søndag den 20. januar 2013

Om sprogbrug

Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så snakker Øglen meget. Ret meget. Sindssygt meget, faktisk. Og derfor er den sproglige udvikling da også helt vild og cwazy. Både ordene og reflektionsniveauet forfines dagligt, og jeg får helt hjertebanken ved tanken om, hvor stor min lille pige er blevet, samtidig med at det er voldsomt fascinerende at følge med i hendes vokseværk.

Jeg er selv ret glad for ord (og den korrekte brug af dem), og deraf burde jeg nok være den første til at rette Øglen, når hun har forvildet sig ud i noget sprogligt, der umiddelbart ikke virker til at være en døgnflue. Alligevel nænner jeg ikke at rette hende, når hun konsekvent siger og/eller leger, at bilen skal have "appelsin" på.

Ligesom jeg heller ikke har nogle intentioner om at rette hendes "laviser og laklamer" (aviser og reklamer) og "lasandwich" (lasagne). Hun kan tids nok blive stor. Og jeg rettede hende jo, dengang hun altid sagde "neger" i stedet for 'mere', så noget har jeg da gjort. Trods alt. Og måske - men kun måske - fortæller jeg hende en dag, at "molodé" ikke er den korrekte betegnelse for 'dvd'. Eller at "kåpkiks" hedder cupcakes ude i virkeligheden.

Store, gøglede Øgle

------

Til jer, der sidder neglebidende og tænker over, hvordan den playdate, Øglen skulle på i går, forløb, kan jeg i øvrigt berette, at det gik aldeles fantastisk. Det begyndte allerede ude i opgangen, da vi var blevet trykket ind ad gadedøren. Pludselig gjaldede der et *ØGLEEEE!" oppe fra tredje sal, og Øglen svarede med et "N!" og en manisk skraldlatter, og så gejlede de ellers hinanden op med råb og hvin hele vejen op. De blev ikke uvenner-uvenner, som Øglen ellers havde forudsagt, men der var da lige et par situationer, hvor vi måtte mægle lidt. Fx da N gerne ville have, at Øglen skulle gå, fordi han ville spille Wii. Og da Øglen annekterede alle (15) farveblyanter og nægtede at dele. Men det var relativt nemt at distrahere dem, så alt i alt tør jeg godt erklære legeaftalen for en succes. Så meget, at Øglen faktisk ikke gad med hjem. Og egentlig bare gerne ville blive og sove. Men dén model venter vi vist lige med, til hun er lidt ældre. Og tør at falde i søvn på sit eget værelse, uden jeg er der, fx. Jeg hyggede mig også rigtig godt med N's mor og nød desuden lige at være et smut i storbyen og konstatere ved selvsyn, at der er steder, hvor folk går på gaden uden at være iført pels og gråt, kort hår.

1 kommentar:

  1. Åååh, hvor den slags sprogbrug hos småbørn dog er fabelagtigt! Kan godt forstå, at du lader hende tale sit helt eget sprog, så længe hun vil, for det kan tids nok blive rettet til. Og kedeliggjort - for det er jo dét, der er tale om. Kors, hvor vi voksne er kedelige og farveløse at høre på. Og at indføre, hvad der kunne ligne nuttede og barnlige, selvopfundne ord som fx "nederen", "alligevelle" og "bedler" ("billeder", hvis nogen skulle have undveget dette perlende eksempel på sprogligt forfald) i sit daglige sprog som voksen kan ingenlunde sammenlignes. Det er kun pinligt og tåkrummende.

    I øvrigt ... måske er Øglen et sandt orakel? Måske er der fantastiske forudsigelser i hendes alternative sprogbrug? Måske kan vi tanke appelsinsaft på bilerne og køre økovenligt rundt ..?! :D

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...