.e.l.i.g slatten Varan.

Varanen var ret så begejstret for at komme i vuggestue igen, lod det til. Det var en 'ny' (for mig) pædagog, der tog imod ham både i går og i dag, og hun virkede sgu' også så sød (og pæn), at jeg næsten ikke kan bebrejde Varanen, at han sendte hende sit allerstørste smigre-smil (hvilket indebærer at vise hele rækken af tænder, rynke på næsen, slå smut med chokoladeknapperne og sige ngggghhhh!) og fuldstændig glemte? ignorerede min tilstedeværelse. Hvis han havde kunnet tale, er jeg ret sikker på, at han ville have sagt noget i retning af "Jeg har fundet en ny mor nu. Såeh - scoot!" Men så er det jo bare mit held, at han ikke kan tale, og derfor er jeg stadig moderen. Basta.

  
Man er aldrig for slatten til at være superhelt


Det manglede sådan set også bare, efter jeg brugte det meste af min aften i går på at trøste en ulykkelig Varan. Der måske nok er u-slatten i dagtimerne, men som til gengæld hostede så meget i går aftes, at jeg flere gange havde lyst til at tjekke, om der lå et par små lunger et sted på værelset. Hoste hoste hoste. Græde græde mosle græde. Flippe ud over at blive vendt / aet / sunget for / taget op / lullet / tysset på / givet flaske med hhv. mælk og sukkervand / fodret med Panodil. Græde græde videre (*uuuaahhhhhr uhhrrr ururur uuuAAAHHHHHRRRR* x uendelig) Heldigvis fandt jeg ud af (godt nok først efter en time, men alligevel), at han bare ville ligge i ske. På en madras. Hvor han fyldte det meste, og jeg lå med hoved og skuldre på madrassen, en arm over ham og så ellers resten af mit korpus på gulvet. Oveni legetøjsgryder, gåvogne og tøjdyr. Så kunne jeg ligge der. Og tænke på den seng, HDD og jeg købte, da vi flyttede ind i lejligheden. Med elevationstjuhej, state-of-the-art topmadras og meget bedre plads end den halvandenmandsseng vi kom fra. Som stod inde ved siden af. Med snorksovende Øgle og HDD i. Suk.

Planlægger at tage revanche i nat. Og sove virkelig meget i vores dejlige seng. Eventuelt med ørepropper, så det er HDD, der hører Varanen (haha, as if - mandesøvn er ikke sådan at spøge med). Arj, det der sker, er selvfølgelig, at hosteriet er stoppet totalt inden i aften. Der var fx ingenting i morges. Så det er væk, siger vi bare. For vi er nogen, der trænger til søvn. Eftersom vi er nogen, der flytter i morgen.

Shit, det er snart.

Men først: Arbejde. Så hygge med AC og hendes krudtugler. Så Disney Sjov (som jeg kom til at introducere Øglen for sidste fredag. Det koncept kunne hun godt lide, så fra nu af er der Disney Sjov på vores program hver fredag, lader det til). Og SÅ må vi sove. Så vi er friske til al slæberiet i morgen...

tirsdag den 28. august 2012

Man skal finde sig i meget

Øglen: Moo-aaaahhrr?

Mig: Ja, skat?

Øglen: Hvorfor er du egentlig gammel? (Tag dén!)

Mig: Det er fordi, jeg har levet så længe. Meget længere end dig.

Øglen: Men hvorfor har du så alle de knopper i ansigtet?

Mig: (wtf?) Har jeg knopper i ansigtet? (helt ærligt - det har jeg ikke)

Øglen: Ja! Det er ligesom U (en af pædagogerne) ovre i børnehaven.

Mig: Nå? Har hun knopper i ansigtet? (må jeg lige huske at tjekke, næste gang jeg ser hende)

Øglen: Jeps! Og jeg tror også (bemærk "også"!), at hun er helt vildt gammel.

Så fik vi dét på det rene. Men Øglen har faktisk fat i noget, for selv om fødselsattesten ikke ligefrem gør mig til Methusalem, så har de sidste dage (nætter) lagt adskillige år til min alder.



For Varanen er stadig sløj. Varm, pylret og ked om natten. Eller, altså - han sov nogenlunde fra puttetid ved 18-tiden i går til 2-3-tiden i nat, hvor han begyndte at mokke rundt (og Panodilen klingede af?), og kl. 05.14 var det morgen. Åbenbart. Selv om han tydeligvis ikke kunne hænge sammen af træthed og græd og gned sig i ørerne (ÅHHH nej! Ikke ørerne! Skal vi ikke bare sige, at det var fordi, han var træt, at han gned sig i ørerne?!). Livede kortvarigt op, da han fik lov til at rydde alle de sko, han kunne opstøve, ud i en bunke, og da han stak af gennem lejligheden i turbokravl, men ellers har han ikke været mange sure sild værd her til morgen.

Så han og jeg tager endnu en hjemmedag med lange trilleture (live-blogging fra livet på farten) og forhåbentlig lidt helbredsmæssig opklaring senere på dagen.

Er der nogen, der har noget søvn i overskud, så smid det lige denne vej, m'kay? Den Americano, jeg lige har drukket, rækker vist kun til gåturen hjem, så'n energi-wise.



Til gengæld vil jeg glæde mig til at komme hjem til de nybagte 'sunde kageboller', Ann-Christine har en opskrift på ovre hos sig selv (kan ikke linke fra telefonen, men www.valdemarsro.dk, I ved), jeg og Øglen nåede at bage i morges. Noget godt er der altså ved at stå psykopattidligt op.

God dag til jer alle!

- Postet fra mini-Padden

mandag den 27. august 2012

Den slatne Varan

Varanen er slatten. Lidt varm, lidt sur og temmelig træt. Utallige fyldte bleer og særdeles rød hale. (Hvilket sjovt nok ikke gør det nemmere at skifte ham. At best er han vanskelig at skifte. Med rødt understel er han nærmest umulig. Can't blame him).

Det startede i går aftes med, at han virkelig virkelig ikke ville sove. Som i overhovedet ikke. Han skreg og græd på en måde, så jeg også blev helt ulykkelig, så selv om han var segnefærdig af træthed, kom han med ind i stuen igen. Hvor han lige skulle splitte indholdet af en reol ad, før han gad høre tale om Ole Lukøje. (ved nærmere eftertanke begyndte det nok i virkeligheden forrige nat, hvor nogen holdt fest h.e.l.e natten (minus to ikke-sammenhængende timer), mens nogen sov (I ved, hvem I er) og andre (jeg ved, hvem jeg er) var gæst ved den famøse fest).



- Drengen, der ikke ville sove

Der var da heller ingen tvivl om, at han ikke skulle i vuggestue i dag, så Varanen og jeg har haft en hjemmedag. Eller... Altså, ingen af os har hhv. arbejdet eller været i vuggestue, men vi har heller ikke været meget hjemme. For Varanen sover nu engang bedst i sin barnevogn, så det er blevet til en del trillen rundt på Østerbro i dagens løb. I skrivende stund har Varanen nappet en middagslur på 2,5 timer (and counting). Så lange lure har han ikke taget i et halvt år eller mere, så det var vist rigtigt set, at han ikke skulle af sted i morges.


De to minutter i dag, hvor Varanen ikke har sovet eller flippet ud over at blive anbragt på puslebordet, har vi heldigvis hygget os rigtig meget. Han har hjulpet med at pakke en flyttekasse (bobleplast er et hit, når man er lige omkring et år gammel, åbenbart), flået samtlige magneter ned af køleskabet, spredt sko og rosinbolle ud over hele gangen og kravlet rundt og råbt "DA!", "BRRRrRR" og andre kommandoer (som ingen helt ved, hvad betyder).



Så han skal nok komme sig, den lille slatling. Håber bare for hans skyld, at det bliver snart. Har i dén grad et besøg fra tandfeen mistænkt for al elendigheden, men han bliver jo nok glad for bisserne på længere sigt, tænker jeg. Og så må han - og vi - jo tage balladen nu.



- Ahr, jeg har jo ikke gået rundt HELE tiden. Lidt caféhygge er det da blevet til...


- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 24. august 2012

Hold nu min kæft

Dengang da jeg var lille (♫ dengang da jeg var lille, var veeeeerden vid-åååånder-liiiiig ♫) var jeg genert. Ret genert, faktisk. Jeg brød mig ikke om for megen opmærksomhed, sagde ikke en lyd i klassen (selv om jeg altid havde lavet lektier - jeg var nemlig både genert og dukset. Fed kombi) og misundte de af mine klassekammerater, der tilsyneladende ubesværet rakte hånden op i klassen, selv om de ikke nødvendigvis kunne svare. Og som kunne få folk til at grine.

En dag i femte klasse (jeg husker det ret tydeligt, faktisk) besluttede jeg mig for, at jeg ikke gad det der generte mere. Så jeg begyndte at øve mig i at være u-genert. Det gik pænt langsomt, men det gik fremad, og flere år senere, på efterskolen, havde jeg den tvivlsomme ære at blive kaldt Lotte Heise af en af lærerne (desværre ikke fordi jeg svarede på sindssygt mange spørgsmål i timerne, men fordi jeg bare ævlede løs; også i timerne) og P3 af en af mine veninder. ("Det er så hyggeligt med dig, A - du snakker og snakker og snakker; det er lidt ligesom at have tændt for P3, når du er her").

Nå. Men det er som sagt gået fremad med det der generthedsnoget. Langt hen ad vejen. Hvilket er meget heldigt, da jeg nok ellers ville have selvantændt af pinlighed over at skulle "skifte" Øglen på legepladsen forleden. Citationstegn er anvendt, fordi Øglen ikke havde nogen ble på. Og fordi jeg ikke havde andre puslegrejer med end en pakke Kleenex. You do the math.

Bevares, i visse situationer er jeg stadig genert, men efter jeg har fået børn, er jeg blevet sådan lidt mere 'årh, herregud da' med forskellige ting, jeg tidligere ville have haft svært ved. Ikke, at det ligefrem morer mig at skulle tale i større forsamlinger den dag i dag, men nu er jeg trods alt bevidst om, at jeg ikke dør af det. Og hvor jeg tidligere meget hellere ville skrive 17 mails og 64 sms'er til forskellige autoriteter bare for at undgå at tale med dem, ringer jeg i dag til dem først som sidst. Dels fordi det andet tager 100 år og en madpakke, dels fordi jeg ikke magter det der trækken i langdrag.

Så det er jo godt. Farvel generthed. Goddag handlekraftig(-ish) mutti. I det store hele er jeg ganske godt tilfreds med byttet. Men af og til, iggå?! Så gad jeg faktisk godt bare, at jeg klappede i som en østers og blev genert igen. For jeg snakker. Stolpe op og stolpe ned. Fanden et øre af. Fra her og ud i evigheden. (Det havde I ikke lige lagt mærke til her på bloggen, hva'?!) Med venner og familie er det, hvad det er. De er forhåbentlig vant til mig. Men vildtfremmede stakler, som helt sikkert har bedre ting at tage sig til end at lytte til plaprende mig - not so much.

Således fandt jeg mig selv på Baresso i sidste uge, hvor jeg stod i kø i omkring 14 timer (mindst), fordi der kun var én bag disken. Jeg havde god tid, så jeg stod og stenede lidt, mens jeg undrede mig over, at baristaen formåede at holde humøret oppe. Også min helt unikke bestilling på én Caffe Latte Grande Med Minimælk To Stay blev modtaget og udført med venlig effektivitet. Så vidt, så godt.

Men da jeg så lige venter på, at kaffen bliver splattet oveni mælken, hører jeg pludselig mig selv sige "Nåeeeh - du har da nok at lave, hva'?!" på kækkeste vis. Baristaen smiler høfligt og siger et eller andet i retning af "Puha ja - det må du nok sige". Smilesmile, nikke indforstået. End of story. Skulle man tro. Men nej - for jeg havde tilsyneladende en u-genert dag og kunne således ikke holde kæft: "Nåeh (what's with the 'nåeh'?!) - er her så travlt hver morgen?" (Wtf? Jeg er da LIGEglad med, om det er sådan hver morgen. Hold nu bare min kæft, altså). Hvortil baristaen kan fortælle, at der er en, der ikke er mødt ind, og at det naturligvis giver lidt ekstra travlhed. Og SÅ slutter den dér. Eller hvad? Nixbix, for IGEN kan jeg ikke tie stille og bliver helt "Arjjamen, så er det da også bare typisk, at det lige er så godt vejr, og der er masser af mennesker ude at gå, som lige tænker, de kan smutte ind efter kaffe" (igen: wtf? Hvad er det for noget mormor-snak om vejret lige pludselig?). Og så videre. Og så videre.

På et tidspunkt blev min kaffe jo så færdig, og jeg kunne derfor gå i eksil henne i mit hjørne sammen med min Mac. Lidt af en lettelse for baristaen, tænker jeg. Og egentlig også for mig selv. Desværre var det bare ikke en engangsforeteelse - jeg gør det gang på gang. Information overload. Og jeg prøver virkelig at huske mig selv på, at ekspedienterne i de forskellige butikker ikke kunne være mere ligeglade med, hvorfor lige netop jeg er ude at købe kaffe/kaniner/kulørte lamper.

To sovekaniner. Hvoran den ene nu bor fast nede i vuggeren. Den tredje er endnu ikke dukket op...

Ikke desto mindre fik staklen i legetøjsbiksen forleden (jeg fandt kaninerne. Hurra!) også lige historien om, hvorfor det nu lige var, jeg skulle bruge to ens. Endda helt uden hun havde spurgt om den. Det er nok meget godt, at jeg foretager langt de fleste af mine indkøb online...

Hvis der er nogen derude, der finder min tabte generthed, sender I den så ikke? Eventuelt sammen med en studentermedhjælper, der kan holde min kæft. Tak.

- Postet fra mini-Padden

onsdag den 22. august 2012

Yessss!

Så er der styr på vores midlertidige boligsituation. Ikke et øjeblik for tidligt, hvis man spørger mig, nu når vi gerne vil overtage 1/9. Det er der så cirka også en trilliard andre der vil - studerende, fx - og det er sjovt, som man ikke bliver lagt øverst i ansøgerbunken til en møbleret (jävlagrim, I may add) lillebitte lejlighed (som til gengæld er dyr), når man skriver, at man er en familie med to små børn. Nogen har formentlig en idé om, at børns slid på lejlighed svarer til sådan ca. et år pr. uge, de opholder sig der, og det kan de jo på sin vis have ret i. Men alligevel, altså.

Nå. Men nu kan alle de der børnehadende udlejere bare rende og hoppe, for nu har vi fundet noget andet. Som godt nok kun er halv størrelse af, hvad vi kommer fra, men som til gengæld er billigt. Og - det bedste af det hele! - ligger i stueetagen af den opgang, vi bor i i dag. Fik I dén? Stueetagen. I vores opgang! Mindre plads, javist, men ikke flere trapper til fjerde, der skal forceres med en trilliard kilo på armen fordelt på Varan, Øglens børnehavetaske, pusletaske, samlingen af sten og fjer hamstret på vejen hjem fra børneren, osv. Samme vej til børnehave for Øglen og samme gård. Ajmen altså. Kunne det være bedre?!?

Heldige os, at stuelejligheden står tom og er til salg (og at der ikke rigtig er salg i den). Og heldige os, at bestyrelsen godt vil leje den ud til os på dispensation.

Det bliver en god dag, det her. Det kan jeg mærke. Nu skal jeg bare lige finde en (fysisk) butik, der har to eksemplarer af Varanens højtelskede Sovekanin, som forsvandt sporløst fra vuggeren i går. Og som tilsyneladende er udsolgt over det hele. I dag kan alt imidlertid lade sig gøre, tror jeg, så jeg leder videre...

Det er sådan en fyr her, der er forsvundet. I medium. Ikke i small og ikke i large. Og slet ikke i gigant, men tak for forslaget, legetøjssælgertyper. Og jo, størrelsen betyder noget!

tirsdag den 21. august 2012

Blogleg

Tristans mor har tagget mig i en lille blogleg, hvor reglerne for en gangs skyld ikke er fuldstændig sindssyge og kræver en dags sjælesøgen og/eller opslag i indtil flere store etymologier. Næh nej - denne her er lige ud af landevejen:

Find din mappe med billeder på computeren
Vælg mappe 5
I den mappe finder du billede 5
Smider det på din blog med en beskrivelse
Derefter tagger du 5 andre bloggere til at være med i denne leg


Jeg er dog så fræk at undlade at tagge andre, men er der nogen, der vil lege med, så knock yourself out. Jeg elsker at snage se billeder hos andre, så sæt endelig i gang!

Nå. Mit billede er det her:

  

(På originalbilledet har jeg ikke en mærkelig oval i ansigtet, hvis nogen skulle være i tvivl). Billedet er fra juni 09 (hvilket måske/måske ikke kan forklare crazy-ass hårbøjle), og så vidt jeg husker, var det Øglens debut i bæreselen. Og muligvis også den tur, der én gang for alle gjorde det klart for mig, at en Babybjörn og min ryg aldrig kunne blive venner. Aldrig. Ne-vaaaah. Enter Ergo Baby.

Nå, men under alle omstændigheder, så husker jeg, hvor knaldhamrende hyggeligt det var at have min lillebitte Øgle siddende dér på min mave. Hvor glad og stolt jeg var, da jeg spankulerede de 300 meter ned til Brugsen for at handle. Og hvordan jeg følte, at hele verden bare syntes, at det var noget nær det sødeste, de nogensinde havde set. Jeg husker i hvert fald, at folk smilede meget til os. Men det havde måske i virkeligheden mere med hårbøjlen at gøre...

lørdag den 18. august 2012

Udsalg!

Vi pakker og pakker herhjemme, og nu er vi kommet til kasserne med Øglens gamle babytøj. Det er hyggeligt! Og shite, hvor er der meget, altså. Så HDD har krævet spurgt, om jeg ikke lige kan finde ud af at skille mig af med noget af det. Og det må jeg jo så gøre. Jeg har allerede pakket en stor pose til genbrug, men nogle af tingene var altså næsten for fine til bare at dumpe i en container, så jeg tænkte, at jeg lige kunne holde et hurtigt brandudsalg her på bloggen.

Desværre er jeg for træt til at tage billeder - også selv om jeg godt ved, at et billede siger mere end 1000 ord og blabla. Men hvad om vi bestemmer, at I kan sige til, hvis der er noget, I gerne lige vil se et billede af, før I slår til?! (For det gør I jo!) Så fatter jeg kameraet og lægger et billede på, men inden da, så gider jeg simpelthen ikke. Sowwy. Jeg lover, at tøjet er i rigtig god stand, at det er vasket i Neutral og aldrig er blevet tumblet (eller strøget, for den sags skyld).

Dagens kasse indeholdt tøj primært i str. 68. Der var også en snas i str. 74 og så lidt dims og tilbehør. Se selv:

Str. 68:
  • T-shirt fra H&M med påsyede lange ærmer. Støvet grøn med sødt fugle-/træ-/blomster-motiv - 15 kr.
  • Petit Bateau-body k/æ, babyrosaog hvidstribet, diskret lille tryk foran - 15 kr.
  • Mexx sommerskjorte/tunika - 10 kr.
  • 2 søde sommerdragter fra Nanoou, korter ærmer og korte ben. Den en er gul med hvide stjerner, den anden er lilla med hvide træer - 25 kr pr. stk.
  • Hollys body k/æ, hvid m/lilla kløvere - 25 kr.
  • OshKosh overalls - røde m/hvide striber - 50 kr.
  • Marineblå og hvidstribet kjole med tilhørende blebuks i dejlig bomuld. Ukendt mærke.Sød, lidt tuttenuttet kjole uden ærmer fra Picapau. Lyserød med vertikale striber i hvid, grå og (mere) lyserød - 15 kr.
Str. 74:
  • Hollys heldragt, rød m/hvide kløvere - 25 kr.
  • Hollys heldragt, lyserød/rosa m/brune kløvere - 25 kr.
  • Hollys body l/æ, lilla m/blå kløvere i hvid cirkel - 20 kr.
Dims og tilbehør:
  • NameIt dynejakke str. 74. Den er gået all in på bling, blomster og lir, og der er endda fake fur på den (aftagelige) hætte. SÅ sød til den lille gangsta-pige - 50 kr.
  • Cocomma (nu Bisgaard) futter i sølv, str. 19. Aldrig brugt - 50 kr.
  • Voksipose. Eller i hvert fald Voksibetræk. Uden dyne, men med det der hylster inkl. bæreremme til pladen (dog uden plade). Klassisk mørkeblå med ternet foer. Brugt, men i fin stand - 100 kr.
  • Barnestol (ja, den var så ikke i kassen). Sådan en, der kan lægges ned og blive til et bord med indbygget stol, you know. Nogen har malet den sort (ikke mig, jeg sværger - så ville jeg have gjort det lidt mere omhyggeligt), og den funker fint. Varanen har brugt den lige indtil i går - 150 kr.
  • Babydyne inkl. hvidt, old-skool (på almue-måden, ikke på retro-måden) betræk. Fin ekstradyne til barnevognen - 50 kr.
Nu er priserne jo latterligt lave, som I kan se, men jeg tøver alligevel ikke med at tilbyde alt tøjet fra de øverste kategorier til en samlet pris på 200 kr. Det kan afhentes på Østerbronx, eller jeg kan sende det, men så kommer portoen altså oveni prisen.

Skulle nogen være interesseret i barnestolen, så sender jeg den altså ikke. Det bliver simpelthen for bøvlet.

fredag den 17. august 2012

Vuggestue-Varanen #2

Så er Varanens anden uge som vuggestue-baby overstået, og han anses nu som færdigindkørt (tror jeg nok). Det går rigtig godt med ham derovre, og ud over at have lært at kravle allerede efter den første dag, virker det som om, han trives. Han er i højt humør, når han kommer hjem, han 'snakker' en masse, og han er nemmere at aflede, end han plejer, når han bliver sur. Alting skal undersøges, smages på, kastes med og rystes. Og har man en bold (og det har vuggestuen i massevis), er man hans bedste ven for evigt.

Det er HDD, der har stået for indkøringen. Godt nok sneg jeg mig med ind for at hente i onsdags, men det har været HDD's projekt. Og nu, hvor indkøringen så er færdig, og HDD i øvrigt begynder på job igen på mandag og derfor ikke længere har tid til at aflevere sent og hente tidligt, fik jeg i dag overrakt hente-/bringe-depechen.

Varanen tømmer opvaskemaskine. Det sidste nye legehit


Det var derfor mig, der trillede ind til byen i det gode vejr i morges, og mig der lige troede, at jeg skulle være så heldig at aflevere en sovende Varan. Men dét satte Indre Bys larm (og vuggestuens ringeklokke i særdeleshed) en gevaldig stopper for, så pludselig var det ikke længere en sødt sovende baby, der skulle afleveres, men i stedet en skævt vågnet en af slagsen.

Det var også mig, der skulle smalltalke med alle 'de gamle' pædagoger i vuggestuen og virkelig storhygge mig ved at være tilbage. De er så søde allesammen, og det føles på ingen måde som om, der er gået 8 måneder, siden Øglen havde sidste dag. Intet er forandret. Intet. Kun navnet på en af pædagogmedhjælperne på stuen, men ellers er alt ved det gamle. Det var så også mig, der skulle aflevere Varanen, der lod sig smitte af lille C's ulykkelige gråd og derfor også begyndte at græde. Meget. Ligesom det var mig, der skulle svare 'ja' til over-pædagogens spørgsmål om, hvorvidt jeg var stærk og ville have styrken til at gå nu, selv om Varanen var ked (havde lige glemt et øjeblik, at de jo faktisk er lidt hippieagtige). Det føltes ikke rigtigt som et spørgsmål, jeg kunne sige nej til, så jeg tussede ud i mellemgangen. Hvor jeg stod og ventede i noget, der føltes som en evighed (men sikkert kun har været få minutter), før Varanens gråd stilnede af, og en 'gammel' pædagog kom forbi og sludrede lidt. Mig, der plaprede løs og fik glæden af guldkornet "Nu må du huske på det gode gamle råd om at give slip, A", efter pædagogen havde konstateret, at der var blevet stille på stuen, og hun nok godt kunne se på mig, at jeg havde lidt svært ved at få n*sset mig ud af døren.

Man kan aldrig begynde for tidligt med piberygningen

Så det var mig, der gav slip i dag. Og mig, der gik ud i den pulserende morgentrafik (som pludselig generer mig, efter vi har besluttet os for at flytte ud af byen. Fjollet). Det var også mig, der ringede til HDD for at rapportere alt næsten vel, og så var det i øvrigt også mig, der kom til at stortude, da jeg skulle fortælle ham om den ikke så rare aflevering. Så hvis nogen så et kvindfolk med lilla sneakers (virkelig god disposition at tage ruskindssko på en dag, hvor det har været 400 grader udenfor) sidde på en bænk over for Søstrene Grenes på Strøget og græde - så var det bare mig. Bare rolig, jeg blev hurtigt god igen. Formentlig ligeså hurtigt som Varanen ovre i vuggeren. Men dem, der siger, at det er nemmere at aflevere nr. 2 i institution, de lyver. Jeg synes i hvert fald ikke, at det er spor nemt.

Alt i alt var det ikke nogen god aflevering. Og jeg er heldig med, at jeg har haft folk til det i de sidste to uger. Men selv om det var mig, der fik lov til alt det nederen i morges, var det til gengæld også mig, der fik lov til at hente Varanen. Og nå at få et par hemmelige minutter til at observere ham, før han fik øje på mig, brød ud i sit fantastiske syvtands-smil og staccato-kravlede over til mig, mens han sagde "NNNNNGGG!" og "UF!" Så når alt kommer til alt, så er den der hente-/bringe-tjans måske slet ikke så tosset.

onsdag den 15. august 2012

Hverdagen truer. Sådan for alvor.

Jeg har overhovedet ikke noget nyt og spændende at byde ind med, men det skal skam ikke forhindre mig i at skrive et blogindlæg.

Dagene forsvinder mellem fingrene på mig, synes jeg, og jeg forsøger krampagtigt at holde fast i den allersidste barsels-/ferie-fornemmelse. Denne uge er den sidste, hvor HDD har barsel (eller, ok - egentlig har han ikke barsel længere, men han holder ferie, så potato/potato), og fra næste uge kommer den rigtige hverdag og banker på sådan for alvor.

Fra forleden, hvor Øglen var lidt slatten og blev hjemme fra børnehave. Vi legede med perleplader, og mutti her perlede en iPhone. (Jo, det er så. Det ER en iPhone!)

Jeg aner ikke, hvordan det bliver, og jeg kan heller ikke lige overskue at tænke for meget på det. Det skal selvfølgelig nok gå, men jeg er ikke sikker på, at jeg har sat helt nok pris på vores grad af fleksibilitet de sidste næsten 4 måneder.

Og selvfølgelig passer HDD's venden tilbage til arbejde som fod i hose (?) med, at vi skal flytte. Godt nok først d. 14/9, men vi har jo så også lige en lejlighed, der skal pakkes ned inden (i øvrigt helst uden, at reptilerne lægger alt for meget mærke til det. Easypeasy eller noget). Og så ville det da forresten heller ikke gøre noget, hvis vi fandt en midlertidig bolig fra omkring den 1. september, hvor vi så småt kunne rykke ind, inden den helt store tømning af vores lejlighed. Og den hovedrengøring, som foreningens vedtægter kræver før et salg, mm. vi gerne vil have sat ild til os selv og vores ejendele og kørt på hjul og stejle ud til offentlig spot og skam. (Sådan cirka er det formuleret i vedtægterne. Nå).

Vi pakkede de første 10 kasser i går. Der er så bøger og HDD's sko i. Så mangler vi jo kun 4 millioner hyldemeter bøger. Og resten af lejligheden...

Såeh - er der nogen, der kender nogen, hvis kusines bedste venindes lillebror har en lejlighed på Østerbro til leje i nogle måneder (gerne 6 måneder, men vi er nået ud over det punkt, hvor vi er rigtig kræsne), så giv lige et praj, ikke?! Den må gerne være møbleret. Den må også gerne være umøbleret. Er der mange værelser, er det fint - er der ikke så mange, er det også fint (vi praktiserer alligevel nærmest samsovning for tiden - Øglen har besluttet sig for, at hendes seng er det mest nederen sted i verden i øjeblikket, så hun sover inde hos os hver f*cking nat). Er den billig, er det fantastisk, er den ikke så billig, lever vi også med det. Vi vil bare. gerne. have. et. sted. at. bo. Og som sagt gerne på Østerbro, så vi over for reptilerne kan lade som om, alt er a-okay, og at vi bare er på noget rimelig kedelig og rodet ferie.

Men altså. Om en måned skulle vi meget gerne have nået følgende:

  • I banken og snakke alvor med dem om noget hus. Som mægleren i øvrigt er totalt 'I skal skynde jer, for der er SINDSsygt mange interesserede'-agtig over. Men det skal hun jo være, tænker jeg.
  • Have clearet de sidste ting ifm. salget af vores lejlighed. Det kan godt være, at mægleren var knivskarp og solgte den på nulkommafem, men han får dæleme ikke topkarakterer for hele efterforløbet. For nu at sige det pænt.
  • Have pakket alle de ting i kasser, der skal på fjernlager
  • Have pakket alle de ting i kasser, der skal med i en midlertidig bolig
  • FINDE en midlertidig bolig
  • Have udbedret forskellige ting i lejligheden, før køber overtager. Og koordinere forskellige typer håndværkere.
  • Se på huse - for vi gad jo godt finde en blivende bolig inden alt for længe. Der er noget med nogle rimelig lange overtagelsesfrister på forskellige hytter, kan jeg ligesom fornemme.
  • Have en helt normalfungerende hverdag, hvor HDD er tilbage på job, og hvor vi skal finde ud af at aflevere og hente unger to vidt forskellige steder i byen, uden nogen eksploderer af stress
  • Hygge os og lege med ungerne i weekenden, som om intet er out of the ordinary
  • Løbe et eller andet psykolangt løb i Nordsjælland, som vi kom til at melde os til. FØR lejligheden var solgt, og vi pludselig skulle være ude lige om lidt.

Kom til at gå lidt amok i løbebiksen forleden og købte hele TO par nye løbesko. Hm. Så har man set det med - Øglemor kan tilsyneladende blive vældig begejstret over nyt løbegear. Skal bare lade være med at tænke på, hvor meget andet, jeg kunne have købt for de samme penge...

... Ogggg. Det var vist det. Ud over altså det kursus HDD skal på i Sverige om et par uger med overnatning og det hele...

Hm. Skal vist lade være med at tænke alt for meget over det. Og tænke mere på min afdøde mormors vise ord: "Det lægger sig til rette". Vi skal sgu' nok finde ud af det. Men hvor elegant det bliver, dét må tiden vise.

Mmmm. Caffe Latte Grande og Wifi. We like 

Nu vil jeg drikke min Baresso-latte, glæde mig over, at manden ved siden af mig med sin kanel-aftershave (wtf?!) endelig er gået, og gøre mig klar til at se fornuftig ud, når vi skal i banken lige om lidt. Wish us luck!

søndag den 12. august 2012

Søndag

Nåjamen så kom sommeren da tilbage for fuld hammer, hva'?! Det skal man ikke klage over, og vi har da også gjort vores ypperste for at vride så meget godt ud af vores weekend som muligt. Blandt andet har nogen været oppe omkring kl. 6-6.30 begge dage, fordi nogen ikke gad sove mere, og fordi andre (ja, HDD og Øgle, jeg taler til jer!) sov de dødes søvn. Men man kan ikke komme udenom, at dagen bliver så dejlig lang, når man er tidligt oppe, så helt skidt har det ikke været. (Det skal I i øvrigt ikke sige til HDD, for jeg skal svinge martyrkappen i aften, når jeg skal overtale ham til at hente slik).

Nå, men det har jo ikke været tidlige morgener det hele. Vi har også været til jävlahyggelig frokost hos min bror og svigerinde på Bryggen. Maden blev indtaget i deres hyggelige gård, mens Øglen og hendes kusiner drønede rundt og legede. Og Varanen krabbede rundt på græsset og råbte "UF!" Med lækker mad og hjembragte øl fra Refsvindinge Bryghus var det lige til at holde til, der i solskinnet.

Mmmm. Pølser og pasta til ungerne, stegt flæsk og perlebygssalat med grønne bønner og tomatvinaigrette til de voksne. Og øl + hjemmebrygget rabarbersaft. Hvorfor bliver vi ikke inviteret på frokost noget oftere?!

Så leges der. De tre store kusiner og den lille Varan-fætter. Der imødegår en tilværelse med tre hårde læremestre. Som højst sandsynligt får lækre veninder, så han kommer nok ikke til at klage.

Varanen og Øglen sad side om side i "Store Cykle" på vej hjem (på vej ud lå Varanen nede i bunden og forsøgte at skrige sig ud, lød det til. Han bliver noget af et surt løg, når han er overtræt). Men hjemturen - hans første rigtige cykeltur - klarede han ned bravour. Nu skal han så bare lære de sindrige regler, der gælder for, hvornår man får tæv af sin søster, og hvornår man ikke gør. De er ikke lige til højrebenet, og jeg er ikke sikker på, at hun altid selv forstår dem, men vi ved nu allesammen, at en cykeltur bliver sjovere for alle, hvis Varanen lader være med at spise Øglens Mariekiks. Lesson learned.

Varanen ser med ærefrygt på sin elskede storesøster. Der tilsyneladende ikke kan gøre noget forkert i hans øjne. Heller ikke, selv om hun godt kan blive lidt korporlig fra tid til anden

I dag har så stået i huskigningens tegn. Nu, hvor vi har fået solgt, er der jo ingen grund til at hvile på laurbærrerne. Ikke, at vi finder et hus til indflytning før d. 14/9 (Argh! Det er jo LIGE om lidt!) alligevel, men det ville da ikke gøre noget, hvis vi ikke skulle bo i vores midlertidige bolig (som vi i øvrigt heller ikke har fundet endnu. Anyone? Vi skal bare bruge to-tre værelser på Østerbro i nogle måneder). Så i dag skulle vi ud og ose huse.

Vi så tre styks. Ét dårligt (som egentlig var fint nok, men med fugtig kælder og en have direkte op ad en meget trafikeret vej, var det lidt svært at blive vildt begejstret for et nyistandsat køkken), ét godt og ét rigtig godt. Det gode var et dejligt hus med en udmærket, men ikke perfekt, beliggenhed. Det rigtig gode var et udmærket, men ikke perfekt, hus. Til gengæld med en beliggenheden helt i top. Og så var haven fuldstændig fantastisk. Det er jo ironisk, at et notorisk ikke-havemenneske som jeg skal blive så forelsket i en gigantisk have, men når brombærbuskene bugner, det gamle æbletræ kaster skygge på det fløjlsbløde græs, og afgrøderne i højbedene ville kunne give Aarstiderne kamp til stregen, ja så er det altså svært at undgå.

I det hele taget er det svært ikke at forelske sig hovedkuls (mere end vi allerede er) i hele hus- og have-idéen på en dag som i dag, hvor vejret har været fantastisk, og alt er grønt. En gåtur i et af områderne gjorde da heller ikke noget for at overbevise os om, at vi skal blive i byen. Overalt var der smilende naboer med jævnaldrende børn. Logrende labradorer og smållinger, der var ved at lære at cykle. På fem minutter kunne vi være ved badebro, hvor andre smållinger plaskede rundt, mens de voksne sniksnakkede (også med os fremmede), og hvor folk i kano kom glidende forbi. Og nåja - turen gennem skoven på gåben (for mit vedkommende) med sovende Varan i vognen var også temmelig dyller.

Ok ok - billedet er ikke fra i dag. Jeg har stjålet det her. Jeg var bare så opslugt af carporte, perlegrus og salgsopstillinger, at jeg helt glemte at fotografere. Noget, der ellers aldrig sker. Det må være et tegn.

Så alt i alt er vi pludselig blevet totalt villavejsagtige. Også selv om vi godt ved, at vi er ved at begå den boligsøgendes faux pas nr. 1: At se på hus på en solskinsdag i sommermånederne.

Jeg er temmelig overbevist om, at jeg på en blygrå dag i januar er temmelig ligeglad med, at der kommer et hav af brombær til efteråret (måske - hvis jeg ikke har dræbt dem). Den nærliggende sø med tilhørende badebro og udkigsbænk mister nok også sin appel sådan cirka alle de af årets dage, hvor temperaturen er under 22 grader (rundt regnet 353 dage). Men det er som om, min fornuft har lidt vanskeligt ved at råbe resten af mig op for tiden.

Såeh... Hus it is, tror jeg. Desværre nok ikke lige det fra i dag (noget med nogle dokumenter fra vores eget salg, der lige skal fikses, og så er huset sandsynligvis væk), men så et, der minder om. Tak. Håber, I har haft en god weekend allesammen. Og at der ikke nødvendigvis sker helt ligeså meget i jeres liv, som der gør i vores for tiden. For det går liiiiige stærkt nok, synes jeg...

- Postet fra mini-Padden

lørdag den 11. august 2012

Danmarks Zebra

Mig (over morgenmaden): Hvad lavede I egentlig ovre i børneren i går, Øgle? (ja, den dårlige mor fik så ikke lige en fuld debrief i går efter børneren. Shoot me)

Øglen: Ikke noget.

Mig: Ahhhrrr... Det tror jeg ikke på. Jeg så da på tavlen, at I havde fredagsrock. Dansede I?

Øglen (begejstret): JA! Vi dansede helt vildt.

Mig: Fedt! Hvaffor noget musik dansede I til?

Øglen: ???

Mig: Var det Mariehønen Evigglad og Åh Abe og den slags, eller hørte i kærlighedsmusik (så ved Øglen, at jeg mener den der sætte-sig-på-hjernen-MGP-vindende-sang)

Øglen (opgivende): Kærlighedsmusik. Og så prøvede N (over-pædagogen, red.) at finde Danmarks Zebra, men det kunne han ikke.

Mig: Danmarks Zebra?

Øglen (surt): Dan-marks ZEEEE-bra!

Mig: Det ved jeg simpelthen ikke, hvad er, Øgle. Hvad er Danmarks Zebra?

Øglen (surt): Musik! N prøvede at finde Danmarks Zebra inde i radioen. Men det kunne han ikke.

Mig (mystificeret): Danmarks Zebra. Inde i radioen. Men... Eller... Altså... Rasmus Seebach?

Øglen (glædesstrålende): JA! Danmarks Zebra. Det var jo det jeg sagde!

'Nuff said...

torsdag den 9. august 2012

Solgt

Så er lejligheden blevet solgt, og Krise 2 - som jeg ikke kan linke til (#%$£* iPhone!) - kan ikke længere ignoreres.

Ikke, at der er meget tid tilovers til at gå i krisemode; lejligheden skal overdrages 14/9, og inden da skal vi lige have pakket alting og kørt det meste til opbevaring hos nogen, der er gode til sådan noget. Nå ja, og så skal vi have fundet et midlertidigt sted at bo, mens vi finder ud af, hvor vi skal bo på længere sigt. Tæt på, så reptilerne kan fortsætte i deres respektive institutioner, mens undertegnede og HDD er ved at implodere over tankespind om have vs. ingen have, villavej vs. baggårdsleg, legehus vs. legeplads. Og at HDD i øvrigt begynder på arbejde igen efter dejlig lang barsel. Vi forstår at time det.

Men vi skal nok finde ud af det, og nu er den største hurdle på vejen mod vores næste bolig blevet ryddet af vejen. Vi siger tak til effektive ejendomsmæglere.



... Det går i øvrigt stadig forrygende med Varanen i vuggeren. Han er vild med legetøjet og personalet og aldeles ligeglad med, at HDD går. I morgen skal Varanen spise med inden afhentning, og så forestiller jeg mig, at han skal prøve at sove lur derovre i starten af næste uge. Dén er jeg personligt ret spændt på..

- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 7. august 2012

Vuggestue-Varanen

Jeg ved, at I sidder som på nåle derude og venter på opdatering om Varanens vuggestuedebut i går. Og her kommer den så.

Glad vuggestue-fyr, frisk fra regnvejret

Mor, barn og banan på trilletur til Waterfront

Han lever. Og jeg lever. Han synes, det er megasjovt at være ovre i vuggeren, og ifølge HDD (som er den, der står for indkøringen, så jeg må opleve det hele sådan lidt andenhånds) er der ikke noget genert lille dreng over ham. Næh nej - han hapser sutter og legetøj fra de andre børn, som havde han aldrig bestilt andet, og humøret er efter sigende højt. Jeg har fået glæden af Varanen umiddelbart efter vuggestuebesøget både i går og i dag, og hans begejstring har i hvert fald ikke fejlet noget. Totalt glad lille fyr, der har pludret, råbt, krabbet rundt og generelt slet ikke været til at slå ud til middagslur. Hvorfor sove, når der pludselig sker så meget i ens liv?!

Hans anden dag som vuggestuebarn er i øvrigt blevet fejret med kravl. I lang tid er der blevet møflet, cirkuleret og bakket rundt over det hele, men kravleriet har Varanen ikke været meget for. Før i dag, altså, hvor de første spæde kravlerier er blevet sat i værk. Mor er stolt, og Øglen er helt oppe og køre. "Hvor er du DYGTIG, Varan!!!", har det lydt mere end en enkelt gang i dag. Det kan være, at hendes begejstring lægger sig en smule, når det går op for hende, hvad øget mobilitet betyder for Varanens mulighed for at hapse Øglens legetøj, men den tid, den sorg.

Varanen har fået ny dyne i dag. Som kom i denne her kasse. Stort hit på legefronten!

Øglen proklamerede, at hun gerne ville sove i papkassen. Med den nye dyne.

Det begynder så småt at gå op for Øglen, at Varanen pludselig kan komme en del rundt - og claime papkasser - efter han har knækket kravlekoden

Og mens vi er ved afkom, der er dygtige, så kan jeg da lige berette, at Øglen i dag formåede at levere andet og mere end bare tis ude på toilettet. Og var stolt som en pave. Ikke mindst fordi hun indkasserede en slikkepind - herhjemme er vi nemlig ikke for fine til at bestikke med slik, når det kommer til at smide bleen én gang for alle. Vi har for nylig besluttet, at det endegyldigt er slut med ble om dagen, men det har givet lidt udfordringer, eftersom Øglen stadig ikke helt har styr på "nummer to" på toilettet. Men takket være en rimelig regelmæssighed fra Øglen på dén front, samt et usædvanligt vågent øje fra os for, hvornår hun virker trængende, så tror jeg på, at det nok snart skal lykkes at få hende til at levere på toilettet. Og så gælder det vist bare om at få indkøbt et fint lille lager af slikkepinde... :-)

Nå, Varanen. I vuggestue. Det går godt. Og i morgen er det så første dag, han skal være dernede alene. I en hel halv time. Nøj, jeg glæder mig til at høre, hvordan det er gået. Jeg kunne ikke forestille mig, at der bliver nogen problemer - Varanen er temmelig tillidsfuld, og hvis man har legetøj (eller mad) - eller måske ovenikøbet en bold - så er han solgt. Så jeg er fortrøstningsfuld. Og kan i øvrigt slet ikke få armene ned over, at det lige netop er Øglens gamle vuggestue, han er havnet i. Så kan det godt være, at der er lidt langt derind, og at de regner med at bruge 14 dage på indkøring. Men vi kender dem (og de kender os), de er søde, og jeg er 100% tryg ved at overlade min lillebitte baby (som de så godt nok har kaldt en stor kleppert, menaltså...) i deres varetægt. (Vi skal derfor overhovedet ikke til at gå ind i, hvad der skal ske, når vi engang får solgt lejligheden og skal flytte et eller andet obskurt sted hen. For så bliver det jo nok noget med at flytte vuggestue. Men det er endnu en ting til 'den tid, den sorg'-kassen...)

---

Og hey, forresten... Varanen har sovet igennem de sidste 3 nætter. Som i, at han har fået sin(e) godnatflaske(r) ved 19-20-tiden, og så har vi ikke hørt noget til ham, før vækkeuret ringer 06.30. Halleluja, siger jeg bare. Det må gerne vare ved. Hvis det gør det, så lover jeg næsten ikke at brokke mig over, at det skulle vare 10,5 måneder, før vi skulle opleve flere af den slags nætter i streg...

søndag den 5. august 2012

Lige til at holde til

Når man har løbet sit livs hidtil længste tur, fundet 112 kroner og er blevet forkælet i to timer med hhv. helkropsmassage og ansigtsbehandling (sidstnævnte ærligt og redeligt 'tjent' ved at føde Varanen), så skulle man altså være et skarn, hvis man ikke mente, man havde haft en god dag.







Jeg har absolut ingen klager, men for at det hele ikke bliver for kedeligt, kan jeg da godt skælde lidt ud over den cd med harpe-muzak, DGI-damerne brugte som underlægningsmusik. Den indeholdt nemlig både "Smuk som et stjerneskud" og "Everything I do - I do it for you", og jeg kan berette, at ingen af numrene bliver markant bedre af at få tilsat uforholdsmæssig meget harpe og tværfløjte.
Men det må siges at være petitesser.

Nu er jeg bare træt (på den virkelig forkælede måde). Og gad rimelig godt, at den stormøflende Varan nede i tremmesengen snart finder ud af, at det der søvn egentlig er meget fedt. Ikke mindst fordi, der er nogen, der har første dag i vuggestue i morgen. Men det kan jeg desværre ikke skrive mere om lige nu, for så begynder jeg bare at tude. Igen. Næh nej - så hellere leve i fornægtelse 12-14 timer endnu og blive i min zen-agtige tilstand...

- Postet fra mini-Padden

onsdag den 1. august 2012

Tittebøh

Håhr, der er langt mellem ordene for tiden, hva'?! Men jeg er her stadig. Futter bare rundt i sommergear og har lidt svært ved at få trykket speederen i bund.



Men jeg må godt være lidt doven, har jeg bestemt. For det er nemlig Varanens sidste uge som barselsbaby. Fra på mandag skal han til at stemple ind i vuggestuen dagligt, og selv om han er mere end klar til at møde nye udfordringer, skal hans hønemor (og -far) lige komme overens med, at tøjlerne skal slækkes, og vores lillebitte (aldersmæssigt, that is) baby skal ud på egne ben (knæ og mave. Hvorfor kravle, når man er ferm til at møfle?).

Så hvis jeg er lidt fraværende, er det bare fordi, jeg har travlt med at sniffe baby. Og bruge temmelig meget hjernekapacitet på Krise 2 (se forrige indlæg - har stadig ikke fundet ud af hvordan man kan (om overhovedet) linke fra en iPhone). Krise 1 er blevet overladt lidt til tilfældighederne. Og mit løbeprogram, hvor jeg er kommet til at tilmelde mig et farligt langt løb oppe i Nordsjælland om en måneds tid. Det skal jeg nok nå at fortryde pænt mange gange inden start. Men noget må der ske...



HDD og Øglen mobber
undertegnede, der i et anfald
af dumhed lige skulle prøve
at lave Planken efter en
løbetur. Har svært nok ved
at holde mig oppe UDEN 16
kg Øgle på ryggen, men
kraftigt ansporet af HDD
syntes hun da lige, at jeg
skulle bruges som hest. I det
nanosekund det ellers
varede...

- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...