tirsdag den 30. oktober 2012

Farvel, Kbh

Det sidste punktum er så småt ved at blive sat på mit københavner-eksil for denne gang. 12 år, blev det til. Fire lejligheder. Og et par reptiler.

Nuirj, det har været hyl, som vi sagde på min efterskole i 90'erne. Virkelig gode - lærerige - år, og det er måske nok frivilligt, men absolut ikke uden vemod, at jeg siger farvel.

Pt er vi på stop-over hos Farmor og Bedstefar i Forstaden tæt på Den Nye By Nordpå. Vi har sovet vores sidste nat i Tændstikæsken, og HDD og jeg har netop tømt den trailer, vi har lejet, for et assorteret udvalg af cykler og et bjerg af vasketøj. I morgen følger så resten af habenguttet fra 2100 Spelt, og torsdag er vi så sådan nogle, der er husejere. Med nøgler og det hele.


Som HDD og jeg stod der på parkeringspladsen for lidt siden omgivet af ladcykler (arj, der er kun en), bedstemorcykler og børnecykler i benzinstanken (wtf?) fra låne-traileren, fik jeg på en og samme tid den vildeste noia og den vildeste optur over stilheden, mørket og frosten i luften (er sikker på, det er koldere i Forstaden end inde i byen. Det føles i hvertfald sådan). Blev lidt koldsvedsagtig ved tanken om den akutte mangel på coolnessfaktor i Forstaden, men blev lidt zen-agtig ved tanken om, at jeg jo ikke ligefrem er firstmover hipstertype, så den del klarer vi nok. Fik hjertebanken på den dårlige måde over stilheden og manglen på 'liv i gaden', men blev helt glad over, at der nu (forhåbentlig) ikke er nogen, der kommer til at holde os (eller reptilerne, nok nærmere) vågne ved at spille høj høj 90'er-musik på den anden side af papirtynd væg. Og så videre.



... ... Kaos ... ...

Og det er nok bare sådan det er, det der med at flytte fra et sted (eller en bydel, i hvert fald - nærer ikke særlig varme følelser for Tændstikæsken), man et glad for at bo: Det er ambivalent. Og jeg ved, hvad jeg har/havde, men har ikke den fjerneste anelse om, hvad jeg får. Spændende og angstprovokerende på en og samme tid.

Reptilerne er søde og gode og følger jo bare med. De elsker at være hos Farmor, og Øglen syntes, at det var for sejt at være ude, efter det var blevet mørkt (vi kom lidt sent af sted). Nu sover de begge, og jeg sidder og lytter til deres små sove-prust og glæder mig til at kunne flytte ind i huset og sige, at NU flytter vi ikke mere foreløbig.

Øglen ved godt, at det er slut med Tændstikæsken. Hun ved også, at hun skal have en ny børnehave på et tidspunkt. Og hun har allerede bestemt, at hun vil dele små vingummiposer ud til alle, når hun stopper. "Også til de andre stuer, mor! De skal allesammen have vingummi, når jeg stopper. Og kærlighed" Selvfølgelig skal de det. Og selvfølgelig vil jeg altid give Øglen kærlighed, som hun bekymret spurgte mig om tidligere i dag. Fordi L og F fra børneren åbenbart havde fortalt hende, at man ikke skulle kysse "moarer og faarer og børn", og at kærlighed er dumt. Jaså.

Og kort efter, vi havde bedyret hinanden evig kærlighed, Øglen og jeg, sparkede hun Varanen, og da jeg så tillod mig at tage den skrappe mine på, lavede hun en Maude og strøg ind i stuen, mens hun vrælede "Du har ødelagt mit liv!" Hvis der ellers havde været nogle døre, er jeg sikker på, hun ville have smækket dem godt og grundigt. Så kærlighed er ikke helt ligetil. Hverken til byer eller mødre, lader det til...

- Postet fra mini-Padden

søndag den 28. oktober 2012

Normaltid min bare...

Så blev det vintertid, hva'?! Eller normaltid som det nu åbenbart hedder. Og jeg skal da lige love for, at Nemesis stod parat ved de tilbagestillede ure til at give en armlammer af de store, hvad angår folk, der ikke tidligere har haft det store bøvl med reptiler, der reagerer på det dersens ur-gøgl. 'Folk' havde så bare lige glemt at tænke på, at de, sidst der var nogle ure, der skulle stilles tilbage, havde en Varan, der kun var en måned gammel. Og som derfor sov igennem stort set alting. Og hvis han vågnede, så var det kun for lige at sige hej, spise, blive lullet og slå en ordentlig bøvs. Og så sov han ellers igen.

Denne gang er han så blevet lidt større, og når han først vågner, så er det sket. Alverdens samlede vuggeviser kan ikke få ham til at sove igen, så jeg må da indrømme, at jeg blev lidt træt i betrækket, da jeg vågnede ved et særdeles friskt "DADADAHHH" efterfulgt af højlydte klask på kommoden inde i børneværelset, og så, at der stod 05.15 på vækkeuret. Og jeg blev markant trættere af at opdage, at vækkeuret ikke lige havde nået at stille sig selv, så klokken var rent faktisk 04.15 i stedet. NulFIREfemten, I tell you! Hvad sker der lige for dét?!

Ja, der står 04.41 her og ikke 04.15. Men det her screenshot er også først taget efter de fejlagtige flaske-, nusse-, pusse-, og lulle-scenarier

I går vågnede Varanen klokken 05.06, og det var rigelig tidligt, hvis man spørger mig. Så lige knap en time FØR det - dét er nederen, som de unge ville have sagt.

Jeg prøvede naturligvis mere eller mindre alt i nat morges for at få ham Varanen til at sove videre. Ikke tænde lys, ikke tage ham op, nusse, tysse, ae, stryge, berolige. Jeg gav ham oven i købet en flaske, selv om man for længst er holdt op med at spise om natten, men intet virkede, og repertoiret af lyd gik stille og roligt fra begejstring til arrigskab. Så eftersom vi bor i en Tændstikæske uden døre, tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte forsøge at lade Øglen sove. På bekostning af HDD, godt nok, men så havde jeg da i det mindste en lidelsesfælle.

Klokken 05.30 kapitulerede vi jeg og stod op og lavede havregrød. Til en Varan, der efterhånden var blevet nærmest rødglødende af hidsighed. Humøret blev dog væsentligt bedre, efter han havde ædt en portion, der ville have været en murerarbejdsmand værdig. Med smør, mælk og en smule kanelsukker. Luksus for en lille sur Varan.

Reptilerne på 'den store gynge' på en af de lokale legere

Øglen vågnede omkring 06.30 (hvilket er tidligt for hende), og siden er dagen gået slag i slag. Med en formiddag spenderet hos Farmor med en 2,5 timers lur til Varanen (ja tak!) og en eftermiddag tilbragt med gode venner i Forstaden. Jeg gik med Varanen i vognen over til vennerne, da han var klar til lur nr. to, og tænkte på, at der er meget meget kort tid, til vi er sådan nogen, der selv bor i Forstaden. (Godt nok ikke den helt samme forstad, men you know). Og fik faktisk ikke fnidder af det. Greb mig selv i at tænke, at det da egentlig så meget hyggeligt ud, sådan som de yngre par stod og hhv. hjalp hinanden med at bygge garage, feje visne blade sammen, kitte vinduer og andet virkelig virkelig villa-agtigt. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg også synes, at træningsdragter fra Dansk Supermarked er helt ok at have på til købmanden, og at havearbejde bliver min nye hobby. #gisp

Æbler fra Farmors have

Rønnebær og blå himmel i Forstaden

 Baby, barnevogn og blade

Så jeg tror, jeg er ved at være klar til at flytte. Hvilket er meget heldigt, eftersom vi kun skal sove to gange mere (Øgle-terminologi), før vi skal flytte fra Tændstikæsken. Og fordi vi jo lissom har købt et hus (påtorsdagpåtorsdagpåtorsdag), så det der med at fortryde, er ikke noget, vi arbejder med. Det bliver rocker-underligt at flytte fra 2100 Spelt. Og jeg skal ikke afvise, at jeg kommer til at fælde en tåre eller ti. Eller kommer til at skrive et indlæg om det. Så stay tuned...

Til gengæld ("til genkend", som Øglen siger), så har vi haft en dejlig Sidste Weekend Som Byboere. Selv om hele dagen i dag er blevet spenderet i Forstaden, så stod i går på besøg på legeplads, tilfældigt møde med tilhørende kaffe med mødregruppeveninde og familie i går, gåtur i solen, vinterstøvleindkøb til Øglen, shopping til det nye hus, og tøsesludren i Torvehallerne med sød veninde, jeg desværre ser alt for sjældent. Og slik og Matador til aften. Not bad. Not bad at all, Østerbro! Håber, I også har haft en dejlig weekend.

onsdag den 24. oktober 2012

Så' der give away, så' der give away!

(Hvor mange af jer har Teletubbies på hjernen efter dén overskrift?)

Jeg overvejede at skrive et indlæg om min dag i dag. Om 'hjemmearbejde' på Kaffeplantagen på Nørrebro (hipster-heaven) og kaffe med dejlig veninde. Og en opringning fra vuggeren. Noget om en Varan med seriøs dårlig mave (igen nu!), som gerne måtte blive hentet. Jeg kunne også skrive noget om besøg hos lægen, der grundet noget henvisning fra Sundhedsstyrelsen gerne vil kigge nærmere på mavesyge småbørn (VTEC, you bugger you!) og som sendte os hjem med tre kuverter og opsamlingsdimser til 'fæces', som der står på dem.

Men det gider jeg ikke. Jeg vil hellere skrive om noget sjovt. Nemlig et forsøg, Philips har gang i for øjeblikket. Og så selvfølgelig en give away. Yay.

Nåmn, sagen er den, at Philips har så'n en kombineret lampe slash vækkeur. Wake Up Light, hedder den. Jeg har faktisk overvejet at købe den på et tidspunkt, men 1.300 bobs er også en slags penge, så de blev brugt på noget andet. Kager, sikkert. Eller børnetøj. Men idéen er, at Wake Up Light simulerer en solopgang og i løbet af 30 minutter skifter lys fra bløde røde nuancer over varm orange til klart gult lys. Det skulle være en vældig behagelig måde at vågne på, og man skulle få mere energi og alt muligt, man godt gider. Om ikke andet, så tænker jeg, at det altid vil være rarere at vågne til en simuleret solopgang end til lyden af et reptil, der kaster op i sin seng, selv om sidstnævnte nok vil, brugerundersøgelser og kliniske tests af Wake Up Light til trods, få mig hurtigere ud af sengen...

Sådan ser den, ud, dimsen fra Philips. Billede hapset herfra

Nu har Philips så besluttet sig for at lave noget sjåv i gaden. Så de har lavet en slags jobopslag, hvor de leder efter en syvsover, der over et forløb på 30 dage bliver vækket med 30 "ekstreme vækningsmetoder". Og som i øvrigt ikke har noget imod at blive filmet imens. De kalder det Wake Up Experiment, og du kan læse mere om det herovre. Ansøgningsfrist er på fredag 26/10, hvis nogle af jer skulle være interesseret? Den udvalgte scorer 13.000 gode danske kroner og en (et?) Wake Up Light. Anyone? Jeg blev også spurgt, om jeg mon havde lyst til at ansøge, men det blev et nej. Synes, reptilerne gør sit til at vække mig på ekstreme måder (og vi har rundet de 30 forskellige metoder forlængst).

Dump af eksperimentets website. Ret fint. Men som ord-afficionado må jeg nu græmmes lidt over den sørgelige oversættelse af selve testmodulet. Det kan godt være, at "korrektur" lyder kedeligt, men det er temmelig vigtigt. Just saying

Men nu kan det jo godt være, at nogen kunne tænke sig en (et?) Wake Up Light uden nødvendigvis at lægge krop til et vækningseksperiment, og det er så her, min give away kommer ind i billedet. For Philips har sagt ja til at sponsorere en (argh! Et?) Wake Up Light til en heldig læser. Og på deres hjemmeside lover de (næsten), at lampen giver en blid vækning, mere energi og et bedre humør. Det tænker jeg, vi er nogle småbørnsmødre (og andre), der godt kunne være interesserede i, ja?

Og hvordan deltager I så, tænker I nu, mens I står forvirrede og kigger efter en tromle, I kan kyle millioner og atter millioner af virtuelle tombolalodder ned i? Jo, nu skal I høre. Godt efter, for det er kompliceret stof, det her.
  • Først rykker I tættere på hhv. computer eller smartphone
  • Så klikker I på Skriv en kommentar nederst i indlægget
  • Derpå skriver I en variant af beskeden "Jeg vil gerne deltage". Eventuelt også hvorfor det netop er dig, der fortjener at vinde (men det scorer ingen ekstra points at gøre det - det er udelukkende til underholdning for mig og andre) Husk også at skrive din mailadresse
  • Klik på Udgiv
Og vupti! Sådan optjente du lige 1341 lodder i give away'en om ent Wake Up Light. Ogøh... hvis der er nogen, der skulle finde på at sende mig en kage eller chokolade med posten, så skader det ikke ligefrem jeres vinderchancer. Det forbedrer dem heller ikke, men karma kigger med og alt det der, ved I nok...

Jeg trækker lod blandt de indsendte kommentarer om... hm... en måned? 24. november, altså. Så er der lidt tid at løbe på, og det dersens Wake Up Experiment er i gang. Og så kan det da lige få et ord med på vejen, når den heldige vinder kåres.

En. To. Tre. Til tasterne - der er lys forude! (Tøhø)

søndag den 21. oktober 2012

Efterårsweekend

Weekenden er snart forbi, og på trods af, at vi ikke har haft de store planer, synes jeg nu, vi har nået en del alligevel. Og skal man dømme efter, hvornår reptilerne knaldede brikker her til aften, har de vist også fået, så hatten passer mht. oplevelser. Varanen sov, før klokken blev 18, og Øglen bad selv om at komme i seng 18.30. At hun så kom i tanker om efterfølgende, at hun hellere ville male med vandfarver, er en anden sag, og flippet, der opstod efter et nej, en tredje sag, men kl. 19 sov hun sødt, så lidt træt har hun nok været...

Øglen havde ønsket sig en dag i går, hvor vi læste bøger, legede i stuen, legede på værelset (og det var så de værelser i Tændstikæsken), spiste mad i løbet af dagen (for det plejer vi jo ikke?!), tog tøj på (igen; for det plejer vi jo ikke?!), slappede af, gik på legeplads og fik burgere til aftensmad, og det syntes jeg egentlig var ganske beskedne ønsker, så de blev allesammen efterkommet. Besøget på legepladsen blev kombineret med playdate med lille veninde, og de (og vi) holdt ud i to timer, før vi var maste i hovedet af at holde styr på ungerne på den nye giga-legeplads i Fælledparken. Den er superfed, men på en dag som i går, hvor hele bydelen beslutter sig for at lufte ungerne derovre, kan man godt få liiiidt sved på panden over at skulle holde øje med et par hyperaktive unger hele tiden. Særligt, når der er en Varan, der er fuldstændig frygtløs og turbokravler hen over sten og grus og kaster sig hovedkuls ud foran større børn og over klatrestativer. Men alle havde det sjovt, og det er jo som bekendt det, der tæller, nicht wahr?

Varanen på legeren. Den tiltede baby i baggrunden hører også med til selskabet

To veninder, der har kendt hinanden, siden de var hhv. 5 og 4 uger gamle (eller noget i dén dur). Længe leve mødregrupper

Vi nåede også i Remisen til noget loppis (Øglen indkasserede både en svampelampe og en ny bedste ven i form af en mølædt tøjgiraf, mens jeg scorede en lækker sweaterkjole - og kom af med under 200 bobs for det hele. Loppis holder!), Varanen fik et par lure, jeg nåede ud og løbe en lille tur (første tur siden Berlin, tsktsk) og generelt fik vi nydt det smukke psykovarme efterårsvejr i fulde drag.

I dag har stået på leg inden døre, og et smut i teatret for mig og Øglen. Rosa i Rytmeskoven på Nørrebro Teater. Jeg var så glimrende underholdt, og det siger Øglen også, at hun var, men faktum er, at første gang hun smilede overhovedet under forestillingen var omkring 40 minutter inde i den. Ud af 55 minutter vil jeg sige, at det var pænt sent, men hun var vist bare pænt duperet - og en kende overrasket over, at Rosa, som hun havde set bage kage i fjerneren tidligere på dagen, pludselig hoppede, sprang, sang og dansede oppe på scenen. Lige foran hende. Men vi hyggede os - tog bussen frem og tilbage og var et smut på Joe & The Juice, hvor Øglen bestemt godt kunne se idéen i deres juice, men til gengæld ikke var så vild med deres høje musik. Så var vi to, men jeg er jo også gammel. I hvert fald for gammel til det ingefær-shot, jeg investerede i, som svitsede samtlige mine smagsløg. Håber, den også svitsede lidt af den forkølelse, der muligvis er under opsejling.

Venter spændt på Rosa. Sammen med den nye bedste ven fra loppis, der af uransagelige årsager er blevet døbt Oliver. Og som har afstedkommet, at Øglen nu er begyndt at spørge, om vi ikke snart skal have nogle flere børn, for hun vil så gerne have to babyer, der hedder Oliver og Martin... ?!

Dans dans dans med Rosa, Hund, Kat og Rastafanti

Øglen og Oliver på Joe & the Juice før forestillingen

Resten af dagen er gået slag i slag med leg, damage control af Varan, der viiiirkelig gerne vil have sine sylespidse negle i Øglens Rosa i Rytmeskoven-ballon, Øglen, der viiiirkelig gerne vil lege med alt det legetøj, Varanen beslutter sig for at lege med, Varanen, der pludselig er begyndt at klatre, via skamler, op på hhv. spise- og køkkenbord, Øglen, der leger Bestemmerfrans i al almindelighed, overtræt Varan, hvis verden vælter, fordi der falder en pastaskrue af hans gaffel, osv. osv. Ganske almindelig ulvetime, altså. Som dog blev noget kortere end vanligt, fordi begge unger var trætte.

Nu sidder jeg og overvejer, om jeg gider bekvemme mig ned efter en shawarma, eller om jeg skal spise et stykke rugbrød. Om jeg skal se De Unge Mødre på Netflix, eller om jeg burde se lave noget andet. Om det tæppe, jeg har købt garn til, skal ligne alle de andre tæpper, jeg har lavet, eller om jeg burde gøre verden en tjeneste og variere det lidt? Det er de store spørgsmål, der trænger sig på denne søndag aften, kan I nok høre...

fredag den 19. oktober 2012

Favoritter fra Lekmer

Nogen ovre fra nabolandet har spurgt, om jeg mon ville være sød at fremhæve de ting, jeg synes bedst om inde fra Lekmer. Normalt ville jeg svare nej til den slags forespørgsler, men mine principper må være ved at skride lidt i svinget, eller også er det bare fordi, jeg er i totalt indretningsmode, for jeg har svaret, at 'det kan jeg da godt'.

Så hvis der var nogen, der kom og forærede mig en stor pose penge (hinthint, Lekmer - eller andre), var det blandt meget andet følgende ting, der skulle hjem til mig os og bo:

Lyserød Lumilove Barbapapa til Øglen, nu hvor vi skal ud til Forstaden, hvor det bliver pænt mørkt om aftenen og natten

Et par Blafre-pyntepuder til Varanens værelse (men slap da lige af med prisen, Blafre. Det er PUDER, for crying out loud!)

Den fineste robotwallsticker til Varanens værelse. Ligeledes fra Blafre. Og ligeledes til en absurd pris, hvis man spørger mig. Men den er jo pææææn!

Og så lige det her til stuen, så der kommer styr på togkørslen: legesæt fra Brio. Som heller ikke ligefrem henvender sig til dagpengemodtagere. Men fint er det.

Jeg kunne blive ved. Men jeg stopper her, for jeg må ikke købe noget. Fordi jeg ingen penge har. Men primært fordi vi ingen plads har. Endnu. Så HDD har forbudt mig at købe mere, før vi flytter, og han har jo en pointe - alt det, vi køber nu, skal pakkes ned 31/10 og fragtes til Den Nye By Nordpå. Så jeg holder mig i skindet et par uger endnu. Men SÅ skal der også gives gas. Vores nye postbud kan ligeså godt lære mig og mine shoppevaner at kende først som sidst...

torsdag den 18. oktober 2012

En gave til Varanen

Ja hej igen. Resten af Varanens og min hyggedag gik så fint, og nu hvor begge unger sover, vil jeg prøve at pleje min eskalerende forkølelse. Men inden da ville jeg lige flashe fin gave til Varanen, som jeg fik besked om i dag, at de søde mennesker hos Normann Copenhagen har været så søde at donere. Helt ud af det blå, og helt uden at bede om omtale på bloggen eller noget. Det behøver de formentlig heller ikke - deres lækre sager sælger givetvis sig selv - men nu får de det altså alligevel. For jeg synes da klart, at noget skal omtales, når det har gjort et godt indtryk.

Gave afhentet i butikken på Østerbrogade. Varanen bobler i vognen

Sagen er den, at jeg har været lidt af en linselus. Jeg (eller bloggen, nok nærmere) er i noget bladværk i denne måned, og sammen med artiklen er der nogle billeder fra livet i reptilfamilien. Blandt andet et, hvor Varanen sidder i en Normann Copenhagen-pose. Det faldt de opmærksomme Normann Copenhagen-mennesker for i en grad, så de bloggede om det ovre hos sig selv (hvor der i øvrigt står, hvad reptilerne hedder, så hvis I ikke vil vide det, så lad være med at klikke :-)). Og derudover havde de stillet en gave til side til afhentning nede i deres biks. Da mailen tikkede ind, var jeg ude og trille med Varanen, og eftersom vi bor tæt på Normanns flagship store, kunne vi jo passende gøre vejen derforbi.

LBS-bamse og fine sokker 

Varanen blev begavet med de dejligste bløde sokker (som er så lange, at de formentlig ikke ryger af ligesom samtlige andre sokker, vi har til ham) og en skøn bamse fra LuckyBoySunday. Den vil helt klart pynte på hans nye værelse. Måske jeg skulle undersøge, om LBS laver fine bamser, der er så store, at de kan dække de virkelig plastic'ede ting, han har fået i fødselsdagsgave?! Selv om han elsker dem (og det er mig, der har ønsket ham dem), så vinder de altså ikke på udseende... Tak, Normann Copenhagen. I er søde!

Fridag

Altså endnu en. Det selvstændige liv er privilegeret på den måde. Og så pyt med, at menuen står på vandgrød resten af måneden, fordi en fridag også er ren tilsætning.

I dag er det en fridag sammen med Varanen. Og indrømmet - fridagen falder primært, fordi han skulle til lægen og have sin etårs-vaccine, men det ændrer ikke på, at det er hyggeligt at hænge ud, bare ham og jeg. Han er fx lige blevet gynget så længe på gårdens gynge, at han selv sagde stop. (Eller altså - han sagde ikke "stop", men I ved...) Det er ikke sket før, for Øglen er ret hurtig til at kræve en tur også. Særligt, hvis der er noget, Varanen er meget begejstret for. Men i dag er der altså tid, og det er dejligt.



Lægeaftalen var kl. 9, og vi gik hjemmefra i god tid, så vi kunne nå at kigge på biler, busser, træer og fugle nede ved og i Søerne. Østerbro tog sig ekstra godt ud i efterårsmorgenens gyldne sollys, og modsat i går, hvor jeg havde forvildet mig ind på Strøget i et ærinde (i uge 42?! Jeg har jo VIRkelig ikke tænkt mig om! Der var mennesker overALT!) og var ved at dø over, at der er hele 14 dage til vi skal flytte, tænker jeg, at de sidste dage alligevel ikke behøver at flyve af sted. Jeg vil gerne nå at have det hele med - og lidt til.


Lægebesøget gik godt. Varanen charmede lægen og vice versa, og ifølge den seddel jeg kom der fra med er "alt vel - trives rigtig fint". Varanen er dertil "kvik, interesseret og alderssvarende", så det er jo glædeligt. Vaccinen tog han i stiv arm - var lidt muggen over, at han skulle holdes fast, så han ikke kunne feje alting på gulvet, men ellers var der ikke noget. Jo, et indigneret hyl over, at den onde læge kunne finde på at stikke ham med vaccine 2 - den, der efter sigende svier - men det var ikke noget, en sut ikke kunne klare.

Og endelig blev spændingen omkring Varanens højde og drøjde udløst. Sidst, han blev målt og vejet, var til otte måneders-besøget af Sunderen i juni. Da var han 75 cm lang (høj?) og vejede 10,9 kg. Og han er i hvert fald ikke blevet lettere, skulle jeg hilse fra min ryg og sige.

Jeg havde troet, at han ville have rundet de 13 kg nu, men så tung er han trods alt ikke. 11,7 kg inkl. ble sagde vægten. Og 80 cm lang. Det betyder, at han er faldet en kurve i både vægt og længde, men da han før lå to kurver over gennemsnittet, er det ikke noget problem, sagde lægen. Og til trods for kun en lille vægtøgning siden sidste vejning kunne hun godt forstå, hvis ham Varanen var ved at være tung at slæbe rundt på. Angiveligt er det ikke så mange børn, der har ramt de 10 kg ved etårs-undersøgelsen, men det memo har Varanen så aldrig fået.



Efter lægen gik vi i Remisen og sagde hej til den indendørs legeplads. Hvorfor har jeg aldrig være der før? Stort hit med indendørs-halløj, når ens afkom ikke går endnu. Kunne dog godt savne lidt mere for de helt små, men det er der måske, når der ikke er efterårsferie og derfor fri leg for de 0-12 årige. Når der ikke er skoleferie, praler de med noget legestue for de mindste hver tirsdag og torsdag. Måske man skulle prøve det, hvis man da kan nå det, inden man flytter...



Da vi havde leget færdig, spiste vi babybites fra 7-Eleven (HDD gjorde Varanen hooked på både babybites og kanelsnegle, da han var på barsel) og fodrede duer med resterne. Derefter legede vi i gården (deraf den førnævnte lange gyngetur), og så var der nogen, der var trætte og gik omkuld i barnevognen, så snart man fik sin sut.



Nu sidder jeg så i en solstråle med en kop "gratis" kaffe (længe leve kaffeklippekort, der skaber illusionen af, at den 10. kop er gratis og får en til rent at glemme, at de 9 andre kopper har kostet overpris) og 40 kroner rigere. Kørte over en håndfuld klingende mønt på Strandboulevarden, og på trods af et ret ihærdigt forsøg på at lokalisere den retmæssige indehaver, måtte jeg give op. Og putte pengene i lommen. Hm, måske jeg skulle købe endnu en kop kaffe? Eller fordele mønterne i reptilernes Nordea-sparegrise?(Som i øvrigt er fusking grimme. Må få dem ekspederet (uden indhold, naturligvis) i flytningen. Øglen er meget interesseret i at få fyldt sin op hurtigt (like that's gonna happen - de er nemlig ikke bare grimme, de er også store) og spørger jævnligt, om jeg mon har husket at købe penge til sparegrisen.

Når Varanen vågner, går turen hjemad til noget frokost, der indeholder lidt flere grøntsager end en babybite uden ketter. Og til noget leg i Tændstikæsken. Indtil det er tid til at hente Øglen, og dén alenedag er ovre. Knap så actionpacked som Øglens dag forleden, men når man kun er et enkelt år, er man vel i virkeligheden også ret ligeglad...

- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 16. oktober 2012

Ahhhh

Er I på udkig efter bitre, hadske og/eller dybt sarkastiske indlæg, og orker I ikke idyl med idyl, guld og chokolade på, så hop straks videre til en anden blog. For det her indlæg kommer til at drive af harmoni og idyl. Så er I advaret.

Øglen og jeg har holdt fri i dag. Vi holder ikke efterårsferie her på matriklen, men en enkelt dag med hvert af reptilerne blive det da til for mit vedkommende. (At Varanens fridag så kommer til at indeholde afklædning og vaccination i forbindelse med forsinket etårs-undersøgelse hos lægen, og Øglens har været et rent hygge-inferno, cementerer bare forskellen på barn nr. 1 og barn nr. 2. Endnu engang).

Øglen og jeg lagde ud fra morgenstunden med at læse bøger, synge sange fra Åh Abe-bogen og rydde ud i Øglens tøj. Øglens bidrag til sidstnævnte bestod primært i at sige "den gider jeg da ikke at have. Den er grim!" til det meste af det tøj, jeg synes, er vældig klædeligt. Typisk

Derefter tegnede vi og lavede æblegrød med vanille (mmm!), og så var det ved at være tid til at tage i teatret. Bamses Bamlet var på tapetet, og Øglen havde i dén grad glædet sig. Vi kom tre kvarter for tidligt, men alle forslag om at gå i Magasin for at shoppe et eller andet fint til mig, blev mødt med en kæmpe nej-mur. Nuvel - så gik vi da bare i teatret med det samme. Og pludselig var der jo ligefrem tid til både at gå på toilettet og købe slik. Og kigge på de majestætiske lokaler - jyde-jeg har nemlig aldrig været der før.

Laundromat - Øglen skulle lige sikre sig, at der ikke var nogen, der løb med den mølædte Barbiehest ovre fra legetøjskassen

Bamses Bamlet var - selvfølgelig - et stort hit. Øglen elsker at være i teatret, og hun elsker Bamse, så en kombination var lige i øjet. Bagefter tog vi på Laundromat "restaurant" og fik frikadeller og smoothies, og derefter var det tid til at få Øglen klippet. Frisørbesøget skete i øvrigt på Øglens egen foranledning - de sidste par uger har hun gentagne gange forlangt at komme til frisøren, og en enkelt dag har vi ovenikøbet haft en skrigeseance på omkring 10 minutter (på åben gade, naturligvis) over, at hun ikke måtte komme til frisøren. (Til mit forsvar skal det siges, at vi a) ikke havde bestilt tid, b) havde træt Varan med, c) var på vej et andet sted hen). Så nu skulle det være. At vi lige nåede et kvarters tid på den lokale legeplads inden frisørbesøget var bare ren bonus.

Den lokale legeplads

Øglen blev klippet, mens hun så Rasmus Klump på frisørens bærbare dvd-dims, og hun sad så fint og stille, at jeg ikke kunne lade være med - endnu engang - at tænke på, hvor stor hun er blevet. Og på det uretfærdige i, at frisøren tilsyneladende godt må rede hendes hår, mens vi er nogle andre, der nærmest får bidt hånden af, hvis vi så meget som vover at tænke på at hente hårbørsten. Nu har Øglen pandehår og en lille krøllet page i stedet for det forhutlede hjemløse-look, hun kørte før. SÅ sød, hvis man spørger mig. Og det gør man jo her på min blog...


Frisøren var dagens sidste aktivitet, så bagefter gik turen hjemad. Hvor vi lige nåede at kigge lidt i programmet fra "Kom Bamse, nu balletter vi!" (40 kr., mand! Come on!), før HDD og Varanen kom hjem. Eftermiddagen gik med de sædvanlige ting - madlavning, oprydning, leg med reptilerne og damage control af samme. Øglen var blevet lige lovlig inspireret af teaterstykket og besluttede sig derfor for, at hun nu ikke længere var Øglen, men derimod en "Snupser" fra Bamses Billedbog. Og det gav hende frit lejde (mente hun) til at snupse alle Varanens ting - deriblandt samtlige dyr fra den bondegård, Varanen fik i forsinket fødselsdagsgave med posten i dag.

Men drilleri og lidt let flippen ud er jo hverdagskost, og der skal dæleme meget til at slå mig af pinden efter den dejlige dag, Øglen og jeg har haft. Varanen gjorde dog sit til at banke hyggetilstanden ud af kroppen på mig ved at skrige i små to timer omkring putning. Det var maven, den var gal med, men nu sover han heldigvis trygt, det lille skind. Det er slet ikke til at holde ud, når man kan se, at det gør ondt, men at man ikke kan gøre noget for at lindre.

Varanen efter sit aftenbad - før sin mavepine - splitterravende med cykelhjelm. Jowjow. 


Men altså. Hyggedag med Øglen. MEGA-hyggelig. Og selv om jeg egentlig ikke bifalder det der med, at dagen skal gøres særlig hyggelig, fordi den ene søskend ikke er der, så kan jeg jo mærke på Øglen, at det betyder noget for hende, at hun også får mig lidt for sig selv fra tid til anden. Og når vi allesammen er hjemme, så er det også sjovt, synes hun. Og så længe, det er sådan, det er, så er der vel ingen ko på isen, tænker jeg?!

----

Beklager kvaliteten af billeder. De er virkelig usle, men de få gange jeg huskede at tage billeder, var der et eller andet galt med belysning, koncentration eller humør hos motivet...

søndag den 14. oktober 2012

Farvel weekend. Du var alt for kort.

Hjemme igen efter dejlig weekend hos Mårmor og Mårfar i det Vestsjællandske. Den var alt for kort, men det er de jo gerne, de weekender. Måske fordi vi har hygget os enormt - særligt efter vi var nået frem, for Varanen besluttede sig for at hate for hårdt på bilkørsel undervejs. Så han skreg. Højere og højere, mere og mere skingert. Til han nåede crescendo og heldigvis faldt i søvn. Så kunne vi andre samle vores ører op fra bilgulvet igen og nyde de sprøde toner af Øglen, der sang sig vej tværs over Sjælland. (Før jeg fik børn, syntes jeg, at børn, der "sang", var sådan cirka lige så charmerende som negle, der blev trukket hårdt hen over en tavle. Det synes jeg så ikke længere. Nu kan jeg faktisk blive helt grådlabil over, hvor sødt det kan lyde. Især, hvis det er sange af egen avl, so to speak. Og nej - det betyder ikke, at jeg synes, at sangen fra Kornkammerets reklame er god. Den er faktisk så styg, at jeg har lyst til at sige virkelig grimme ting til reklamebureauet, der er ansvarlig for dén).

Vi har ikke lavet dagens gode gerning. Ud over at spise, lave kastanjedyr med noget seriøs superlim fra Mårmors gemmer (og pga. fummelfingrethed var jeg ved at lime mig sammen med interiøret), lege, se hhv. Disney Sjov og Matador (to efterhånden temmelig faste fikspunkter i Øglens uge), tegne, snakke og generelt hygge. Og så fik vi fejret Mårmors fødselsdag en uges tid forsinket. Vi begavede hende med en fin lammeuldscardigan, men - skulle det vise sig i dag - der var også en lille ekstrapakke i bagagen. Nemlig en særlig vedholden flig af Hr. Maveinfluenza, som vi andre ellers slap af med for flere dage siden. Men en lille bid har åbenbart haget sig fast i bagagen og ladet hånt om håndsæbe, hospitalssprit og tidens tand. Den fik altså Mårmor og Mårfar ned med nakken, så HDD og jeg luskede af sammen med reptilerne tidligere end planlagt i dag, så patienterne kunne sove den ud. Eller hvad man nu gør med sådan en maveinfluenza. Efter, vi havde sagt behørigt undskyld, selvfølgelig.

Sovebilleder af Varanen. Og et enkelt i XL Byg. Hvor vi skulle kigge på en postkasse. Vi er SÅ villa-agtige allerede, mand! (Der er ikke så mange billeder af Øglen fra weekenden, for hun gider ikke fotograferes for tiden. Så de fleste af de billeder, jeg tog af hende, er taget i smug)

Vel hjemme på Østerbronx igen satte vi kursen mod den lokale café. Fordi det pissede ned, og fordi Tændstikæskens køleskab var rungende tomt. Og fordi Øglen gerne ville have varm kakao. Skæbnen (eller vejret) ville det dog således, at den lokale café var stuvende fuld, så vi satte i stedet kursen mod Trianglen - og Jensen's Bøfhus. Hvor det flyder med varm kakao og tag-selv-softice. Og frokostbøf til HDD og undertegnede. Øglen troede jo nærmest ikke sine egne øjne, da hun fik en kæmpe softice, og hun refererede mere end én gang til "Ice Box Doodle"-app'en fra hendes iPad. Og ligheden er da også slående, selv om hun ikke just klagede over, at man rent faktisk kan spise sin kreation i Jensen's Bøfhus-versionen.

Kastanjedyr, Risifrutti-Varan, Matador-kiggende Øgle og Jensen's Bøfhus-Øgle

Jeg må tilstå, at Jensen's Bøfhus ikke er et af de steder, jeg frekventerer oftest. Om overhovedet. Det er lissom ikke så spelt-agtigt (og det er jeg jo. Eller noget). Men det var nu meget hyggeligt. Og Øglen fik en lyserød ballon efter maden, som hun var virkelig glad for. I de 5 minutter hun havde den, før helium-slamberten rev sig løs i efterårsvinden altså. Den forsvandt over hustagene hurtigere, end man kunne nå at sige "Jensen's Bøfhus", så der var dømt gråd og tænders gnidsel i lang tid. Rigtig lang tid. Og det stoppede først, da jeg tegnede øjne på en lyserød ballon, vi heldigvis havde derhjemme. Og begyndte igen, da Øglen så kom til at sætte sig på den, så den sprang. Så vi har haft en super eftermiddag (ironi kan være anvendt), men det er nok bare universet, der forsøger at rette op på den uretfærdighed det er, at Mårmor og Mårfar nu er syge.

Alt blev heldigvis godt igen, da HDD kreerede nogle meget lækre pandekager med vanillesukker til aftensmad. Og der var syltetøj til. Det gav alle et overskud, der afstedkom virkelig dejlig aften, hvor der er blevet grinet enormt meget. Så vi vinder muligvis ingen priser for sund og nærende kost i dag, men til gengæld har vi hygget os. Nå.

Nu er der lige et par timer tilbage, før jeg skal se dyner. Så mon ikke jeg lige kan nå at ose lidt ting til huset? 17 dage to go...

fredag den 12. oktober 2012

Noget om kærlighed

... Ja, det her indlæg kunne sagtens blive et langt et af slagsen. Kærlighed til reptilerne, til HDD, til byen, til Tændstikæsken (nej, hov, vent lige lidt. Ikke til Tændstikæsken), til smukke efterårsdage, og. så. videre.
Det er det bare ikke. Det er derimod et kort lille indlæg. Om en give away, jeg var så heldig at vinde forleden ovre hos Mille. Jeg vandt den fineste illustration i ramme - som netop hedder "Noget om kærlighed" - og den ankom med posten i går. (Spørg LIGE, om Øglen syntes, det var fedt, at der lå en 'rigtig pakke' i postkassen?!) Tusind tak, Mille!

Se bare her (undskyld fesen belysning - blame it on the iPhone og Tændstikæsken):

Den fineste indpakning (og der var et lag silkepapir og et lag køkkenrulle indenunder - til Øglens store begejstring: "Der er flere pakker indeni, mor!")

Et smukt kort med de sejeste bogstavklistermærker

Og illustrationen "Noget om kærlighed". Glasset var desværre mærket lidt af postgangen, men det burde være muligt at finde en ny ramme. Og så længe, der ikke skete noget med illustrationen, er jeg en happy trooper.

Nu glæder jeg mig bare til at rykke ind i det nye hus, så illustrationen kan få en fin væg at bo på. 19 dage endnu - det kan jeg nok vente på, selv om det er svært...

Rigtig god weekend til jer alle. Vi drager vestover til Mårmor og Mårfar til rekreation, hygge og en vaskemaskine, når klokken nærmer sig fyraften. Når vi altså lige har været til det allersidste (håber vi - hold kæft, hvor skal der i grunden skrives under på meget i forbindelse med sådan et bette huskøb) møde i banken og en tur op forbi Den Nye By Nordpå for at vinke til huset udefra. Øglen er - forståeligt nok - temmelig spændt på hele begrebet "Det Nye Hus". 


onsdag den 10. oktober 2012

Pis os'...

Øglen og jeg havde en stille og rolig morgen i morges. Varanen vågnede omkring kl. 06 og efter at have puttet og leget kælepotte i en rum tid, forlangte han mad. Ikke, at han kan sige noget endnu, men jeg tænker, at det at rejse sig op ved sin trip-trap-stol, ruske i den og råbe-græde 'mamamammmmm' må være en slags baby-esperanto for 'MAD. NU!'

Mens han spiste, fik HDD og jeg på skift et bad og et sæt øjne, og da HDD og Varanen var på vej ud ad døren, vågnede Øglen op. (Om jeg begriber, hvordan hun kan sove fra al den palaver om morgenen. Når hun om aftenen har en hørelse som Supermule og forlanger øjeblikkelig rapportering af, hvad samtlige lyde skyldes. Om det så bare er hunden ovenpå, der klør sig, kan hun høre det. Men om morgenen kan hun tilsyneladende sove fra et jordskælv).

Det var smadderhyggeligt at være hjemme bare os to i den mørke efterårsmorgen, og selv om Tændstikæsken i sandhed ikke er det mest stemningsfyldte sted i verden, lykkedes det nu alligevel at skabe lidt god atmosfære med havregrød med kanel, Ramasjang Radio og kildeture i sofaen. Jeg elsker at have god tid og at kunne give min udelte opmærksomhed til mine unger. Så alenetid med et af reptilerne, bare en gang imellem, er slet ikke at kimse af. Jeg ser derfor allerede frem til hhv. Rosa i Rytmeskoven og Bamses Bamlet, som Øglen og jeg skal ind og se i løbet af de næste par uger. Selv om jeg naturligvis også holder meget af at være sammen med dem begge to.

Udsigten fra køkkenvinduet: Vores vasketøj (noget af det), der nu er blevet regnet på i flere dage. Det bliver det jo ikke tørt af, skulle jeg hilse og sige. Og så kan det da godt være, at vi har fået vasket opkast af det, men jordslåethed er jo ikke markant bedre. Eller hvad?!

Øglen var sjovt nok rimelig svær at lokke med ud ad døren, da vi skulle over i børnehaven, og jeg kan faktisk ikke rigtig bebrejde hende. For det er da godt nok en både våd og kold fornøjelse derude i dag. Men med Øglens egen paraply gik det alligevel, og hun endte med at synes, at det var ret sjovt at hoppe over (og i) vandpytterne på vejen. Selv om vi kun har et par 100 meter, får vi altid sludret meget godt undervejs, og i dag var det så vejret, der stod for skud:

Øglen: Se alle vandpytterne, mor! Der er GODT NOK mange!

Mig: Dét er der. Husk nu at tage regntøj på, hvis I skal i skoven i dag, ikke?

Øglen: Hvorfor deeeeet?

Mig: Fordi det øsregner, skat!

Øglen: Ow-kæj mor.

Mig: Det var godt. ... Ah, nu er vi der snart. Sikke det dog regner, hva'?!

Øglen: Ja! Det pisser ned!

Mig: ... undskyld, hvad?!

Øglen: Det. Pisser. Ned!

Mig: *fniiiiiis* Ja, det har du da egentlig ret i. Men hvor har du hørt det henne? (som om jeg ikke godt ved det...)

Øglen: Det ved jeg ikke. Det siger man bare.

Godt så. Så fik vi sat det på plads: Det pisser ned, og vi taler åbenbart grimt herhjemme. Gad vide, hvad de diamantbesatte børn i Den Nye By Nordpå vil synes om den slags sprogbrug...

tirsdag den 9. oktober 2012

Søvn!

9 timers - det er så længe, jeg har sovet i nat. 9 timer, mand! Kan ikke huske, hvornår det sidst er sket. Dels fordi nogen ikke er den største sover, verden nogensinde har set, dels fordi jeg er en skovl til at gå i seng i ordentlig tid.

Men i går, iggå - hvor jeg var træt med træt på efter alt for mange dages voldgæstning fra Maveinfluenzaen - da gik jeg i seng kl. 21.15. Bum. Godnat, blev der sagt. Og så sov jeg. Lige afbrudt omkring 23.30 af en sut, der faldt på gulvet, og en Varan, hvis motoriske udvikling tilsyneladende havde tvunget ham op at stå i søvne. Men småopgaver som at samle en sut op og at lægge Varanen med en bamse og en dyne kan jo klares med en hjerne på vågeblus. Der er det straks lidt anderledes med stripning af sengetøj, der er blevet kastet op på, afvaskning af Varan, der har rullet rundt i samme opkast (jeg knuselsker hans lange britpop-hår. På alle andre tidspunkter, end når han har kastet op og tværet manken ned i det) og sotto voce forsøge at berolige ked Varan og forvirret Øgle, der synes, at det er virkelig nederen, at der pludselig bliver tændt lys. Hold nu kæver, hvor jeg glæder mig til de får hvert deres værelse. Når de er så forskellige af sove-gemyt, som de er, så kan det kun gå for langsomt.

Billede taget i går - et nanosekund før en kastevind fåede kalechen op og dermed vækkede Varanen. #&%€/#!

Lille slatne med sin grydeske fra Søstrene Grene. For 4,98 kr morskab...

Nå, men efter at have gen-puttet Varanen, gik jeg i seng igen, og så vågnede jeg først, da vækkeuret bimlede. 06.25. Og snoozede lige et kvarter mere. Og SÅ vågnede Varanen, men da havde han også sovet mere eller mindre nonstop fra kl. 19, så jeg klager på ingen måde. Øglen sov videre til kl. 07, og så gik dagen ellers i gang.

Maveinfluenzaen er væk, alle er raske, jeg er udhvilet, og jeg har varm te i koppen. Om lidt skal jeg ud i efterårsblæsten og købe et hokkaidogræskar til aftensmaden og på posthuset. Og nåh ja - så skal jeg arbejde. Og surfe formålsløst rundt på nettet. Fordi jeg kan. Og fordi der ikke er nogen, der 'lige er kommet til at klippe i deres bukser', nogen, der er sløje og har brug for ro (temmelig vanskeligt i en toværelses uden døre) eller nogen, der er overtrætte og skal trilles rundt (jeg gik tur i s e k s timer med Varanen i går, sådan rundt regnet. Og han sov måske en tredjedel af den tid, og burde i hvert fald have sovet halvdelen. Men så tog han revanche i nat).

Pæne pæne efterår!

Vissent, men pænt!

Efteråret tegner med andre ord virkelig godt. Og hey - om tre uger og to dage flytter vi. Ud til ild i pejsen, lyskæder i sukkertoppen udenfor og mejsebolde foran køkkenvinduet. Håber bare, at reptilerne kommer til at sove lige så godt på deres nye værelser, som de gør i vores virkelig mørke tændstikæske...

---

Iøvrigt så har den der maveinfluenza haft den mystiske bivirkning, at Varanen nu er blevet den vildeste kælepotte. Han kommer kravlende, rejser sig op ad mine ben, krammer, aer og "mmmm'er". Og drister man sig til at lægge sig på gulvet, kommer han drønende og kaster sig over en med de bløde kinder helt ned i næsen og mulmske babydeller over det hele. Fantastisk - og helt klart nogle nætters opkast værd, når nu det skal være...

lørdag den 6. oktober 2012

Hej Maveinfluenza

Mangemange tak for lykønskningerne til mit forrige indlæg. Jeg skal nok få svaret hver enkelt af jer - jeg skal bare lige drikke min kaffe. Og måske sove lidt. Og helt sikkert vaske hænder. I svovlsyre.

Sagen er nemlig den, at vi har fået den, blandt børnefamilier især, særdeles kendte og på ingen måde afholdte Maveinfluenza på besøg. F*ck, han er nederen, mand. Han har sat sig hårdt på den mandlige del af reptilfamilien, hvilket overlader den kvindelige del til hhv. at lege, spille på sin iPad og spise kiks (og så selvfølgelig sove om natten) og tørre opkast op, arrangere varme bade (dog kun til den yngste - HDD er trods alt, selvom han har tabt sig en del efter denne omgang, stadig for stor til Flexibath'et) og nusse, pusse og generelt bare have oceaner af tålmodighed. I må selv gætte, om det er mig eller Øglen, der feder den eller spurter rundt...



Varanen er nu nede på tredjedagen, og at dømme efter den "ble", jeg fik glæden af i morges (citationstegn, eftersom meget lidt af indholdet rent faktisk var blevet i bleen - tænk body, der skal klippes af) er vi nu gået fra opkast til hardcore skidning. Ved snart ikke, hvad der er værst, men ingen af disciplinerne vinder på at blive udøvet midt om natten. Hvilket har været glansnummeret de sidste tre nætter. Gab. Det mærkelige er, at der ikke er noget galt om dagen (bortset fra enkelt opkastning torsdag eftermiddag), og både humøret og appetitten er i top. Men om natten - så går det løs. Og nåhr, hvor er det synd, altså. Heldigvis er Varanen så'n relativt upåvirket - bliver ked lige når han kaster op, men falder så i søvn lige bagefter. Og så ligger jeg ellers søvnløs og tænker i skrækscenarier à la "tænk, hvis han kaster op, mens han ligger på ryggen" og "åh nej - var det lige lidt kvalme dér? Jeg har IKKE tid til at blive syg nu!"

Så alle de kræfter jeg egentlig gerne ville kaste efter osning af ting til hus, liste-lavning over praktiske ting, vi skal nå inden månedens udgang, læsning af blogs og så selvfølgelig arbejde - well, de bliver kastet efter Maveinfluenzaen lige nu. Eller hans efterladenskaber, nok nærmere.



Lige nu er jeg på trilletur med overslatten Varan, mens HDD er hjemme med Øglen, det mildest talt er utilfreds med, at vi ikke skal til den barnedåb, hun var blevet stillet i udsigt. Men at troppe op med 2 x Maveinfluenza til et arrangement med buffet (og en ret stor koncentration af småbitte babyer) er bare at bede om upopularitet. Om ikke før, så i morgen. Så vi holder os pænt væk og håber, at Maveinfluenzaen snart føler, at den har været på visit længe nok.


Og er der ingen bedring mandag, tager jeg begge han-reptiler under armen og tropper op hos lægen. For som Øglen sagde forleden, så burde lægen se på i hvert fald Varanen. For "jeg tror, han er gået i stykker, mor. Og lægen er smaddergod til at reparere børn, der har det dårligt"...

- Postet fra mini-Padden

fredag den 5. oktober 2012

Hov... (noget om noget hus)

Jer, der følger med så'n nogenlunde fast herinde ved, at vi i de sidste par måneder har væltet temmelig meget rundt, sådan bolig-wise. Først satte vi vores dejlige lejlighed til salg selv. Så fik vi krise over, hvorvidt vi skulle blive boende i byen eller flytte til forstæderne, selv om vi lige siden vores Forstadseventyr har været helt og aldeles overbeviste om, at vi er sådan nogen, der bliver i byen.

Dernæst satte vi vores lejlighed til salg hos en seriøst offensiv mægler (som var så fræk (nej, ikke på dén måde fræk. Overhovedet!), at vi ikke kunne andet end at give ham lov til at sælge den. Formedelst naturligvis et ikke ubetydeligt vederlag). Og selv om selvsamme mægler skulle vise sig at være den mest elendige administratortype, verden nogensinde har set, så var han en gudsbenådet bullshitter sælger, der fik solgt lejligheden på 14 dage. Med en temmelig kort overtagelsesfrist.

Familien reptil var så så svineheldige at kunne leje Tændstikæsken - en bittelille lejlighed i samme opgang som den netop solgte lejlighed, og selv om dét også er det eneste, Tændstikæsken har kørende for sig (arj, ok - dét. Og så, at den er piv-billig), tog vi imod med kyshånd. Alt for ikke at skulle til at hive reptilerne alt for meget op med rode.

Hov. Se nu dér...

I mellemtiden var vi blevet afklarede omkring, at vi måske nok ikke alligevel er sådan nogen, der bliver i byen. Så der blev oset en del huse på nettet, mens det var begrænset, hvor mange huse, vi kom ud og så live. Måske primært fordi vi (ok, jeg!) forelskede os mig hovedkuls i dukkehus-idyl ved Furesøen. Idyllen var dog desværre for dyr (banken - da vi endelig fandt en - er måske nok velvillige på trods af, at jeg er sprunget ud som selvstændig, men de er ikke helt overbeviste om, at biksen bliver verdensomspændende lige med det første), og da byggesagkyndig-Farfar ovenikøbet gav idyllen dødsstødet ved at gå energimærkning, byggematerialer og generel stand efter i sømmene, kunne vi godt se på det hele, at vi måtte søge andre græsgange.

Desværre er vi kræsne. Altså sådan VIRkelig kræsne. Det er ikke nok, at huset er i orden. Omgivelserne skal også være det. Beliggenheden på grunden. Vejen til huset (skal man igennem virkelig stort Alfons Åberg-agtigt kvarter, før man kommer til huset, bliver det diskvalificeret på stedet. Fint hus eller ej). Og ikke mindst prisen på huset. Pænt kræsen dér - særligt når man også gerne vil være nogenlunde tæt på familien nordpå. Så en søgning på alle de kriterier på boliga.dk giver ikke særlig mange resultater, kan jeg afsløre.

Men. Der var faktisk ét hus, der opfyldte alle kriterierne. Godt nok i en by, ingen af os kender, men hvor vi kender flere, der kommer fra, og eftersom de alle virker som helstøbte, fornuftige mennesker, tænker jeg, at det er et ok kvalitetsstempel.

Jaja, blå himmel-garanti, solstrejf og det hele. Så kan alting jo se idyllisk ud. Men vi har set det i silende regn, og da var det altså også vildt hyggeligt.

Så onsdag i sidste uge var vi ude og se på huset. (Efter at have fluekn*ppet samtlige papirer, detaljer og billeder på nettet sønder og sammen). Og en halv time efter, at vi havde set huset, ringede jeg til mægleren og bød prisen. Hvis altså sæger ville forpligte sig til forskellige ting. Det ville han godt, så fredag skrev vi under på købsaftalen. Og så tog vi til Berlin. Og kom hjem en dag tidligere, fordi vores bud på huset var betinget af, at vi fik byggesagkyndig-Farfar ud og sparke på dæk vægge og kigge skulende på mægler. Og fordi Pladsanvisningen i Den Nye By Nordpå havde anbefalet os at skrive reptilerne op til institutionspladser asap, fordi de angiveligt skulle visitere børn fra og med onsdag i denne uge. Så vi skulle jo også lige nå at besøge nogle institutioner og se, om både voksne og børn virkede nogenlunde almindelige (eller om de alle sammen gik i pels oghavde diamantbesatte gummistøvler). De institutioner, vi havde valgt ud, virkede supergode, så nu er der flueben ved besøg og opskrivning - og kun tilbage at krydse fingre for, at der bliver plads til begge reptiler. Som i lige om lidt. Ideelt 1/1-2012, for så får de juleferien som naturligt 'break', og så kører vi temaet Nyt År, Ny Institution. Nu må vi se...

Nu har vi så netop overstået de der 5 hverdage, man har til at fortryde købet, såfremt byggesagkyndig, advokat eller bank finder noget lorent, men det hele ser vældig fornuftigt ud, får vi at vide fra alle kanter. Og endda til en særdeles fornuftig pris, har vi også fået at vide. Også af andre end den mægler, der solgte os huset. Mæglere ligger ikke just højest på troværdighedsskalaen...

Huset set fra haven. Med den vildeste vidvinkel. For græsplænen er sletter ikke lige så stor, som den fremstår her. Heldigvis, for så kunne vi jo ikke lave andet end at slå græs

Nu er der så bare tilbage at vente på, at det bliver 1. november. Det er nemlig den dag, vi får nøglerne. "Dispositionsdato", hedder det så fint. 1. december får vi så "økonomisk overtagelse", men det venter jeg gerne på. Så længe vi kan flytte ind og gøre det hyggeligt for ungerne. Og få vores gamle spisebord hevet ud af lagerhotellet, så vi igen kan sidde ned alle fire og spise på samme tid.

I og med, at det er et dødsbo, vi har købt, er der naturligvis en del at lave i huset. Noget mintgrønt køkken, der skal skiftes, fx. Men i og med, at det også er et dødsbo, hvor afdødes søn er tømrer og har malet hele huset indvendigt og lagt nye gulve over det hele, er det trods alt ikke de allerstørste ting, der skal laves.

Balsal. Der bliver lidt mindre, fordi der skal laves et ekstra børneværelse

Det betyder altså, at vi nu er sådan nogen, der snart skal flytte. Igen. Men SÅ er det også slut med det flytteri i mange mange år. Det har vi lovet Øglen. Og os selv. Og hinanden. Så forstaden, here we come!

...

Wheeeee!

torsdag den 4. oktober 2012

Tæp-tæppelæp-tæp-tærum-tæp(pe)!

Ahem. Vil bare lige gøre opmærksom på, at der er nye Mormor-tæpper i biksen. Og de er seriøst flotte. Just saying!

Så kom ud af busken, og køb et flot tæppe til jer selv, jeres venner, familie, naboer, bedsteforældre, yndlingsbarn i vuggestuen, eller en eller anden anden. Størrelsen er, som de andre, ca. 75x75, undtagen Tæppe B, der er lidt større og måler ca. 1x1 m. Se pris under hvert enkelt tæppe. Portoen kommer oveni, hvis du foretrækker at få det sendt, frem for at hente det på Østerbro. Så slå til, d'damer - det fås hverken flottere eller billigere!

Tæppe A, 300 kr.

Tæppe B, 250 kr.


Tæppe C, 200 kr.


mandag den 1. oktober 2012

Advarsel - her blæres!

Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Det her bliver et blæreindlæg. Det kommer hverken til at handle om børn eller moderskab, men kommer til gengæld til at handle om mig. I endnu højere grad, end mine indlæg sædvanligvis gør, så nu er I advaret.

HDD og jeg har jo lige været i Berlin. På kærestetur, hvor HDD skulle løbe maraton. Og jeg skulle heppe, hed det sig. Men i virkeligheden skulle jeg også løbe. Og har skullet det hele tiden. Har bare ikke sagt noget, for tænk nu, hvis modet svigtede. Men det gjorde det heldigvis ikke (altså lige bortset fra de eksamenslignende nerver, jeg rendte rundt med aftenen og morgenen forinden).

Så HDD's og min kærestetur var i virkeligheden overhovedet ikke spor kærestet eller romantisk. Den gik nemlig primært ud på at spise pasta og lyst brød med syltetøj, gå tidligt i seng og så selvfølgelig løbe.

Rester fra (den i øvrigt overdådige) 'maraton-morgenmad' på hotellet 

Det længste, jeg hidtil har løbet, er 26,6 km, da jeg løb rundt om noget sø for 5 uger siden. Det var rigelig langt, men denne gang var der jo så yderligere 16 km oveni. Fårk, det er langt, mand! Var ellers grusomt kæk indtil omkring de 26 km, moderat kæk indtil 28 km, forundret over, hvor langt to km kunne føles op til de 30 og fuldstændig tæskesmadret fra 32 km. Kulminerende i et "nu går jeg bare, så!" fra 40-41,5 km. Hvorefter jeg med opbydelsen af de sidste kræfter fik tvunget de tunge ben i løb over målstregen. Og fik min medalje. Hell yeah!!!

Taget i betragtning, at den hurtigste løber nåede i mål på 2 timer og 4 minutter, lyder min tid på 4:37:41 ikke af meget, men jeg tillader mig at blære mig alligevel. For jeg gennemførte! Og har dermed fuldført det projekt, jeg gik i gang med for fem mdr. siden. Derudover er det en bedrift i sig selv, at mine ben ikke faldt af, synes jeg, selv om jeg nu sagtens kunne undvære dem i dag. For nuij, de gør nas!

Jeg tillader mig også at være ganske godt tilfreds med, at jeg i en alder af 34 år og 5 dage har givet mig selv den fødselsdagsgave, det er at løbe et maraton. For selv om det er en temmelig barsk gave, var oplevelsen det hele værd. Berlin på en skyfri septemberdag, 40.000 løbere fra hele verden og et publikum i verdensklasse, der heppede og skabte en stemning, man skal lede længe efter, kan helt klart anbefales!

Billedet yder på ingen måde arrangementet retfærdighed. Det her var lige før start, og stemningen var helt elektrisk. Vanvittig, kan man vel kalde den... 

Desuden er det lidt en sejr for mig, at jeg et år og otte dage efter Varanens fødsel har været i stand til at træne op til et maraton. Ikke mindst fordi jeg var rigtig godt i gang med løbetræningen (og faktisk havde meldt mig til Copenhagen Marathon), da jeg blev gravid med Varanen. Så selv om jeg gladeligt opgav løberiet pga. min graviditet, er jeg da glad for, at jeg er kommet i gang igen.

Jeg ved ikke, om jeg skal løbe maraton igen en dag. Sikkert ikke. Men nu har jeg gjort det, og til trods for psykolangt løb i går og ømme stænger i dag, brokker jeg mig ikke over, at jeg nu bare kan hælde kulhydrater indenbords. På chokolademåden. Medalje og chokolade - ren win!

My precious

Har ikke billede af chokoladen - den blev spist for hurtigt - men jeg nåede at knipse sejrsmåltidet fra Burger King, inden det forsvandt

Så ikke meget kærestetur til HDD og jeg i denne omgang. Særligt ikke fordi, vi blev nødt til at skære en dag af turen og komme hjem i går i stedet for i dag (kan i øvrigt ikke anbefales at bruge 7-8 timer i bil umiddelbart efter, man har løbet 42 km). Men eftersom det forhåbentlig skyldes en løsning på vores snarligt presserende boligproblem, så gør man jo det, der skal til. Kærestetur eller ej. Vi tager revanche en anden god gang.

Hjemtur. Kan man ikke næsten se, hvor ømme de ben er?! 

Nåja. Reptilerne? De blev passet hos Farmor og Bedstefar, og de har haft en fest. Selvfølgelig.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...