torsdag den 29. november 2012

Lanterne lanterne - sol og måne og stjerne

... synger højt mit lys, synger højt mit lys, synger højt min lille lanterne ...

Invitation til Lanternefest

Vi har været til lanternefest ovre i vuggeren i dag. Fuldstændig og aldeles samme koncept som de to forrige gange, vi har været med til det; Denne gang var det bare Varanen, der var lanternemakulatorbærer i stedet for Øglen. (Som de faktisk havde lavet en lanterne til, de søde, betænksomme mennesker).

Mutti og Varanos med lanterne (før han begyndte at stikke hænderne ned i lanternen og gøre ansats til at smage på fyrfadslyset) - Nu i redigeret udgave. Jeg har et ansigt i virkeligheden

Det, at konceptet ikke har ændret sig, betyder i øvrigt ikke, at det var mindre hyggeligt denne gang. Tværtimod, for nu kender alle pædagogerne både os og begge reptiler, så det er ren hygge at være derovre. Også selv om Varanen var aldeles uimponeret af selve lanternekonceptet og nærmest vred sig af led på min arm, da han spottede, at Morten Vægter og konen havde kager i deres kurv. Ikke om jeg fatter, at det allerede er et år siden, at Øglen havde sin sidste lanternefest i vuggeren og var lige ved at rykke over i børneren. Og Varanen bare var et lille skrog, som i øvrigt heller ikke dengang gad lade sig bære rundt. Trods sin unge alder ville han op og opleve noget!

Her opdager Varanen, at der er noget spændende (fyrfadslys?!) nede i lanternen

Lanterne-Øgle. Som jo umiskendeligt ligner billedet fra sidste år

På mandag rykker Varanen fra Troldestuen op til Feerne, hvor børnene er lidt større. Måske det kan give ham det sidste skub til at turde at gå. Han går langs alting efterhånden og også hellere end gerne, når han holder nogen i hånden. Men det der med at give slip er han ikke meget for. Måske han lærer der hos Feerne og hvis ikke, ja så lærer han det nok på et andet tidspunkt ...

Fik jeg i øvrigt sagt, at begge reptiler er blevet meldt ud af deres respektive institutioner nu?! Pr. i går - grådlabile jeg fik HDD til at gøre det online, for jeg kunne simpelthen ikke bære det. Heller ikke selv om jeg helt rationelt ved, at det dels ikke kan være anderledes, dels at det er for det bedre. Det er bare hårdt at vælge steder, man er så glad for og tryg ved, fra, når man kun har en lille idé om, hvad det er, man vælger til.

Og apropos ingenting, så er arbejdsdagen i dag foregået på Islands Brygge, hvor min ældste niece ligger syg med dobbeltsidet lungebetændelse på fjerdedagen. Det kan hurtigt gå ud over chefens goodwill (og højden på ens arbejdsbjerg) at blive ved med at have barn syg, men så er det jo kun dejligt, at jeg kan være behjælpelig. Patienten var noget mat, men dog ikke værre end at jeg fik klø i både Kalaha og Homo (som min yngste niece har døbt Uno).

I fuld gang med at tabe i Homo

Der gik Den Lille Kemiker i den, og vi gik i gang med at lave nogle vældig sindrige krystaller. Ud fra en meget tysk brugsanvisning. Projektet blev ikke heeeeelt færdigt (og jeg er i øvrigt ikke sikker på, at vi gjorde det rigtigt - tysk og jeg er ikke bedste venner), men vi hyggede os

I morgen er der igen dømt fasterpasning, og så skal jeg lære hende, hvem der er Kalaha-meister. Men på den anden side kræver det vist, at jeg øver mig, og det orker jeg ærligt talt ikke efter lang dag, der sluttede af i IKEA med to trætte børn og et pludseligt klarsyn, der hed "nåh nej, vi kan jo ikke en sk*d have de bænke, vi troede, vi skulle have, fordi vi både har klapvogn OG to børn i bilen". Hvilket i grunden var meget heldigt, eftersom det var udsolgt. Så vi kom ud af IKEA med sølle to ruller gavepapir, en lille reol og en lidt grim lampe. Og cafeteriamad i maven.

Nu kaffe! Og så burde jeg vel egentlig arbejde, men jeg tror, jeg napper en date med Netflix i stället (nej, se nu der! Er jo blevet helt svensk af at grovæde smage reptilernes kjötbullar med mos og tyttebær)...

- Postet fra mini-Padden

mandag den 26. november 2012

Luksusproblemer

Hvorfor er det altid sådan, at når man lige har bestemt sig for noget, så kommer der noget uventet ind fra højre?!

I dag var jo dagen, hvor jeg (og Varanen) skulle over og se reptilernes potentielle nye institution. Varanen var i hopla efter at have øvet nye syvsovertendenser til kl. 7.30, og besøget var en succes. Alle pædagogerne vidste tilsyneladende, hvem vi var - "Det er dig, der har en pige og en dreng, der skal starte til januar, ikke?" - og de virkede søde og imødekommende. Ikke, at jeg havde regnet med andet, men det var rart at konstatere ved selvsyn, at de ikke er en samling gale øksemordere. Stedet var rart - lille og hyggeligt med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, og så var der en dejlig, stor legeplads. Lederen var fantastisk, og de pædagoger jeg mødte, virkede kompetente og ikke mindst venlige. Derudover er der madordning - noget førsteprioriteten på den kommunale venteliste ikke kunne prale af. Heller ikke i vuggestuedelen og de har deres egen lille bus, de tit tager på tur i. I det hele taget virkede stedet ganske overskudsagtigt, og de børn, jeg så, forekom glade, så jeg gik derfra med en god fornemmelse (og nogle tilmeldingspapirer. De havde nemlig to pladser til reptilerne til januar, hvis vi ville have dem). Talte med HDD i telefonen, og vi blev enige om, at han lige skulle læse papirerne igennem og få den fulde beretning, når han kom hjem fra arbejde, og så kunne vi bestemme os.

Men så var det, at Pladsanvisningen i Den Nye By ringede. Og med trommehvirvler, fanfarer og bordbomber kunne annoncere, at de havde en plads til reptilerne i vores førsteprioritet - pr. 1. januar. Og hvis jeg lige var så venlig at svare ja eller nej med det samme, så ville de sørge for at melde os til. Altså. Øhm. Joeh. Jamen ... Argh!

Træt Varan på vej hen med tilmeldingspapirer

Totalt forvirret fik jeg bedt om et kvarters betænkningstid (hvilket jeg allernådigst fik bevilget), og så ringede jeg ellers til HDD i en allerhævløds fart og fik forelagt vores temmelig akutte luksusproblem. Snakkesnakke frem og tilbage. Veje for og imod. Og til sidst ende med at bestemme os for den nye, private institution. Som måske nok var ny i ligningen (og i øvrigt noget dyrere), men som ikke desto mindre bare virkede rigtig god. Synes jeg. HDD har jo ikke set den.

Så jeg ringede til Nye, Private Institution og dobbelttjekkede, at de nu også havde en plads til os pr. 1. januar, og derefter ringede jeg til Pladsanvisningen, hvor jeg beklagende måtte takke nej til den tilbudte plads. Blev mødt af stor forundring, men det er der vel egentlig heller ikke noget at sige til, taget i betragtning, at jeg nærmest har ringet til dem dagligt i en periode. Og havde de bare ringet i sidste uge, ville der da heller ikke have været tvivl om, at jeg ville have takket ja. Men det gjorde de bare ikke. Og nu har vi jeg så bare fundet noget, der - måske - er bedre. Eller ligeså godt. Eller værre? Hvem ved. Men nu prøver vi, og det skal nok blive godt. Blev der sagt.

Jeg har allerede været forbi Nye, Private Institution med tilmedingsblanketterne, og nu ved jeg, at reptilerne er sådan nogle, der kommer på hhv. Giraf- og Drage-stuen, når de starter. I må selv gætte, hvem af mine børn, der bliver/er en drage ... *fniiiis*

Uh, det bliver spændende!

søndag den 25. november 2012

Det går fremad

- det der med at pakke ud og komme på plads i Det Nye Hus, hvor vi i øvrigt næsten har boet i fire uger. Vildt nok.

Før, der gik arbejdsweekend i den, var Øglen og jeg et smut i Candy Megastore for at tanke op til Disney Sjov. Stor oplevelse for Øglen, der knap nok troede sine egne øjne, da hun så så meget slik samlet på et sted. Og god oplevelse for mutti, da sød, ung ekspedient ganske umotiveret sagde "Du har en virkelig smuk datter". Nårh

Disney Sjov. Varanen har rosiner i sin pose. Selv om jeg er mere lempelig med en del ting i forhold til barn nr. 2, får han altså ikke slik. Endnu

I denne weekend har vi givet den en skalle, og ud over at have fyldt 11 affaldssække med visne blade (hej sisyfosarbejde!), slæbt en trilliard grene og fældet et træ, er der blevet samlet det meste af et Pax-skab, installeret ny vaskemaskine (efter den gamle døde i torsdags) og ny opvaskemaskine (gæt, hvem der har vasket op i hånden indtil nu - igen: hej sisyfosarbejde!), vasket os mig igennem et foruroligende stort bjerg af vasketøj, sat knager og hylde op på badeværelset og - det måske bedste af det hele - tømt de sidste mange flyttekasser. Af de tre kasser, der er tilbage, skal indholdet af to af dem til genbrug, og den sidste fungerer som værktøjskasse. Så nu tør jeg godt sige, at vi er færdige med at pakke ud.

Se lige det der bjerg af grene. Det er fjernet nu. Plus et bjerg mere, der var lige så stort. (Og så ikke et ord om, at grenene bare ligger et andet sted på grunden. De er væk fra græsmosplænen, mkay, og det er det, der tæller)


Hej nye vaskemaskine. Vi to skal nok blive rigtig fine venner

Det betyder imidlertid ikke, at vi er færdige i huset overhovedet. Tværtimod. Der er fx stadig et køkken, der skal laves, og en hævløds masse andre ting, der skal styr på (jeg nævner i flæng; nyt tag på garage, udgravning af stenbed (wtf?), deportering af virkelig mærkelig flis-belægning (og nej, der mangler ikke et e) i 'forhaven', ophængning af billeder og lamper, anskaffelse af ordentligt spisebord, hylder op på reptilernes værelse, og. så. videre.), men nu vælter vi i det mindste ikke rundt i flyttekasser imens.

Reptilerne er gået til hånde, Varanen har velsignet os med nogle lange middagslure (3 timer i dag, ja tak!), hvilket faldt sammen med, at Farmor kidnappede Øglen til noget Folk og røvere i Kardemommeby i nogle timer, og så var vi ellers effektive. Egentlig skulle enten HDD eller jeg have været med Øglen og hendes grandfætter inde og se forestillingen, og jeg havde rent faktisk glædet mig ret meget, men vi vurderede, at timerne var bedre brugt herhjemme på at få helt nogenlunde styr på rodet, så Farmor trådte til. Forinden havde Øglen haft besøg af bedstevennen fra børneren, så hun var træt her til aften, og begge reptiler var gået kolde kl. 19. Det er ikke hverdagskost, skulle jeg lige hilse og sige, men hvorfor ikke bare fortsætte i utraditionel stil, efter en morgen, hvor alle sov til kl. 07.50, hvor jeg vågnede som den første. Og blev nødt til at stå op, fordi Øglen jo havde en playdate. Sqda også typisk, at Varanen skal sove længe på den dag, hvor det var HDD, der havde morgentjansen. Hvor var sovehjertet i går, da der blev råbt "DEEET? DEEEEET? BRRRRR! DADADADADEEEET?" inde fra Varan-værelset kl. 06.30, spørger jeg bare?!

Fællestisning og ditto -håndvask på playdate

Efter sin monsterlur i dag forsvandt Varanen ind på sit værelse, og så var der ellers ikke en lyd. Det kalder jo på bekymring, så jeg listede hen for at se, hvad han lavede. Og så sad han bare dér, det fromme barn. Lige midt på gulvet og byggede med klodser. Nårh! #aldrigsketfør

Nå, men nu er vi trætte. Og har tilladt os en aften, hvor vi har lavet mere eller mindre ingenting. Siddet i sofaen (har stadig optur over rent faktisk at have en sofa. Den har været savnet i de måneder, vi boede i Tændstikæsken), set tv, spist Bastogne-kagerkiks og drukket kaffe. Læst magasiner, stenet på nettet og forsøgt at få et overblik over, hvem vi skal have ringet til i den næste uge (skorstensfejer. Storskraldstyper. Skodsborg Badehotel - noget med et gavekort. Til os. Ahhh. Og sikkert en hel masse flere). Men allerførst, så skal vi lige over i morgen formiddag. Hvor jeg skal ned og se den der integrerede institution, som reptilerne måske eventuelt kan få en plads i. Pr. januar. Kryyyyds!

lørdag den 24. november 2012

Oggggg - vi har en vinder!

Den der give away, jeg har haft her på bloggen, 'ing?! Den sluttede i dag, så vi skal jo have fundet en vinder. Der var 49, der godt kunne tænke sig at vinde en/et Wake Up Light fra Philips, og HDD mente, at den/det skulle gå til kommentar nr. 37. Så det gør den: Tillykke Katrine - du har vundet en lampe/et vækkeur!

Smid mig en mail med din postadresse, så skal jeg sørge for, at den kommer af sted til dig!

Til jer andre, der ikke vandt, er der jo kun tilbage at sige, at der ikke er mere end ... hm ... 4-5 måneder tilbage, før det begynder at være lyst, når man vågner om morgenen.

... Suk.


fredag den 23. november 2012

To pladser, tak

Nå. Vi har stadig ikke fået daginstitutionsplads til nogen af reptilerne i Den Nye By Nordpå. Og november går jo så småt på hæld, så chancen for at få plads til dem til januar i den institution, hvor de står som hhv. nr. 1 og 2 på ventelisten, bliver mindre og mindre. Så kan det naturligvis være, at de kan få en plads til februar, men jeg må nok sige, at udsigten til at skulle køre frem og tilbage til København endnu en måned ikke er specielt tillokkende.

Det er jo ikke for dét - det fungerer egentlig ok med pendlerlivet. Ungerne er i de institutioner, som de (og vi) kender og elsker, HDD arbejder et kvarters tid for lidt hver dag, og det gør jeg også. Dagen starter kl. 05.30 for de voksnes vedkommende og lidt senere for ungerne, og bilen skal startes kl. senest 06.50 for ikke at karambolere med alle de andre nordboere, der begiver sig ind mod byen hver morgen.

Når nu det ikke kan være anderledes med det der pendleri, så er sådan en udsigt her altså helt ok, når man kører ind mod byen ad Strandvejen. Selv om den klart ville være pænere, hvis lydakkompagnementet ikke bestod af skrig og skrål

Vi er hjemme omkring 16.15 hver dag, og det i sig selv er naturligvis privilegeret. Desværre er hjemturen (og udturen, for den sags skyld) meget ofte forbundet med skrig og skrål fra Varanen, der bare ikke er verdenshistoriens bedste bilpassager. Og det er sq synd, altså. For både Varanen, os og Øglen, som egentlig hygger sig meget godt og bare gerne vil sidde og dimse, synge og snakke lidt om sin dag.

Den slår næsten aldrig fejl - når Øglen er blevet afleveret passer det med, at Varanen har brokket sig i omkring 35 minutter. Og når vi når til Øster Farimagsgade, falder han i søvn. Det giver ham rundt regnet 15 minutters søvn, inden vi når til vuggeren. Kunne godt unde ham, at det var omvendt - 15 minutters brok og 35 minutters søvn

Derudover er der ikke plads til nogen slinger i valsen i forhold til programmet. Da Varanen fx blev ringet hjem fra vuggeren med dårlig mave (som han heldigvis efterlod sig i vuggeren) i fredags, var gode råd dyre. Skulle både HDD og jeg så tage hjem med begge børn? Skulle jeg tage alene hjem med Varanen? Skulle jeg tage Øglen med, eller skulle HDD tage hende med? Og når HDD oven i købet havde glemt at sætte Varanens klapvogn af i vuggestuen, fordi det var ham, der ekstraordinært skulle hente, hvordan skulle jeg i givet fald så komme hjem?! (2,5 km fra togstationen til Det Nye Hus med 12 kg Varan på armen virkede ikke tillokkende) Løsningen (som jeg ved, I virkelig er interesserede i at høre) blev, at HDD kom til Vesterport med klapvognen, hvor jeg så overtog den. Drønede til Nørreport, hentede Varanen og tog toget til Nordhavn. Hvor vi hentede en forvirret, men glad, Øgle før frokost, tog S-toget til Hellerup og hoppede på Kystbanen. Hvorefter jeg traskede hjem med to - nu utålmodige, forståeligt nok - reptiler og én klapvogn. 50 minutter, mulle - op ad bakke. Ladesiggørligt, men ikke nødvendigvis noget, man behøver at gentage alt for mange gange.

Så det jeg bare siger, er, at det ville være meget rart med en plads til dem. Til januar, s'il-vous-plaît. Er jo lissom godt klar over, at december-toget er kørt, og det er også ok (nogen ville blive fælt skuffede, hvis de ikke kom til at medvirke i noget krybbespil og noget Lucia-optog). Men så heller ikke senere, tak.

Jeg har haft fat på pladsanvisningen i Den Nye By op til flere gange, og selv om de er så søde så søde, så er de desværre ikke tryllekunstnere. Og jeg udleder da også af den rungende tavshed, min telefon udsender, at de ikke lige har fundet de vises sten, selv om de i onsdags lovede at "undersøge, hvad vi kan gøre og ringe tilbage".

På trods af, at Varanen skal vækkes fra sin bil-slummer, fejler humøret sjældent noget, når vi kommer til vuggestuen. Hvor det er the shizzle selv at fragte sig op til første sal 

Men så var det, at jeg holdt hjemmedag med reptilerne i går. Fordi der igen var slinger i logistikvalsen (vinterfutter på bilen = senere afgang = for sen aflevering af reptiler + for kort arbejdsdag til HDD). Vi gik ned i den lokale "handlebutik" (som i parantes bemærket være den dyreste SuperBest i landet - eller også er deres varer bare lavet af guld og platin. Synes i hvert fald ikke, de har grund til at skilte alt for meget med deres "3 løse appelsiner til 25 kroner". Og forstår måske godt, at det var lidt svært at finde prisskiltet på den (fine, bevares) plante, der viste sig at koste 1.200 kr ...), og efter at have købt Hello Kitty-plaster og lidt andre løsdele, der kostede under en milliard, satte vi kursen hjemad. Og - nu er pointen tæt på! - var nær ved at kollidere med bekendt, som også var ude at trille med barnevogn. "Heeeej". "Nej heeeeej!" "Tillykke med den lille/huset". "Hvordan går det?" Og så det vigtige i denne sammenhæng: "Hvor er det, E går i institution?" Snakkesnakke institution, som viste sig at være en privat - integreret - en af slagsen, der oven i købet har et rigtig godt ry. "Dén skal I da have reptilerne i - ring lige til lederen og hils fra E's mor. Så kan det jo være, at I kan finde ud af noget".

Som påbudt, så gjort, og der var ikke gået mange sekunder fra vi vinkede farvel til bekendten, til jeg hev telefonen op ad lommen og ringede til Den Private Institution. Hvor jeg fik fat i lederen, hilste fra E's mor og med det samme fik at vide, at "Jo, ved du hvad - vi har faktisk to ledige pladser til januar. Godt nok er de begge to i vuggestuedelen, men vi kan nok sagtens finde ud af det, så det bliver én vuggestueplads og én børnehaveplads. Kunne du være interesseret i det?" Om?! Så nu skal jeg ned og tale med dem på mandag og se, om det er et sted, jeg kunne forestille mig, reptilerne kunne blive glade for at gå. Krydser fingre big time. Og det må I også gerne gøre.

Hvis og såfremt og alt det der, så må vi tage Øglens reaktion, som den kommer. Hun har nemlig sat sig i hovedet, at hun skal gå i den institution, hun er opskrevet i. Hvilket muuuuligvis kan have noget at gøre med, at vi har fortalt hende, at det er hendes Nye Børnehave, når vi er gået forbi. Virkelig idiotisk pædagogisk af os. Så der bliver nok lige noget med noget positivt spin, der skal brygges lidt på. Men nu må vi se. Tør ikke glæde mig for tidligt. Håber bare ...

torsdag den 22. november 2012

Det blå badeværelse

Flere har efterhånden efterspurgt mere info om vores meget blå badeværelse end blot en bisætning i ny og næ.

Så hermed et badeværelsesindlæg. Inden det stopper med at være helt så blåt, som det er i dag - det blå toilet er nemlig ved at opgive ævred.



Badeværelset i Det Nye Hus er det oprindelige fra 1964. Dengang besluttede man sig af uransagelige årsager for at installere blå sanitet; vask, toilet og badekar - alt er blåt - og derudover krydre med blå klinker. Godt nok meget mørkeblå, men ikke desto mindre blå. Gulvet har man dog været så venlig at holde i flødefarvede mosaikfliser, så der er lidt til at bløde al blåheden op.



Før vi overtog huset, havde vi besluttet os for at fjerne både vask og toilet og erstatte det med noget nyere (og hvidere). Jeg faldt imidlertid pladask for alt det blå, da vi flyttede ind, og det lykkedes mig rent faktisk at overbevise HDD om, at vi skulle beholde saniteten, sålænge vi kunne fyre sådan et vandbesparelsesaggregat på toilettet. Som sagt så gjort, og alt var godt. I en uge. Hvorefter toilettet begyndte at lække.

Nu er hverken HDD eller jeg særligt Vvs-kyndige, så vi kunne ikke vurdere, om vandet kom fra afløbet eller cisternen, men eftersom Varanen ynder at opholde sig på badeværelset (og stadig kun kravler), syntes vi ikke, at vi ville lade tvivlen komme ham til skade, så der blev ringet efter en vvs'er. Der kastede ét blik på toilettet og sagde tørt "ja. Det er blåt". Og derefter lod os vide, at det var cisternen, der lækkede (altid noget, at det ikke var afløbsvand, når nu det skulle være), og at han godt kunne prøve at reparere det, men at det formentlig ville få kummen til at revne. Såeh...

Vi afventer nu vvs'ers tilbud på at skifte toilettet (og fyret, bare lige for at trumfe den), og indtil da lever vi med det lækkende, blå toilet. Men det er på lånt tid - efter 48 år kunne den blå stakkel ikke mere.

Nu arbejder jeg så på at få lov til at beholde den blå vask. Vi kan jo alligevel ikke skifte badekarret, så jeg går efter så meget blå sanitet som muligt. HDD er ikke helt enig, men det kan være, at det får ham på andre tanker, at vaskemaskinen (som dog var yngre end toilettet) døde i dag, så der skal punges ud til en ny. Der er tilsyneladende intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget ...


- Postet fra mini-Padden

mandag den 19. november 2012

Hej mandag

Ok. Det kan godt være, at Varanen vågnede midt i nat og græd og græd og skulle have Panodil og en flaske, før han kunne sove videre. Det kan også godt være, at vi (måske derfor) kom alt for sent op og havnede i hade-myldretids-kø ind til Kbh. Og at det i øvrigt er psykokoldt, og at jeg har glemt både hue og handsker i ud ad døren-stressen.

Men til gengæld fik jeg en halv time i nat, hvor Varanen sov trygt med hovedet på mit bryst, mens jeg sad i gyngestolen (sådan noget putte-noget gider han ellers aldrig!), vi havde en hyggelig og tilnærmelsesvis sjov morgen, hvor vi på magisk vis formåede at holde sove over sig-stressen i en så tilpas let tone, at reptilerne (læs: Øglen) ikke gjorde sig ud til bens, og bilturen foregik i nogenlunde ro og orden med en stenet Varan og en Øgle, der skrålede "Du skal klappe, hvis du er i godt humør - CLAP YOUR HANDS" hele vejen og var voldsomt begejstret for, at himlen var "helt lyserød og hudfarvet". Det stakkels barn er jo vant til, at det er buldermørkt, når vi kører.

Og det kan godt være, at det er koldt her til morgen, men det bliver da nærmest ikke smukkere med høj sol, og når man så oven i købet har forkælet sig selv med en kaffe fra Kaféknallerten og er på vej i toget mod højgravid veninde, man ikke har set i 100 år og gerne vil nå at klappe på maven, inden hun bliver til to, ja så er det slet ikke så tosset endda.



Slet ikke, når man også tænker på, at man undgår ulvetime-cirkus i dag, fordi man har en aftale med nogle andre veninder, man i øvrigt også ser alt for sjældent.



Så det kan godt være, at vi er nogen, der har sovet alt for lidt i nat, men vi er også nogen, der går en smuk dag i møde. På alle måder! Rigtig god dag til jer også.

- Postet fra mini-Padden

lørdag den 17. november 2012

Hellååuw world!

Så er vi sådan nogle, der har fået internet ude i den der forstad. Halleluja, siger jeg bare - nu behøver vi nemlig ikke længere at stå på et ben i den ene side af huset for at få et hæderligt 3G-signal, men kan derimod surfe rundt på wifi ligeså tosset vi vil. Vi kan også lige pludselig se Netflix og DR NU og alt det der, og det er egentlig ret rart - særligt taget i betragtning, at den antennemand, der var hos os forleden, kunne berette, at den antenne, vi har, er totalt kaput (læs; 1000 år gammel), og at det vil koste os en halv arm at få en ny antenne og et fornuftigt signal. Såeh - net-tv it is.

Nåmn, i forbindelse med, at vi har fået bredbånd, har vi så også fået fastnet. Fordi det skal man åbenbart have for at få ADSL (hvad ved jeg - har altid haft kabel-tv og ditto bredbånd). Så nu er vi fastnetkunder OG har et abonnement, der hedder noget så fint som Home Duo. Mere mormor bliver det vel nærmest ikke, så nu har vi taget skridtet fuldt ud og købt os en fin, sennepsfarvet telefon i den lokale genner. Formedelst 25 kroner. Og jeg måtte love at komme med den, hvis den ikke virkede, for så ville jeg få pengene igen. Tak, Røde Kors, men for 25 kr ville jeg føle mig som jordens mindste menneske, hvis jeg gik tilbage og klagede. Det blev da heller ikke aktuelt, for telefonen virkede fint, kunne jeg konstatere, da jeg på det nærmeste havde spulet den med sprit for at få årtiers ørevoks samt hånd- og hårfedt af den. Yuk.

Telefonbordet (inkl. ledningsrod). Glæder mig allerede til at sidde og sno min finger ind i telefonledningen og doodle i den dertil indrettede notesbog. I teorien, i hvert fald... 

Nå, men med både bredbånd og fastnettelefon og det hele burde jeg jo i dén grad være connected. Og det er jeg da også i de ca. 10 sekunder om dagen, der er tid til det. Men jeg må nok bare konstatere, at en arbejdspukkel, trætte ulvetime-reptiler, 20 uudpakkede flyttekasser, hvis indholds skæbne ingen endnu kender, kaffegæster, en tretimers tur i IKEA i dag (virkelig dumt på en lørdag!) og nu 45 kasser (I kid you not) spredt rundt i huset, som forhåbentlig engang bliver til et klædeskab, ikke er befordrende for blogskrivningen.

Reptilerne i IKEA. Før de begyndte at kede sig

Træt Varan på McD. Hvor han livede noget op, selv om det ikke kan ses ud fra hans relativt uimponerede ansigtsudtryk. Han var i hvert fald pænt glad for Svampebob-skrammeletlegetøjet i hans Happy Meal. Og knap så begejstret for burgeren, som mutti her så spiste. Sammen med ret mange af pomserne. Hov.

Men jeg kommer snart igen. Skal bare lige have fjernet al pap - det være sig i form af flyttekasser eller IKEA-crap - fra mit åsyn først. Og indtil da kan I leve i tryg forvisning om, at vi har det godt, at reptilerne trives (selv om Øglen tidligere i dag mente, at hun noget hellere ville have en gård end en have), at VI trives, og at jeg i dag har hængt det første - hjemmelavede, selvfølgelig, man er vel ikke krea-wannabe for ingenting - julepynt op. På et par grene, jeg helt selv har spraymalet. Ude i haven. Jeg forudser mange spraymalingsaktiviteter derude for fremtiden. Og i morgen skal jeg grave nogle VIRkelig døde planter op af forhaven, samle et skab (eller nok primært holde reptilerne væk fra skabssamlingsseancen - så kan HDD nøjes med en nedsmeltning), have gæster og vaske noget tøj. Men SÅ skal der tures rundt i Blogland. Med mindre jeg falder i søvn...

HDD og Varanen besigtiger haven, mens jeg forsøger at arbejde

Vi har fået hængt et billede på væggen! Det er stort. Ikke mindst fordi de betyder, at spisekrogen næsten er færdig. Mangler bare lige det nye brugte bord, vi har fået lov at få af svigermutti. Bemærk i øvrigt stolene. Dem kom der seks af i sidste weekend. Mmmmmy precious...


- Postet fra mini-Padden

tirsdag den 13. november 2012

Julemarked på Steiner-skolen i København

Der var engang, hvor jeg troede, at reptilerne skulle være sådan nogle naturfarvede øko-erna Steiner-børn. Det kom sig primært af, at Øglens vuggestue var sådan lidt Steiner-agtig, og jeg syntes, at der var en helt fantastisk stemning derovre. Jeg kunne også godt lide de værdier, vuggestuen havde (har - det er den samme vugger, som Varanen går i i dag), og generelt kunne jeg bare godt se mig selv som sådan en, hvis hjem ikke blev domineret af grimt plasticlegetøj, tv i lange baner og mad med et sukkerindhold på 10.000 %. I teorien, i hvert fald. Men det var naturligvis før, jeg opdagede, hvor glad et barn kan blive for netop grimt plasticlegetøj, der kan sige lyde. Og solgte min - og reptilernes - sjæl til Fischer Price.

Mit hjerte banker dog stadig for Steiner-tankegangen (også selv om et meget simpelt baggrundstjek på mit afkom vil ekskludere dem for evigt på 'rigtige' Steiner-institutioner - mængden af konsumeret tv og dårlig mad gør vist, at de er fortabte for evigt). Men altså. Min ældste niece går ude på Steiner-skolen på Amager. Og elsker det.

Og nu skal de snart holde julemarked. Som lyder så hyggeligt, at jeg ville ønske, at JEG gik ude på Steiner-skolen. Heldigvis må jeg gerne komme med til julemarkedet alligevel (tror jeg da - så vidt vides, laves der ikke plastic- og sukker-kontrol ved døren), og det må I også. Oven i købet uden, at det skal koste en krone. Det er 24. november, det hele løber af stabelen, så I kan godt sætte kryds i kalenderen fra 10-16 den dag.


Nogle af bloglands/speltsegmentets - eller måske faktisk hele Danmarks - helte som Umahro Cadogan, Din Baghave, Søren Ejlertsen, m.fl. er derude for at kokkerere og lege med biodynamiske råvarer, og der er mulighed for at gøre lidt af et kup ved en tavs auktion (aner ikke, hvad det er, men det lyder... stille...), hvor der bl.a. er illustrationer af Anders Morgenthaler, fotografier af Søren Solkær Starbird, gavekort til wellness-lækkerhed og meget andet under hammeren. Og så er der en fiskedam, hvor Steiner-børnenes mødre selv har kreeret fangsten. I øvrigt endnu en grund til, at det aldrig ville gå med mig reptilerne og Steiner. Og hvis de af vanvare skulle lukke mig reptilerne ind, ville jeg de øjeblikkeligt blive bortvist, når kvaliteten (eller mangel på samme) af mine hjemmelavede bidrag kom for en dag.

Nå, men uanset, så bliver det fedt. Ses vi derude?! Det tror jeg nok, vi gør!

mandag den 12. november 2012

Grrrr

Øglen: Moarrrr... Mårmor er gammel, er hun ikke?
Mig: Jo, lidt gammel. Men det er jo fordi, hun er mor til mig, og jeg er ret gammel.
Øglen: Neirj! Du er ikke gammel!
Mig: Nåårh, søde Øgl...
Øglen: ... Du er bare grim!

Dét er takken for at have brugt hele (og jeg mener h e l e) søndag aften på at putte genstridige krapyler. Godt nok mest Varanen (som så viste sig at være sulten. Dåååårlig mor!), men alligevel.



Og selv om Øglen i går ganske umotiveret gav mig et kys og et kram og mente, jeg var den sødeste og pæneste dame i hele verden (intet mindre!), er jeg stadig pigefornærmet.

... Og nu vil jeg gå ud i bryggerset og se, præcis hvilken leg de to reptiler har gang i. Øglen råber et eller andet med, at Varanen er en dårlig antenne. Og det kan der jo være noget om. Måske jeg bare skal overlade al ansvaret for dem til Mårmor og Mårfar i aften. Nogen fryns (ud over den almindelige opvartning og oceaner af mad) må der være ved at være på miniferie med reptilerne på vestsjælland...


- Postet fra mini-Padden

lørdag den 10. november 2012

Attack!

Ok. Der er noget, jeg må tilstå. Jeg har været i haven i dag. Eller - i indkørslen, men der er også noget beplantning. Primært af den slags, der skal væk. I to timer hev og sled jeg i genstridigt rodnet fra tre kummerlige buske, kun bevæbnet med grensaks og planteskovl. Arsenalet af haveredskaber er ikke lige heeeelt på plads endnu.




Nå. Men jeg var jo fuldstændig opslugt af min lille kamp mod buskene. Konstaterede fra tid til anden, at Øglen kom drønende og tilbød at vaske planteskovlen i et af de utallige fuglebade (?!), der er på matriklen, og der blev da også tid til snak, hygge og graven efter regnorm, men pointen er, at jeg var totalt tabt for omverdenen. Varanen sov, og HDD og Farmor gik amokka med grensaksene på vores hasselhegn (og fik på den måde frigivet ret meget have), og Øglen tullede rundt og hyggede sig både ude og inde.




Tidligere på dagen havde Øglen, Varanen og jeg været hos den lokale isenkræmmer for at købe en skovl, og her til aften har jeg - i ramme alvor - googlet ting som "plante roser november" og "købe planter online".
... Seriøst! Vi har kun boet her i to uger, og der er gået totalt forstad i den for mig allerede. Jeg troede, at forstadslivet var noget, der lige så stille kom snigende, men det her, det ligner sq et regulært bagholdsangreb.

Nåja. Jeg har også googlet efter måder at spare på vandet i en antikvitet af et (blåt) toilet. Og fundet det. Og har nu temmelig meget optur over, at jeg får lov at beholde den blå sanitet på badeværelset.

...

Bekymrende!

- Postet fra mini-Padden

torsdag den 8. november 2012

Borte - tit tit!

Ja, titlen på indlægget kunne godt referere til Varanens yndlingsleg (på sjette måned and counting), men det er nu egentlig bare ment som et "ja hej, jeg er her stadig, er I også?"-indlæg

Det er bare fordi, der ikke lige er noget internet ude i det der Nye Hus, og eftersom det tilsyneladende er placeret i en dækningsmæssig Bermudatrekant, så kan man ikke engang opsnappe et hæderligt 3G-signal. Det, og så det faktum, at jeg er hjernedød træt hver aften pga. alt for lange dage, gør, at det står temmelig sløjt til med bloggeriet i øjeblikket. Og med at følge med hos jer allesammen. Beklager, hvis jeg har misset vigtige begivenheder - skal nok komme stærkt igen.

Ovenlys på baderen. Hej himmel

Men vi har det godt. På trods af hverken internet- eller tv-forbindelse (gæt, hvem der skulle lave total feberredning med gufskåle og Madagræscar for tyvetusindende gang i fredags, da nogen havde regnet med, at hun skulle se Disney Sjov). Og på trods af, at det har regnet mere eller mindre non-stop, siden vi fik husnøglerne for en uge siden. (Damn, den uge er fløjet af sted! Håber ikke, der er en regel om, hvor meget man skal nå at være kommet på plads efter en uge, for så er vi på den). Lige bortset fra de par timer, hele reptilfamilien var i haven i søndags. For at rive blade sammen og gøre det af med usandsynlig træt klatrehortensia (siger Farmor, at det er. Jeg ved ingenting om haver). Øglen synes, vores - temmelig kuperede - have er en fest, og hun var godt beskæftiget med at løbe op og ned ad bakken og råbe "wheeee!" og hjælpe mig med at fylde et hul (flagstang?) med småsten. Varanen var noget mindre kry og sad bare musestille i sin alt for store flyverdragt og så betuttet ud. Undtagen, når han forsøgte at kravle på det fæle fæle græs og så brød ud i krampegråd. Ah well - han skal nok få det lært, det der med at være udenfor. Håber vi.

Reptilgartnerne in action

Der gik lidt timbeeeer!-maniac i HDD, som ud over klatrehortensiaen fik nedlagt noget buskads, en lavthængende, meget stikkende, grangren og en parabol, og jeg rev blade sammen. I timevis. Hvis ikke det var fordi, det ville være virkelig virkelig dumt, er jeg ret sikker på, at jeg ville kunne have fyldt stuen op med alle de blade, den have har kastet af sig. Og sådan bliver det hvert efterår, formoder jeg? Men utroligt nok, så storhyggede jeg mig med det. (Det er det, jeg siger - der går provins i den så utrolig hurtigt. I næste indlæg har jeg sikkert købt både flagstang og mejsebolde).

Som nævnt står det lidt sløjt til med at komme på plads, men med en hverdag, hvor vi alle står alt for tidligt op for at transportere os ind til hhv. institutioner og arbejde i Kbh (kom nuuuuu, Pladsanvisning i Pørsenholm, som Øglen kalder Nye By!), er det ikke just udpakningen, der kalder højest, når vi endelig kommer hjem igen. Sådan cirka, når det er ved at blive mørkt igen, så jeg glæder mig egentlig lidt til at se det der hus i dagslys igen.

Det kan godt være, at vi ikke er hjemme i dagslys, men så er det jo heldigt, at det nye sorte (eller; i virkeligheden er de ikke nye. Det er bare mig, der er langsom) - Kählers lyshuse - kan hygge lidt om os og huset, der i den grad mangler lamper

I går mødte vi vores ene nabo, og sørme om det ikke viser sig, at vi har fælles bekendte (og i øvrigt deltaget i fælles bekendtens polterabend begge to) og stort set jævnaldrende børn, så gæt, hvem jeg har udset mig der skal være reptilernes nye bedste venner...

Reptilerne virker som om, de er faldet godt til i huset. Vi nyder alle, at her er så meget mere plads end i Tændstikæsken (selv om huset i virkeligheden ikke er større end vores gamle lejlighed på fjerde sal), og efter Øglen lige har fået på det rene (jeg tror, hun forstår det nu efter at have forhørt sig omkring 1300 gange), at der ikke bor nogen oven på os, og der heller ikke bor nogen nedenunder, har de virkelig taget konceptet etplans-hus til sig. De farer rundt som trolde i æsker, og vi nyder ikke at behøve at tysse på dem af hensyn til andre end os selv og hinanden.

I øvrigt er det for alvor begyndt at gå op for mig, hvor stor glæde de to allerede har af hinanden. Varanen forguder Øglen, og som regel er hun rigtig god til at lege med ham. Og hun elsker at få ham til at grine, så tårerne nærmest triller (det skal siges, at det er ret nemt. Pruttelyde er sikker hver gang). Men stemningen kan slå om som et lyn fra en klar himmel, og så skal man lige holde et ekstra øje. Der kan nemlig godt blive nappet lidt ekstra hårdt, skubbet lidt med en fod eller to, eller råbt temmelig højt, og så er der brug for en mor-mægler. Som efterhånden ganske ofte må give Øglen ret i, at "nej, Varanen må ikke tage alt dit legetøj", "jeg kan godt forstå, du synes, det larmer" (når Varanen i ren og skær begejstring over sin egen stemmepragt har øvet falset i flere minutter - på badeværelset) og "jeg ville også blive gal, hvis Varanen prøvede at skubbe mig ned fra en skammel, fordi han selv vil op på den". Og så videre. De er nogle små banditter, men hvor er det fantastisk at se dem sammen. Ikke mindst da Øglen for nylig var med i vuggeren for at hente Varanen, og hun gik i forvejen hen til vinkevinduet. Da jeg kom hen til døren, stod begge reptiler klinet op ad vinkevinduet fra hver sin side, mens Varanen råbe-pludrede helt.vildt.højt fra sin side. *smelte smelte*

Provinschokolade. Guldbarre med Dronningemandler. Hva'ba'?! 
Og jaja, jeg skal tabe mig, men der er en regel om, at man gerne må spise chokolade, når man lige er flyttet. Og ikke er kommet på plads endnu. Måske fordi man æder chokolade i stedet for at pakke flyttekasser ud...

Nå, men nu er det her tit tit-indlæg vist i øvrigt også ved at være langt nok. Jeg kunne bare ikke rigtig stoppe igen. Savner at blogge, og når jeg for en gangs skyld lige har lidt tid tilovers, skal det også udnyttes. Selv om guderne må vide, at jeg godt kunne bruge en lur i stedet. Det virker også bare lidt fjollet at sidde midt på Hovedbiblo og sove, ikke? Så det blev blogging i stedet. Men nå - back to works. Hep lige på en hurtig bredbåndsmand til os, så vi snart er connected ude i den der provins, ikke!? (Og nu I er i gang med at heppe, så hep lige på en antennemand også. Er nemlig ikke helt sikker på, at Øglen accepterer endnu en Disney Sjov-løs fredag)

lørdag den 3. november 2012

Hej Nye By

Så er vi landet. I vores (#gisp) hus i Den Nye By Nordpå. Fik nøglerne torsdag formiddag, og så var huset ellers vores med alt, hvad det indeholdt - ekskl. ét stk sælger, der var ved at lægge sidste hånd på det ekstra værelse, der skulle bygges, og inkl. en allerhævløds masse støv. Über alles! Så da sælger var smuttet, og vi havde klaret forskellige ærinder (herunder at hente alle de ting, vi havde i Tændstikæsken, og opbevarede i to IKEA-trailere), kunne rengøringen påbegyndes. Synes, jeg har været rimelig grundig, men sådan noget murstøv er noget djævelskab, som jo bare sætter sig overALT. Så sokker, bukseben og Varan bliver ret hurtigt ret beskidte - til trods for både rengøring og, at vi nu er ved at runde vores tredje dag i huset af.



I morgen kommer det store flyttelæs. 70 flyttekasser med l*rt og så nogle møbler. Så bliver der først rigtig travlt med at komme på plads og få huset til at virke beboeligt og som 'hjem'.

Reptilerne har taget imod huset med åbne arme, og fra første færd har de drønet rundt og leget og hygget. (Men ok - i forhold til de 55 m2 vi havde før, er 119 m2 jo også den rene balsal) Øglen "savner sin nye børnehave" (hvor hun desværre ikke kan få plads før tidligst 1/1-2013) og taler slet ikke om Østerbro eller vennerne. Endnu.



Varanen siger ikke så meget (ud over "mo-aaaarrh!", som han galede i morges omkring 06.30), men at dømme efter antallet af lure og længden på dem, er livet uden for byen mere end godkendt. (Eller også keder han sig bare så gudsjammerligt, at han helst vil sove konstance).

Vi nyder det også. I fulde drag, og på trods af, at det føles lidt som noget, vi leger, så føles det også allerede som hjem.



Nu er der en trilliard ting at ordne (og blade at rive sammen i haven). Og en hverdag med to børn, der skal i insti inde i Kbh, der skal hænge sammen. Men det finder vi nok ud af. Nu er vi her, og det er skønt. Og det er det vigtigste...

PS: har ikke købt sandaler uden hælkappe. Endnu. Eller en kaffemaskine (kolbekaffe, you know). Ej heller en kummefryser. Men nu HAR vi også kun været her i tre dage...


- Postet fra mini-Padden

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...