mandag den 4. februar 2013

Mandag

Det kan godt være, at Familieslæden stadig er til reparation, at det pisøsregner (#pardonmyfrench), og at de der vinduestyper, der skulle komme med et tilbud på at udskifte totalt vinde og skæve vinduer på østsiden af hytten, er vendt tilbage med et virkelig dårligt tilbud. Og at de, som et lille aber dabei, først kunne komme og fikse det om 7-8 uger.

Men efter en virkelig dejlig weekend, som har været lang på den rigtig gode måde, så strammer jahatten ikke længere overhovedet og sidder i stedet som støbt.

Det er ikke, fordi der skal gå totalt glædesblog i den - jeg er et notorisk brokkehoved, og det vil jeg altid være - men det handler jo lidt om indstilling, ikke, og lige nu har jeg for alvor brug for at se på de lyse sider.

Og nu er det jo heldigt, at de søde venner, vi skulle have besøgt i weekenden, men blev nødt til at aflyse pga. Familieslædens rekreative ophold hos lokal autodealer, jamen de kom da bare på besøg hos os i stedet for. Og så fik vi både sagt hej til deres lillebitte nye(-agtige) baby, og de fik sagt hej til vores nye(-agtige) hus. Og ungerne legede og boltrede sig i brunch og opmærksomhed, og solen brød gennem skyerne, og ikke et øje var tørt.

Senere på lørdagen blev der oven i købet tid til endnu et gæstebud i form af mødregruppeveninde plus familie, der var i det spontane hjørne og i øvrigt gerne ville lufte deres nys indkøbte bil (som IKKE er brudt sammen. Jeg SIGER det bare, Familieslæde!). Så de kom til hjemmelavede pizzaer, som de store unger hjalp med at pynte, og bortset fra enkelte skærmydsler de store piger imellem, ville idyllen ingen ende tage.

Reptilerne var mere end grydeklare, da gæstebud 2 tog af sted, men HDD havde lovet, at Øglen måtte se "Børnene, Der Synger", og det kom hun heldigvis i tanker om, inden hun faldt i søvn. Hun lå ellers klar med pyjamas og nybørstede tænder, og jeg havde læst en godnathistorie, da hun lige pludselig udbrød "men MOR! S (hun kalder ham konsekvent ved fornavn nu, I'm afraid) lovede jo i går, at jeg måtte se Børnene, Der Synger". Så op med Øgle, pyjamas, nybørstede tænder og dyne og så ellers ind foran flimmeren. Instant lykke for både mor og datter - shit, hvor var det hyggeligt. Og Øglen var så stor og så lille på samme tid og kunne slet ikke forstå, at der var så mange sange, men hun syntes godt nok, at Kristian var sød. Så begejstringen ville jo ingen ende tage, da det var ham der vandt. (Og hun blev i øvrigt også rimelig glad, da han vandt "IGEN?!" dagen efter i genudsendelsen). Totalt hygge og kun en lille smule underligt, da Øglen undervejs lige skulle stille et par spørgsmål om mine bryster (meget apropos?!) og blev nærmest sur over, at jeg tilsyneladende ikke bruger mine bryster til NOGETSOMHELST!

Søndag lavede vi ingenting ud over at spise pandekager og frugt til morgenmad, lege i haven til formiddag, hente Pippi-kostume i BR til frokost (nej, vi er ikke sådan nogle, der lige flikker et kostume sammen selv hjemme hos os), tumle i sengen til eftermiddag (og arbejde plus gøre badeværelse rent, hvis man var moaren) og få et par nedsmeltninger (hvis man var reptilerne) til aften. Skønt med totalt hjemmehyggedag - primært afstedkommet af det ulovlige el i køkkenet, der jo gør, at vi (HDD) ikke kan komme videre i projektet og derfor har tid til at lege med os. Så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget ...

Og nu. Nu er jeg i København. Hvor jeg har slået mig ned på en café (ahhhh! En café! Som ikke ligger i et center!) og fået arbejdet lidt. Lige om lidt skal jeg se en sød veninde, og så skal jeg arbejde igen. Ganske fin work-life balance, hvis man spørger mig. Og eftersom nogen havde forbyttet reptilerne i morges med nogle børn, der tilsyneladende ikke opfatter mandag som afleveringens Groundhog Day, har jeg også helt og aldeles ro i maven på institutionsmåden. Man ved bare, at det hele er ved at gå i orden, når Varanen selv kravler ind på stuen, kaster sig over skriggult plasticorgel og dårligt nok ænser en, når man siger farvel. Og når Øglen ikke lige gider med ud og vinke, fordi hun laver puslespil. "Så du kan bare sige farvel her, mor".

Det bliver en god uge, det her. Blev der sagt.

- Posted using BlogPress from my iPad

13 kommentarer:

  1. Blev der helt sikkert sagt! Det lyder som en dejlig, dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Dét var det også. Elsker weekender uden planer, så man bare kan gøre, hvad man lige føler for.

      Slet
  2. Åhhh, lyder som en dejlig weekend. Hos os var Håndværkerrøv favoritten, men det handlede nok lige så meget om det frække ord. Men jeg synes faktisk, at ham Kristian gjorde det ganske godt. Og vi har hørt det et par gange i løbet af i går.

    Vi havde forresten en virkelig god vinduesmand både mht. til pris, service og aftaler. Sig til hvis du skal bruge kontaktoplysninger. Eneste anke er at de vist nok har ret travlt, så jeg ved ikke hvor hurtige de kan være på pletten. Men giv lyd, hvis det er...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tilbud om vinduesmand-pushning. Det kan være, at jeg gør brug af det, hvis næste vinduesmand (HDD fandt en) enten ikke dukker op som lovet eller også giver et halvdårligt tilbud. :-)

      Slet
  3. Jeg stemmer også for god uge til jer med masser af faststøbt ja-hat!

    :)

    SvarSlet
  4. Det man siger er man selv..........så derfor kan jeg bare sige GOD UGE det er det I får ;-)

    HK bedstemorkaren

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må vi håbe. Indtil videre har den været ganske glimrende. Øjenbetændelse til Øglen, dog, men det klarer vi nok :-)

      Slet
  5. Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der lader mit barn møde op i en BR-model, i stedet for en crazy hjemmelavet og genial sag. Kongen skulle have været Byggemand Bob, men det kan man åbenbart ikke, så han var nødt til at være et dyr, da alt andet var fra hjernedøde tegnefilm, som han ikke kender. Så nu skal han være en elefant. Også selvom han ikke gider.

    SvarSlet
    Svar
    1. Elefanter er også seje. Så det må vi håbe, at han også kommer til at synes, inden han skal trække i kostumet.
      Dengang jeg var lille, ville jeg have slået ihjel for de syntetiske fastelavnskostumer, men min mor insisterede på at lave kostumerne selv. Nu ender det formentlig med, at Øglen vil slå ihjel for at få noget hjemmelavet på, mens jeg insisterer på 1000 % polyester. Ak ja - æblerne falder af og til milevidt fra stammen...

      Slet
  6. Det er da skøn læsning altså. Især slutningen er jeg vild med - de har det godt, dine to - også når de er væk hjemmefra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også! Det virker i hvert fald sådan, så det må jeg holde fast i. Også når jeg er lidt muggen over Nye Institution :-)

      Slet
  7. Er jeg den eneste, som er nysgerrig efter, hvad Øglen mente du brugte brysterne til?

    Nå, men herhjemme var mor og 11-årig sønnike også godt parkeret i sofaen, mens MGP stod på. Synes altså, at børneudgaven stikker voksen udgaven med flere længder.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...