onsdag den 30. januar 2013

Det skal jo ikke være brok det hele

... så selv om vores el stadig er ulovlig, og vi stadig skal have nogen til at kigge på taget, så er der da også lyspunkter.

Fx købte jeg en iPad Mini i går. Som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal bruge til endnu, men den er knageme sød. En lillebitte iPad - eller en kæmpestor iPhone. Nååååhr! Og det bedste af det hele - den er min. Mine ALONE, I tell you! Jeg har forment reptilerne adgang til den (som om, Varanen fatter noget som helst af dét - han vil tage en bid af den ved enhver given lejlighed), og jeg har absolut ingen planer om at installere Matemaslik, Rasmus Klump, noget som helst fra Toca Boca eller generelt bare spil af nogen art, der ikke er til mig. Så jeg forudser en iPad, der har installeret WordFeud og nicht's weiter.

My precious. Og jaja - jeg ved godt, at der er mange billedgengangere fra Instagram. Rundstykke. Men det ER jo ikke alle, der er på IG, vel? Jeg ved fx, at min mor ikke er. (Og hun er jo overdrevet interesseret i at se et billede af min nye iPad. Eller ...(!) )

Jeg købte også en læbepomade i går. En lyserød Labello-sag, der formentlig er proppet med parabener, parfume, asbest og sars (den lugter i hvert fald ret syntetisk). Til Øglen. 20 kr., mand, og så var hun bare én stor omvandrende taknemmelighedspakke hele dagen. "Er den til MIG, mor? Mange mange mange tak! Sådan en har jeg LIGE ønsket mig! Hvor ER den flot! Må jeg godt sove med den? Må jeg vise den til T ovre i børnehaven? Vil du prøve den, mor? Nejjjjj, hvor ER den flot!" (x uendeligt) Can't buy me love og alt det der, men nogle gange lykkes det nu meget godt alligevel... (og nej - jeg tror ikke, begejstringen havde været helt lige så stor, hvis jeg var kommet hjem med en læbepomade lavet af hør og spelt i en eller anden ubestemmelig brun farve).

Derudover er der optræk til spændende ting og sager i den der lille kommunikationsbiks, jeg har. Det var som om, at der for alvor kom skred i tingene, da jeg besluttede mig for at droppe dagpenge-sikkerhedsnettet og satse 100 % på det selvstændige. Ganske sikkert tilfældigt, men ikke desto mindre dejligt! Lige så stille begynder jeg at tro på, at det måske godt kan løbe rundt. Jeg bliver aldrig millionær, men til gengæld bliver (og er) jeg fleksibel. Og det er uvurderligt lige nu, hvor ungerne er små. At kunne aflevere halv ni-ni og hente igen klokken 15 - så kan jeg næsten ikke ønske mig det bedre. Særligt ikke, når jeg forhåbentlig kommer til at lave noget, jeg synes, er rigtig sjovt, mens de er af sted. Så kryds lige fingre, ikke?! (Og giv mig et los i r*ven, så jeg kan komme ud over rampen med den præstationsangstfremkaldende opgave, jeg burde sidde og lave lige nu!)

Et billede, der ikke har noget med noget som helst at gøre. Og så alligevel. Stilleben fra trashet køkken med vægge, der står og venter på først en elektriker, så en mørtel-mutti. 

Er der i øvrigt ikke også noget forår i luften? Eller i det mindste bare så tilpas mange plusgrader, at fingrene ikke rasler af, hvis man formaster sig til at tage vanterne af i et nanosekund? Så pyt med, at det øsregner.

I bund og grund går det jo så faktisk meget godt. Bortset lige fra huset. Men det bliver vel godt engang ... (Kan I høre, at jeg har taget Ja-hatten på?)

13 kommentarer:

  1. Det gælder om at have øje for de små glæder i hverdagen, som nu Øglens glæde over læbepomaden. Det er skønt sådan noget. Jeg havde en lignende oplevelse med Sander i går - jeg havde købt en lille bil til ham, og han blev simpelt hen så glad - jamen så skinner solen jo på en gråvejrsdag :-)

    Randi

    SvarSlet
  2. Nu vidste jeg jo godt, at du ville købe en iPad mini, så jeg har glædet mig helt vildt til at se den :-)! Tillykke med den og med, at den er all your´s! Øglen og Labello. Nååårh :-)!
    Spændende med nye opgaver i dit lille firma, og forår it is, snart.
    Jeg har på fornemmelsen, at hele familien bruger Ja-hatte!

    SvarSlet
  3. Bliver helt glad i låget over dit indlæg:) Glasset er halvt fuldt, juhuu, og det er som om, at det der forår med fuglekvidder er her lige om lidt! Dejligt at høre, at du satser alt på iværksætteriet nu. Hvis du har nogle gode fif, må du endelig gerne dele ud:) Jeg bevæger mig også mere og mere i den retning nu, og det føles faktisk rart at genvinde lidt kontrol med sin situation, ikk';)

    SvarSlet
  4. Jeg bliver helt glad i maven af at læse dit indlæg, og selvom regnen står ned, smitter forårsfornemmelserne af.

    God arbejdslyst og tilllykke med minipad og labello!

    SvarSlet
  5. Væk med frost, kulde og nej-hatte. Havde selv samme tanke i Netto (!) i går hvor en kvinde kastede sig over forsvarsløs ansat. Hvis man er så utilfreds så kan man jo handle et andet sted, Vesterbro har mere end en enkelt dagligvarebutik... Nå men FEDT du har fået en iPad mini. Det er dig vel ondt :) Er sikker på det bliver starten på noget godt. Du kan forresten også finde mig på ig hvis du skal overspringshandle lidt :)

    SvarSlet
  6. Hey, er der noget med et officielt sted, man kan henvise til, hvis man kender nogen, man føler skal bruge dig til et projekt? Og hvad er det egentlig, du laver?

    SvarSlet
    Svar
    1. Yesyes, har totalt officiella hjemmeside und alles. Som jeg kan sende til dig i en mail eller nåwet. Eller du kan google mit rigtige navn (hvis du har det); Så skulle siden også gerne komme frem. KUNNE selvfølgelig også bare skrive det her, eftersom den sidste rest anonymitet vel nærmest har forladt skuden, men er vist endnu ikke klar til at koble blog og arbejdsliv sådan helt eksplicit :-)

      Slet
    2. Got it. Der må gerne være en flig af et slør mellem de to verdener. Jeg googler - og hvis jeg failer, så beder jeg lige om en mail :)

      Slet
  7. Dejligt med dejligt på, til det hele. Og der er så meget forår i luften. Regn, ikke regn.

    Og nu spørger jeg dig, jeg tror nemlig ikke helt jeg har forstået det. Men hvad er egentlig pointen med en iPad mini? Enlighten me, please.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aner ikke, hvad man skal bruge en iPad Mini til. Men jeg glæder mig til at finde ud af det. Og den er FIN! :-) Tror bare, det er til dem (mig), der synes, at en iPad er lidt for tung at sidde med. Og så er Minien bedre egnet til dametasken :-)

      Slet
  8. Hvor fedt med det der arbejde der. Tilløk mæ'et. Jeg tror på det - der står også JA på min hat!
    Knus

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...